I Militært Tidsskrift for juli 1951 bragte „R“ under titlen „Føring og førerskab“ i oversættelse en meget læseværdig og lærerig artikel fra Military Review skrevet af luftmarskal Sir John Slessor.

Man har i det hele taget et stærkt indtryk af, at begrebet førerskab (leadership) spiller en overordentlig stor rolle inden for såvel engelsk som amerikansk militær uddannelse og virksom­hed. I begge lande indtager dette emne en meget fremskudt plads i undervisningen på de militære skoler — for den sags skyld også indenfor civile institutioner og virksomheder — og den mi­litære faglitteratur (bøger og tidsskrifter) har navnlig under og efter verdenskrig II beskæftiget sig indgående og omfattende med førerskabets forskellige former og problemer.

Det er ofte modne, fremragende militære førere med stor krigserfaring, der beskæftiger sig med førerskabets mange sider, hvorved den fremsatte belæring ikke alene får et overbevisende præg, men også giver læserne et stærkt indtryk både af spørgs­målets vigtighed og vedkommende forfatters personlighed og men­ neskekundskab.

Ofte har betragtningerne om føring og førerskab imidlertid et vel teoretisk præg, og det er derfor med interesse, man i „Combat Forces“ af september 1952 læser en artikel skrevet af major W. C. Bryan, der på en mere direkte måde tager fat om førerskabets mangesidede karakteristika.

Artiklen bringes herved i sin helhed.

„Hvilken type fører skaber den bedste regimentschef? Brin­ger den form for førerskab, der doceres på vore militære skoler, de bedste resultater under kamp? Hvilken type fører er De selv?

Her beskrives 3 regimentschefer, alle vidt forskellige. Ind­trykkene er indsamlet gennem tjenstlige ophold ved de enkelte regimenter og gennem en omhyggelig iagttagelse af det pågæl­ dende regiments chef. — Jeg har „maskeret“ dem tilstrækkeligt til, at det ikke skulle være muligt at genkende hverken chefernes eller enhedernes identitet.

Oberst Able.

Oberst Able er i begyndelsen fyrrerne. Han har gennemgået de fleste af hærens skoler. Han har ikke før haft kommandoen over et regiment i Korea. Han leder sit regiment med jernhånd og kræver det yderste af sine officerer og sit mandskab. Trop­perne er aldrig i ro — inspektioner, parader og konstant hård træning, nårsomhelst kampforholdene tillader det. Hans angrebs­ befalinger kræver hurtige og bestemte bevægelser. Han forlanger, at forsvarsstillinger hele tiden udbedres.

Oberst Able’s politik er aldeles klar. Straffen for overtrædelser er streng: bøden for at affyre et våben uden tilladelse er 50 $. Som sin bedste bataillonsehef anser ban en officer, som er kendt for at være hård, og han anfører vedkommende bataillons bitre kamp under kommunisternes angreb i foråret 1951 som bevis.

Regimentschefen er genstand for overordentlig respektfuld be­ handling. Ved måltiderne er staben klar til befalet tid. De må ikke begynde måltidet, før obersten kommer, undtagen han er mere end 10 min. forsinket, og når han kommer, rejser staben sig og genoptager ikke måltidet, for der er serveret for obersten. Staben bliver siddende ved bordet, indtil obersten er færdig og rejser sig, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Obersten dominerer konversationen, men talen er norm alt venlig. Undertiden stikker han til staben på en venlig måde.

Oberst Able har udpeget sin dygtigste officer til at være S 1 (personel). Hans S 2 (efterretning) og S 3 (operation og uddan­ nelse) er begge yngre end S 1 og S 4 (forsyning), og de har min­dre ansvar. Instruktioner til staben gives med styrke, og der er ingen tvivl om, at de skal følges nøjagtigt.

Der sker kun lidt ved dette regiment, når obersten er fra­ værende. Hans indflydelse på al aktivitet er åbenbar. Men han forlanger ikke mere af sine underordnede end af sig selv. Han er selv eksemplet.

Nylig beklagede ban sig stærkt over at skulle modtage en dekoration af divisionschefen. Han havde ikke fortjent belønnin­gen, mente han, og en dekoration tildelt på det foreliggende grundlag ville gøre det vanskeligere for ham selv at afslå ind­ stillinger, som han ikke mente tilstrækkelig underbygget.

Han tager ofte en strid med divisionschefen, men udfører nor­malt højere myndigheders bestemmelser uden kommentarer. Hans bestemte mål er at opbygge og fastholde et stærkt kampregiment „secoiul to none“ .

