Log ind

4 årtier gammel Prisopgave om Sovjetunionens militærdoktrin under Den Kolde Krig

#

Da jeg ved dette års begyndelse – som tidligere professionel ”Kremlolog” og med generalstabs- og militær-russisk sproguddannelse under ”Den Kolde Krig” – for 42 år siden – læste Poul Høis artikel i Berlingske Tidende, 2.sektion, søndag 5.januar 2020: ”Sådan ville Polen angribe med atomvåben – og Danmark ville ikke eksistere længere”, kan jeg kun frydes over, at sandheden om ”Truslen mod Danmark” omsider kommer frem i dagslyset og ikke mindst som en korrigerende faktor til den politisk farvede DIIS rapport i 2005. Sikkerhedsmæssige hensyn kan for 42 år siden have ligget til grund for at min prisopgave ikke dengang blev offentliggjort endsige arkiveret i Det Krigsvidenskabelige Selskab. Kun uddrag kunne læses i et interview af redaktør Rolf Bagger i Berlinske Weekend Avisen, Berlingske Aften, 18. maj 1978. Det kan der heldigvis laves om på nu, hvor Selskabet med 42 års forsinkelse nu bringer rapporten i sin fulde længde.

Under den kolde krig indgik naturligvis forberedelser til en reel, totalkrig – mellem Warszawa-pagten (WP/SU) og NATO. I disse forberedelser indgik øvelser, der i indhold var meget realistiske, såvel ved skriveborde på højeste ministerielle plan som ved mindre militære stabe og enheder på det jordnære plan. De større øvelser havde kendte navne og typen af indholdet var efterhånden velkendt af begge parter. Ved ét tilfælde: Krisen i 1983, blev en NATO-ledet øvelse(nuklear) dog tolket forkert af den øverste sovjetiske militære ledelse, hvilket var på nippet til at udløse den frygtede atomkrig. Jeg var selv aktiv deltager som én af efterretningsrådgiverne for chefen for NATO’s Nordregion. Én af de ting der slog mig dengang, varforskellen på de to Alliancers øvelser. NATO’s militærdoktrin var ”defensiv”. Vi forberedte os på modsvaret af et WP-angreb. Modsat hævdede WP også, at have været defensiv (fredelig)! Forklaringen på de to Alliancers forskellige opfattelse af begrebet ”FRED” skyldtes, at man fra WP opfattede NATO i sit væsen som kapitalistisk og ekspanderende og dermed aggressiv! WP’s forsvar mod denne ekspanderende kapitalisme, blev derfor opfattet af WP selv som ”fredeligt”. Og de militære forsvarsmidler betragtedes derfor som ”fredelige midler”.

Da Warszawa-pagtens øverste militære ledelse var sovjetisk domineret, var det dermed også den sovjetiske militærdoktrin, der var gældende og styrende for de accepterede krigstyper, der vurderedes med sandsynlighed at falde ud til den kommunistiske sags fordel samt, hvad disse fordele sandsynligvis ville indebære. Prisopgaven handler derfor udelukkende om Sovjetunionens Militærdoktrin ud fra den præmis, at de øvrige warszawapagt styrker var underlagt denne. På daværende tidspunkt anså den Sovjetiske Militærdoktrin ”Begrænset Krig” som indledningsvis værende konventionel, men sandsynligvis udviklende til nuklear krig. Redaktør Høi skildrer en sovjetisk Armé-ledet (efter antal våben) troppeøvelse i 1954, hvor en nuklear bombe med 2xHiroshima sprængkraft har været anvendt. Tropperne var udrustet med beskyttelsesdragter, iltflasker og dosimetre. Den sovjetiske militære ledelse bedømte øvelsen som en succes og kunne bekræfte realismen i den militære doktrin. Succes i sovjetisk forstand siger mere om hvorvidt målet nåedes end skadeomkostningerne!

Den konventionelle og nukleare spejleffekt imellem USA/Vesten og Sovjetunion var stærkt karakteristisk for forholdet mellem de bipolare magter før og under den kolde krig. Sovjetunionen fik eksempelvis først udviklet dens nukleare våben efter spionage i USA.

Den i Høis artikel viste polske angrebsplan ligner med undtagelser én af de danske trusselmodeller for et WP-angreb mod landet. Sammensætningen af styrker og ledelsen heraf kunne meget vel være efter polsk opfattelse og har været en motiverende faktor set fra WP. Hvad angår den nukleare indsats, har denne været totalt styret af ”Kystfrontens” ledelse (SU). Militærdoktrinen nævner, at brugen af de atomare våben vil være koncentreret til enkelte afsnit af hovedangrebsretningen på ”krigsskuepladsen”. Hovedangrebsretningen var ”Centralfronten”, rettet mod Centraleuropa. Doktrinen nævner i tilslutning hertil, at angrebsstyrkerne uden for hovedangrebsretningen, eksempelvis: ”Kystfronten” rettet mod Nordtyskland, Holland og Danmark forventedes at skulle gennemføre sine opgaver under samme konventionelle betingelser, som vil gælde under krig, der udkæmpes uden brug af kernevåben.

Polske efterretningsofficerers omtale af tre geografisk udpegede bunkers, beregnet til at lagre atomraketter af LUNA-1/-2 typen, er ingen begrundelse for, at sådanne våben skulle anvendes af de polske hærstyrker mod Danmark. Tværtimod var nævnte atomvåben strategiske (rækkevidde indtil 6.000 km) og under fuld sovjetisk kontrol.

Afsluttende kommentarer

Jeg håber, at min nu mere end fire årtier gamle prisopgave vil vække interesse for historikere såvel for sikkerhedspolitiske interessenter. Opgavens klare konklusion var at klarlægge den sovjetiske doktrins grundsyn på aktuel og fremtidig sovjetisk krigsførelse. Ud fra det meget realistiske polske efterretningsbillede af dansk forsvar og den sovjetiske/WP-militærdoktrins anvendelse af operativ/taktiske og strategiske atomvåben (AV), synes det  ikke bevist, at den skitserede polske operation mod Danmark ville betinge anvendelse af AV. Og i særdeleshed ikke, hvis det danske område herefter skulle blive under WP-kontrol. Det gennem 200 år anstrengte forhold mellem Rusland/Sovjetunionen og Polen (senest Sovjetunionens invasion i Polen i 1939) og efterfølgende sovjetisk kontrol med landet gennem Warszawa-pagten indtil dennes sammenbrud i 1989, giver intet belæg for, at Sovjetunionen i 1978 ville delegere atomvåben til polske styrker. Har den sovjetiske militærdoktrin relevans for den i dag russiske? Svaret er: Ja, i dens hovedtræk, da dens i sin tid beskrevne krigsformer fortsat kan tænkes. Anvendelsen af ”Irregulær krig” er repræsenteret i den russiske krigsførelse, som vi har set mod Øst-Ukraine og herunder Krim, samt den russiske bekæmpelse af de syriske oprørsstyrker. Har betydningen af atomvåben den samme relevans i dag? Svaret er: Besiddelse af strategiske atomvåben har sandsynligvis fortsat afgørende politisk værdi, indtil atommagterne kan finde sammen om en gensidig nedrustning.

Prisopgaven fra 1978 kan læses her

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.27.18.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.27.28.png

 

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.27.34.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.27.43.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.27.50.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.27.56.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.28.03.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.28.14.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.28.27.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.28.33.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.37.18.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.37.25.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.37.33.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.37.39.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.37.45.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.37.51.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.37.57.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.38.06.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.38.12.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.38.20.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.46.43.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.46.52.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.46.58.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.47.12.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.47.25.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.47.32.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.47.39.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.47.47.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.47.54.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.48.01.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.56.43.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.56.52.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.56.58.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.57.06.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.57.13.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.57.21.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.57.31.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.57.40.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 12.57.48.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 12.58.52.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.07.45.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.07.52.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.08.00.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.16.55.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.08.17.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.08.26.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.08.34.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.08.41.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.08.51.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.19.55.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.20.03.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.20.09.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.20.15.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.20.23.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.20.32.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.20.39.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.20.48.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.20.58.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.21.07.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.29.35.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.29.43.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.29.51.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.29.59.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.30.07.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.30.14.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.30.21.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.30.28.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.30.36.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.30.42.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.39.15.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.39.21.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.39.27.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.39.34.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.39.41.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.39.47.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.39.53.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.39.59.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.40.05.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.40.11.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.46.14.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.46.21.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.46.29.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.46.35.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.46.41.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.46.48.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.46.54.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.47.00.pngSkærmbillede 2020-06-04 kl. 13.47.08.png

Skærmbillede 2020-06-04 kl. 13.47.13.png

Artikel
Publiceret den 5. jun. 2020
Kommentarer i denne artikel: 1

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner