Log ind

10 Aar Tøjhusmuseum

#

Ved kongelig resolution a f 21’ marts 1928 oprettedes Tøjhusmuseet fra 1’ ap ril samme aar. Det, der skete, var, at Den historiske Vaabensamling udskiltes a f Hærens tekniske Korps og henlagdes direkte under krigsm inisteriet, sam tidig med at kommissionen fo r den historiske vaabensamling ophævedes. Det var nu ikke blot en navneforandring, der herved resolveredes, det var i virkeligheden en tilkendegivelse af, at hæren ønskede, at de smukke samlinger a f vaaben, uniformer, faner o. s. v. kunde træde ind i museernes kreds og indtage den fremskudte plads blandt disse, som de fortjente. I første række fik dette sit udtryk ved, at en ansvarlig chef kom til at staa i spidsen fo r museet, i anden række ved, at denne fik tilsagn om at kunne disponere over hele Christian IV ’s Tøjhus, efterhaanden som dette kunde rømmes fo r beholdninger a f gangbare vaaben. K o rt efter oprettelsen fastsloges det, at et eksemplar a f hvert haandvaaben, beklædnings- eller udrustningsgenstand, der indførtes i hæren eller ændredes fra en tidligere model, skulde afleveres til museet sam tidig med indførelsen eller ændringen. Nogle aar senere bestemtes det, at sam tlige ugangbare vaaben skulde overføres til museets magasinbeholdninger. Tøjhusmuseet fik sit eget budget og blev selvstændigt regnskabsførende. Museets oprettelse kom ikke uventet. Allerede i 1919 havde der fra den historiske vaabensamlings bestyrer, Kaptajn Johan F . Stockel, foreligget et til de mindste enkeltheder udformet forslag hertil, og efterhaanden havde dette fundet velvillig tilslutning saavel i krigsm inisteriet som blandt embedsmændene i hærens tekniske korps samt i den kommission, som i 90 aar havde siddet som en provisorisk ledelse a f samlingerne, men som nu ønskede at „give sig selv silkesnoren“ . De rum, der hidtil havde været indrømmet de stadig voksende samlinger fra baade hær og flaade, havde været saa indskrænkede, at det selv fo r •embedsmændene var umuligt at danne sig noget paalideligt skøn over genstandene, og at løse virkelig museale opgaver var ganske umuligt. Nu aabnedes dæmningerne, og som en stadig voksende strøm bredte genstandene fra de forskellige fonds sig ud over kanonhallen (det tidligere „underrum “ ) og vaabensalen (tidligere „rustkammersalen“ ), efterhaanden som disse rømmedes, og efterhaanden som m idler stilledes til raadighed til montrer o. s. v. Det var i virkeligheden kæmpeopgaver, der i de første aar skulde løses med museets faatallige personale. Dette bestod ved museets oprettelse foruden chefen a f en underbestyrer til det videnskabelige arbejde samt a f to konservatorbetjente og en civilarbejder til det manuelle arbejde ved baade konserveringer, rengøring og „slæbearbejde“ ved de kolossale flytninger, der skulde foretages. Den første udvidelse a f personalet skete i november 1928, da der paa kontrakt ansattes en kvindelig kontormedhjælper. I 1932 forøgedes konservatorbetjentenes antal til tre, og sam tidig an toges en medhjælper fo r konservatorbetjentene. I 1934 udnævntes den ældste a f konservatorbetjentene til konservatorassistent, og samme aar ansattes en museumsassistent ved det videnskabelige arbejde. A f løst tilknyttet personale antoges i 1933 guldsmed Holger Jacobsen til tegnearbejder m. m. og i 1934 overartillerimester, løjtnant a f marinen Vilhelm Nielsen til arbejder ved artillerisamlingen. I aarenes løb har følgende g jort volontørtjeneste ved museet: frk . Grete Tholl ved kontorarbejder, fru Bertha Rager ved tegnearbejder og oberst S. J. Asmussen ved en videnskabelig beskrivelse a f haandskydevaaben. Fra juni 1937 har to studenter været antaget som midlertidige assistenter, idet pladsen som museumsassistent ikke har været besat. Saaledes som forholdene stillede sig, maatte hovedvægten i de første aar lægges paa de samlinger, der skulde udstilles i vaabensalen: haandvaaben, faner og uniformer. Fo r de sidstes vedkommende kunde der dog