Ved afslutningen af et 10-år, i hvilket der er udført meget store og forskelligartede bygge- og anlægsarbejder for forsvaret, og på tærskelen til et 10-år, i hvilket der i konsekvens af forsvarslovene af 1960 forudsættes gennemført et betydeligt, nationalt og NATO - finansieret bygge- og anlægsprogram for alle værn, orienterer direktøren for forsvarets bygningstjeneste om 50-ernes militære byggeri og om forsvarets bygningstjeneste, dens organisation og opgaver.
Indledning.
Den militære bygningshistorie går så langt tilbage, som vor historiske viden rækker. Blandt de første militæ re bygge- og anlægsarbejder kan nævnes den gamle jydske Hærvej, Dannevirke (ca. 800), Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat (ca. 1000), der var uddannelses- og beredskabslejre for Svend Tveskægs »dækningsstyrker«, og Absalons »flådestation København« (ca. 1200). Den første, historisk kendte, faste organisatoriske ramme om den militæ re bygge- og anlægsvirksomhed blev skabt for godt 276 år siden med Chr. V ’s oprettelse 6 nov 1684 af den kgl. danske fortifikationsetat. Den videre historiske udvikling fremgår af nedenstående stamtræ (figur 1). Ejendom sforvaltning samt vedligeholdelses-, bygge- og anlægsarbejder for forsvarets myndigheder samt visse andre myndigheder under forsvarsministeriet, indenrigsministeriet og statsministeriet påhviler
Forsvarets Bygningstjeneste,
der i henhold til forsvarslovene af 1950— 51 blev oprettet 1 nov 1952 ved en sammenlægning af de hidtidige militæ re byggemyndigheder: hærens bygningstjeneste, søværnets bygningsvæsen og kystbefæstningens vedligeholdelsesafdeling.
Organisation.
Oprettelsen i 1952 af forsvarets bygningstjeneste fandt sted på et tidspunkt, da forsvaret dels var i gang med, dels stod foran iværksættelsen af et meget stort bygge- og anlægsprogram. I de nærmest følgende år fik bygningstjenesten den i figur 2 viste organisation. Bygningstjenestens opgaver er fordelt således på de forskellige afdelinger og distrikter.
Centralledelsen, Fæstningens Materialgård, København.
Administrationsafdelingen:
sekretariatsforretninger, herunder administrative og organisatoriske bestemmelser, personelsager og sikkerhedsbestemmelser m. v., erstatnings- og ejendomssager, herunder juridiske spørgsmål i forbindelse med køb, ekspropriation, salg, leje, forpagtning og lån af ejendomme m. v., økonomi-, lønnings- og budgetsager samt bogholderi, regnskab og kasseforretninger m. v.
Arkitektafdelingen:
udarbejdelse af arkitektmæssige projekter, gennemgang af den af distrikterne udførte arkitektmæssige projektering, herunder programlægning, forprojektering, detailprojektering, standards og normer m. v. for arkitektmæssige arbejder.
Ingeniiørafdelingen:
udarbejdelse af ingeniørmæssige projekter, gennemgang af den af distrikter og rådgivende ingeniører udførte ingeniørmæssige projektering, herunder statiske konstruktioner, vej-, kloak- og vandforsyning, fortifikations- og skydebaneanlæg, el-, varme-, ventilations- og sanitære installationer, brandsikrings- og brændstofforsyningsanlæg m. v., standards, normer og betjeningsforskrifter for bygningstekniske installationer m. v.
Militærteknisk afdeling: planlægning og forberedelse af militæ rtekniske opgaver, herunder forberedelse af forsvarets bygge- og anlægsvirksomhed i krig i samarbejde med væmskommandoerne og totalforsvarets øvrige bygningsberedskabsinstanser.
Under centralledelsen findes efternævnte bygningsdistrikter med de anførte opgaver:
Vestre flyvestationsdistrikt, Viborg:
bygnings- og ejendomsforvaltning for flyvevåbnets etablissementer vest for Store Bælt.
Søværnets bygningsdistrikt, Holmen:
bygnings- og ejendomsforvaltning for forsvarets etablissementer på Grønland og Færøerne, for søværnets etablissementer i og om Købenbenhavn samt for flådestationerne Korsør og Frederikshavn.
POL-bygningsdistrikt, København:
(POL er forkortelse for Petrol-Oil-Lubricants og anvendes i NATO - lande som fællesbetegnelse for flydende brændstoffer).
projektering og udførelse af forsvarets og totalforsvarets større tankog rørledningsanlæg m. v. for brændstofforsyning.
POL-driftsafdeling, Frederikshavn:
drift og vedligeholdelse af forsvarets og totalforsvarets tank- og rørledningsanlæg m. v. for brændstofforsyning.
Nordjydske bygningsdistrikt, Viborg:
bygnings- og ejendomsforvaltningen for forsvarets øvrige etablissementer i Nordjylland (region I og II).
Sydjydsk-fynske bygningsdistrikt, Kolding:
bygnings- og ejendomsforvaltningen for forsvarets øvrige etablissementer i Sydjylland-Fyn (region III og IV ).
Nordsjællandske bygningsdistrikt, København:
bygnings- og ejendomsforvaltningen for forsvarets øvrige etablissementer i Nordsjælland (region V I).
Østre bygningsdistrikt, København:
bygnings- og ejendomsforvaltningen for forsvarets øvrige etablissementer på resten af Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm (region V ,V I I og V III).
Byggeriets omfang.
I årene 1952— 59 er der udført bygge- og anlægsarbejder for forsvaret for godt 1.000 m ili. kr., heraf ca. 35% for hæren, 20% for søværnet, 35% for flyvevåbet og 10% for hjemmeværnet, forsvarets producerende virksomheder og forskellige andre myndigheder. De samlede bygge- og anlægsudgifter fordeler sig med ca. 20% på vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder, ca. 30% på NATO-finansierede nybygnings- og anlægsarbejder, ca. 20% på Counterpart- og Offshorearbejder m. v. (d. v. s. arbejder i forbindelse med modtagelse af våbenhjælpsmateriel og frem stilling af USA-finansieret krigsmateriel) samt endelig ca. 30% på nationalt finansierede nybygnings- og anlægsarbejder. Byggeintensiteten i årene 1952— 60 fremgår af figur 3, på hvilken samtidig er vist bevægelserne i det ved bygningstjenesten ansatte månedslønnede personel, som fra et maksimalt antal på 625 i sommeren 1954 i takt med den faldende byggevirksomhed pr. 1. jan 1960 er nedbragt til 365, der fordeler sig således:
administrationspersonel ............................... 5
akademiske arkitekter.................................. 61
bygningskonduktører .................................. 106
civilingeniører, ingeniørofficerer .................. 28
kontorpersonel ............................................ 87
maskinmestre............................................... 24
teknikumingeniører ..................................... 54
Ialt . . . . 365
hvoraf ca. 140 tjenestemænd, ca. 70 kontraktansatte og ca. 155 overenskomstansatte. Som det fremgår af fig. 3, nåede den militæ re bygge- og anlægsvirksomhed et maksimum på ca. 185 m ili. kr. i finansåret 1954/55. Den i sommeren 1954 af finansielle og politiske grunde gennemførte nedskæring af bevillingerne medførte i de følgende år en successiv reduktion i den militæ re bygge- og anlægsvirksomhed til ca. 80— 100 m ili. kr. årligt i de seneste år. Det danske samfunds gennemsnitlige investering i bygge- og anlægsarbejder i 1950-eme har andraget ca. 3.700 m ili. kr. årligt; den offentlige
bygge- og anlægsvirksomhed har i samme periode gennemsnitligt andraget ca. 1.400 m iil. kr. årligt eller ca. 38 % af den samlede investering. Forsvarets bygge- og anlægsvirksomhed har i samme periode gennemsnitligt andraget ca. 125 m iil. kr. årligt, d. v. s. ca. 9°/o af den offentlige bygge- og anlægsinvestering og ca. 3,5% af samfundets samlede hygge- og anlægsinvestering i disse år (jfr. fig. 4). Forsvarets bygge- og anlægsvirksomhed i forhold til samfundets samlede udgifter til samme form ål svarer således næ rligt til de samlede forsvarsudgifters forholdsvise andel af nationalindkomsten i samme periode.
Konstruktionsformer.
Den i 1952— 1953 stedfundne stærke vækst i samfundets almindelige bygge- og anlægsvirksomhed, og erkendelsen af, at murer-arbejdskraften på det tidspunkt var den »flaskehals«, der satte den øvre grænse for byggeintensiteten, samt ønsket om, at forsvarets byggeri mindst m uligt skulle hæmme andet offentligt og privat byggeri, herunder boligbyggeriet, medførte, at forsvarsministeriet efter henstilling fra boligm inisteriet i foråret 1953 bestemte, at alle større nybygninger for forsvaret skulle projekteres og udføres som utraditionelt betonelementbyggeri, der ikke eller næsten ikke krævede murerarbejdskraft. Den allerede i 1950— 1952 påbegyndte udvikling af sådanne byggeformer blev i den anledning intensiveret, bl. a. i samarbejde med det i 1951 af regeringen nedsatte Saxild-udvalg, der i de siden forløbne 10 år har rådgivet forsvarsministeriet og bygningstjenesten med hensyn til en lang række af de største bygge- og anlægsarbejder. A lle de i årene 1953— 1958 projekterede større militæ re nybygninger blev i overensstemmelse hermed udført efter dette konstruktionsprincip, ikke fordi det fandtes billigere i anlæg eller vedligeholdelse, hedre i brug eller smukkere end murstensbyggeri, men fordi boligm inisteriet og forsvarsministeriet fandt det nødvendigt som en forudsætning for at gennemføre forsvarets byggeprogram samtidig med det da igangværende store boligbyggeri, og iøvrigt også fordi det fandtes rim eligt, at forsvaret og dermed staten gik i spidsen for byggevirksomhedens industrialisering ved gennemførelse af dette »avantgarde«:-betonede elementbyggeri. Naturligvis har ikke alle erfaringer vedrørende de til disse form ål h id til uprøvede konstruktionsformer været positive; men allerede nu kan det siges, at det er lykkedes at skabe løsninger, der stort set tilfredsstiller brugernes ønsker med hensyn til indretning, robusthed og udseende lige så godt som traditionelt byggeri, og som i anlægs- og vedligeholdelsesudgifter stort set har vist sig at ligge på linie med tilsvarende murstensbyggeri.
Fremskaffelse af arbejdskraft.
For at sikre den fornødne arbejdskraft til de militæ re byggepladser uden samtidig at trække arbejdskraft bort fra de nærmeste civile byggepladser blev der med forsvarsministeriets billigelse mellem Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund afsluttet en overenskomst af 9 ap ril 1952 vedrørende betaling af særlig transport- eller indkvarteringsgodtgørelse til arbejdere, hvis bopæl var mere end 7 km fjernet fra den militæ re byggeplads. Denne ordning var utvivlsomt gunstig for arbejderne, der ellers —
på arbejdspladser, hvor denne overenskomst ikke havde gyldighed — almindeligvis blev antaget »på pladsen« og derfor ikke fik udbetalt eller kun fik udbetalt en mindre transportgodtgørelse, uanset bopælens beliggenhed. Ordningen medførte forøgede udgifter for forsvaret, men den satte samtidig forsvaret i stand til at gennemføre det militæ re byggeri, også i perioder, hvor der ikke uden skade for andet privat eller offentligt byggeri kunne skaffes tilstræ kkelig lokal, kvalificeret arbejdskraft. O rdningen blev af forsvarsministeriet forlænget til og med 1957, men blev derefter — under hensyn til det militæ re byggeris reducerede omfang — bragt til ophør.
Fo r at strække byggeriet over hele kalenderåret og dermed øge samfundets samlede byggeinvesteringsmuligheder, for at indhøste erfaringer med hensyn til art og omfang af nødvendige vinterbyggeforanstaltninger og for at nedsætte den sæsonbetonede ledighed i byggefagene gennemførte bygningstjenesten efter henstilling fra forsvarsministeriet og boligm inisteriet vinterbyggeri på adskillige byggepladser i 50-erne. Også her gælder, at foranstaltningerne medførte forøgede byggeudgifter, der dog delvis blev opvejet af samfundets mindre udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelser og af de opnåede kortere byggetider. Form entlig bør der udvises et vist mådehold fra bygherrens side med hensyn til at iværksætte omfattende »udvendigt« vinterbyggeri, navnlig i hårde vintre, hvorimod bestræbelsere i særlig grad bør rettes mod at få bygningerne lukket og centralvarmeinstallationen fremmet så vidt før frostens komme, at de indvendige arbejder kan fortsættes uanset vejrforholdene og uden større merudgifter for bygherre og/eller entreprenør og håndværksmester. Det er ligeledes af betydning for en udjævning af beskæftigelsen i byggefagene, at indvendige reparations- og vedligeholdelsesarbejder udføres i vinterperioden, og dette synspunkt, der er fremholdt af boligministeriet og forsvarsministeriet, har da også dannet grundlag for tilrettelæggelsen af de bygningsmæssige vedligeholdelsesarbejder m. v. på de militæ re etablissementer i den udstrækning, det har været foreneligt med disses ofte meget intensive brug. Endelig kan det nævnes, at den i 1952— 1953 påbegyndte opførelse af bl. a. 4 store murstenskaserner skabte behov for et større antal murersvende, end det på det tidspunkt viste sig m uligt at fremskaffe. Forsvarsministeriet gav derfor bemyndigelse til — så vidt og så længe den nødvendige murerarbejdskraft ikke kunne fremskaffes på anden måde —- at meddele indkaldte værnepligtige murersvende, som måtte ønske dette, orlov mod beskæftigelse ved det militæ re kasernebyggeri efter henvendelse fra bygningstjenesten til værnskommandoen herom; lønvilkår som for andre murersvende. Denne særordning skabte selvsagt visse problemer og vanskeligheder, men den bidrog væsentligt til at fremme murstenskasernernes færdiggørelse. Da disse var fuldført, blev særordningen bragt til ophør i 1955.
Boligbyggeri.
I 1950-erne er som tjenesteboliger for forsvarets tjenestemænd, hvis tilstedeværelse på eller umiddelbart ved de militæ re etablissementer af beredskabsmæssige og andre tjenstlige grunde skønnes særligt påkrævet, opført i alt ca. 200 boliger, af størrelse 60— 150 m2 netto-etageareal. Forsvaret råder herefter pr. 1 jan 1960 over i alt ca. 1.200 tjenesteog lejeboliger, hvortil yderligere kommer søværnets boliger i Nyboder. Herudover er der gennem boligm inisteriet initieret opførelse på sædvanlige statslånevilkår i de nye eller udvidede garnisoner af et betydeligt antal boliger, der i et nærmere fastlagt omfang er forbeholdt befalingsmænd; herved er der i et større omfang end i de første år efter krigen givet befalingsmændene mulighed for at skaffe sig boliger på de nye tjenestesteder og dermed at leve sammen med deres fam ilie, om end på lejevilkår, der ofte ligger i overkant af, hvad en tjenestemands løn kan bære.
Brandsikring.
De kommandantskabsforvaltende myndigheder er ansvarlige for brandsikring og brandtjeneste på de militæ re etablissementer, der i visse perioder har været oppe på en afbrændingsintensitet på en barak om måneden! Bygningstjenesten er faglig myndighed i spørgsmål om brandsikring af og bedriftværn på forsvarets etablissementer samt anskaffende myndighed for brandmateriel til bygninger og anlæg; endvidere udarbejder bygningstjenesten brandmaterielplaner m. v. for de større etablissementer.
Brændstofforsyningsanlæg.
I årene efter 1953 har bygningstjenestens POL-bygningsdistrikt i samarbejde med rådgivende ingeniørfirm aer projekteret og for forsvaret og totalforsvaret udført en række store nedgravede brændstof-tankanlæg; en del af disse er indbyrdes forbundet med rørledninger, hvorfra forsvarets etablissementer forsynes med motorbenzin og jet-fuel. D riften af disse i stort omfang NATO-finansierede anlæg forestås af bygningstjenestens POL-driftsafdeling, der har hovedkontor ved Frederikshavn. Allerede gennem flere år er forsvarets jysk-fynske etablissementer blevet forsynet med brændstof herfra, hvilket — rent bortset fra anlæggenes beredskabsmæssige betydning — har medført en besparelse i forsvarets driftsudgifter på adskillige m illioner kroner årligt.
Flyvestationernes områdetjeneste.
Under ledelse af en områdeleder findes der på hver af flyvevåbnets flyvestationer en af bygningstjenesten etableret områdetjeneste, hvori bl.a. indgår et antal bygningsteknikere og maskinmestre. Områdetjenesten varetager bl. a. tilsyn med, vedligeholdelse og -— i et vist omfang — d rift af flyvestationernes meget omfattende bygningstekniske anlæg, herunder el-forsyning, nød-elværker, belysningsanlæg, vandværker, brændstofforsyningsanlæg, kloakerings- og spildevandsrenseanlæg m. v.
Forsvarets bygningstekniske installationer.
Tilsyn med og d rift af forsvarets bygningstekniske installationer, herunder ventilations- og varmeanlæg, ABC-sikringsanlæg, nød-elanlæg m. v., påhviler de kommandantskabsforvaltende myndigheder, men overtilsyn med disse udøves af bygningsdistrikter og ingeniørafdeling. Overenskomster vedrørende el- og vandforsyning m. v. til forsvarets etablissementer afsluttes og revideres af bygningstjenesten, medens tilrettelæggelse af og tilsyn med økonomisk d rift af etablissementerne påhviler de kommandantskabsforvaltende og overordnede forvaltningsmyndigheder.
Overtagelse af de kommunale kaserner m. v.
Til afløsning af ældre tiders pligt for borgerne i en garnisonsby til at underbringe hærens mandskab og værnepligtige befalingsmænd skabtes efterhånden lovhjemmel for staten til at pålægge garnisonskøbstæderne
plig t til at fremskaffe øvelsesplads, belægnings- og kvarterplads, depoter m. v. Ind til 1 ap ril 1959 ejedes således større eller mindre dele af hærens etablissementer (kaserner og øvelsespladser m. m.) i Vordingborg, Næstved, Slagelse, Holbæk, Ringsted, Roskilde, Helsingør, Odense, Fredericia, Aalborg, Randers, Aarhus, Viborg, Sønderborg, Holstebro og Varde af de pågældende købstadkommuner. Vedligeholdelsespligten for disse dele påhvilede de respektive kommuner, og staten (dels indenrigsministeriet, dels forsvarsministeriet) ydede for benyttelse og vedligeholdelse af disse dele en betaling, der var fastsat i de enkelte kaserneoverenskomster. Indkvarteringsloven (lov nr. 91 af 29 mar 1924 med enkelte senere ændringer) fastsatte bl. a. de herom gældende bestemmelser. In d til 1945 blev denne lov benyttet af staten over for købstadkom-
muneme ved fremskaffelse af kaserne- og øvelsesplads, bygninger m. v., medens der i tiden efter 1945 udvistes stigende tilbageholdenhed med at pålægge kommunerne de økonomiske byrder ved fremskaffelse af nye samt ved udbygning og sanering af gamle kaserner. Foranlediget af ønsker fra bl. a. garnisonskøbstædeme om revision eller ophævelse af denne indkvarteringslov nedsattes i feb 1953 et arbejdsudvalg. Udvalgets betænkning, der forelå 2 feb 1954, konkluderede i et forslag om, at staten skulle overtage alle kommunale kaserneetablissementer og øvelsespladser m. v. på visse nærmere skitserede vilkår. I de følgende år blev der forhandlet om sagen mellem staten og kommunerne, og i begyndelsen af 1959 lykkedes det at opnå enighed mellem alle berørte myndigheder om vilkårene for forsvarets overtagelse af de pågældende kaserner, øvelsespladser m. v. De i den anledning nødvendige ændringer i indkvarteringsloven gennemførtes af folketinget i ap ril 1959, og i den nærmest følgende tid har bygningstjenesten derefter gennemført forsvarets overtagelse af de pågældende etablissementer og arealer.
Forsvarets bygge- og anlægsvirksomhed i krig.
