1814-1888. Hovedtræk af den tydske Hærorganisations Udvikling i det 19. Aarhundrede

Ved Loven af 11. Februar 1888 har det tydske Rige som bekjendt etableret .Muligheden for en Udfoldning af Strids­ kræfter, der væsentlig overgaar, hvad denne Magt efter den hidtil gjældende Ordning var i Stand til at præstere. Overfor en Kjendsgjerning af denne Art maa Hoved­ interessen naturligt være knyttet til Spørgsmaalet om den praktiske Betydning af en saadan forhøjet militær Evne, og da særlig til Spørgsmaalet om, hvilket Udtryk denne vil finde i Hærens fremtidige Sammensætning paa Krigs­ fod; ved Siden heraf kan det seneste tydske llærorgani- sationsværk imidlertid ogsaa i sig selv gjøre Krav paa en Opmærksomhed af mere speciel Natur, idet det af­ slutter en Udvikling, der strækker sig over det meste af dette Aarhundrede og virkeliggjør en Tanke, der i samme Tidsrum har kæmpet for at finde en praktisk Form, nemlig Tanken om at udbytte hele den Kraft, Nationen sidder inde med, i Forsvarets Tjeneste, saaledes som den allerede findes udtalt i det preussiske Hærprogram af 1814.

En Betragtning af den nylig gjennemførte Reform i denne sin historiske Forbindelse maa forekomme saa meget mere tidssvarende, som dens antydede nære Re­ lation til en tidligere forsøgt Ordning øjensynlig afgiver et værdifuldt Holdepunkt for Skjønnet over, hvad man kan vente sig af det nuværende tydske Elærapparat, og det skal da her forsoges at fremdrage nogle af Hoved­ stadierne i den stedfundne Udvikling med kort Paavisning af den Maade, hvorpaa det gjældende System er bragt til Anvendelse i Krig.

For at faa et almindeligt Overblik i den Retning, vil det være tilstrækkeligt at holde sig til Fodfolkets Or­ ganisation, og denne er da forelobig angivet omstaaende, som den var i Preussen kort efter Aarhundredets Midte, hvor Hærplanen af 1814 endnu gjaldt i det væsentlige uforandret.

Som betegnende for denne Ordning vil bemærkes:

1. Landeværnet udgjør Halvdelen af Felthæren (2/3 af hele Hæren) og indgaar i de taktiske Led Side om Side med Linietropperne, dets Fredsrammer ere kun svage.

2. Reserven for Felthærens Erstatningsstyrke er ikke underkastet militær Kontrol i Fredstid, men bliver først at udskrive ved Mobilisering.

3. Anordningen af Landstormen har nærmest Karakter af en Anvisning fra Statens Side paa lokal Folkerejsning.

Idet Hærreformen af' 1814 fremtræder som Bane­ bryder for et nyt og stort Princip, — Principet om et nationalt Værn baseret paa almindelig Militærpligt — kan det ikke forundre, om den slutter noget haardt af med det ældre System og trænger Repræsentanten for dette, den staaende Hær, vel langt i Baggrunden. Indtrykkene fra den nationalt løftede Periode lige efter Frihedskrigen have da øjensynligt ogsaa været medvirkende herved og bidraget til at skabe en Opfattelse af Landeværnets Betydning, som ikke stod sin Prøve linder senere mindre specielle Forhold.

Det var forbeholdt Begivenhederne ved Aarhundredets Midte at tilvejebringe den fornødne Klarhed i saa Hen­ seende, og navnlig aabenbarede da Mobiliseringerne 1850 og 1858 saa væsentlige Svagheder ved den nye Ordning, at en almindelig Afstivning af denne maatte anses lor paatrængende nødvendig. Arbejdet herpaa begyndtes strax med stor Energi og er senere fortsat indtil vore Dage, idet man med Bibeholdelse af det oprindelige geniale Grundlag har søgt at styrke alle Planens enkelte Partier og tilvejebringe den rette Ligevægt imellem dem.

Det første Skridt i den lietning maatte naturligt fremtræde som en Reaktion, rettet mod den skete Overvurdering af Landeværnet, og det bestod i intet mindre end Omdannelsen af de 36 Landeværnsregimenter I til Linieregimenter. Samtidig hermed omdannedes ogsaa de 8 Reservelandeværnsbatailloner paa tilsvarende Maade og knyttedes til de 8 provindsiale Reserveregimenter som 3. Bataillon, medens Gardens Reserveregiment selv ud­ viklede en saadan. De 9 Reserveregimenter fik her­ efter Benævnelsen "Fusilierregimenter». Da Landeværnet kun var i Stand til at forsyne de nye Bataillonstabe med Personel, maatte Organisationen af de nye Linieafdelinger i Praxis have Karakteren af en Doublering af de bestaaende 36 Linieregimenter å 3 Batailloner, og omstaaende Skema illustrerer da, hvorledes denne er foregaaet, idet Regimenterne i Kolonnen til højre ere skabte under Medvirkning af de tilsvarende Regimenter til venstre. Fusilierregimenterne ere anførte i Midten. I Stedet for de afgivne aktive Bataillonskommandører blev der i Landeværnets Bataillonsdistrikter ansat pensionerede Stabsofficere.

Efter at Landeværnets Rolle under Krig hermed var bleven saa væsentlig begrændset, var en Inddeling af det i 2 Opbud med ialt 14 Aargange til Raadighed, øjen­ synlig ikke mere praktisk. En tilsvarende Ændring i Værnepligtsbestemmelserne fandt dog foreløbig ikke Sted, idet Ønsket om en almindelig Revision af disse stran­ dede paa Folkerepræsentationens Modstand, der iøvrigt ogsaa gjaldt Oprettelsen af de nye Linieafdelinger, som her overfor blev gjennemført ad provisorisk Vej i Aarene 1859— 60.

Den saaledes ændrede Organisation skulde snart blive sat paa sin første alvorlige Prøve ved Begiven­ hederne i 1866. Uagtet Sommerfelttoget i Bøhmen med dets stykkevise Mobilisering og paafølgende unormalt hurtige Afvikling ikke giver noget fuldstændigt Udtryk for den Kraft, Preussen var i Stand til at udfolde, skal Hovedresultatet af den stedfundne Udvikling dog angives nedenstaaende.

Sammenholdt med den Side 352 antagne Udvikling viser den virkelig stedfundne et betydeligt Overskud, der for Felthærens Vedkommende skyldes dels den Omstæn­ dighed, at en Afgivelse af Linietropper til Fæstnings­ besætninger her ikke har været nødvendig, dels den An­ vendelse, en Del af Landeværnet har fundet udenfor Hjemlandet, og endelig Dannelsen af Reserveafdelinger ved Benyttelse af overskydende Mandskab dels henhørende til den staaende Hær og dels til Landeværnet.

Ved Garnisonstropperne vil bemærkes en Forøgelse af Depotbataillonernes Antal (I pr. Regiment, medens man ved Aarhundredets Midte regnede I pr. Brigade).

Det Udbytte, den heldige Krig bragte Hæren, var som bekjendt for det første Gjennemførelsen af den ønskede Revision af Værnepligtsloven og dernæst en Tilvæxt i Størrelse, fremkaldt dels ved Dannelsen af nye Afdelinger, svarende til de annekterede Provindser, og dels ved Oprettelsen af det nordtydske Forbund, hvis Kontingenter mere eller miudre traadte i Afhængigheds­ forhold til Preussen og helt antoge dettes militære Ordning.

For Preussens Vedkommende oprettedes 16 nye Re­gimenter og 3 Jægerbatailloner, der tilligemed de mindre Forbundsstaters Kontingenter samledes til 3 Armeekorps (IX., X. og XL), et XII. Armeekorps stilledes af Sachsen, og desuden disponeredes over Storhertugdømmet Hessens Tropper (1 Division).

Organisationen blev derefter for hele Forbundets og Hessens Vedkommende som fremstillet omstaaende, idet de ikke preussiske Kontingenter ere betegnede med.

Den 1859 — 67 gjennemførte Reorganisation vil ses at have medført følgende Modifikationer i Systemet af 1814:

1. Landeværnet udgjør kun 3/8 af hele Hæren og ind- gaar ikke direkte i Felthæren.

2. Liniens Erstatningsstyrke har faaet en betydelig Ud­ videlse, idet Reserven er forøget med 2 Aargange og 1 Aargang af Landeværnet desuden kan tages til Hjælp.

3. Uddannelsen af ny Erstatning kan paabegyndes tid­ ligere end før, idet Ersatzreservens I. Klasse kan indkaldes ligesom andre Hjernsendte.

4. Landstormen kan nu ogsaa samles, forinden fjendt­ ligt Indfald linder Sted, og Mulighed for dens mili­ tære Organisation er derved tilstede.

Sammenholdes den her skitserede Ordning med Udviklingen til Krig, som den fandt Sted 1870, ville Af­vigelserne fra den forudsatte Præstationsevne kun vise sig uvæsentlige.

Af Landeværnsbatailloner er vel kun opstillet 166 i Stedet for de planmæssige 216, men dette er en naturlig Følge af, at Organisationsplanen for de nyoprettede Korpsers Vedkommende ikke har faaet Tid til at slaa igjennem.

Landeværnet optræder iøvrigt som forudsat. De 4 Landeværnsdivisioner deltage saaledes ikke i Hærens første Opmarche, men blive tilbage som Kystsikring, og først da Felthærens Forbindelseslinier ved Indmarchen i Frankrig begyndte at strække sig ud, drages de, og efter dem efterhaanden næsten hele Landeværnet, frem for at anvendes i Etappetjenesten og som Belejringstropper. Formationen er kombinerede Regimenter paa 3—4 Batailloner, Regimenter paa den planmæssige Styrke af 2 Batailloner, og enkelte Bataillonen Ved det eneste Korps (III.), hvor alt Landeværnet strax er gjort mobilt, vare Regimenterne paa 4 Batailloner, idet to og to Regi­menter sloges sammen til et.

Det vil bemærkes, at Landeværnets Optræden uden­ for Hjemlandet har nødvendiggjort en Organisation af Erstatningsstyrke for det om end kun i et svagt Forhold.

En Udvikling af 4de Batailloner, saaledes som den fandt Sted i 1866, kommer her først sent frem og i et forsvindende Omfang, en Omstændighed, der tilstrækkelig forklares ved de Krav, der strax i Begyndelsen stilledes til Depotbataillonerne med liensyn til Afgivelse af Erstat­ning. Det er først, da Rekrutholdet 1870—71 efter Nytaar er præsentabelt, at man ser nogle af Depot­ bataillonerne løsne sig fra Roden og drages frem til Felthæren.

Efter 1871 er det ikke længer det nordtydske For­ bunds men det tydske Riges Stridskræfter, der skulle betragtes. Idet Preussens Værnepligtsbestemmelser og dets hele militære Ordning i alt Væsentligt gjøres til Norm for Rigshæren, bliver her kun at gjøre Rede for dennes ydre Sammensætning, og denne er da angivet omstaaende, som den var 1875,

Ved det preussiske Kontingent vil bemærkes en For­ øgelse af Gardelandeværnet, saaledes at dette nu ligesom det øvrige Landeværn tæller 1 Regiment å 2 Batailloner pr. Linieregiment.

Hessens og Badens Kontingenter ere traadte i nær­ mere Forhold til Preussen, det første er indordnet under XI. Korps som 3. Division, det andet danner sammen med 2 preussiske Regimenter XIV . Korps.

Würtembergs Tropper ere formerede i et selvstæn­ digt Korps (XIII.) og Bayern stiller 2 Armeekorps til Rigs­hæren.

Et særegent Forhold er fremkommet ved Ånnexionen af Elsass-Lothringen, idet man af politiske Hensyn har maattet tage Afstand fra T anken om at indføre den territoriale Ordning i disse nye Rigsprovindser. Territoriet er vel inddelt efter samme Hovedprincip som i de tydske Lande, men Udskrivningsmassen fordeles til forskjellige preussiske Distrikter, og det lokale Armee­ korps (XV.) er sammensat af Regimenter detacherede fra deres Stamkorps.

Aarene 1874 — 1887 betegne en Række af mindre Ændringer og Tilføjelser til det betragtede System, lige­ som Antallet af Afdelinger gjentagne Gange forøges i Henhold til Bestemmelsen om Fredsstyrkens Forhold til Befolkningens Antal.

1875. Landstormloven bestemmer, at Landstormen i Reglen skal formeres i særlige Afdelinger og uni­ formeres militært, dog kan den i paatrængende Tilfælde anvendes til Supplering af Landeværnet.

1876. Der oprettes Rammer til et badensisk Grenader- landeværnsregiment. (109).

— Bataillonerne i Metz faa forhøjet Fredsstyrke (680 Md.).

1877. Der ansættes en 13. Kaptejn ved hvert Linieregiment (Chargen senere forhøjet til Stabsofficer) ligesom den overtallige Stabsofficer, der havdes i Forvejen, bestemt til Landeværnets Formationer ved Mobi­ lisering.

1878. I Bayern slaas 6 Jægerbatailloner sammen til 2 Infanteriregimenter. Hvert Korps har derefter 9 Regimenter efter den preussiske Type og 2 Jæger­ batailloner.

1881. Der oprettes 34 nye Batailloner.

— Det bestemmes, at en Del af Ersatzreservens 1. Klasse fremtidig kan indkaldes til 4 Øvelser paa 4, 6 , 2 og 2 Uger; de saaledes Øvede henhøre til I. Klasse i hele Ersatzreservetiden.

1881. Det bestemmes, at Overførelse fra Reserve til Landeværn og fra dette til Landstorm fremtidig skal ske Foraaret efter, at Tjenestetiden er tilbage­ lagt, hvorved opnaaes, at et nyt Hold Rekruter stedse haves uddannet, inden en Aldersklasse falder fra.

1884. Det bayerske Livregiment rekruteres fremtidig fra hele Bayern.

1887. Der oprettes 34 nye Batailloner og Fredsstyrken forhøjes ved samtlige Batailloner.

Af de anførte Formationsændringer have de, der skyldes Hærens Forøgelse i Henhold til Resultatet af Folketællinger en særegen Interesse og skulle derfor nærmere omtales.

Gaar man ud fra Normaltypen for et tydsk Armeekorps paa Fredsfod med dets Inddeling i 2 Divisioner, 4 Brigader og 9 Regimenter, er det øjensynligt, at det periodisk voxende Mandskabskontingent, saasnart Freds­ styrken ved de enkelte Afdelinger har naaet et vist Funkt, vil tvinge til enten at sprænge Rammen for de bestaaende Korps og oprette nye saadanne, eller at forøge Antallet af taktiske Led indenfor det enkelte Korps.

Med Hensyn til den første af disse Udveje maatte det paa Forhaand være givet, at den under politiske For­ hold som de, der have været tilstede siden 1870, ikke vilde blive benyttet før absolut nødvendigt særlig paa Grund af den Usikkerhed, Gjennemførelsen af en saadan Forandring i Overgangstiden vilde bringe ind i Mobili­ seringen. Formodningen maatte altsaa være for, at man saalænge som muligt vilde søge at hjælpe sig ved at indordne de ny oprettede Afdelinger under de bestaaende Korps. 1 denne Henseende kunde man forsaavidt beraabe sig paa et Præcedens, som de fleste tydske K orps­ distrikter rekrutere 1 Regiment — IV. Korps endog 2 — udover hvad der svarer til Korpsets Ordre de Bataille paa Krigsfod. Herved maa imidlertid erindres, at disse overtallige Regimenter oprindelig ere bestemte til Fæst­ ningsbesætninger og senere have fundet en midlertidig Anvendelse til Udfyldning af tomme Pladser i de efter 1866 skabte Korps. En Oprettelse af Regimenter ud­ over det hertil fornødne Tal maatte da have til Forud­ sætning, at der blev anvist dem en Plads i vedkommende Armeekorps’ Krigsinddeling og vilde altsaa medføre en Forandring i Sammensætteisen af de højere Led, saaledes at Todelingen paa et eller andet Punkt blev afløst af Tredelingen.

Undersøger man, hvorledes Spørgsmaalet praktisk er bleven løst ved de siden Rigshærens Oprettelse foretagne Reguleringer af dens Restand, vil Resultatet være føl­gende:

I 1881 er der i Preussen oprettet 8 nye Regi­ menter (Værdien af I Armeekorps) nemlig Nr. 97— 99 og 128— 321). Af disse have 6 efterhaanden afløst de i Rigslandene stationerede preussiske Regimenter og 2 (Nr. 128 og 129) ere tildelte Korpserne paa Østgrændsen (I. og II.). De her nævnte Regimenter have ikke faaet bestemte Udskrivningsdistrikter anviste, men rekruteres ved Repartition paa samtlige Korpsdistrikter. Elsass-Lothringen kommer herved til at spille en lignende Rolle for hele Preussen som Reservedistriktet for det enkelte Korpsdistrikt. Det fordeler sit Mandskab til visse andre Distrikter, og den tilsvarende Troppeenhed rekruteres fra hele Territoriet.

