I Tilslutning til Premierløjtnant A. F. Beyers Artikel i sidste Nummer af „Militært Tidsskrift" Side 148 skal jeg tillade mig at fremkomme med en Tilføjelse, idet 1. Feltartilleriregiment faktisk kan føre sin Stamtavle endnu længere tilbage i Tiden, end af Premierløjtnanten anført.
Ved den store Hærreorganisation, der foretoges i Følge Forordningen af 3. August 1763, blev hele Landets Artilleri samlet i Artillerikorpset paa 18 Arlillerikompagnier, der alle skolde have Garnison i København, medens Norge og Holsten kun fik mindre Artilleri- detachementer, der blev ombyttede hvert andet Aar. General Hutli, der, hjemkommen fra sin Landsforvisning, i 1771 blev Artilleri- og Ingeniørkorpsets Chef, nærede el gammelt Ønske om at forstærke Artilleri- besætningerne i Norge og i Holsten og fik sat igennem, at der i 1772 blev forlagt 3 Artillerikompagnier til Holsten og 4 lil Norge, der iøvrigt i 1773 yderligere fik 1 Kompagni. De 10 i Danmark garnisonerede Artillerikompagnier findes ofte — ganske vist uden Lovhjemmel — fra 1772 betegnede som „Den danske Artilleri- brigade", ligesom Kompagnierne i Norge og Holsten findes betegnede som „Den norske“ og „Den holstenske Artilleribrigade“. I 1780 fik Artillerikompagnierne fasle Numre, de danske Nr. 1—10, hvilke Numre Kompagnierne beholdt ved Overgangen i 1803 til „Den danske Artilleribrigade“. Fra 1764 til 1780 kan man ved gennem Artillerikorpsets Stambøger og Oberst P. C. Bangs Excerpter at følge Chefsskifter og andre personelle Forandringer føre de enkelte Kompagnier tilbage til 18. Januar 1761, Dagen for Artillerikorpsets Oprettelse, som derved ogsaa bliver den Dag, hvortil 1. Feltartilleriregiments Historie maa føres tilbage.
Kjøbenhavn, den 21. April 1917.
O. C. A. Jacobs,
Adjutant ved 1. Feltartilleriregiment.
Ved Redaktionens og Premierløjtnant O. C. A. Jacobs’ Velvilje har jeg faaet Lejlighed til straks al svare paa foranstaaende:
Det er smukt og rigtigt, at den, der holder af sin Slægt og føler Taknemmelighed mod sine Forfædre, anstrænger sig for at udvide sit Kendskab til dem og deres gerning. Kniber del at komme tilbage paa Sværdsiden. ser man underliden den lidenskabelige Forsker med Iver kaste sig over Spindesiden. Paa lignende Vis synes det mig at være gaaet min ærede Modpart, hvis Indlæg mod min Prolest mod Dagspressens Notits overraskede mig, fordi jeg troede, at vi var enige om
1. Felt artilleriregiments Alder — jeg tror det for Resten endnu.
Efter Anmodning meddelte jeg nemlig i Maj Maaned i Fjor Premierløjtnanten det Resultat, jeg i 1913 kom Lit i delte Spørgsmaal, nøjagtigt det, jeg fremsatte i forrige Nr. af M. T.
En Personalhisforiker sagde engang til mig: „Jeg gad se den, der kan bevise, at han ikke nedstammer fra Gorm den Gamle.“ I den Forstand kan man naturligvis ogsaa sige, at 1. F. A. R.s Stamtavle kan fores tilbage til f. Eks. de oldgræske „Skorpioner“, men drejer del sig om vor første egentlige Feltartilleri organisations Tilblivelse og Historie, maa vi desværre standse allerede ved Aar 1803.
Med fuld Ret kan det hævdes, at 1. Artilleriregiment efter 1842 var det samme som Danske Artilleri- Brigade før 1842. Derfor fejrer man i Aar ikke nogen Oprettelse, men en Navneændring, som var nødvendig bl. a. af den Grund, al man vilde forbedre Navnet „Del kongelige Artillericorps“ til „Den kgl. Artilleribrigade“ og saa, som rimeligt var, benyttede Lejligheden til at give de tidligere „Rrigader“ den Benævnelse, som brugtes om tilsvarende Enheder i de andre Vaaben.
Det, der blev givet i 1803, var imidlertid mere end en Navneændring og mere end Lovhjemmel for Brigade Navnet, der tidligere af og til var benyttet uofficielt i forskellig Betydning — der skele det, at Artilleriet ophørte med udelukkende aL være Fæstningsartilleri.
De under 18. Jan. 1701 oprettede 18 Kompagnier var nemlig Fæslningsarlilleri, ganske som de 20 af de Kompagnier, de afløste. Et Feltartilleri eksisterede før 1761, men del bestod alene af Materiel, havde hverken Organisation, Personel eller Heste.
Saaledes vedblev det at være til Aar 179 0, da Begyndelsen gjordes til et virkeligt Feltartilleri, idet der oprettedes en Staldetat. Endelig 1792 fik Danmark sin første Feltartilleri-Underafdelings- organisation, da 3 af Del kgl. Artillericorps’ Kompagnier blev gjort .,kørende“.
At en højere Feltartilleriorganisalion forsi i 1803 tilvejebragtes hos os, er let forklarligt, thi først 7 Aar tidligere havde General Bonaparte dannet en saadan ved Armeen i Italien, og vi herhjemme har altid overvejet længe, for vi udnyttede andres Erfaringer.
Frederik II af Preussens Felt-Artilleri-Brigade (10 Piecer) svarede nærmest til det, vi nu kalder et Batteri.
Artilleriets Historie maa deles i 2 Dele: I Organisation og Personel, II Materiel, bl. a. fordi der ved den danske Stats Artilleri klæber den Ejendommelighed, al man stedse havde Materiel til haade Felt-, Sø- og Fæstningsartilleri. men ikke altid de til alle tre Kategorier svarende Organisationer og uddannede personelle Kræfter.
Skønt Fæsiningsartilleri er Landetatens ældste Form for fast organiseret Artilleri, maa vi derfor ogsaa melde Pas, naar det gælder om al føre Fæstningsartilleriorga- nisalionens Historie ubrudt tilbage, medmindre vi for et Tidsrum vil søge dens „Forbedre" i Feltartilleriet eller blande MaterielhisLorie og Organisationshistorie sammen.
Premierløjtnant Jacobs og jeg er enige om a) at
1. Feltartilleriregiment ikke holder Fødselsdag
1. Juli 1842, b) at der først i 1803 gaves Lovhjemmel for en egentlig Feltartilleriorganisalion og c) at Feltartilleriets Historie kan spores noget længere tilbage i den Overgangstid, da man herhjemme gned Øjnene og lidt efter lidt vaagnede til Forstaaclse af. at „so ein Ding mussen wir auch haben“.
Fællesskab inden for Vaabengrene med Hensyn til Chefer og andet Personel kan man finde naar som helst i el lille Vaaben og et Vaaben med en saa skiftende Skæbne som del danske Artilleri. De fleste af Befalingsmændene i Artilleri-Corpsels 18 Kompagnier den 18. Januar 1764 var de samme, som Dagen forud havde tjent i Monarkiets 3-delte Artilleri. Ogsaa i vore Dage findes den samme Befalingsmands Navn afvekslende i f. Eks. Kystartilleriets og Feltartilleriets Stambøger. En Fæstningsartillerist kan blive Feltartillerist, men i Organisationshistorien maa der skelnes mellem Fæstningsartilleri og Feltartilleri.
A. F. Beyer.
Premierløjtnant i Fæstningsartilleriregimentet.
