Døden ved Yangtze-floden. Slaget om Shanghai, 1937

Forfatter: Peter Harmsen

Forlag: Turbine

Diverse: 372 sider; illustreret; Pris: 299,95 kr.

År: 2018.

 

Anmelder: Simon Papousek

I efteråret 1937 udkæmpedes et slag, som skulle begynde en krig der varede helt frem til Anden Verdenskrigs afslutning. Krigen mellem Kina og Japan er ikke belyst nær så meget den europæiske litteratur om mellemkrigstiden og tiden umiddelbart op til verdenskrigens udbrud. Denne bog sætter fokus på udviklingen i den spændte konflikt mellem Kina og Japan, og det er en fængslende historie som Peter Harmsen leverer. 

I 1937 var Shanghai en sydende metropol. Byen bestod af 3.5 millioner indbyggere, verdens femtestørste by, hvoraf 70.000 af disse var ikke-kinesere. De bestod blandt andet af englændere, franskmænd, amerikanere, danskere og japanere, og 43 andre nationaliteter. Med sig bragte de deres egne kulturer og leveformer, som byen tog til sig og integrerede i distrikter og bydele, eller ghettoer som man vist kalder det i dag. Shanghai var på flere områder et økonomisk kraftcenter. Den var præget af en livlig handel, forlystelsesliv og organiseret kriminalitet, med løbende påvirkning fra de mange handelsrejsende og skibenes besætninger som ankom til byen. Kina og Japan var de to dominerende magtcentre i Asien og var begge stærkt påvirket af den vestlige levevis, som de forsøgte at efterleve. Gamle kolonier som Indokina var godt på vej, men den favnende socialisme i alle dets udfordrende afskygninger begyndte at tone frem i horisonten.

Siden midten af 1800-tallet var Kina splittet. Kineserne havde ikke held med at få forenet sig som et land eller et folk, og dets nyudnævnte leder Chiang-Kai-shek regerede i 1937 over et land, som var præget af regional splittelse, forskellige udenlandske interesser og et nærmest feudalt samfund bestående af herremænd, som ikke just var opsatte på at blive ledt fra centralt hold. Blandt dem var de kinesiske kommunister, hvilke Chiang Kai-shek var mest opsat på at få besejret.

Udenrigspolitisk var Japan en kontinuerlig forstyrrende faktor for Kina. Den Første Kinesisk-Japanske krig i 1894-95 havde blandt andet medført tabet af Taiwan til japanerne, og en gradvis annektering af det nordøstlige Kina – Manchuriet – medførte at yderligere områder blev underlagt japansk kontrol.

Det ekspansionsivrige Japan var ikke bleg for at udnytte chancerne når de opstod. I Tianjin og Beijing var japanske tropper garnisoneret og stod klar til brug for aggressive politiske kræfter i Tokyo. Kineserne var ganske klar over denne lurende fare i deres eget land, hvilket betød at der blev trådt varsomt i Beijing for ikke at give japanerne den mindste anledning til at reagere. Det kom til udtryk i 1932, da japanerne angiveligt iscenesatte et overfald på en gruppe japanske munke som anledning til at landsætte tropper langs Yangtze-floden i bestræbelserne på at forsvare japanske liv og ejendomme. Kineserne modsatte sig naturligvis den japanske fremfærd, og det kom til åben kamp. En hastig våbenhvile blev dog forhandlet på plads, hvilket blandt andet betød, at kinesiske tropper måtte forlade Shanghai. Japanerne blev i byen. Ovenikøbet med en forstærket styrke.

Den anspændte stemning mellem Kina og Japan blev endelig forløst den 7. juli 1937. Ved Marco Polo Broen i Beijing foretog japanske soldater en natlig øvelse, hvor den menige Shimura Kikujiro pludselig forsvandt. Hans øverstbefalende var overbevist om, at soldaten var blevet kidnappet af kineserne. Da japanerne forlangte at komme ind i de kinesiske kvarterer for at foretage deres efterforskning udbrød der kamp mellem de to parter.

Den forsvundne soldat dukkede op kort efter. Der findes forskellige forklaringer på Kikujiros forsvindingsnummer. Enten skyldtes det et bordelbesøg, som Harmsen nævner, eller fordi soldaten skulle på toilettet som følge af et maveonde.Uanset årsagen, var det tilsyneladende nok til, at en af de første kamphandlinger som kan føres direkte ind i Anden Verdenskrig tog sin begyndelse.

Det er med dette bagtæppe, at den danske korrespondent Peter Harmsen fortæller om den voldsomme, blodige og dramatiske kamp om Shanghai. Harmsen har blandt andet arbejdet for AFP og Financial Times, taler kinesisk og har boet i Kina i flere år. Døden ved Yangtze-floden er hans første bog på dansk. Oprindeligt blev den udgivet på engelsk med titlen Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze (Casemate Publishers, 2013) og har ligget på New York Times Bestsellerliste. Harmsen’s hensigt med bogen er, at få lukket et hul i historiografien eftersom mængden af titler om netop dette slag er forholdsvis sparsom udenfor Kina og Japan (se side 8).2 Harmsen har med dette i baghovedet benyttet sig af et bredt og righoldigt kildemateriale på både kinesisk og japansk, takket være sit sproglige kendskab.

