Det vil vare længe, inden vi kan faa Værker, der paa en udtømmende Maade kan fortælle om de store Begivenheder, der er sket ude i Verden i de sidste 6 Aar. Fo r at en Beskrivelse a f en K rig skal være nogenlunde rigtig , er det nemlig nødvendigt, at man ikke alene kender sin egen Hærs Styrke, O rdrer og Bevægelser, men at man ogsaa kender Fjendens, saaledes at man kan give et rig tig t Billede a f Begivenhederne, kan forklare deres politiske og militæ re Baggrund og kan redegøre fo r de Idéer og Tanker, der fik de to Hæres Førere til at foretage de Opmarcher og Bevægelser, der førte til Sejr eller Fald. Grundlaget fo r disse Værker er Afdelingernes A rkiver med det Væld a f O rdrer og Meldinger, der daglig har passeret deres Stabe og ved at være afsendt det og det Klokkeslet giver et historisk Bevis fo r Udstederens Opfattelse og Vilje , som ikke kan rokkes. Men enkelte a f disse A rkive r er fo rsvundet, som f. Eks. Maubeuge’s, hvis Kommandant brændte det, inden han maatte overgive sig, andre er faldet i F jendens Hænder eller gaaet tabt paa anden Maade, og en Rekonstruktion bagefter vil næsten altid været farvet a f Begivenhedernes senere Udvikling, Tankeforskydninger, Fejlhuskninger, Forglemmelser eller det, der er værre. Fo r at kunne skrive Bogen*) har Forfatteren fø rt en lang Korrespondance med en Mængde O fficerer fra Arméen, og paa den Maade er det lykkedes ham at danne et Billede a f dens fortvivlede Kamp mod den mægtige tyske Panserhær. 9’ Arm é havde staaet bag Frankrigs Grænse, da den pludselig blev kastet frem i et meget vanskeligt Terrain og straks indviklet i voldsomme Kampe og udsat fo r det største psykiske Tryk. Enkelte Dele vaklede lid t under dette Pres, men snart fandt Folkene sig til Rette og kæmpede fo rtrinlig t. Nogle af Krigens berømteste Navne har kæmpet her, paa fransk Side Generalerne Giraud og de Gaulle, paa tysk Marskallerne v. Rundstedt og v. Kleist og General Guderian.
*) H is to ire de la N eu vièm e A rm é e (10— 18 m a i 1910) af General d’armée A . Doum enc. B. Arthaud. Grenoble og Paris. 1945.
Det var straks fra Begyndelsen Tyskernes Plan fra Sedan at støde igennem mod Calais fo r paa den Maade at skille deres Modstandere i to Grupper, og det varede forholdsvis længe, inden dette gik op fo r Franskmændene, der havde sat sig i Hovedet, at Tyskerne vilde gaa mod Paris, og som derfo r først og fremmest stillede et Forsvar op langs Aisne med F ron t mod Nord, sam tidigt med at 9’ Arm é fik Ordre til at dække de allieredes højre Flø j i N ord f rankrig og Belgien. Derved fremkom et svagt Punkt Syd fo r Oise’s øvre Løb, som netop passede Tyskerne, fo r det var der, de ønskede at føre det afgørende Stød frem mod Vest med 5 Panserdivisioner og et motoriseret Korps i første Træ fning.
De har ganske givet vidst fuld Besked med de franske Planer, fo r deres Angreb blev hovedsagelig rettet mod de Punkter, hvor de franske Arm éer og Divisioner stødte sammen, og en a f de franske Regimentschefer, der blev fanget efter Tilbagetoget fra Maas, fortalte, at den tyske O fficer, der forhørte ham, havde et K o rt i 1: 50,000 foran sig med samtlige franske Anlæg indtegnet, ingen manglede! Men ogsaa paa anden Maade blev Franskmændenes Ledelse hæmmet fo r ikke at sige um uliggjort. Vejene var fulde a f ulykkelige Flygtninge, hvis Panik tyske Flyvere piskede op ved skaanselsløst at beskyde dem. Ordonnanserne kunde ikke komme frem i Trængslen eller blev skudt ned a f civilklædte 5’-Kolonne-Mænd, Telefonledningerne blev skaaret over, der blev forøget Sabotage mod Jernbaner og Veje, saa Transporterne gik i Staa, Blokhusenes Maskingeværer blev ødelagt, og det tyske A rtille ri og Flyverne kunde altid rette deres Angreb mod de franske Kommandostationer umiddelbart efter, at de var blevet etableret, og da de allierede F ly vere overhovedet ikke viste sig, kunde de tyske Flyvere angribe fra ganske lave Højder. Dette havde til Følge, at de højere Kommandomyndigheder ikke vidste rig tig Besked med, hvad der skete ved Fronten, og næsten altid var langt bagefter med deres Befalinger og fo r Eksempel kunde beordre Modstandslinier i Terrain, der forlængst var tabt. Det kunde saaledes ske, at 1’ Panserdivision blev sat ind i en daglang Kamp, der førte til dens næsten totale Udslettelse, uden at de højere Stabe anede Resultatet, hvorfor de de følgende Dage disponerede over den til store Modstød. Da det ikke lykkedes at faa bragt Orden i Kommandoforholdene, besluttede den franske Overkommando at bytte Chefen om med General Giraud »qui seul pourra donner aux troupes le »choc« indispensable«; men trods al Girauds Energi var det umuligt at redde Arméen og standse den tyske Frem rykning.
9’ Arm é hørte til 1’ Armégruppe sammen med 1', 2’ og 7’ Arm é og stod mellem de to førstnævnte langs den franskbelgiske Grænse mellem Sedan og Avesnes (begge excl.). Den bestod a f 2 Rytterdivisioner og 1 Spahisbrigade, der var an-
bragt langs Grænsen med den ene Rytterdivision foran venstre F løj, den anden i Fremspringet ved Givet og Spahisbrigaden foran Charleville og Mézières. Bag dem stod 3 A r mékorps med ialt 7 Divisioner. Rytterdivisionerne bestod af en Brigade paa 2 Rytterregimenter og en Brigade med et Regiment Dragons Portés og et Regiment Auto-Mitrailleuses, medens Spahisbrigaden bestod af 2 Rytterregimenter. De 6 af Fodfolksdivisionerne bestod af 3 Fodfolksregimenter, 1 E fterretningsgruppe og 2 Artilleriregimenter; men de var af forskellig Værdi, idet 2 af dem væsentlig bestod a f Linietropper, 2 nærmest var Reserveformationer, og 2 hovedsagelig bestod a f gamle Folk. Den 7’ Division var en saakaldt Division de forteresse og bestod af 2 Demi-Brigades de M itrailleurs d’Infanterie Colonial, 1 Fæstningsartilleriregiment og 1 Fæstningsinfanteriregiment. Med Undtagelse af de Liniedivisioner havde de ikke faaet alt deres Kampvognsskyts, men herudover var Udrustningen komplet, og Aanden i Afdelingerne og deres Pligttroskab var god. Tæt bag Grænsen var anlagt en befæstet Linie, hvis Tankgrav og andre Spærringer var i Orden, men hvis Blokhuse ikke var helt færdige. Den gik Nord og Øst om Maubeuge og derfra tæt Øst fo r Soire, Treion og Anor til St. M ichel-Skoven, hvor den drejede mod Øst norden om Rocroi til Revin ved Maas. Bag denne Grænsestilling var paabegyndt en anden Linie, der inden fo r Arméens Omraade gik fra Omont til Signy l’Abbay og derfra skulde fortsættes videre langs Floden Thon. Oprindelig var det de Allieredes Tanke ikke at overskride Schelde; men efter den 11’ November 1940 blev det sandsynligt, at Tyskerne vilde gaa gennem Holland og Belgien, og da disse forstærkede deres Forsvar, besluttede man at gaa frem til Linien Namur— Antwerpen, der kaldtes »Manoeuvre Dyle«, og alle Befalinger hertil var saa udarbejdede, at den kunde sættes i Gang med Ø jebliks Varsel. 9’ Arm é skulde herefter besætte Maas mellem Sedan og Nam ur (begge excl.) og altsaa foretage en Svingning om sin højre Flø j paa 90 °, hvilket vilde sige, at dens venstre Flø j skulde tilbagelægge ca. 100 km, inden den naaede Maas.
Den 10’ M aj Kl. 4,15 blev de franske Korps alarmeret, og Kl. 6,35 kunde Armégruppen melde, at den havde givet Ordre til Frem rykningen, og allerede Kl. 9,30 overskred den første Rytterdivision Grænsen. Fo r at skaffe E fterretninger om Fjenden og skaffe Fodfolket den nødvendige Tid til at etablere sig langs Maas, hvilket var beregnet at ville tage 5 Dage, blev Rytteriet, der var forstæ rket med Korpsenes og Divisionernes Efterretningsgrupper, sendt i Forvejen med Ordre til at støtte Belgierne og sinke Fjenden mest muligt, og den 11’ om Morgenen var deres forreste Dele naaet til Floderne l’Ourthe og l’Homme, en 25— 30 km Øst fo r Maas. H er stødte de im idlertid paa Tyskernes forreste Styrker, hvis T ryk var særlig stærkt mod Syd, saa de maatte gaa tilbage, og den 12’ om Aftenen stod de to Rytterdivisioner bag Maas og Spahisbrigaden tæt foran Charleville og Méziéres. Mod Arméens Fron t rykkede 2 tyske Arm égrupper frem, længst mod Nord v. Rundstedt’s med V og V II Panserdivision som Avantgarde, mod Syd v. K leist’s med II, I og X Panserdivision under General Guderian mod Sedan, og mellem disse to Avantgarder var V III og V I Panserdivision sat ind. Paa venstre Flø j var det franske Fod folk naaet frem til