Oberst Able’s regiment har været gennem hårde kampe og lidt lige så mange tab som noget regiment i Korea. Det har været ..clobbered“ og havde op til 50 % tab i løbet af en uge, blev derefter suppleret med erstatningstropper og kæmpede godt 2 uger senere. Det kommer sig meget hurtigt efter hårde kampe.

Mandskabet i regimentet nærer en stærk uvilje mod deres chef, men har — som følge af de kampe, de bar været igennem betydelig respekt for ham. De har et øgenavn for regimentet;

udtrykket „Dødsfælde“ dækker også. Mandskabet tror på, at de­ res regiment er en hærdet og hård enhed, men de bryder sig ikke om den vedvarende træning, som de finder unødvendig. De har følelsen af, at regimentschefen om nødvendigt ville ofre både sig selv og regimentet for at løse opgaven. Mandskab fra dette regi­ment, som er blevet såret, og som igen bliver tjenstdygtigt, ønsker at komme tilbage til det. Men de er mere end normalt henrykte ved at forlade det for at vende tilbage til Staterne.

Officerer og mandskab er ikke bange for en hård kamp. De ser oven i købet frem til det næste slag med forventning. De ny­der at slå fjenden og udnytter enhver chance. De nyder at dis­ kutere de slag, de bar været med i, og tabene, både deres egne og fjendens. For eksempel er regimentet stolt af, at et kompagni engang mistede alt med undtagelse af 18 mand. Mandskabet er stolt over alle de hårde kampe, det har været igennem.

Oberst Baker.

Oberst Baker er i begyndelsen af halvtredserne. Han førte kommandoen over et regiment under verdenskrig II. Han havde egså et regiment i efterkrigsårene, og han har kommanderet sit nuværende regiment under hårde kampe i Korea.

Oberst Baker træffer enhver afgørelse inden for regimentet. Han fører ofte kommandoen over kompagnier, ja selv over de­ linger. Han træffer afgørelserne uden assistance fra sin stab, og når han har truffet dem, står de fast. Han udgiver sine ordrer, når ban bar truffet sin beslutning og giver normalt sine enheder et minimum af tid til udførelsen. Han bruger sjældent „warning orders“ .

Oberst Baker nærer den største uvilje mod alle specialenheder. I særlig grad mishager enheder, der underlægges regimentet, ham. „Rangers“, luftbårne tropper og sa'rlige tekniske enheder er en komplikation, og lian mener ikke, hjælpen, de kan yde, er stor nok til at berettige deres tilstedeværelse. Han onsker en stærkere organisatorisk tilknytning for at bruge dem helt efter hans egen opfattelse.

Han finder hyppigt fejl ved meget af det, der sker i kamp­ området og ved de overordnede kommandomyndigheder.

Han indrømmer sjældent fejl hos sit eget regiment. Han fremmer konkurrence og giver vanskelige opgaver for herved at forbedre sin enhed. Han gør bevidst opgaverne vanskeligere. Han spiller den ene batailløn ud mod den anden. Han anvender sar­ kasme og latterliggørelse for herved at presse sine undergivne til større anstrengelse. Han finder hyppigt fejl og roser sjældent. Han tillader ingen kritik rettet mod ham selv eller regimentet som helhed. Oberst Baker har udpeget sin dygtigste officer til S 3. Hans stah opponerer sjældent mod hans afgørelser. Regi­ mentsstaben placeres som regel i kommandostationen og skal ind­ hente særlig tilladelse hos obersten for at kunne forlade området.

Han viser kun liden tillid til sin stab. For eksempel fører han personlig personellisterne og bestemmer personlig, hvilke of­ ficerer, der skal udskiftes (,,rotate“). Han anvender bestemmelser (regulativer) i nøje overensstemmelse med sine egne synspunkler. Hvis de ikke er begrænsende nok — og som regel synes han ikke, at de er del — supplerer han dem i nødvendig udstrækning.

Gor en officer en fejl, er oberst Baker efter ham i adskil­ lige uger. Når hans mishag eller vrede een gang er opstået, beva­ res det ugunstige indtryk, indtil den pågældende officer gennem flittigt arbejde har bevist, at fejlen var en undtagelse, ikke en regel.

Han lægger megen vægt på regimentets fremtræden udadtil. Der er altid anbragt 3 vagtposter foran indgangen til hans kom­ mandostation, selv om en enkelt ville være tilstrækkelig. Office­ rer og mandskab bærer særprægede beklædningsdele. Han lægger kun liden vægt på de sanitære forhold, og sportsudøvelse er slet ikke i kurs, idet obersten betragter disse foreteelser for relativt uvigtige.