Af mange grunde bør iværksættelsen af retableringsarbejder efter ødelæggelser inden for de forskellige samfundsområder i krig principielt forestås af de samme myndigheder m. fl., som i fred løser eller uddannes til løsning af disse opgaver (civilforsvar, statsbaner, vejmyndigheder, stads- og havneingeniører, vandbygningsvæsen, el-forsyningsselskaber m. m. fl.), men opgavernes antal og omfang v il utvivlsomt ofte skabe behov for bistand til deres hurtige løsning, bl. a. fra hærens ingeniørtropper og/eller forsvarets bygningstjeneste. Medens hærens ingeniørtropper i krig har som hovedopgave at udføre ødelæggelses- og hindringsarbejder, feltbefæstningsarbejder samt reog etablering af kommunikationsmidler inden for operationsområdet, at forestå hærens ingeniørforsyningstjeneste samt at udføre arbejder i forbindelse med vedligeholdelsen af hærens forsyningslinier fra baglandet, er det forsvarets bygningstjenestes primære opgave i krig ved hjælp af en forberedt, decentraliseret organisation at forestå udførelsen af hurtig og i første omgang ofte interim istisk retablering af skader på forsvarets etablissementer, specielt kampetablissementerne, så disse anlægs operationsduelighed bevares eller hurtigst m uligt genskabes. En centraliseret prioritering af de opdukkende opgaver og en koordinering med hensyn til den for de højst prioriterede opgavers løsning nødvendige anvendelse af rådige materialer, entreprenørmateriel og arbejdskraft v il utvivlsomt være påkrævet. Denne sag er i den seneste tid blevet udredet i dels et militæ rt udvalg, dels et totalforsvarsudvalg; forsvarets retablerings- og anlægsarbejder i krig skal afstemmes under fornøden hensyntagen til de tilsvarende opgaver for totalforsvarets øvrige dele: dette nødvendiggør, at der skabes organer for prioritering og koordinering af totalforsvarets samlede byggeog anlægsvirksomhed i krig; de for sådanne organers effektive virke nødvendige planlægnings- og forberedelsesarbejder i fred påregnes videreført i de nærmeste år for forsvaret såvel som lo r totalforsvarets øvrige dele.
Afslutning.
Gennemførelsen af forsvarslovene 1950/51 og Danmarks tilslutning til N A TO pålagde alle værn og forsvarsmyndigheder store opgaver i for-
bindelse med forsvarets personelle, m aterielle og bygningsmæssige udbygning på kort tid. I den udstrækning, de bevillingsmæssige forudsætninger har givet mulighed derfor, har det været bygningstjenestens opgave at tilgodese forsvarets behov med hensyn til fremskaffelse og vedligeholdelse af de nødvendige arealer, bygninger og anlæg af vidt forskellig art — i mange tilfæ lde af en art, der ikke tidligere er udført her i landet. For at hæmme det civile byggeri mindst m uligt er der stillet ekstraordinære krav til udformning og tilrettelæggelse af det militæ re byggeri. Elementbyggeri, vinterbyggeri og fremskaffelse af arbejdskraft har givet vanskeligheder, der skulle overvindes. De fra og med 1954 gennemførte nedskæringer af de militæ re bevillinger i almindelighed og af bevillingerne til militæ re bygge- og anlægsarbejder i særdeleshed har medført betydelige forsinkelser i byggeprogrammets gennemførelse.
Udviklingen i disse år har på de fleste områder inden for forsvaret været meget stor; de forudsætninger og programmer, der dannede grundlag for udarbejdelsen af bevillingsprojekterne til mange store bygge- og anlægsarbejder, er som følge heraf blevet ændret i større eller mindre grad under byggeriet. De valgte løsninger er søgt udformet så fleksibelt, at de færdige bygge- og anlægsarbejder giver mulighed for at tilgodese den nyeste og delvis ændrede målsætning på rim eligt god måde.
Kravet om god økonomi er søgt overholdt på alle stadier af projektering og udførelse. I de økonomiske overvejelser, der har dannet grundlag for valg af materialer og udformninger, er der lagt vægt på, at udgifterne til den frem tidige vedligeholdelse skal være lave, også i de kasernebygninger og -lokaler, der udsættes for den hårdeste belastning, bl. a. på grund af den almindeligt forekommende overbelægning.
