Doktrinudvikling i Danmark, set fra en hærofficers side

Foto: Forsvaret.dk

Indledning
I det sidste årstid har dette tidsskrift behandlet doktrinbegrebet i flere temanumre.
Debatten har i høj grad drejet sig om behovet for en national doktrin, såvel
værnsfælles som væmsspecifik, og meningerne harværet særdeles forskellige. Der
er således bl.a. uenighed om,

- på hvilket niveau, doktriner er hensigtsæssige, om
- NATO doktriner kan bruges direkte, om
- de skal skrives på dansk og om
- der skal udarbejdes et selvstændigt dansk doktrin-hierarki på tværs af
værnene.

Da doktrinen er en central del af grundlaget for forsvarets udvikling, er
debatten vigtig ikke kun for uddannelse i, planlægning og gennemførelse af
operationer, men for den samlede udviklingsproces i forsvaret.
 

Hærens doktrinudvikling
Som det fremgik i artiklen i Militært Tidsskrift nr. 1 - 1998 om doktrinudviklingen
inden for Hæren, har Hæren en meget lang tradition for at udvikle doktrinen for alle
enheder, på niveauerne gruppe, sektion, deling, underafdeling, afdeling samt
troppeenhed. Doktrinen for troppeenheden er udtryk for Hærens overordnede
doktrin og således retningsgivende for doktrinen for alle underliggende niveauer.
Da artiklen ikke omtalte selve processen, som doktrinudviklingen er en del af,
vil dette blive kortfattet beskrevet i det følgende.
Doktrinudviklingen indtager sin naturlige og integrerede plads som grundelement
i Hærens studie- og udviklingsvirksomhed i samspillet med den teknologiske
og organisatoriske udvikling, ligesom udvikling af uddannelsespolicy indgår heri.
Disse faktorer interrelaterer i lyset af de politiske såvel som økonomiske og
personelle faktorer. Med baggrlmd heri er det naturligt, at doktrinudviklingen følger
sammen spor som udviklingen af de øvrige grundelementer.
Således tager den nationale doktrinudvikling bl.a. sit udgangspunkt i den
internationale studie- og udviklingsvirksomhed, sådan som den væsentligst gennemføres
i NATO-regi, herunder gennem deltagelse i de for hærdoktrinen væsentlige
aktiviteter i forbindelse den løbende udvikling af ATP-35 og relevante
STANAG’s mv.
De væsentligste udviklingsprocesser for den nationale doktrin gennemføres
med en horisont på op til ca. 15 år som led i udarbejdelsen af skitser, studier og
delkoncepter. Disse arbejder omfatter principielt alle grundelementerne og sammenhængen
mellem disse. Processen understøttes af en række aktiviteter som f.eks.
studieperioder på hærens forskellige niveauer og inden for respektive tjenestegrene
og våbenarter, ligesom en række arbejdsgrupper løbende deltager i udviklingsarbejdet.
Således deltages i såvel formelle som mere uformelle arbejdsgrupper med
Forsvarskommandoen, Hærens Materielkommando, øvrige værn og Forsvarsakademiet,
ligesom Forsvarets Forskningstjeneste naturligt er inddraget i processen.
På vegne af Chefen for Hærens Operative Kommando varetager Faggruppe
Landoperationer ved Forsvarsakademiet den praktiske del af doktrinudviklingen
f.s.v.a. Feltreglement I, idet drøftelse mv. bl.a. gennemføres ved nævnte taktiske
studieperioder og i regi af Hærens Studie- og Udviklingsforum. Resultaterne heraf
afspejles gennem den løbende ajourføring af Feltreglement I, der er det grundlæggende
doktrindokument i hæren. Med baggrund i skitsen "Udviklingen af det
operative område” for hæren, Feltreglement I samt øvrige studier og delkoncepter
udvikles og fastsættes det underliggende doktrinære grundlag ved enhedsreglementer,
føringskoncepter mv.
Med den øgede fokus på internationalt engagement i form af bl.a. fredsstøttende
operationer og med alliancens prioritering af manøvredoktrinen på bekostning
af en nedslidningsdoktrin er der erkendt behov for en gennemgribende revision af
det doktrinære grundlag. Udviklingen af doktrinen er iværksat, og således afspejles
den nye operative ramme for indsættelsen af hærstyrker i doktringrundlaget for
angrebskamp, ligesom grundlaget for fredsstøttende operationer er udarbejdet.
Udviklingen af doktrinen på øvrige områder pågår, og der er fastlagt en tidsplan for
denne, idet målet er at have opdateret den samlede doktrin inden for de nærmeste
år.
 

Behov for en værnsfælles doktrin?
Er der behov for en værnsfælles doktrin i det danske forsvar? Kan vi ikke "bare”
tage AJP-01 og bruge den? Måske, men det er tvivlsomt, at den er tilstrækkeligt
målrettet og detaljeret til at dække alle vores behov.
Vil den f.eks. give tilstrækkeligt klare principper for samvirket mellem en
hærenhed (f.eks. Danske Division) og en HAWK luftværnsenhed, hvis disse skal
indsættes sammen. Eller for samvirket i forbindelse med anvendelsen af et muligt
kommando- og støtteskib under indsættelse af en hærenhed udenfor dansk område.
Det forekommer, at stigende kompleksitet i operationerne og stadig større
integration af de enkelte værns operationer på forskellige niveauer taler for, at der
skabes en værnsfælles doktrin, som sikrer en effektiv udnyttelse af alle midler, på
tværs af værnene, under meget varierede forhold. At doktrinen skal udvikles på
baggrund af fælles studieperioder, øvelser m.v., er vel en selvfølge. En værnsfælles
doktrin kan altså ses på såvel operativt som taktisk niveau, og vil formentlig dække
begge niveauer.
Der findes andre gode argumenter for udvikling af en national værnsfælles
doktrin; f.eks. m.h.p. uddannelse afofficerer i værnsfælles ramme samt muligheden
for at få indflydelse på NATO-doktrinen på baggrund af egen udvikling.
 

Afslutning
Som gennemgået i de tidligere artikler har grundlaget for indsættelse af forsvarets
enheder på flere områder ændret sig betydeligt. Det har medført behov for
væsentlige ændringer i vores doktriner, og udviklingen fortsætter.
En proces, som under inddragelse af bl.a. de operative kommandoer skal skabe
grundlaget for en værnsfælles doktrin, ville samtidigt give basis for en tiltrængt
forbedret koordination af de danske bidrag i forskellige NATO arbejdsgrupper på
tværs af værnene og dermed styrke den danske indflydelse på udviklingen af
NATO’s doktriner.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_127_aargang_nov.pdf

Litteraturliste

Del: