(Fortsat).
Om Aftenen den 16’ havde Tyskerne foretaget et vellykket Angreb i Egnen om Soire og havde erobret et Pa r Blokhuse. Der var derved opstaaet et Hul, og det lykkedes ca. tredive Panservogne at trænge gennem de franske Linier. Ved 22-Tiden naaede de Vejen fra Soire til Avesnes, hvor de blandede sig med Flygtningestrømmene. Paa den Maade kom de gennem 18’ Divisions Kantonnementer, rev en A rtille ria fd elin g op, der bivuakerede langs Vejen, og naaede ved Midnatstide Nordudkanterne a f Avesnes. H er standsede de foreløbig og opsnappede alle enkeltgaaende franske O fficerer. Sam tidigt forskød de sig mod Vest, til de naaede Vejen fra Avesnes til Landrecies, og foretog saa et voldsomt Angreb paa Byen ad denne Vej, skydende til højre og venstre. Resultatet var, at der udbrød Panik i Avesnes. Mange flygtede mod Syd og Nord, spredende de vildeste Rygter om sig. Panservognene kørte nu videre mod Vest over M aroilles og naaede ca. K l. 5,15 Landrecies, trængte over Broerne over Sambre og ind i Byen, der et Kvarter fø r var blevet bombet a f 30 Flyvemaskiner. De fran ske Posteringer var endnu ikke kommet paa Plads efter L u ftangrebet, og der blev derfor ikke ydet nogen videre Modstand, Kampvognene kørte op for Kantonnementskommandantens Kvarter og tog ham til Fange. Her gjorde de Holdt og sendte smaa Patrouiller ud, der overfaldt Kolonner o. s. v. paa Vejene. Medens de tyske Panservogne for rundt i det franske Bagland, var franske Kolonner ved at rykke frem til de Steder, General G iraud’s Ordre havde angivet. Herunder kom en
Styrke over Oise ca. 7 km Øst for Guise og blev pludselig voldsomt beskudt af tysk Artilleri fra Syd. Man blev saaledes klar over, at Tyskerne var under stadig Fremrykning mod Vest Syd for Oise’s øvre Løb. Arméen havde imidlertid faaet en værdifuld Forstærkning, idet 9’ Division, der var motoriseret, var taget fra 7’ Armé og underlagt 9’ Armé. Den 16’ om Formiddagen fik den Ordre til at besætte Oise mellem Guise og H irson med Front mod Syd, idet den skulde rykke frem ad Vejen Landrecies— Le Nouvion. Chefen, General Didelet, sendte straks sine Panservognskanoner og en 75 mm Afdeling frem til Oise og begav sig selv til Le Cateau. Om Efterm iddagen fik han ny O rdre : Kun lette Styrker frem til Oise, Hovedstyrken i Nouvion-Skoven, han selv skulde møde K l. 8 i General G iraud ’s Hovedkvarter i Leschelles. Han sendte straks sin Efterretningsgruppe frem til Oise for at besætte den med 7 Modstandscentrer. Disse opfattede deres Opgave saaledes, at de ikke skulde ofre sig helt i Forsvaret a f Overgangene, og da Fjenden angreb energisk, gik nogle a f dem tilbage efter at have standset ham en Tid, og nogle a f dem søgte helt tilbage til Le Cateau. Den nordlige Del a f Grænsestillingen var besat a f 101’ Fæ stningsdivision ind til Treion. Selve dette Sted og Passene Syd derfor skulde besættes a f 1’ Nordafrikanske Division indtil Kærene ved La Galoperie Nord fo r Anor. Divisionen besluttede at besætte Stillingen med 6 Batailloner i første og 3 i anden Linie. I de første Tim er den 16’ kom de forreste Dele a f Divisionen frem og besatte den nordligste Del a f Stillingen, medens Efterretningsgruppen foreløbig besatte Resten. Ved Middagstid forsøgte Tyskerne et Angreb, der blev fuldstændig knust; men efter at de Kl. 15 havde aabnet et voldsomt Bombardement, angreb de igen Kl. l 6 1/2 og tog nogle enkelte Blokhuse. En Tim e efter genoptoges Angrebet igen og nu med Held; men Situationen genoprettedes 3 Tim er senere, da der var kommet friske Tropper frem , saaledes at Fjendens Angreb var standset ved Nattens Frembrud. Syd fo r 1 ’ Nordafrikanske Division stod Resterne a f 4’ Nordafrikanske og 22’ Division og til Slut 1’ Rytterdivision, der holdt H jørnet i Saint Michel-Skoven. Dette Punkt var Kommandøren a f Frontafsnittet, General M artin , sæ rlig bange for, og han sendte derfor 11’ Korps’ Forstæ rkningsgruppe derned og agtede yderligere at forstærke den med 18’ Division. General Giraud understregede fo r ham, at det gjaldt at dække 1’ Armés højre Flø j, og at det var hans Hensigt næste Dag at støde fra Nord mod Syd med sine Kampvogne og 9’ Division. Hen mod Kl. 22 fik General M artin im idlertid M elding om, at Tyskerne passerede Oise med store Panserstyrker, og sam tidigt meldte 1’ Nordafrikanske Division, at 4’ N o rd a frikanske Division kom tilbage meget afkræ ftet og uden Materiel. General M artin besluttede derfor at trække sin Flø j tilbage til Nouvion-Skoven. E fte r at have givet denne Ordre kørte han tilbage, stødte paa den ene tyske Panserpatrouille efter den anden, kunde ikke finde sine Divisioners Kommandostationer og tra f til sidst General Giraud i Wassigny Vest fo r Sambre.
Chefen fo r 1’ Nordafrikanske Division satte den tilbagegaaende Bevægelse i Gang; men hans Motorordonnanser kunde ikke komme frem paa Grund a f Flygtningestrømmene. Selv begav han sig efter General M a rtin’s Ordre til Pont de Saint fo r at møde ham. General M artin kom ikke, og han selv kunde ikke komme tilbage, men maatte køre videre til Etroeungt, hvor han heller ikke tra f M artin, men fik at vide, at Tyskerne stod i Avesnes. Han kørte derfor videre til Landrecies over Cartignies. Natten mellem den 16’ og 17’ gik fo r det meste roligt. Fremme i Grænsestillingen holdt Resterne a f 22’ Division H jørnet Nordøst fo r Hirson. Stillingen blev angrebet i Løbet a f Dagen, men holdt, og først den 18’ lykkedes det Tyskerne at tage de sidste Blokhuse, og dermed ophørte D ivisionen at eksistere. 1’ Rytterdivision, der stod længst til højre hen mod H irson, opdagede, at Tyskerne var ved at gaa over Oise Vest fo r den, og den begyndte derfor at trække sig tilbage mod Nord over La Capelle mod Avesnes; men da den der stødte paa tyske Panservogne, trak den sig tilbage mod Vest og fik a f General'Giraud Ordre til at besætte W assigny bag Sambre. T il venstre fo r 22’ Division stod Resterne a f 4’ Nordafrikanske Division. Den skulde holde Byen Anor; men da den kom dertil, viste det sig, at Tyskerne var kommet først. Den omringede derfor Byen, og den 17’ ved Daggry aabnede dens A rtille ri Ilden mod Byen. Fjenden fik im idlertid F o rstærkninger, og ved Il-Tid en var Tyskernes Ild saa stærk, at Franskmændene maatte gaa tilbage; saa satte Tyskerne et Angreb ind med Kampvogne i 2 Bølger. F ra Kl. 17 var Fo rbindelsen afbrudt med Divisionskommandoen, der maatte overgive sig Kl. 19. Enkelte Steder kæmpede Fodfolket endnu sent om Aftenen. Derimod lykkedes det enkelte Dele a f A rtille rie t at slippe tilbage over Sambre. T il Raadighed fo r 9’ Arm é havde Overkommandoen stillet 1’ og 2’ Panserdivision og 1’ Division légere Mécanique; men heraf eksisterede 1’ Panserdivision ikke længere. Det lyder underligt, men hverken Overkommandoen eller Armégruppen anede noget herom. 2’ Panserdivision var im idlertid kommet frem , saaledes at en Bataillon stod i Nouvion, 2 i Etreux og 1 i Hirson, idet dog mange Vogne var afgivet til Forsvar af Passene over Oise og Sambre. A f denne Styrke fik Bataillonen i Nouvion Ordre a f General Giraud til at støde mod Syd over Oise, og den naaede ogsaa Serre efter at have sprængt nogle tyske Panservognsgrupper. Der fik den Ordre til at støde mod Nordøst; men den maatte gaa længere mod Vest fo r at faa Benzin, og derefter gik den over Oise, hvorefter den fik
O rdre til at deltage i Flodens Forsvar, langs hvilken efterhaanden alle Divisionens Vogne fordeltes. Divisionskommandoen var under Transporten frem blevet skilt fra A fdelingerne, og den saa man overhovedet intet til. 1’ Division Mécanique naaede ikke frem paa Grund a f Sabotage a f Jernbaner og Veje. Paa en fangen tysk Generalstabsofficer fandtes K o rt m. m. der viste, at Tyskernes Maal var Calais. Man var klar over, at det kun var svag Modstand, man kunde yde i Sambre— Oise-Linien, særlig da de nævnte Flankestød enten udeblev eller førtes med fo r ringe K ra ft. Man dannede derfor en ny T Arm é i Zonen Amiens— Chauny— Compiégne paa 11 D ivisioner; men den kunde først være form eret i Dagene mellem 20’ M a j og 4’ Juni. Indtil da gjaldt det at gøre saa megen Modstand som muligt. Hen mod K l. 14 den 17’ kom General Billotte, der kommanderede Armégruppen, til General Giraud’s Kommandostation og fik der at vide, at General Giraud mente, at han kunde yde nogen Modstand mellem Guise og La Fére. Arméen havde givet 61’ Division Ordre til at holde Egnen mellem Oise og Serre ved Sains og Ribemont, og Divisionen havde ogsaa faaet samlet en 3— 400 Mand og nogle Kanoner sammen. Om Natten mellem den 16’ og 17’ fik den at vide, at den ikke længere var underlagt 9’ Arm é og skulde trække mod Syd, og den 17’ om Aftenen var den i Aisonville Syd fo r Bohain og næste Dag i Villers-Cotterets . Langs Oise mellem Guise og La Fere stod herefter kun 2’ Panserdivisions enkelte Dele, der stadig var uden samlet Kommando, og de blev voldsomt angrebet fra tidlig Morgen. Ved 9-Tiden lykkedes det Fjenden at bryde igennem ved R ibemont, og han forsøgte straks at udvide Hullet ved Stød mod Nord og Syd. Disse Angreb blev dog standset a f energiske Modangreb a f de franske Panservogne. Ca. Kl. 16 tog Tyskerne 3 Brohoveder lid t længere mod Syd og et oppe i Oises Knæ Vest fo r Guise. Som ovenfor nævnt var 9’ Division Natten mellem den 16’ og 17’ under Transport frem mod Nouvion-Skoven fo r derfra at kunne rette et Stød mod Syd. Divisionens 3 første Batailloner havde netop passeret Landrecies, da de tyske Kampvogne brød ind i Byen, medens Resten endnu var Vest fo r Sambre. De, der var kommet over Sambre, blev straks fø rt tilbage over den længere mod Syd og besatte Kanalen mellem Sambre og Oise. De andre indtog en S tilling Vest fo r Sambre og standsede derved Kampvognenes videre Frem rykning. Divisionens A rtille ri deltog helt i disse Kampe, og i Løbet a f Dagen overtog Divisionschefen Kommandoen over denne Del a f Fronten. Situationen paa Tyskernes Side var im idlertid udviklet saaledes, at de var under Frem rykning med en Hastighed a f 30— 40 km om Dagen. Foran v. K leist’s Armé gik X Panserdivision Syd fo r Serre, medens I og II gik frem Nord fo r denne med I stadig skudt længst frem. Nord derfor, men Syd fo r Oise gik V I og V III. Bag disse 5 Panserdivisioner kom X IV motoriserede Korps. Længere mod Nord rykkede V II og V Panserdivision frem paa begge Sider a f Landrecies og III og IV Panserdivision mod Maubeuge, og bag dem fulgte X X motoriserede Division. E fte r en rolig N at mellem den 17’ og 18’ udstedte General Giraud Kl. 9,45 en Ordre, der fastslog, at Arméen næsten var retableret langs Sambre— Oise. A t Fjenden havde overskredet Linien ved Landrecies og Lonchamps med Panservogne, der ikke blev fulg t a f Fodfolk. A t Linien skulde holdes, og de fjendtlige Vogne kastes tilbage. 2’ Korps skulde holde den sydlige Del med 23’ Division, 4’ Nordafrikanske og V Rytterdivision. 11’ Korps skulde holde den nordlige Del med 9’ Division og 1’ Nordafrikanske Division. l ’Division Mécanique, 4’ Kyterdivision og Resterne a f 1’ og 2’ Panserdivision skulde være til Arméens Disposition om Maretz. Men 23’ Division kom ikke, idet den modtog en Ordre om at staa langs Oise og Canal Crozat i Linien Chauny— La Fere — Saint Simon, sam tidigt skulde 3’ lette Fodfolksdivision udlade ved Ham, der ligger ved Somme ca. 7 km Vest fo r St. Simon, fo r eventuelt at besætte en Linie mellem St. Simon og St. Quentin. Om m uligt skulde de søge Forbindelse med 9’ A rm é; men det glippede. Paa den anden Side forsøgte Giraud at faa Forbindelse med 23’ Division uden Held, og derved blev hans højre Flø j fo r svag. 1’ Ryterdivision havde den 17’ om Aftenen sat et Modangreb an mod Landrecies og havde derefter indtaget en S tilling til Forsvar a f Wassigny. Hen mod Middag kom en M elding om, at Brohovedet ved Ors ikke længere kunde holde. Meldingen blev sendt videre til Giraud, der beordrede 1’ D ivision Mécanique til at foretage et Modangreb mod Landrecies. Kl. 16 fik Chefen fo r 1’ Rytterdivision Ordre til at danne en tilbagebøjet Flanke ved Andigny til Sikring a f Arméens højre Flø j. Han raadede over 2 Eskadroner og Rester a f et Tirailleurregim ent, et Fodfolksregim ent og en Bataillon regional. Det var alt, hvad der var tilbage a f Arméens højre Flø j. Længere mod Syd var der altsaa ingen Modstand mod de tyske Panservogne, og inden det blev mørkt, var de foran Bohain og havde overskredet St. Quentin-Kanalen. 4’ Nordafrikanske Division var svundet meget ind, men Deie a f den holdt Oise i Forbindelse med 1’ Nordafrikanske Division. Denne havde tilbrag t Natten Øst fo r Sambre i Nouvion-Skoven og genoptog ved Daggry Tilbagetoget, saaledes at den passerede Sambre lid t efter Middag. Den indtog derefter en S tilling langs Floden ved Wassigny som Støttepunkt Stillingen var godt udbygget, og mange a f dens Værker holdt endnu den 19’, ja enkelte endda den 20’.
Ved Berlaimont, 15 km Sydvest fo r Maubeuge, stødte 9’ og 1’ Armés Flø je sammen, saaledes at 4’ Divisions E fte rre tningsgruppe skulde holde Byen og et Stykke Nord derfor. I Løbet a f Formiddagen den 18’ afviste den ogsaa nogle Angreb, men ved 17-Tiden trak den sig tilbage, saa Tyskerne kunde komme over Sambre. Ganske vist var der et blandet Kommando a f 9’ Armé, der holdt Skovudkanterne bag ved til hen mod A ften; men Fjenden var kommet over, og i Løbet a f Natten bevægede han sig mod Nord gennem Mormal-Skoven. Det var ogsaa lykkedes Tyskerne at tage Maubeuge om E ftermiddagen, og deres Panserkolonner brød sig saaledes Vej mod Vest, Nord fo r 9’ Armé. 1’ Division légère mécanique havde faaet Ordre til at angribe mod Landrecies. Det var en meget moderne Form ation, der var fremkommet ved en Æ ndring a f de gamle Rytterdivisioner. Den bestod a f 1 Opklaringsregim ent paa 2 A fdelinger hver med 2 Panservogns- og 1 Motorcykleeskadron, 2 Panservognseskadroner, 1 Kampvognsbrigade med 2 Regimenter hver paa 2 Batailloner à 2 Eskadroner à 20 Kampvogne, 1 Pionerbataillon, 1 Skyttebrigade à 3 Batailloner Dragon Po rtés og 1 Eskadrille. Divisionschefen gav Ordre til at Angrebet skulde begynde Kl. 17 ; men hans højre Flø j kunde ikke blive fæ rdig hurtigt nok, og Tiden blev ændret til 18,30. Fjenden havde im idlertid herved faaet Tid til at rykke frem , og nu kunde højre Flø j knapt holde sin Stilling. Dette var skæbnesvangert, fordi Modangrebet maaske kunde have kastet F jen den, i hvert Fald have standset hans Frem rykning mod Calais fo r en Tid. Lid t længere mod Syd kæmpedes der fo rtrin lig t i mindre Grupper. I Catillon kæmpede 95’ Regiment endnu den 19’. Da Ammunitionen begyndte at slippe op, brændte Chefen Fanen Kl. 18, og derefter kæmpedes til det sidste. Besætningen i Oisy afviste alle Angreb den 19’, ødelagde 12 Kampvogne og slog sig om Aftenen igennem til Wassigny. Etreux og Wassigny holdt til den 20’ om Aftenen. F ra Le Quesnoy lykkedes det 2 afrikanske Batailloner at slaa sig igennem, den 19’ afvistes et tysk Angreb, og først den 21’ maatte Byen overgive sig. Den 18’ Kl. 16 forlod General Giraud Wassigny fo r at begive sig til Le Catelet, kun fulg t a f to O fficerer. Det viste sig snart, at der var tyske Panservogne ved alle Korsveje.
Da det var ved at blive mørkt, var de endnu 10 km fra Le Catelet og besluttede saa at se at naa dertil gennem Terrainet. E fte r 3 Tim ers Marche efter Kompas naaede de den brændende Bys Udkant, hvor de fangede 2 tyske Marodører, der fortalte, at der var kæmpet hele Dagen i Byen, hvor et Kampvognskompagni var indkvarteret. De gik saa uden om Byen, men løb paa en Vagt, som de vekslede Skud med, hvorfor de maatte flygte ind i en Skov. H er opløste Generalen sin Styrke, fo r at de paa den Maade lettere kunde slippe bort. Han selv led a f et gammelt Saar og skjulte sig hen mod Daggry ved et Vejhegn. K ort efter kom en fransk Vognkolonne méd en Panservogn i Spidsen. Den steg han op i og satte den første tyske Modstander ud a f Spillet; men saa blev han angrebet a f 3, og han maatte gemme sig i en enlig Gaard. Den var desværre fuld a f Flygtninge, og han havde det Indtryk, at de vilde sælge ham til den første den bedste Tysker. K o rt efter blev Gaarden omringet a f 3 tyske Panservogne, og en Kolonne gjorde Holdt ude paa Vejen, og dermed var Spillet tabt. Det var den 19’ M aj Kl. 6. 9’ Arm é eksisterede ikke mere.
Paa Fredskonferencen i 1919 udtalte M arskal Foch: »Englænderne? Amerikanerne? De er ikke stærke nok og kan ikke hurtigt nok naa frem til at forhindre en Katastrofe paa Nordfrankrigs Sletter. V i maa beskytte Fran k rig mod Nederlaget og sikre det mod Nødvendigheden a f at maatte føre sine Hære tilbage bag Somme, Seine eller Loire fo r at vente paa H jæ lpen fra dets Allierede. Rhinen vil altid være den uundværlige Skranke til Sikring a f Civilisationen.« Det var denne Tanke, der fik F ran k rig til at bygge et a f Verdens største Befæstningsanlæg: M agino tlinien; men denne Vold havde den store Fe jl, at den standsede ved Sedan, saaledes at hele Stykket derfra og til Havet laa blottet. Tæt bag Nordgrænsen om L ille ligger Frankrig s vigtigste Storindustriomraade, og engelske Forfattere mener, at denne Storindustri ikke ønskede Egnen inddraget i store Befæstningsanlæg, og da den i Slutningen a f 20-erne spillede den afgørende Rolle, maatte Generalerne vige. Denne Fe jl var saa meget mere paafaldende, som det var her, Tyskerne brød ind i 1914, og det netop var paa disse Sletter, Tyskernes Panserkolonner rig tig t kunde boltre sig, hvorimod Vogeserne med deres bjergrige, vejfattige Terrain absolut ikke opfordrede til Storangreb. Da K rigen brød ud, var man ganske vist begyndt at anlægge Grænsestillingen, der var planlagt som en dyb S tilling; men der blev ikke arbejdet med Alvor og Energi. Saa fattede man i November Planen om at gaa frem til Dyle med højre Flø j støttet til M aginotlinien og venstre Flø j til Belgiens »Redoute Nationale«: Antwerpen. Men Planen var dømt til at mislykkes. Belgien klamrede sig fortvivlet til den haabløse Neutralitet, og enhver Forberedelse paa belgisk Omraade var derfor udelukket. De allieredes Generalstabe havde intet lært a f Begivenhederne i Spanien, Polen eller her, saa der ingen Dybde og K ra ft blev i den nye S tilling . Man forlod den befæstede Linie og stod nu i et ukendt Terrain, der i den nordlige Del bød de krigsvante tyske Panserdivisioner saa glimrende Muligheder, uden at man havde sørget fo r at have de nødvendige Panserreserver bagved til at tilintetgøre de Tankgrupper, der brød igennem den svage Front. H ø jre Flø j, maa man have troet, var sikret tilstræ kkeligt a f Ardennernes Bjergland, ellers kan det ikke forklares, at man i Egnen ved selve Svingningspunktet havde anbragt de svageste A fdelinger og tilmed givet dem den største Frontstræ kning at forsvare. Men frem fo r alt maa Grunden søges i den franske Dekadence, der havde ødelagt den franske Hærs naturlige offensive Aand, saa den klamrede sig til en Defensiv, der altid maatte føre til Nederlaget. I Reserve havde man saa godt som ingen Styrker til direkte Brug fo r Frontens Arméer, da de bagved værende D ivisioner stod saa langt tilbage, at de ikke kunde benyttes øjeblikkeligt, og man havde end ikke sørget fo r en Besættelse a f Grænsestillingen, som kunde have optaget Hærene fra Dyle, hvis de maatte gaa tilbage. Selv om det er naturligt, at man bruger en motorbaaren Division paa yderste Flø j ved en Svingning, vilde det have været langt vigtigere, om 9’ Armés eneste Reservedivision bag Midten havde været saa let bevægelig som m uligt i Stedet fo r den udmattede 4’ Nordafrikanske Division, da man den 14’ om Aftenen fik 1’ Panserdivision frem til Modangreb mod Brohovedet ved Dinant, hvilket paa det Tidspunkt synes at have ha ft store Muligheder fo r at lykkes.
General Doumenc omtaler i Bogen, at det bedste vilde have været et samlet Modangreb den 16’ med de Styrker, der nu blev sat ind stykkevis og derfor blev slaaet stykkevis. Man havde i saa Fald kunnet raade over 1’ og 4’ Nordafrikanske Division, 9’ motorbaarne Division, 1’ og 2’ Panserdivision, 1’ Division Mécanique støttet paa Fløjene a f 4’ og 23’ Division. Men han gør sam tidigt opmærksom paa, at det maatte være beordret senest den 12’ fo r at kunne virke den 16’, og at dette ikke havde været muligt. Alle disse Divisioner kunde dog være sat i Marche sam tidigt med, at man lod Styrkerne bag Grænsen rykke frem til Dyle. En anden Mulighed, som han omtaler og straks forkaster, var at samle alle Reserver fra den ikke sæ rligt haardt angrebne 1’ Arm é Nord fo r Sambre mellem Meubeuge og Nam ur fo r at lade dem støde fra Nord mod Syd, sam tidigt med at man holdt Grænsestillingen fast mellem Maubeuge og Hirson. Han hævder, at denne Tanke blev um uliggjort a f den tyske Frem rykning efter Sedans Fald.
Gordon Norrie.