I denne forbindelse kan det være rim eligt at fremhæve, at det ikke behøver at være et bevis på dyrt eller luksuspræget byggeri, livis de færdige etablissementer og ruminteriører efter den bedømmendes opfattelse fremtræder i en tiltalende og venlig, ja måske endog smuk udførelse. Selv et lokale med asfaltbclagt gulv, vægge i ubehandlet grovbeton eller blank mur, og et loft, beklædt med træ- eller letbeton, kan repræsentere en harmonisk og tiltalende løsning, hvis det blot har rigtige proportioner, passende farver, skønsomt valg og god placering af inventar m. v. Få steder er diskontinuert virksomhed så uheldig for rationel planlægning og god økonomi som inden for bygge- og anlægsområdet. Og sjældent er det så »dyrt at være fattig«, som når nødvendige bygningsvedligeholdelses-, sanerings- og rationaliseringsarbejder må udskydes af bevillingsmæssige grunde. Forsvarets brugende myndigheder og forsvarets bygningstjeneste har fået rigtigheden heraf bekræftet i årene fra 1955— 60; men samtidig er meget store bygge- og anlægsarbejder af afgørende betydning for forsvarets effektivitet, beredskab og uddannelse gennemført i alle dele af landet, incl. Grønland og Færøerne, i de sidste 10 år: flyve- og flådestationer, forter og raketbatterier, radar- og radiostationer, kaserner og lejre, depotog magasinområder, fabrikker, tankanlæg og rørsystemer, skydebaner, skoler, kraft- og vandværker, rensningsanlæg, veje, start- og rullebaner, øvelsespladser og skydeterrainer m. m. NATO-m yndigliederne har ved flere lejligheder givet udtryk for anerkendelse af den økonomi, kvalitet og hurtighed, hvormed de militæ re byggeopgaver er løst i Danmark. Alligevel står omfattende opgaver endnu tilbage. De seneste års voldsomme udvikling på det elektroniske og våbentekniske område har stillet krav til forsvaret på bygge- og anlægsområdet, som endnu ikke har kunnet imødekommes i fuld t omfang her i landet. Endnu lever en ikke helt ringe del af forsvarets mandskab og befalingsmænd under vilkår, som enhver efter selvsyn v il betegne som mindre rim elige eller direkte urimelige. Adskillige steder anvendes således endnu udslidte træbarakker fra sidste verdenskrig til belægning og uddannelse i afventen på permanent erstatningsbyggeri. Adskillige kaserner fra før den første verdenskrig har endnu ikke kunnet saneres. Tilgangen af stampersonel, de forøgede styrketal på adskillige kaserner, den ret nært forestående frigørelse af Aarhuskasemerne og evt. af visse militæ re etablissementer i København samt den tilstræbte almindelige forbedring af indkvarterings- og uddannelsesstandarden på alle værns etablissementer forudsætter gennemførelse af et omfattende sanerings-, udbygnings- og nybygningsprogram. Varslingstjenesten og POL-anlæggene skal udbygges, og nye NATO - depotområder tilvejebringes. Disse og mange andre arbejder for forsvaret og en række andre offentlige myndigheder venter bygningstjenesten at skulle løse i det kommende 10-år. Det i foråret 1960 på bredt grundlag gennemførte politiske forlig om en revision af landets forsvarsordning synes lykkeligvis at skabe forudsætninger herfor og dermed også for større harmoni i de kommende år mellem bevillingerne til forsvarets bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder og forsvarets opgaver og målsætning i øvrigt. Situationen på byggemarkedet må forudses endnu en tid at ville være yderst vanskelig, fremskaffelse af kvalificeret arbejdskraft til både byggeri og projektering er vanskeligere end nogen sinde, bevillingerne til forsvarets arealerhvervelser, bygge- og anlægsarbejder er spændt ind i forsvarets snævre rammebudget, byggepriserne i de sidste 2 år er steget stærkt og udviklingen både på det bygningstekniske og på det militæ re område skrider i disse år hurtigt frem, så intet tyder på, at gennemførelsen af forsvarets byggeopgaver i 60-erne v il møde færre vanskeligheder end 50-ernes militæ re byggeri har gjort, men vanskelighederne kan forhåbentlig overvindes sådan, at de fleste af forsvarets endnu udækkede behov af arealer, saneringer, ud- og nybygninger kan være tilgodeset inden udgangen af dette 10-år.
JAGD .