Maas den 12’ om Aftenen, idet 5’ Division, der skulde staa mellem Nam ur (excl.) og Anhée (incl.), var motoriseret og derfor kunde være paa Plads den 12’ om Morgenen. Syd fo r 8’ Division skulde 11’ Korps besætte Maas med 18’ og 22’ D ivision. A f deres Styrke var 2 Batailloner blevet sendt frem pr. Bil, medens Resten maatte marchere, og da deres T rain altsammen var hestetrukket, var det ikke gørlig t at benytte Motortransport; men man forcerede Marcherne mest m uligt og forstærkede Besættelsen a f Floden ved at tage en Bataillon fra 8’ Division. Den 12’ om Aftenen kom de forreste Dele a f Fodfolket til Maas, som man lige akkurat naaede at besætte. Længst mod Syd stod 41’ Korps med 61’ Division og 102’ Division de forteresse. Man havde altsaa naaet at besætte Maas, men der havde ikke været Tid til at rekognoscere eller udbygge Stillingerne, og A fdelingerne var ret udmattede a f de forcerede Marcher. Fronten var næsten 100 km lang, og de enkelte Divisioner spændte henholdsvis over 16, 16, 18, 25 og 40 km, alt fo r store Strækninger til deres 3 Regimenter, og helt galt var det med højre Flø j, hvor Afdelingens Personel var gamle, ikke sæ rligt udholdende Folk, og hvor Tyskernes Pres tilmed var stærkest. I Reserve havde Arméen foruden de to Rytterdivisioner bag venstre Flø j og Midten kun 2 Fodfolksdivisioner, hvoraf den ene var paa Vej frem bag Midten, medens den anden var bag højre Flø j. D ertil kom 2 Kampvognsbatailloner med moderne M ateriel og en med gamle Vogne fra forrige K rig , samt en Del A rtille ri. E fte r de oprindelige Planer skulde man have ha ft et Pa r Dage til at udbygge Stillingen, inden Fjenden kunde angribe; men man havde forregnet sig. Belgierne havde ikke kunnet yde den Modstand, som man havde ventet, og Tyskerne havde langt hurtigere, end man tænkte sig, overvundet de Vanskeligheder, Ardennerne kunde volde dem, idet det viste sig, at der var talrige Veje i Retning Øst— Vest, der kunde bruges a f motoriserede Tropper. Maas gaar i dette A fsn it ganske vist i en dyb og stejl Dal, men dens Væ rdi som H ind ring er ikke saa stor, som man skulde tro, da den er meget snoet, med mange Øer og skovklædte Bredder, saa Mulighederne fo r Flankering og A r tille riobservation er ret smaa. De tyske Panserdivisioners Spidser naaede frem til Maas saaledes: X den 13’ om Eftermiddagen Syd fo r Sedan og I sam tidigt Nord fo r Sedan, medens II om Natten kom til Donchery, V I og V III den 14’ om Formiddagen henholdsvis til Montherme og Nouzonville, V og V II i Løbet a f Dagen den 13’ henholdsvis til Egnen Anhée— Houx og om kring Givet. Tæt efter M idnat den 13’ gik Tyskerne over Maas ved Houx, hvor 5’ og 18’ Divisions Flø je stødte sammen, og der udviklede sig her en haard Kamp, hvor det lykkedes Tyskerne at sætte sig fast i Terrainet om Grange og danne et Brohoved. Franskmændene satte i Løbet a f den 13’ Modangreb i Gang; men de havde ikke Fremgang, blandt andet paa Grund a f de tyske Flyveres Enevælde, hvilket naturligvis virkede ret nedtrykkende paa de franske Styrker. Længere mod Syd lykkedes det Tyskerne efter et voldsomt Bombardement fra Lu ften og Jorden den 13’ om Eftermiddagen at sætte over
Maas ved Montherme og trænge et Par Kilometer frem ; men her blev de standset ved et Modangreb, der blev sat an med 2 Batailloner fra Nabodivisionen. Over hele Resten af Fronten kunde man denne Dag se fjendtlige Styrker blive bragt frem i Motorkolonner; men paa Grund af det uoverskuelige Terrain naaede Artilleriet kun undtagelsesvis at faa Skud paa dem, saa Fjenden ret ugeneret kunde besætte Maas’ højre Bred. T il højre for 9’ Armé var der imidlertid sket store Begivenheder, idet Tyskerne efter en voldsom Artilleriforberedelse og Flyverbombardement fra K l. 9 til 16 havde tiltvunget sig Overgang over Maas mellem Sedan og Floden Bar. I Løbet af de følgende Timer naaede de at trænge ca. 8 km frem og faa Kontakt med den franske Hovedkamplinie, ja, deres Kampvogne trængte endog nogle Steder igennem. Det havde til Følge, at Spahis’erne blev sat ind langs Bar med Front mod Øst, og at Arméens Reservedivision, 53’, der egentlig skulde have besat Maas paa 102’ Divisions højre F løj, blev dirigeret til Bar ogsaa med Front mod Øst.
Alle disse Begivenheder foranledigede den franske Overkommando til at danne en Reserve paa en Fodfolksdivision og en Panserdivision bag 9’ Armés Midte ved Sambre, Øst fo r Maubeuge, sende 1 Division frem til Hirson og lade 3 D ivisioner besætte 2’ Linie langs Thon og videre mod Øst. Da saa i Løbet a f Dagen Fjendens Gennembrud ved Sedan blev føleligt, tog Overkommandoen 2’ Arm é ud a f Armégruppen fo r selv at lede Kampen der. Armégruppen forlangte, at de tyske S tyrker skulde kastes tilbage over M aa s; men det lykkedes som sagt ikke. I Løbet a f Natten mellem den 13’ og 14’ sivede Tyskerne over Maas flere Steder om kring deres Brohoved ved Houx. Kl. 4,45 aabnede Franskmændene et Modangreb mod det tyske Brohoved, og det lykkedes dem ogsaa at trykke det noget in d ; men saa kom et k ra ftig t tysk Angreb, og efter voldsomme Kampe havde Tyskerne om Aftenen drevet Franskmændene tilbage over et meget stort Stykke. Længst mod Nord holdt Franskmændene endnu Maas’ venstre Bred i Forbindelse med Belgierne i Namur; men saa drejede den mod Vest i en stor Bue ned til Givet, hvorfra den endda fortsattes en halv Snes km længere mod Syd. Paa det Sted, hvor den var dybest, i Højde med Dinant, var den ca. 10 km fra Maas. Tyskerne forsøgte ogsaa at udvide Brohovedet ved Montherme; men her lykkedes det Franskmændene at standse deres Frem rykning lige med det samme. Tyskernes voldsomste Angreb var im idlertid stadig rettet mod Terrainet Vest fo r Sedan, hvor 9’ Arm é og 2’ Arm é stødte sammen, og hvor Tyskerne den foregaaende Dag havde tvunget 2’ Armés Flø j tilbage. Fo r at skaffe sig mere Rum forsøgte Tyskerne ved 9-Tiden den 14’ et Angreb langs Maas’ venstre Strand; men det blev afvist, og der var nu Ro til hen paa Eftermiddagen, da de kom igen, men denne Gang fra Sydøst i Ryggen paa den franske Flø j. E fte r haarde Kampe blev Franskmændene nødt til at trække sig tilbage til en L inie mellem Elaire ved Maas og Boulzicourt ved Vence med Fron t mod Sydøst. 53’ Division havde været paa Vej mod Floden Bar fo r at dække Arméens Flan ke ; men den blev ogsaa drevet tilbage, og om Aftenen stod den mellem Poix Terron ved Vence og Bouvellemont med Fron t mod Øst. Spahis-Brigaden opererede foran dens Fron t og en Rytterdivision fra 2. Arm é foran dens højre Flø j. Længere mod Syd kæmpedes der voldsomt mellem Tyskerne og 2’ Armés venstre Fløjdivision. T il Hjælp fo r det haardt trængte 11’ Armékorps Vest fo r Dinant raadede 9’ Arm é kun over 4’ Nordafrikanske Fodfolksdivision, og den fik nu stillet 1’ Panserdivision (Division Couirassée) til sin Raadighed. De naaede frem sent om A fte nen; men Fodfolket var meget udmattet, og et planlagt A n greb a f Panserdivisionen maatte udsættes. T il Genoprettelse a f Forbindelsen mellem 9’ og 2’ Arm é fik Chefen fo r 6’ Arm é Ordre til at tage Kommandoen over de Styrker, der efterhaanden var ved at komme frem. Først og fremmest de 4 tidligere omtalte Divisioner, derefter 6 Uddannelsesbatailloner, en Fodfolksdivision og 2’ Panserdivision, der var under Transport fra Vest. Dernæst dannedes ved Laon en 4’Panserdivision under de Gaulle. Fo r yderligere at danne en Optagestilling længere tilbage blev 4 Divisioner fra Vest dirigeret til Rummet Maubeuge— Avesnes— Guise. Men alle Bevægelser blev besværligg jo rt ved, at Vejene var fulde a f Flygtninge, og at Panikken nu ogsaa begyndte at sprede sig mellem de vigende Styrker. Paa tysk Side var v. Rundstedts Panserdivisioner kommet over Maas, men var først den 15’ helt klar til at angribe. V III Panserdivision var ved at passere Floden ved Montherme, og V I kom senere over noget sydligere, hvorefter de 2 D ivisioner skulde tage Direktion mod Midten a f Thon. Mest Frem gang havde Guderians Gruppe, bag hvilke X IV motoriserede Korps fulgte med sine 2 Divisioner. Det var dem, der tiltvang sig Overgangen Vest fo r Sedan, og Guderian stod nu klar til at foretage et voldsomt Angreb i Retning a f Poix Terron, hvor 53’ franske Division støttede sig til Floden Vence. Den 14’ om Aftenen var Situationen denne, at 9’ Arm é søgte at holde Overgangene over Maas og opmarcherede til Modangreb paa de Steder, hvor det var lykkedes Tyskerne at komme over Floden. Arméens A fdelinger havde lid t en Del ved de foregaaende Dages Kampe, og den havde maattet sætte alle sine Reserver ind. Det var særligt det tyske Flyvevaaben, der havde indvirket paa Franskmændene, idet det var fuld stændigt eneraadende og uhindret kunde bombe og beskyde alle Anlæg og Transporter og derved forhindre, at de fran ske A fdelinger fik de fornødne Forsyninger a f Ammunition, Benzin og Mad. D ertil kom de uhyre Flygtningeskarer, der blokkerede alle Veje. Paa tysk Side havde v. Rundstedt’s og v. K leist’s Arm éer tiltvunget sig saa megen Plads paa Maas’ venstre Bred, at de nu stod opmarcherede klar til at fo rtsætte Frem rykningen mod Rummet mellem Maubeuge og Laon med de 7 Panserdivisioner som Avantgarder. Ved Arm égruppen var man nu klar over, at Presset mod 9’ Arm é var saa voldsomt, at det var nødvendigt at skaffe den den mest energiske Chef, man kunde finde. Det besluttedes derfor at bytte Arméens daværende Chef om med General Giraud, der oprindelig kommanderede 7’ Arm é i Belgien Nord fo r den britiske Armé, og han overtog sin nye Kommando den 15’ Kl. 16. V i skal nu se paa Begivenhederne den 15’ og begynder fra Nord. Her stod 2’ Armékorps med 5’ Division, hvis venstre Flø j ved Maas støttede sig til Belgierne i Namur, medens højre Flø j stod ved Byen Mettet. Divisionen kom ikke i Kamp a f nogen Betydning i Løbet a f Dagen; men som et Led i Arméens Forsøg paa at komme tilbage til den befæstede Grænsestilling mellem Maubeuge og Thon blev den i Løbet a f Natten mellem den 15’ og 16’ trukket tilbage til en Linie i Nord— Syd fra Sambre til Mettet. I Terrainet Syd fo r Mettet var 1’ Panserdivision om Aftenen den 14’ ved at opmarchere til sit Modangreb; men som ovenfor omtalt blev det opsat til næste Morgen, dels fordi 4’ Nordafrikanske Division ikke var kampklar, dels fo rdi Divisionen manglede Benzin. Panserdivisionen bestod a f 2 Halvbrigader, hver paa 2 Panserbatailloner å 3 Kompagnier, samt 1 Bataillon Chasseurs Portés og 1 Artilleriregim ent. Den havde form eret sig med 1’ Halvbrigades 2 Batailloner Ved Siden a f hinanden i Linien Ermeton— Flavion og den anden Halvbrigades Batailloner echelonneret bagud til højre. Artilleriregim entet blev anbragt bag Fronten med Jægerne som Skytsbedækning. Kl. ca. 5 den 15’ fik man igen Ordre til at foretage Modangrebet; men Forsyningerne var ikke kommet, og man maatte vente. Hen mod Kl. 9 hørtes pludselig en voldsom A rtille riild fra Fronten, og dermed var Slaget begyndt. Det var v. Rundstedt’s 2 Panserdivisioner, der havde paabegyndt Frem rykningen, og ca. Kl. 8,30 viste de sig foran den franske Panserdivision. Der udviklede sig nu en voldsom Kamp, der varede næsten hele Dagen, og som endte med, at den franske Division hen mod Kl. 17,30 blev trukket tilbage i næsten helt ødelagt Tilstand. A f venstre Flø jbataillon kom om Aftenen 5 Vogne til Beaumont, men a f dem naaede kun de to næste Morgen til Avesnes, medens nogle a f de andre Vogne, der ikke længere kunde køre, kæmpfede til Kl. var over 19. Nabobataillonen var ved 16-Tiden endt ved Mettet med de sidste 9 Vogne, og her blev den til Kl. 1 om Natten, da den fik Ordre til at gaa til Beaumont. Undervejs blev den beskudt a f et fjend tlig t Batteri, og de sidste Vogne ødelagdes i Beaumont. Den 3’ Bataillon led betydeligt mindre Tab. Næste M orgen blev dens ene Kompagni afgivet til Støtte fo r 18’ D ivision ved Beaumont, medens de to andre blev reorganiseret længere mod Syd. Den sidste Bataillon havde ved Kampens Slutning kun en Snes Vogne igen, hvoraf de 14 samledes mellem Beaumont og Maubeuge, medens Resten fandtes i Avesnes og La Capelle. Kampen var saaledes absolut ødelæggende fo r Divisionen; men det var lykkedes den at tilfø je Fjenden meget betydelige Tab og standse hans højre Flø js Frem rykning. Det lyder underligt, men Arméen fik intet at vide om denne Kamp og dens Udfald, endnu den 17’ blev der regnet med Divisionen som en brugelig Enhed. Denne Kamp fandt Sted foran 11’ Korps’ venstre Flø j, der dannedes a f 18’ Division, der havde lid t ganske overordentligt i de foregaaende Kampe, saa dens 4 Regimenter næppe raadede over mere end 4 Batailloner tilsammen. Den havde besat Rummet mellem Mettet og Chaumont og søgte her at standse Fjenden saa godt som m uligt; men Panservognene brød igennem, og Divisionen maatte vige. Ud paa E fterm iddagen fik den Ordre fra 9’ Armés Chef, General Giraud, fo r enhver P ris at holde Linien Beaumont— Chimay til næste Morgen med, hvad den kunde skrabe sammen. Det var nemlig ikke lykkedes at besætte den befæstede Grænsestilling endnu, men Reserverne var ved at komme frem, og Divisionen maatte derfor holde ud, ellers blev 1’ Armé og Briterne omgaaet. Man forsøgte straks at formere nogle Modstandsgrupper i den nævnte Linie. Om Aftenen vidste man i Beaumont, at man om Byen havde nogle Panservogne og Resterne a f 2 Regimenter, noget sydligere stod en Bataillon, et andet Sted et Kompagni og længere fremme noget a f Divisionens E fte rre tningsgruppe og nogle Stumper a f et Regiment. Syd fo r 1’ Panserdivision var 4’ Nordafrikanske Division ved at opmarchere fo r at deltage i Modangrebet. Den var blevet meget forsinket, saaledes at den først naaede paa Plads om kring Middagstid efter at have været under stadig Beskydning fra Lu ften fra Kl. 6. Næppe var den blevet anbragt i Udgangsstillingen, fø r den blev angrebet a f de fjendtlige Panservogne og løbet over Ende. Det er kun lykkedes Fo rfa tteren at faa meget faa Meddelelser om Divisionens Kamp, og han kan kun oplyse, at om Aftenen var Dele a f det ene Regiment ved 81 Division i Beaumont, medens Dele a f et andet veg ud mod Syd og ud paa Natten naaede Mariembourg, sam tidig med at andre Styrker stadig kæmpede i Udgangsstillingen. Korpsets højre Flø jdivision , 22’, der stod Vest fo r Givet med en Spids frem mod Byen, fik i Løbet a f Dagen Ordre til at besætte Støttepunktet Chimay. Paa det Tidspunkt var D ivisionens Styrker allerede ved at vige de fleste Steder saa haardt fo rfulg t a f Fjenden, at det ofte førte til, at store Styrker belv afskaaret og maatte overgive sig. Medens en Del a f Divisionen satte sig fast i Chimay, blev andre Dele sendt videre fo r at besætte Blokhusene i Grænsestillingen; men Tabene havde været meget store sæ rligt ved de A fdelinger der stod i Spidsen ved Givet. Noget fø r M idnat den 14’ fik 41’ Korps Ordre til at følge den tilbagegaaende Bevægelse og foreløbig besætte Linien Forge du Prince— Rocroi— Tremblois— Signe l’Abbaye. D ivisionen havde 332’ Regiment paa vestre Flø j, der ligesom de andre Regimenter ikke havde været i Ilden. Det gik tilbage paa den Maade, at det Kl. 3 sendte sine bageste Styrker tilbage, Kl. 4 fulgte Reservebataillonen, Kl. 5 gik første Linies bageste Dele, og endelig mellem Kl. 5,30 og 6,30 skulde de Styrker, der laa ved Maas, følge efter. Der var im idlertid mange Vanskeligheder ved at komme bort, da en Del a f Skytset var anbragt fast, Maskingeværernes Trefødder var boltet i Planker og Mortererne ikke til at faa op. Fjenden opdagede hurtigt, hvad der var i Gære, og overdængede Stillingen med Ild. Hen mod Kl. 8,30 havde man faaet samlet Regimentet saadan nogenlunde; men a f 1’ Bataillon var kun de 2 Trediedele til Stede og a f 2’ de 3 Fjerdedele. Folkene var meget anstrengte, Moralen var daarlig, idet den svingede mellem den sorteste Melankoli og yderste Ophidselse. Dette var Resultatet a f den voldsomme Æ ndring i Situationen: det at skulle opgive Stillingen uden Kamp, Udeblivelse a f Forsyninger og egne Flyvere og Strømmen a f Flygtninge paa Vejene. De gamle Reserveofficerer bukkede ogsaa fo r let under fo r Anstrengelserne. A f Vaaben havde man kun, hvad der kunde bæres og kun meget lid t Ammunition. Kl. 10 kom der Ordre til at indtage en S tilling med alle 3 Regimenter ved Siden a f hverandre; men det var vanskelig t at faa Afdelingerne anbragt og næsten umuligt at faa Forbindelserne i Orden, og sam tidigt angreb Tyskernes Fly vere ustandseligt. Hen mod Kl. 19 kom der Ordre til at genoptage Bevægelsen mod Vest; men Fjenden var allerede ved at trænge ind i Stillingen, og fjendtlige Panservogne opererede langt bag Fronten, angreb Styrkerne bagfra, afvæbnede de afskaarne Soldater og ødelagde Vaabnene ved at køre over dem. En a f Bataillonscheferne fortalte, at han