I Sachsen oprettedes 1881 2 nye Regimenter — 133. og 134. — og XII. Korps kom derefter til at bestaa af 2 Garderegimenter og 9 Infanteriregimenter.

I Bayern oprettedes 1 nyt Infanteriregiment, og det bayerske Kontingent talte herefter 1 Livregiment, der kort efter fik Udskrivning fra hele Kongeriget, og 2 Armeekorps paa 9 Infanteriregimenter; fra hvert Armeekorps er 1 Regiment afgivet som Besætningstropper til Metz, og dette Regiment udskrives fra hele Korps­ distriktet.

I Hessen fik endelig Regiment 116 sin manglende 3. Bataillon.

Som det vil ses, er man i 1881 i Preussen kommen ud over Vanskelighederne med Hensyn til Anbringelsen af det forøgede Kontingent gjennem Oprettelsen af Stam­ afdelinger for XV. Korps med en særlig Rekruterings- maade. 1 Bayern og Sachsen har man derimod oprettet overtallige Regimenter, om end Overtalligheden tildels maskeres ved Gardetroppernes særlige Stilling.

Betragter man Fremgangsmaaden i 1887 vil Kontin­ gentforøgelsen i Bayern og Würtemberg findes at være medgaaet til Forhøjelse af Fredsstyrken.

I Sachsen er der oprettet 1 nyt Regiment Nr. 139 og 1 ny Jægerbataillon Nr. 16. Med Benyttelse af de 3 existerende overtallige Regimenter er dernæst dannet en 3. Fredsdivision i Armeekorpset.

I Preussen har man oprettet 4 nye Regimenter (135— 138), rekruterede paa samme Maade som de i 1881 oprettede, og tildelte XV. Korps, der nu ogsaa faar en 3die Fredsdivision, desuden er oprettet 12 nye Batailloner, der foreløbig ere knyttede som 4de Batailloner til et tilsvarende Antal Regimenter, med hvilke de have Rekrutering fælles, og endelig er Fredsstyrken ved samtlige Fodfolkets Afdelinger bleven forhøjet.

Forøgelsen af taktiske Ued repræsenterer saaledes i 1887 for Preussens Vedkommende atter Værdien af 1 Armeekorps ligesom i 1881.

I Baden er oprettet 3 nye Batailloner etter samme Princip som under Prenssen angivet.

Udmærker den senest betragtede Periode efter Rigshærens Oprettelse sig end ikke ved store og gjennemgribende Reformer, saa betegner den til Gjengjæld en Arbejdets Tid, livor man med Erfaringerne fra den sidste Krig for Øje har søgt at hæve det bestaaende System til den højest mulige Fuldkommenhed. Ved de gjentagne Forhøjelser af Fredsstyrken og ved Bestemmelsen om, at en Del af Ersatzreserven vaabenøves, har den staaende Hær erholdt en forøget Fasthed, og dens Overgang til Krigsfod er væsentlig lettet. Gjennem nye og tids­ svarende Reglementer og Bestemmelser for Uddannelsen er Hærens Kampevne samtidig yderligere udviklet, og der er skabt en Beholdning af ældre Mandskab, som gjennem en solid Rekrutuddannelse og gjentagne senere Ind­ kaldelser afgive en vis Garanti for fortsat militær Brug­ barhed. Det er paa Grundlag af den saaledes tilveje­ bragte Status, at man i 1888 bestemmer sig til atter at udnytte de ældre Aargange af Vaabenøvede i et lignende Omfang som forudsat i Programmet af 1814.

Den herefter gjældende Ordning af den tydske Rigs­ hær er i sine Hovedtræk angivet omstaaende og aabenbarer sammenlignet med Hærplanen af 1867 følgende Forandringer:

1. Landeværnet er forøget med 6 Aargange og derefter inddelt i 2 Opbud.

2. Den staaende Hærs Erstalningsreserve tæller et Antal Individer, der gjennem en summarisk Uddannelse paa 3 IMaaneder ialt antages bragte saa vidt, at de efter en kort Indexerceren ved Depotbataillonerne kunne afgaa til Felthæren for at indrangeres mellem dennes øvede Mandskab (Ordningen tildels gjældende fra 1881.

3. Landstormen er inddelt i 2 Opbud, hvoraf I. ude­ lukkende omfatter uøvet Mandskab, medens II. tæller samtlige Øvede, der have udtjent i Landeværnet, og desuden — som Iteserve for 1. Opbud — de ældre Aargange af Uøvede.

Fra 1888 af raader Tydskland altsaa over 24 Aar­ gange Mandskab. Antager man, at yngste Aargang af Landeværnet vedblivende vil være til Disposition for den staaende Hær, bliver Fordelingen:

Det betydelige Kontingent, Landeværnet herved stiller til Hæren, medfører konsekvent, at en Del af det maa være bestemt til Anvendelse i I. Linie, men ved Skjønnet over, hvor stor denne Del kan være, og hvorledes Til­ knytningen til Felthæren maa lænkes udført, er man til­ dels henvist til Formodninger, om end disse ikke savne visse Holdepunkter dels i den historiske Udvikling og dels i den samtidige officielle Literatur.

De administrative Bestemmelser, der slutte sig til den nye Værnepligtsanordning, give saaledes paa enkelte Punkter Vink om den Vej, man agter at gaa, men sam­ tidig skabe de ogsaa paa andre en Usikkerhed, som ikke tidligere existerede. Medens man saaledes for kunde tælle Antallet af Landeværnsbatailloner, der umiddelbart kunde opstilles, idet det stod fast, at hvert Bataillons- distrikt stillede 1 , bar man nu saa fuldstændig søgt at udviske Sporene af denne Ordning, at endog Navnet paa de omhandlede Distrikter er bleven forandret til «Lande­ værnsdistrikter», medens Antallet derimod er uforandret. Kun for Gardekorpset bestaar endnu nominelt den ældre Ordning med 9 Landeværnsregimenter á 2 Batailloner.

Til Gjengjæld veed man, at alle Infanteriformationer af Landeværn og Landstorm, der udgaa fra samme Bri­ gadedistrikt, fremtidig skulle bære Brigadens Numer paa Skulderklappen; da Numeret her ellers i Tydskland betegner Regimentet, og da hvert Brigadedistrikt for normalt stillede 4 Landeværnsbatailloner (2 Regimenter å 2 Batailloner), tør man deraf slutte, at hvert saadant Distrikt fremtidig vil stille 1 Begiment paa 3— 4 Batail­ loner af hver Kategori, og hvert Armeekorpsdistrikt altsaa som Begel 4 saadanne Regimenter.

Af Avismeddelelser i tydske Blade fremgaar det endvidere, at Regimenterne af 1. Opbud skulle benævnes «Reserveregimenter» og de af 2. Opbud "Landeværns­ regimenter»; den første Betegnelse findes ogsaa benyttet i det ny lydske Beklædningsreglement, der tillige nævner særlige Depotbatailioner for Reserveregimenterne.

Ønsker man at danne sig et Begreb om Muligheden af en saadan Udvikling, vil dette tilnærmelsesvis kunne ske gjennem Betragtningen af det aarlige Rekrutkontin- gent. Dette er ved Batailloner med normal Fredsstyrke 200 Mand og ved Batailloner med forhøjet Fredsstyrke 230 Mand. Hertil kommer 10 pCt. «Nachersatz», soin Erstatning for Afgang saavel af Rekruter som af tjeneste- gjørende Mandskab i Tiden fra Hjemsendelsen om Efteraaret til paafølgende I. Februar1). Desuden vaabenøves gjennenisnitlig ved hvert Armeekorps c. 700 Ersatzreservister aarlig.

Betragter man da et preussisk Armeekorps af Normallype, rekruterer dette 9 Regimenter, og desuden maa dets Bidrag til Rekruteringen af de 12 Regimenter, der ikke have egne Distrikter, ansættes til en Gjennem- snitsværdi af l Regiments Rekrutstyrke, hvoraf i hvert Fald den tilsvarende Styrke af Landeværn og Landstorm kommer det betragtede Armeekorps tilgode. Der er herved ikke taget Hensyn til den Forhøjelse af Rekrut­ kontingentet, der fremkommer ved Tilgang af 1-aarig Frivillige (c. 5000 aarlig for hele det tydske Fodfolk), som ikke regnes med i Etatsstyrken; til Gjengjæld vil der ved Beregningen af det Antal Batailloner, Armee- korpset kan opstille, blive set bort fra alle Afgivelser til Formationer udenfor Fodfolket (Stabsvagter, Sanitets­ detachements m. m.).

Det disponible .Mandskab vil derefter blive som angivet omstaaende, naar man i Overensstemmelse med den preussiske Statistik regner et Decrement af 4 pCt. det første Aar og 3 pCt. de følgende:

Ved Gardekorpset vil Beregningen give et tilsvarende Resultat, idet .Manglen paa Ersatzreservister, hvoraf Ud­ dannelse ikke finder Sted ved dette Korps, opvejes ved det højere Rekrutkontingent, der endda giver et Over­ skud paa et Bar Tusind Mand ved de 12 første Aargange, svarende til den forøgede Vanskelighed, den sær­ lige Udskrivningsmaade bereder Mobiliseringen.

Som det vil ses, er det tilstedeværende Materiale mere end tilstrækkeligt til at formere de beregnede 9 Linieregimenter og 4 Reserveregimenter med tilsvarende Depotbatailloner, ialt 52 Batailloner, naar saavel Linie­ som Reserveregimenter regnes paa 3 Batailloner. Overskudet er endog saa stort, at deraf endnu vil kunne formeres 13 Batailloner á 1000 Mand ligesom de andre.

Gaar man ud fra, at Liniens Depotbatailloner ligesom i 1870 formeres af c. 500 Ersatzreservister og lige saa mange Landeværnsmænd, vilde de 13 Batailloner efter det disponible Mandskab af de forskjellige Kategorier svare til 9 for Linien og 4 for Landeværnet, og den simpleste Maade at anvende dem paa vilde da være at knytte dem som 4. Bataillon til de 9 Linieregimenter og de 4 Reserveregimenter. For de sidstes Vedkommende vilde man derved være i fuld Overensstemmelse med Fremgangsmaaden i 1866 og navnlig i 1870, hvor det eneste Korps (III.), som strax gjorde alt sit Landeværn mobilt, netop udviklede 4 Regimenter it 4 Batailloner. For Liniens Vedkommende bar der jo ogsaa i de to nævnte Krige fundet en delvis Udvikling af 4de Batailloner Sted, men disse ere rigtignok først senere komne frem i 1. Linie, idet de oprindelig have været optagne af at skabe ny «Ersatz»; efter at man nu har faaet et Forspring i den Retning ved Hjælp af de øvede Ersatzreservister, synes det ikke urimeligt, om man benyttede det store Overskud af øvet Mandskab til strax at oprette 4de Batailloner ved Linieregimenterne ogsaa.

I Henhold hertil skulde de Infanteriformationer, et Armeekorpsdistrikt i Gjennemsnit kan paaregnes at op­ stille som 1.Præstation, være:

Der er herved gaaet ud fra, at Landeværnets 2. Op­ bud og Landstormen ville udvikle sig analogt med 1. Opbud, dog saaledes, at 2. Opbud muligt ikke opretter selvstændige Depotbatailloner, men efter Opstændighederne henlægger denne Virksomhed til bestemte af de immobile Batailloner ligesom i 1870.

For Jægerbataillonernes Vedkommende vil en Be­ regning udvise, at hver af dem er istand til at udvikle 1 Reservejægerbataillon og 1 Depotkompagni.

Ved det videre Skjøn over, hvorledes Regimenterne af Landeværnets to Opbud kunne aqtages at blive sam­ lede i større Led, viser den historiske Udvikling hen paa Divisionen for de Dele, der træde i nærmere Forhold til Felthæren; og for 1 . Opbuds Vedkommende synes der da nu — efter at Armeekorpsets Formering paa 3 Divi­ sioner i Principe! er anerkjendt hos næsten alle de større Militærstater — ikke at kunne være nogen Tvivl om, at Tilknytningen til Liniehæren vil finde Sted i denne Aand.