Oberst Baker er særdeles stolt af sit regiment og betragter det som det bedste i Korea. Han taler personlig med enhver erstatningsstyrke, der tilgår regimentet. Han giver dem regimen­ tets historie og nogle råd både i almindelighed og hvad kamphandlingerne angår. Han er i besiddelse af et betydeligt og omfat­ tende kendskab til enhver form for kampførelse. Han kender fod­ folkets våben og duelighed så godt som nogen i Korea. Han har det bedst — hvad såvel humør som tillidsfuldhed angår — når den taktiske situation ser værst ud.

I oberst Baker’s regiment er der konstante kriser. Personer eller enheder synes altid i vanskelighed. Officererne føler, at man venter, de skal udføre en unødvendig mængde arbejde. De anven­ der megen tid enten til at bevare oberst Baker’s gunst eller på at undgå ham, hvis de er i unåde.

Både officerer og mandskab i regimentet føler, at de ikke bliver behandlet ordentligt. Kun få oplysninger når ned gennem rækkerne, og rygter er derfor hyppige og overdrevne. De føler, at uanset hvor godt de gør deres arbejde, medfører det ingen anerkendelse. De udfører i væsentlig grad deres arbejde mere tor at behage regimentschefen end for at forbedre enheden. Det hyp­pigste spørgsmål både blandt officerer og mandskab er: „Hvor- naar er det min tur til udskiftning („rotation“)?“ Kun få føler stolthed over regimentet, og de fleste ønsker at blive flyttet. De fleste officerer vil glæde sig over at se regimentschefen flyttet. De føler, at han har arbejdet så hårdt, at han er ude af stand til — selv når det er muligt — selv at tage det lettere eller lade andre gøre det. Officererne føler, at han favoriserer een bataillon ved at give de to andre de mest uønskede opgaver.

Regimentet har været igennem en del hårde kampe i Korea og har — selvom det ikke er særligt ivrig efter at komme i ak­ tion — været pålideligt under kamp.

Oberst Charlie.

Oberst Charlie er i slutningen af fyrrerne. Han havde kom­mandoen over et kampregiment under verdenskrig II og i adskil­lige måneder i Korea.

Oberst Charlie giver sine ordrer roligt, men fast. Han hæver sjældent sin stemme, men der er ingen tvivl om, at han ønsker sine instruktioner fulgt. Han overlader de fleste bestemmelser til staben og bataillonscbeferne. Han blander sig kun i dispositio­nerne, når de er forkerte, eller når det er nødvendigt for ham selv at lage bestemmelsen.

Han nærer den opfattelse, at officerer og mandskab skal være vel beskuiftigct. Når kampsituationen tillader det, planlægges og gennemføres eksercits, øvelser i gruppe og deling, marcher m. ni.

Oberst Charlie tror, at den daglige afslapning er betydnings­ fuld. Film vises, selv om kun et lille antal kan deltage. I rolige perioder er der ofte 2 forestillinger om dagen. Han lægger vægt på organiseret sportsudøvelse.

Han holder altid en del af regimentet i reserve.

Han står på en venskabelig, men ikke familiær fod med sin stab og sit mandskab. Under måltiderne går snakken livligt mellem stabens officerer, men obersten deltager sjældent. Han demon­strerer hyppigt sin tillid til stab og bataillonschefer. Han har valgt sin dygtigste officer til S 1.

Oberst Charlie’s regiment synes næsten at lede sig selv. Of­ficerer og mandskab svnes ikke at overanstrenge sig, men arbej­det bliver gjort. Både mandskab og officerer er meget stolte over deres regiment. De fastslår frejdigt, at de er det bedste regiment i Korea, og mandskabet i kompagnierne vil fortælle, at de er det bedste kompagni i Korea. Det forekommer ofte, at soldater med mindre sår prøver på at blive i stedet for at evakueres.

Dette regiment har aldrig været „clobbered“, og det er stolt af denne kendsgerning. Det har været gennem hårde kampe, men bar hver gang haft relativt små tab. Generelt sagt foretrækker mandskabet at forsvare hellere end at angribe.

Temmelig hyppigt udtrykker mandskabet den opfattelse, at det meste af træningen og restriktionerne If. eks. forbud mod at kørsel må finde sted efter mørkets frembrud I er unødvendige, at regimentet i denne henseende er en „kyllingemoder“.

Det mest fremtrædende karaktertræk ved dette regiment er samarbejde (team-work). Da regimentschefen nylig blev udskif­ tet, fortsatte regimentet arbejdet ligeså funktionssikkert som tid­ ligere. Det er et pålideligt, veluddannet og kompetent team.

Det var 3 regimentschefer og 3 regimenter. Hvilket er det bedste regiment, og hvilken regimentschef er den bedste?“

— ship.