Titel: Air Power - A Global History
Forfatter: Jeremy Black
Forlag: Rowman and Littlefield
Antal sider: 321
Vejl. Pris: 169,95 kr. på saxo.com
Anmelder: Esben Salling Larsen
Rating: 2
Air Power, eller luftmagt, har siden anden verdenskrig haft en stor betydning i krig mellem stater. Det har i den forbindelse ofte været afgørende at beherske luftrummet. Der findes på den baggrund en omfattende litteratur om luftmagt. Om luftmagts betydning og placering i de militære styrker.
Air Power – A Global History er en ambitiøs bog, der ikke helt kommer i mål. Jeremy Black indleder med at beskrive hvordan litteraturen om Air Power ofte enten er et forsvar for, at Air Power har en særlig strategisk og krigsafgørende rolle, eller et indlæg mod netop den tankegang. Black ønsker at gå en tredje vej og skrive ”normal” militærhistorie om Air Power. Det lykkes ham langt hen af vejen, men ikke helt, hvilket jeg vender tilbage til.
Bogen er inddelt i følgende kapitler; opstart af en ny våbenart, første verdenskrig, 20erne, 30erne, anden verdenskrig, tidlig kold krig (1946-1962), midten af den kolde krig (1963-1975), senere kold krig (1976-1989), Air Power og revolutionen i militære forhold (1990-2003), en kompleks virkelighed (2004-2015), ind i fremtiden og konklusion. Forfatteren anvender dermed kronologien som fremgangsmåde. Dette er han tro imod i de første kapitler, hvor kapitlerne om henholdsvis 1920erne og 1930erne er bogens mest vellykkede. Især beskrivelsen af det britiske imperiums anvendelse af Air Power mod oprørere tilføjer væsentlig viden. Men fra beskrivelsen af 2. Verdenskrig begynder han at blive mindre konsistent i anvendelsen af den kronologiske fremgangsmåde. Han inddeler Den Kolde Krig i tre perioder, men springer på tværs på en måde som bryder argumentationskæden, og nogen gange virker forstyrrende. Man læser eksempelvis om B-52 i 1950erne og her får forfatteren så trang til at skrive lidt om B-52 i 1980erne, uden for den kontekst forfatteren ellers var i gang med.
Forfatteren præsenterer ofte teoretiske påstande uden belæg. Han er en af de mest anerkendte militærhistorikere i Storbritannien. Der er derfor meget få henvisninger til de primære og sekundære kilder han anvender. Netop derfor irriterer det, at der er mange ukorrektheder i bogen. Selvom om man er en stor historiker skal man gøre sit hjemmearbejde. I bogen står eksempelvis, at de første danske jetjagere var Thunderjets, der kom i 1951 (det var Meteor jagere, der kom tidligere) og det sovjetiske VTOL jagerfly omtales som YAK-35 og beskrives udfaset i 1980erne (det hed YAK-38 og blev udfaset i starten af 1990erne). Den slags er der en del af igennem bogen, og det stiller spørgsmålstegn ved om der i virkeligheden er belæg for de påstande, som eksemplerne skal underbygge. Det kan synes at være mindre detaljer, men pointen er, at forfatteren ofte anvender detaljerne til at argumentere for en bestemt udlægning. Eksempelvis skrives om Vietnam-æraens Huey helikopter, at ”They were survivable, compared to the jet fueled Black Hawks of Today” (s. 198). Nu er ”survivable” ikke den betegnelse de fleste eksperter umiddelbart ville sætte på den helikoptertype, som USA mistede mere end 3000 eksemplarer af under Vietnamkrigen.
Forfatteren Jeremy Black synes endvidere at være meget anglofil med forkærlighed for Royal Navy i sine vurderinger. Ombygningen af HMS Bulwark til amfibieangrebsskib i 1960 beskrives som en
nyskabelse, selvom USA i 1950erne allerede havde ibrugtaget amfibieangrebsskibe med helikopterkapacitet (den japanske hær havde allerede de første amfibieangrebsskib med flykapacitet i 2. Verdenskrig). Tilsvarende beskrives HMS Devonshire fra starten af 1960erne som en nyskabelse inden for langtrækkende luftværnsmissiler på skibe, selvom såvel USA som Sovjetunionen på det tidspunkt allerede havde flere klasser af krydsere og destroyere med en bedre missilkapacitet. Med en fremgangsmåde, der bygger på kronologi og detaljer, er dette uheldigt.
Flere steder har Jeremy Black fremstillinger, der ligger tæt op ad andre forfattere. Beskrivelsen af bombekampagners effektivitet i anden verdenskrig ligger tæt op ad bl.a. Williamson Murray’s A Strategy for Defeat, beskrivelsen af konsekvenserne ved stadig dyrere teknologi ligger tæt op af Martin van Creveld’s The Age of Air Power og beskrivelsen af Air Powers strategiske effekt i de afsluttende kapitler er meget lig den position, som Colin Gray beskriver i Air Power for Strategic Effect. Der refereres ikke til disse historikere, (de dog optræder i ”selected further reading”) og det er her, at bogen ikke rigtig lykkes for forfatteren. Han kommer med kvantitative udsagn om effektivitet, der ikke underbygges kvantitativt på samme måde, som man finder det hos Williamson Murray. Han drager teknologiske og idémæssige paralleller, der ikke har samme dybde som Van Creveld og han forsøger at bidrage til debatten om Air Powers strategiske nytte uden at have Colin Gray’s overhøjde. Man sidder tilbage med følelsen af, at forfatteren forsøger for meget og virkeligheden burde have holdt sig til at skrive en kronologisk, militærhistorisk fremstilling af Air Power, hvilket i øvrigt er det han indledningsvist beskriver som hensigten med bogen.
Det, at Jeremy Black forsøger for meget, rejser spørgsmålet om, hvem der egentlig er målgruppen. Den er for overfladisk, og for distanceret til den øvrige akademiske litteratur om emnet, til rigtig at være velegnet til brug som lærebog ved højere uddannelser. Den er for teoretiserende og for sjusket til rigtig at være interessant for flyentusiaster. Tilbage står, at bogens væsentligste bidrag er, at den indeholder flere interessante beskrivelser af, hvordan det britiske imperium anvendte Air Power i sine kolonier, skrevet af en historiker der ved rigtig meget om det britiske imperium og kolonimagt.