ikke gøres andet end at skaffe disse de gunstigst mulige magasineringsforhold, da de efter planerne skulde udstilles i 3’ stokværk, hvis omdannelse til museumsbrug im idlertid laa ud i frem tiden. Dog klædtes en del uniformer, der kunde taale opholdet uden fo r montrer, paa mannequins, navnlig den række a f uniform er fra verdenskrigens hære, som efterhaanden erhvervedes. Hvad angaar de tusindvis a f haandvaaben og hundredvis a f faner, maatte der — fo r at arbejdet med opstillingen ikke skulde blive dobbelt eller endog tredobbelt — gøres til tider ret indgaaende videnskabelige studier, inden de fandt deres plads i den kronologiske opstilling . En del a f saavel vaaben som faner maatte desuden gennemgaa en haardt tiltræ ngt konservering. Da adskillige andre opgaver lagde beslag paa museets embedsmænd, maatte arbejdet med harnisksamlingen udskydes, og fø rst i det sidste aar er der paabegyndt en udstilling a f disse i passende montrer. Da Hans Majestæt Kong Christian X deponerede det kongelige geschirrkammer i tøjhusmuseet, maatte dette midlertidig t opstilles i vaabensalen i montrer, der a f en privatmand skænkedes til formaalet. Fø rst i 1936— 37 lykkedes det -— efter ansættelsen af en hjælper til dette specielle arbejde — at faa gennem ført den kronologiske opstilling i kanonhallen. E n del maatte dog af pladsmangel sættes i magasin i Christian IV ’s bryghus. Samtidig opnaaedes en bevilling til anskaffelse a f montrer til den artilleristiske modelsamling, som hid til havde fø rt en kummerlig tilværelse paa et a f lofterne, og som allerede havde lid t betydeligt derved. Den videre udform ning a f museet er afhængig a f indlægningen a f centralvarme og elektrisk lys. Ikke alene har museets personale i aarenes løb lid t betydeligt ved den kulde, der om vinteren hersker i bygningen, men det har ikke været muligt endeligt at planlægge, end sige paabegynde, en udformning af 3’ stokværk til museumslokaler, saa længe der har hersket tvivl om, hvom aar varme og lys kunde opnaas. I forventning om, at dette nu ikke vilde lade vente længe paa sig, er i vinteren 1937— 38 hele 3’ stokværk blevet rømmet fo r de hidtidige beholdninger, hvis magasinering er blevet systematiseret i de to næste stokværk og i Christian IV ’s bryghus. Med et rundt tal kan det siges, at ca. 30.000 genstande har skiftet plads. Ved nedlæggelsen a f tøjhusvagten erhvervede museet vagtbygningen til laboratorium . Dette er dog nu med sine smaa rum alt fo r lille til de fem mand, der daglig skal arbejde her. Kontorlokalerne er blevet forøget med to; men de seks kontorer er fo r smaa til de ti mennesker, som de skal rumme, og der er ikke arbejdsplads fo r de personer, der ønsker at gøre studier ved museet. Museets bibliotek a f fagvidenskabelig litteratur er i aarenes løb blevet betydeligt forøget og om fatter nu ca. 1000 bind, men dette og det artilleristiske tegnearkivs store skabe optager en meget stor del a f kontorlokalerne. Det videnskabelige arbejde, som gaar haand i haand med museets udformning, og som danner baggrunden derfor, er blevet varetaget i saa stor udstrækning, som der er blevet levnet det hertil ansatte personale tid dertil. Museets inventar er udformet i kartoteksystem i to ræ kker: den ene omfattende en i de mindste detailler gaaende beskrivelse a f genstanden, den anden (paabegyndt) en til hurtig identifikation kort beskrivelse ledsaget a f fotografi og med opgivelser a f maal, vægt, stempler o. s. v. Denne inventarisering er ikke naaet frem til de endnu i magasin værende fonds, ligesom et inventar over de magasinerede doubletter og andre beholdninger kun er i sin vorden. Udover dette er der foretaget en række specialstudier over enkeltvaaben eller grupper a f vaaben under hensyn til opstaaede tvivlsspørgsmaal, henvendelser fra udlandet o. 1. De mest omfattende studier er foretaget paa smedemærkernes omraade, bl. a. ogsaa ved rejser til udlandet. Disse studier er fø rt saa vidt frem , at kaptajn Stöckel i ap ril maaned 1938 kan udgive 1’ bind a f et bøssemagerleksikon omfattende kendte europæiske bøssemageres personalia og mærker. En række mindre studier er a f museets embedsmænd blevet o ffentligg jort i forskellige tidsskrifter, efter 1934 fo r størsteparten i Vaabenhistoriske Aarbøger, der udgives a f Vaabenhistorisk Selskab, som staar i nær tilknytning til museet og kan betragtes som en art „Tøjhusmuseets Venner“ . T il museets 100-aars jubilæum i juni 1938 har kaptajn Otto Smith udarbejdet et større videnskabeligt arbejde: „Det kgl. partikulære Rustkammer“ . Fo r at vække interesse fo r museet udgaves i foraaret 1937 „Tøjhusmuseets Billedbog“ , et billedhæfte med korte, populære tekster. Endvidere har museets embedsmænd holdt en lang række foredrag over vaabenhistoriske emner i forskellige foreninger og i statsradiofoniens udsendelser. Udover de bøger, der er nødvendige fo r museets administration, er der, som omtalt, i aarenes løb ved tøjhusmuseet skabt et omfattende specialbibliotek over litteratur vedrørende vaaben, faner, uniform er m. m. I nær tilknytning til saavel biblioteket som til et studiekartotek om fattende ca. 8000 sedler med ekcerpter vedrørende vaaben m. m. fra baade trykt littera tu r og arkivalier, er der dannet et billedkartotek til rent studiebrug. Siden Tøjhusmuseets oprettelse er dets samlinger blevet betydeligt forøget. En del genstande er blevet erhvervet ved køb i ind- og udland, andre er som gaver i ret stor mængde indgaaet i de forskellige fonds. En betydelig tilvækst fik museet, da Hans Majestæt Kong Christian X deponerede det kongelige geschirrkammer i museet. Dette depositum efterfulgtes i 1937 a f Kong Frederik V III’s uniform er og vaaben og i 1938 a f det kgl. karusseltøj. I vinteren 1937/38 er hærens ældste flyvemaskine blevet afgivet til museet a f hærens flyvertropper og ophængt under hvælvingerne i kanonhallen. A f overordentlig stor vaabenhistorisk værdi er det fund a f kanoner fra 1400- tallet, som en dykker i sommeren 1937 gjorde paa Anholt rev. Ind til 1933 havde Tøjhusmuseet kun aabent fo r publikum to tim er hver søndag og onsdag i sommerhalvaaret. Fra dette aar udvidedes aabningstiden de to dage til 3 timer, og disse dage bibeholdtes som gratisdage, men yderligere holdtes der nu tre dage aabent hver uge i tre tim er mod en betaling a f 50 øre. Besøgstallet har paa de gratisdage ligget paa 16— 17.000 aarlig og paa betalingsdagene mellem 16 og 1800. De sidste tal steg dog i 1934, da der var arrangeret en sæ rudstilling „Bødlen og hans redskaber“ , til 4762 og i 1937, da der nogle maaneder arrangeredes en mindre udstilling, til ca. 2500. Udover de almindelige aabningsdage har museet hvert aar ha ft besøg af baade militæ re afdelinger, private foreninger, skoler o. 1. i et antal besøgende paa mellem 2000 og 3000. Dette tal er i 1937 steget til 4500, navnlig gennem et par store besøg a f arbejdsløse. Det kan i denne forbindelse siges, at de militære afdelinger og skoler i alt fo r ringe udstrækning arrangerer besøg paa museet. Som det frem gaar a f foranstaaende korte udredning, har tøjhusmuseet i de forløbne ti aar h a ft en ganske betydelig fremgang takket være den til 1937 siddende chef, kaptajn Joh. F. Stöckels initia tiv og imponerende arbejdskraft og takket være krigsm inisteriets og de bevilgende myndigheders interesse fo r sagen. Det kan dertil siges, at museet trods de ufærdige samlinger har ha ft absolut publikum syndest og en særdeles god presse. Takket være de ændrede forhold og dets tjenestemænds udenlandsrejser er tøjhusmuseet i de forløbne 10 aar kommet i nøje kontakt med videnskabsmænd i de forskellige europæiske lande og i Am erika, saaledes at ikke blot kendskabet til museet er blevet alm indeligt i udlandet, men dets embedsmænd er kommet ind paa et frug tbart samarbejde med udenlandske kolleger gennem udveksling a f erfaringer og direkte hjælp ved specialstudier.

Otto Smith.