I sin Almindelighed skulde herefter et tydsk Armee­ korps ved Mobilisering udvikle en 3. Division. Under­ søger man Betingelserne for Gjennemførelsen af en saa- dan Ordning lidt nærmere, og opgjøres særligt det sam­ lede Antal af «Reserveregimenter», som normalt kunne fremgaa af Territorialinddelingen , saaledes som denne i Øjeblikket er, vil man finde, at der til 78 Infanteri­ brigader (S. 370) højst kan svare 74 Reserveregimenter, idet XV. Korps med 6 Brigader kun har 3 Brigade­ distrikter, medens den sachsiske Grenaderbrigade ikke har noget tilsvarende Distrikt; det sidste er vistnok ogsaa Tilfældet med de 4 preussiske Gardebrigader, men det maa antages, at de 18 Gardelandeværnsbatailloner ville blive slaaede sammen til 4 Regimenter á 4 Bataillonen.

Af de 74 Reserveregimenter, som derefter haves, maa det endvidere antages, at de to hessiske ved Mo­ bilisering i den nærmeste Fremtid ikke ville blive opret­tede (jfr. Noten S. 371), men at det tilsvarende Mandskab, saavel som Berlinerne, ville blive tildelte andre Korps til Supplering.

Til Disposition bliver da 72 Reserveregimenter eller 18 Reservedivisioner. Af Liniedivisioner kan formeres 42. Ialt kan saaledes opstilles til Anvendelse i 1. Linie 60 Divisioner, hvad der svarer til 20 Armeekorps á 3 Divisioner.

Gaar man ud fra — hvad der maa anses som tem­ melig sandsynligt — at der ved den forestaaende nye Landeværnsinddeling vil blive oprettet 6 nye Brigade­ distrikter, svarende til de 6 nye Brigadekommandoer, og at de 2 hessiske Brigadedistrikter ved samme Lejlighed ville faa Raadighed over deres Landeværnsmandskab, eller, livad der er det samme, at der vil blive oprettet 2 nye Brigadedistrikter, f. Ex. i Rigslandene, saa vil An­ tallet af Reserveregimenter blive 80, svarende til 20 Re­servedivisioner, 1 pr. Armeekorps. 

I saa Fald vil der i 1. Linie yderligere haves 2 Di­visioner disponible udenfor Armeekorpsinddelingen, og med en tilsvarende Udvikling af Landeværn II og Land­ storm, som antaget for Landeværn I, vil hele den Styrke, der normalt kan opstilles, være som angivet nedenstaaende, idet Tallene i Parenthes referere sig til den antagne Fremtidsordning:

Som det vil ses, haves der saavel i 2. som i 3. Linie tilstrækkeligt Materiale til hvert Sted at formere 9 eller — med den supponerede Fremtidsordning — 10Armee­ korps å 2 Divisioner. At det tydske Rige i yderste Fald virkelig skulde kunne opstille ialt 40 Armeekorps og endda have c. 250 Balailloner (Værdien af 10 Armeekorps efter gammel Regning) i Reserve som Kjærne for en ny Hær, tor saaledes ikke benægtes. En anden Sag bliver det, om der iøvrigt raades over tilstrækkelige Midler til at lade en saadan Kraftudfoldning træde fra Papiret ud i Virkeligheden. En Prøvelse af de herhen hørende For­ hold vilde sikkert have sin store Interesse, men skal dog her lades uforsøgt som savnende tilstrækkelig positivt Grundlag.

Sammenholder man da til Slutning endnu engang Organisationen af 1814 med den af 1888, vil det ikke kunne nægtes, at den nuværende Ordning samtidig med at slutte sig tæt til den ældres Omrids, har betydelig solidere Materiale i sig end hin, og det vil kunne for- staas, at Tydskland igjen har turdet betro Landeværnet en Rolle i 1. Linie, om end den er af en mere beskeden Natur end ved det første Forsøg. Medens Landeværnet efter Planen af 1814 udgjorde Halvdelen af Felthæren, vil det fremtidig kun indgaa i denne med en Tredjedel, og medens Forholdet den Gang var det, at de ældre Aargange bleve betragtede som Kjærnetropper, hvortil den spinkle Liniehær skulde støtte sig, vil en mere na­ turlig Opfattelse sikkert gjøre sig gjældende i en kom­ mende Ivrig. Det maa da ogsaa være forbeholdt en saadan praktisk Prøve al vise, om Landeværnet under sit nye Navn «Reservetropper» vil kunne hævde den Plads, det har faaet, eller om man maaske igjen skal se Reservedivisionen forsvinde for at blive afløst af en 3. Liniedivision.