under Tilbagetoget tra f 5— 600 Mand, der alle var afvæbnet paa den Maade. Han drejede derfor a f og søgte tilbage ad en anden Vej. Syd fo r 61’ Division stod 102’ Divisions Styrker over for det tyske Brohoved ved Montherme. Allerede Kl. 3,30 genoptog Tyskerne Angrebet, og denne Gang sattes ogsaa Kampvogne ind. Selv om enkelte a f de franske Styrker blev nedkæmpet fortsatte Resten dog Kampen; men Kl. 9,15 blev de pludseligt angrebet bagfra a f Kampvogne, der kom fra Charle- \ ille, og Halvbrigaden blev fuldstændig ødelagt. Nabohalvbrigaden fik Kl. 9 Ordre til at paabegynde T ilbagetoget, som blev iværksat hen mod Kl. 10,30. Fjendens T ryk var im idlertid saa haardt, at der ved 16-Tiden a f 70 O fficerer og 2600 Mand kun var ca. 10 O fficerer og 500 Mand tilbage. De havde bidt sig fast en 6— 7 km Vest fo r Charleville, og her saa de de tyske Kampvognskolonner køre forbi baade Nord og Syd fo r sig. Ca. Kl. 17,15 blev de angrebet fra alle Sider a f motorbaarne tyske A fdelinger; men det lykkedes dem at holde ud, til det blev mørkt, og skjult a f Mørket slap nogle a f dem bort og naaede til Signy l’Abbaye. 148’ Regiment fik hen paa Formiddagen Ordre til at rømme Stillingen ved Maas og indtage en ny paa Højderne lidt længere tilbage. Denne Bevægelse var endt ved 15-Tiden; men kort efter blev de angrebet i Ryggen a f Kampvogne, og ved Mørkets Frem brud var det kun lykkedes en Del a f Regimentets højre Flø j at slippe tilbage til Signy, hvor — som nævnt — Dele a f Nabohalvbrigaden senere stødte til. 53’ Division blev først angrebet med særlig K ra ft ved 13-Tiden, og i de følgende Tim er veg den langsomt tilbage; men da Trykket mod dens venstre Flø j var det haardeste, blev den nærmest drevet ned mod Aisne, og ved 19-Tiden var dens Kommandostation ca. 6 km Nord fo r Attigny, og 14’ Division overtog dens Opgaver. Fo r at faa H ullet mellem 9’ og 2’ Arm é lukket, havde man den 14’ om Eftermiddagen dannet et Détachement d’A rmée under General Touchon. Som Skillelinie mellem Detachementet og 9’ Arm é var givet Linien Vireux Molhain ved Maas — M arie ved Serre Nord fo r Laon. General Touchon fik Kommandoen over 9’ Armés Styrker Syd fo r denne Linie samt over 23’ Armékorps, 14’ Division og 4’ Panserdivision under de Gaulle. Han fik opgivet en Linie, han skulde holde; men den havde Fjenden passeret, inden han var i Stand til at besætte den. 9’Armés A fdelinger var, som vi har set, meget medtagne, 14’ Division begyndte at komme frem den 15’ ved 16-Tiden, og de første Udladninger a f 44’ Division blev meldt Kl. 19,40. Han besluttede derfor at holde Linien Aisne— Ailette. T il højre dannede 36’ Division Bindeleddet med 2’ Armé. Den 16’ fortsattes Tilbagetoget til Grænsestillingen. 5’ Division paa venstre Flø j havde ikke været ude fo r haarde Kampe den foregaaende Dag; men da 1’ Arm é blev trukket tilbage, fik den Kl. 6 Ordre til at følge Bevægelsen til en S tilling ca. 5 km længere mod Vest. Kl. 7 brød Tyskerne igennem paa Divisionens venstre F lø j; men et Modangreb kastede dem tilbage, og Divisionen kunde derefter fortsætte Bevægelsen først til Charleroi og derefter til Grænsestillingen om Maubeuge. H er fik den Ordre til at danne Reserve fo r Arméen ved Avesnes; men da denne By var besat a f Tyskerne, maatte den blive i 1’ Armés Omraade og underlagdes denne. A f 11’ Korps holdt 18’ Division endnu ved Daggry sine spredte S tillinger ved Beaumont og længere mod Syd og Øst. Hen mod Kl. 11 var Beaumont ved at blive omgaaet mod Nord, og en Times Tid senere var den næsten omringet. K ort efter fik Divisionen Ordre til at gaa tilbage, og det lykkedes den at slaa sig igennem og trække sig bag Grænsestillingen, saa den om Aftenen kunde begynde at omgruppere sig en halv Snes km bag denne Stilling. I Løbet a f Natten naaede flere Dele a f 22’ Division tilbage til Grænsestillingen, og ud paa Morgenen oprettede Fodfolksgeneralen sin Kommandostation i en Skov tæt ved H irson. Efterhaanden som de forsprængte Styrker naaede ind, blev de sendt ud til Besættelse a f Stillingen der, hvor der var mest Brug fo r dem. Følgelig blev de blandet mellem hverandre, og Chefen fo r 19’ Regiments 2’ Bataillon havde saaledes Dele a f 5 Fodfolksregimenter, nogle A rtille riste r og Pionerer og endog 2 Senegalesere. Trods alt var Aanden i Divisionen god, og den kæmpede fo rtrin lig t i den nye S tilling , saaledes blev a f Blokhus N r. 3’s 20 Mand de 13 dræbt eller saaret, inden det lykkedes Tyskerne at tage det. Ved Detachementet var Situationen den 16’ om Morgenen noget indviklet. De A fdelinger, der havde været i Kamp den foregaaende Dag, og det g jaldt først og fremmest 41’ Korps, var mere eller mindre opløst og under Tilbagegang mod Aisne, hvor nogle a f dem blev stukket ind i Forsvarsstillingen, medens Resten blev sendt længere tilbage fo r at blive reorganiseret. Aisne blev holdt a f 14’ Division mellem A ttigny og Neufchåtel, og Vest herfor var 23’ Korps’ motoriserede Styrker ved at komme frem. 3’ Rytterdivision holdt Terrainet omkring Montcornet ved Serre og spærrede Vejen mod Laon, og mellem denne By og Aisne var de Gaulles 4’ Panserdivision under Samling dækket a f Tankspærringer. Det var det franske Hovedkvarters Tanke først og frem mest at sikre Vejen fra Givet til Paris. Som Hovedstøttepunkter tænkte man sig Antwerpen og Montmédy. A lt skulde sættes ind paa at hævde Linien Antwerpen— Charleroi— langs Sambre — Maubeuge— Anor— videre ned til 2’ Linie over Lia rt— Signy l’Abbaye— Omont— videre mod Øst. A f denne Linie var det Detachementets Opgave at spærre Vejen Rocroi— Laon, fastholde Forbindelsen med 2’ Arm é og tiltvinge sig Besiddelsen a f Højderne ved Signy l’Abbaye og Omont. En anden Panserspærring var yderligere lagt langs Oise og mellem Hirson og Guise. Fjendens Hensigter blev i Løbet a f Dagen tydeligere og tydeligere, idet kun X Panserdivision interesserede sig for 2’ Armé, medens I og II svingede mod Vest fra Egnen om Omont.
Nord derfor gik V I og V III fra Egnen om Rocroi mod Vervins, og bag Panserdivisionerne fulgte motoriserede og hestetrukne Divisioner. Det blev klart fo r den franske Overkommando, at det tyske Angreb vilde drive en K ile ind mellem Oise i Nord og Aisne i Syd. Fo r at standse dem besluttede Overkommandoen at kaste 3 Panserdivisioner ind, 2 fra Nord og 1 fra Syd. De 2, der skulde angribe fra Oise, var 1’ og 2’ Panserdivision; men deres Angreb kom ikke til at betyde noget, thi 1’ Panserdivision var jo helt ødelagt ved Kampene den 15’, og 2’ Panserdivision havde dels afgivet en Del Vogne til Grænseforsvaret, dels var dens Chef med Stab skilt fra Afdelingerne og opholdt sig Syd fo r Aisne. Derimod havde Angrebet fra Syd med de Gaulle’s Vogne god Fremgang. Den blev sat ind tidlig t om Morgenen og naaede helt frem til Montcornet ved Serre. H er stødte den paa en k ra ftig tysk Panserspærring, sam tidigt med at den blev voldsomt angrebet fra Luften. Det lykkedes den alligevel at standse Tyskernes Frem rykning hele Dagen og derefter at trække sig tilbage til Terrainet Syd fo r Laon. Derved blev der skaffet Detachementet god T id til at etablere sig med 6 D ivisioner i gode S tillinger. General Giraud meldte den 16’ Kl. 13,50, at hans Kommandostation var i Bohain med en frem skudt Post i Leschelles. Han holdt Grænsestillingen fra Maubeuge til Saint-MichelSkoven; men derefter var der et Hul. Fjenden havde foretaget 2 Angreb, det første var afvist, men ved det andet var det lykkedes ham at tage et Pa r Blokhuse. Giraud meldte om heldige Kampe ved Montcornet og talte om at ville foretage et Stød ned i den tyske Kile. Han havde Forbindelse med de fle ste a f sine Divisionsstabe. Den 17’ Kl. 3 udsendte han en O rdre fo r den 17’ og 18’, hvorefter hans første S tilling skulde være langs Oise mellem Guise og Hirson og derefter mod Nord langs Grænsestillingen. Kunde denne ikke holdes, skulde man besætte den næste Linie mellem Østudkanten a f NouvionSkoven og Avesnes og endelig (men ikke fø r den 19’ om M orgenen) Oise og Sambre mellem Ribemont, Etreux og Landrecies. Han havde delt Stillingen i 3 Dele: H ø jre Flø j under Chefen fo r 9’ Division langs Oise fra Guise til Thon’s Udløb i Oise, Centrum under Chefen fo r 11’ Korps til Hirson og venstre Flø j under Chefen fo r 2’Korps. De 2 Panserdivisioner skulde samles ved Lendrecies og Wassigny.
(Fortsættes).
