Efter Hitler. Anden Verdenskrigs sidste dage i Europa

En fremragende bog, men ubehjælpeligt oversat inkl. "pignålesko", ”Jernkorset med bøgeblade” og "krigsteater"!

Forlag: Turbine, oversat til dansk af Mads Kjær Larsen; 378 sider; Illustreret; Pris kr. 329,95 

Forfatter: Michael Jones

Anmelder: Poul Grooss

 

Anmeldelse

Forfatteren er britisk historiker, og han har beskrevet den formentligt ret ukendte udvikling i krigens sidste dage, hvor Grossadmiral Dönitz’s nye regering søgte at sætte de vestallierede op mod Sovjetunionen. Set med tyske øjne kunne en forsinket fredsslutning være med til at bringe flere flygtninge og soldater mod vest. Af gode grunde frygtede de tyske soldater og den tyske befolkning den fremrykkende sovjetiske hær, og det gjaldt om at komme ind under Eisenhowers og Montgomerys beskyttende vinger.

Undervejs kan læseren følge udviklingen i Washington, London og Moskva. Russernes gådefulde optræden omkring krigsafslutningen bliver forklaret, og det viser sig, når udviklingen bliver beskrevet, at de vestallierede ikke havde tilstrækkelig orden i deres sager. Russerne ville gerne have, at man overholdt aftalerne fra Jalta-aftalen til punkt og prikke, og de var fuldt berettigede til at gribe ind efter fredsaftalen i Reims den 7. maj og forlange en ny aftale, som så blev underskrevet i Berlin-Karlshorst om natten den 8. – 9. maj. Fredsaftalen måtte ikke blive en våbenstilstand mellem tyske og vestallierede styrker, mens tyskerne og russerne fortsatte krigen på østfronten. Der skulle være tale om en betingelsesløs overgivelse.

Udviklingen er beskrevet kronologisk – en dag ad gangen, og scenen skifter fra hovedstæderne til de forskellige kamphandlinger. Dermed får vi en udmærket beskrivelse af baggrunden for, at Montgomery nåede frem til Østersøkysten og dermed afskar marskal Rokossovkys fremrykning mod Danmark. Befrielsen af Bornholm bliver også sat ind i en passende ramme.

Befrielsen af Prag er et helt kapitel for sig, hvor general Patton er godt på vej ind i Tjekkoslovakiet, men ikke må rykke længere frem af hensyn til det gode forhold til russerne. Til gengæld rykker de tyske tropper i stedet ind i Prag, blandt andet med store SS-enheder. Redningen bliver general Vlasovs sovjetiske soldater i tysk tjeneste. De skifter side i de glade majdage.

Bogen rummer personlige beretninger fra en lang række mennesker, som oplevede begivenhederne: Soldater og civile, politikere, stabsofficerer, læger, journalister og folk fra hjælpeorganisationer.

En del af beretningerne går på de chokerende oplevelser, de fremrykkende hærstyrker fra USSR, USA og UK kom ud for, da de pludselig stod med ansvaret for at redde alle beboerne eller fangerne i en befriet koncentrationslejr. Det var redningsaktioner, som befrierne ikke havde forudset, og som de ikke havde forudsætninger for at løse tilfredsstillende. Man prøvede at fremskaffe den fornødne lægelige assistance samt fødevarer. Den tyske lokalbefolkning, som ikke var totalt uvidende om forholdene, blev ofte tvunget til at assistere.

Det er en fremragende bog om 10 dage, som var med til at forme efterkrigstiden. Bogen er forsynet med en bibliografi samt et fremragende indeks, hvor man kan opspore episoder i bogen, hvis man har glemt, hvor de stod anført.

Som anmelder er man ofte udsat for, at oversætteren ikke har helt styr på militære termer, og med årene har jeg da fået en vis overbærenhed over for oversættere, som roder lidt rundt i de militære grader. Denne oversættelse – eller snarere undersættelse – er i særklasse, og den er noget af det mest skrækkelige og hårrejsende, jeg længe har kastet mit blik på. På den anden side må man også sige, at oversættelsen har fået en høj underholdningsmæssig værdi, så den alene af den grund kan anbefales frem for originaludgaven.

Oversætteren opfinder ord, som ikke findes, og han undlader at bruge korrekte betegnelser. Pladsen tillader desværre kun omtale af de værste eksempler. Eksempler på oversætterens ordforråd:

-      ”Kampreferat” og ”kampjournal” i stedet for ”krigsdagbog”.

-      ”Søgelys” i stedet for ”projektør” (engelsk searchlight).

-      ”Pignålesko” i stedet for ”sømbeslåede støvler”.

-      ”Fæstningsudpost” for ”Kurlandslommen” med ca. 200.000 tyske soldater.

-      ”8. Elitearmé” i stedet for ”8. Gardearmé”.

-      ”Krigsteater” i stedet for ”krigsskueplads”.

-      Han roder rundt i chefbetegnelser med gloser som officer, overordnet og befalingsmand. ”En befalingsmand for et regiment” er oversætterens betegnelse for en ”regimentschef”.

-      ”Jernkorset med egeblade” bliver til ”Jernkorset med bøgeblade”.

-      Han bruger betegnelsen ”deling” for en hvilken som helst ”enhed”.

-      ”En flådekaptajn” betyder formentlig en ”kommandør”.

-      ”Oberstgeneral” er formentlig blevet oversat ordret fra engelsk, hvor ”generaloberst” nok havde været mere velvalgt. 

-      ”Armoured cars” er selvfølgelig blevet til ”væbnede køretøjer” i stedet for ”pansrede køretøjer”.

-      ”Lægeofficer” er oversat direkte fra ”Medical officer”.

-      På side 217 kan man læse om en procession af døde, hvilket lyder interessant.

-      RAF har tilsyneladende mange kavalerienheder med i krigens afslutning, for der optræder mange ”eskadroner”.

-      Der fjumres med brugen af ”maskingeværer” og ”maskinpistoler”.

-      ”The army pushed forward” bliver til, at ”armeen blev skubbet frem…”.

-      Bogens litterære højdepunkt er feltmarskal Keitels ankomst til underskrivelsen i Berlin-Karlshorst. ”Han løftede sin knippel med sølvhoved….” Her er nok ment, at ”han hævede sin sølvbeslåede marskalstav.”

-      Hvad er ”Hærens finanskorps”? (UK Army i Roms udkant). (s. 294).

-      Et problem med for mange flygtende soldater under en evakuering: ”Skibene ville være blevet trampet ned og ville have taget vand ind”. (s. 299).

-      Hvorledes sigter man med en geværbayonnet? (s. 304).

-      Den britiske hærs kvindekorps omtales som ”en underafdeling for kvinder”.

-      En Hawker Typhoon er ikke et torpedofly (kunne være forfatterens fejl?)

-      Om general Patton står på side 180: ”….han havde fremelsket et smart og iøjnefaldende image ved bl.a. at bære rundt på en sølvindfattet pistol i et elfenbenshylster, som var han en anden revolvermand”. Her menes antageligt, at han bar en forsølvet revolver med elfenbensskæfter. Man bærer vel næppe pistol, hvis man vil ligne en revolvermand! Revolveren bæres i øvrigt i et ”holster” i bæltet – og ikke i et medbragt etui!

-      Læseren mangler at få forklaret, hvad en 8 mm mortérkanon er (s.133).

-      ”Pansernæver” og ”bazookaer”: Ordene anvendes i flæng uden hensyntagen til om det er tyske eller amerikanske våben.

 

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.