Døden på Yangtze begynder på det nærmeste som en kriminalfortælling. Myndighederne finder tre døde mænd ved en bil, umiddelbart uden for en flyveplads i Shanghai. De er alle tre skudt. To af dem bærer japanske uniformer og den tredje en kinesisk uniform. Mysteriet efterforskes og ikke uventet anvendes hændelsen som et påskud til at skyde skylden på modparten. Mordgåden og den tidligere beskrevne hændelse ved Marco Polo Broen blev krigens begyndelse. Indledningsvis blev krigen udkæmpet på med en vis usikkerhed fra kinesernes side. Japanerne forstærkede sin tilstedeværelse i Shanghai, og meget tydede på en både manglefuld og tøvende kinesisk beredskabsplan. 

I Shanghai blev særligt kvarteret Zhabei i byens nordvestlige del forvandlet til en regulær slagmark. Til at begynde med, påvirkedes de udenlandske beboere ikke synderligt af kampene. De boede i de internationale zoner eller kvarterer, hvor de nød en position som neutrale observatører. Således stod de på hustagene, og betragtede som tilskuere røgsøjlerne der steg op fra byen og hørte larmen fra kampene.

Da japanerne indledte luftangreb på byen forvandledes underholdningsværdien for de udenlandske beboere betragteligt, navnlig da de internationale zoner blev brugt som helle for flygtninge. Til trods for en japansk overlegenhed i kvaliteten af soldater og udrustning, bed kineserne fra sig. I sær den 88. division, som var trænet af tyske militærrådgivere, viste sig som dygtige soldater og ydede et stædigt forsvar.

Uden for Shanghai foretog japanerne ligeledes angreb i bestræbelserne på at slå Kina ud én gang for alle. Det var ikke kun Shanghai der kæmpes om. Og da japanerne landsatte tropper syd for byen i Hangzhou-Bugten var slaget tabt for kineserne. Bogen slutter med Shanghai’s fald og Chiang kai-Shek’s strategiske tilbagetog. Hvad der efterfølgende fulgte var otte års krig og det, der måske kom til at kendetegne krigen allermest – massakren ved Nanjing – viste med al tydelighed den brutalitet og det deciderede had til modparten, som var udtalt på begge sider.

Peter Harmsen formår på fortrinlig vis at disponere hvert kapitel med detaljerede beskrivelser af kampene i Shanghai, udviklingen uden for byen, beboernes reaktioner og oplevelser, de internationale reaktioner, hvorledes den kinesiske og japanske hær var blevet uddannet og udrustet, samt hvordan de kæmpede. Der er vitterlig mange informationer at hente i bogen, men Harmsen evner at fastholde en stram disposition, som gør, at man ikke føler sig efterladt som læser. Selvom Shanghai er midtpunktet for historien og stedet hvor persongalleriet hører hjemme, er det lige så vel en bog om krigen mellem Kina og Japan.    

For en førstegangslæser af denne krig, er det sin sag at holde styr på hvem, der er hvem. Navnlig hvis ikke man er bekendt med sædvanlige kinesiske og japanske navne. Og hvis ikke man har et kort over området til rådighed, kan det være vanskeligt at hitte rede i, hvor man befinder sig præcist. Bogen indeholder dog ganske udmærkede, men en anelse forsimplede kort over områderne, så man er som læser nogenlunde med.

I det hele taget er bogen en velkommen titel i den ellers ustoppelige mængde af bøger om Anden Verdenskrig. De seneste år har dog set en bevægelse i udgivelserne omhandlende mellemkrigstiden – for eksempel Daniel Schönpflugs Kometår (Kristeligt Dagblads Forlag, 2018), Oliver Hilmes Berlin 1936 (Kristeligt Dagblads Forlag, 2016) og Christian Goeschels Mussolini og Hitler (Kristeligt Dagblads Forlag, 2019) og ikke mindst med den tyske tv-serie Babylon Berlin (vist på DR efteråret 2018).Døden ved Yangtze-floden skal således anbefales til alle som vil læse om en anden vinkel til Anden Verdenskrig, end den sædvanelige. Læseren, som har Asien og den europæiske arv som sit speciale eller som blot er ude efter en særdeles velfortalt og godt komponeret fortælling, skal ikke tøve. Det er en virkelig god bog.

 

 

Noter

1 Se: Lai, Benjamin: Shanghai and Nanjing 1937. Massacre on the Yangtze. Osprey Publishing. Oxford. 2017

2 Er man interesseret i krigen som helhed kan China’s War With Japan, 1937-1945; The Struggle for Survival (Penguin Books, 2014) af Rana Mitter, anbefales

 

Del: