Det tysk-danske skæbneår 1864. Konflikten, krigen og følgerne

Anmeldt af Rune Holmeå Iversen

Gerd Stolz, Ellekær,  239 sider; Pris: 225,- kr.

Denne lille bog giver en noget mangelfuld beskrivelse af krigen i 1864 som set fra et tysk synspunkt kombineret med nogle korte men udmærkede betragtninger om krigens konsekvenser og erindringskultur.

Højtideligholdelsen af 150-året for 1864-krigen i år 2014 affødte samtidig en større publikationsvirksomhed, hvor nye værker om krigen blev udgivet og gamle værker genoptrykt. Dette værk, der oprindeligt udkom på tysk i 2010[1], falder således fint i tråd med denne tendens.

Bogen er inddelt i et større hovedkapitel, der fylder næsten 2/3 af bogen, samt to mindre supplerende kapitler af andre forfattere. Et appendiks til sidst giver et overblik over konfliktens kronologi, korte biografier af forfatterne, en litteratur-og billedfortegnelse samt person-og stedregistre.

Hovedkapitlet er forfattet af Gerd Stolz, der har skrevet adskillige bøger og artikler på tysk om de slesvigske krige. For et dansk publikum er han givetvis ukendt hos alle andre, end de der forsker og arbejder med de slesvigske kriges historie. Kapitlet starter med en kort indføring i de forfatningsmæssige og storpolitiske spørgsmål der første til 1864-krigen. Herefter fortælles der i kronologisk form om hvordan krigen i 1864 brød ud og hvorledes den forløb indtil fredsslutningen i London.

Fortællingen er meget traditionel og der gives ikke rigtig nogen analyse eller diskussion af hvorfor konflikten fik det forløb som den gjorde. Krigen blev således angiveligt udløst af dansk ”desperation” og C.C. Hall, den danske regeringsleder i 1863, gives entydigt skylden for, at konflikten med Det tyske Forbund udviklede sig til krig. Stolz giver således ingen forklaring på, hvad den danske Helstat ellers skulle have gjort. Når det kommer til selve krigen koncentrerer fortællingen sig om kampene ved Dybbøl og den senere overgang til Als, hvorimod krigens andre militære hændelser kun omtales punktvis. Når det kommer til krigens afslutning ved forhandlingerne i London er forklaringen også den traditionelle: Danmark overspillede sine kort og måtte derfor (fortjent) indkassere en syngende lussing, som kunne være undgået hvis bare den danske regering ikke havde været så stædig.

Til slut rundes der af med en beskrivelse af sanitetstjenesten på begge sider, hvor Røde Kors for første gang var aktiv. Dette efterfølges af nogle betragtninger om det slesvigske arvefølgespørgsmål, samt hvorledes de forhenværende danske hertugdømmer senere udviklede sig under tysk styre.

Et problem med hovedkapitlet er, at Stolz først og fremmest har brugt tyske kilder og forskningslitteratur, og kun medtaget ældre dansk forskningslitteratur fra før 1980 i det omfang det er oversat til tysk. Om brug af dansk forskning siden 1980 er der overhovedet ikke tale, hvilket kapitlets fremstilling kommer til at lide under. Herudover bygger de uddrag, som Stolz præsenterer fra samtidige kilder, kun på nogle få personers beretninger, først og fremmest den østrigske officer Wilhelm Ritter Gründorf von Zebegény. Et andet og beslægtet problem er, at Stolz ser 1864-krigens forløb i forhold til, hvorledes det samlede Tysklands historie senere udviklede sig under de to verdenskrige. 1864-krigen bliver her til en slags ”startskud” for en tysk imperialisme og stormagtsambition, der først blev endeligt afsluttet i 1945. Paradoksalt nok fremstilles den danske stat her som den der klarede sig bedst i sidste ende, idet den i modsætning til de tyske stater har oplevet en ubrudt kontinuitet og legitimitet. I stedet for at være en historisk fremstilling og analyse af krigen i 1864, ender kapitlet således som en moraliserende fortælling om det ulykkelige ved krig og konflikt generelt.

Det næste kapitel er skrevet af museumsinspektør, ph.d Inge Adriansen, der for et dansk publikum nok er noget mere velkendt. Kapitlet omhandler 1864-krigens følger i Danmark og er en kort 30-siders sammenskrivning af materiale allerede publiceret i andre sammenhænge. Artiklen beskriver sobert  og præcist hvorledes den etnisk homogene danske nationalstat opstod som følge af krigen, samt hvordan de tyske staters dominans samtidig førte til dansk udenrigspolitisk magtesløshed. Dette ledte angiveligt videre til en dansk underlegenhedsfølelse og indadvendthed der gav sig udslag i en forbitret anti-tyskhed. Til slut rundes kapitlet af med en kort beskrivelse af, hvordan krigen har sat sig spor i kulturlandskabet og erindringspolitikken.

Bogens sidste kapitel er skrevet af dr. theol Günter Weitling, der ligesom Gerd Stolz må siges at være ukendt i en dansk sammenhæng. Kapitlet beskriver over 20 sider hvorledes den tyske opfattelse og formidling af 1864-krigen og Slaget ved Dybbøl har udviklet sig i tidens løb. Fra i perioden 1864-1920 at være en ren tysk fejring af sejren over Danmark, der blev set som det første skridt på vejen til et samlet Tyskland, blev højtideligholdelsen fra tysk og nordslesvigsk side gradvist forsømt efter Sønderjylland blev dansk igen. Og efter 1945 skete højtideligholdelsen på rent danske præmisser, noget som de seneste års fælles dansk-tyske fejringer så har gjort op med.

Bogens illustrationer består primært af samtidige litografier og sort-hvide fotografier kombineret med fotos af hvorledes de beskrevne lokaliteter ser ud i dag. Især litografierne udmærker sig her ved at vise begivenhederne fra den preussiske og østrigske synsvinkel. Idet mange danske bøger om 1864-krigen først og fremmest vælger dansk billedmateriale, giver dette en anden vinkel på dette korte og voldsomme felttog.  

Oversættelsen fra det tyske originalforlæg forekommer generelt kompetent, omend nogle af  de tyske militærbegreber ikke altid er oversat helt i overensstemmelse med begrebernes betydning, hvilket fører til nogle morsomme ”undersættelser”.

Til trods for de to udmærkede mindre kapitler om krigens følgevirkninger, er den tillempede tyske synsvinkel i bogens hovedkapitel i sig selv ikke nok til at gøre bogen virkeligt attraktiv for en dansk læser der ønsker en bog om 1864-krigen. Bogens snævre emne taget i betragtning, kan man godt stille sig selv spørgsmålet om det har været besværet værd at oversætte den fra tysk til dansk og udgive den for et dansk publikum. Den originale tyske udgave fra 2010 er forståelig, idet 1864-krigen i tysk historie står i skyggen af de katastrofer som tilfaldt Tyskland senere i det 20. århundrede og derfor ikke er specielt vel behandlet i tysk historiografi. Det samme kan ikke siges at være tilfældet i Danmark, hvor litteraturen om 1864-krigen efterhånden udgør et lille bjerg.

Nærværende bog ender således desværre med at stå i skyggen af mere omfattende og velskrevne danske værker. Hvis man ønsker at anskaffe sig denne bog bør det nok primært være på grund af de to mindre afsluttende kapitler, der smukt komplementerer hinanden.




[1] ”Das deutch-dänische Schicksalsjahr 1864. Ereignisse und Entwicklungen”, udgivet i 2010 på Husum Druck-und Verlagsgesellschaft mbH u. Co. Kg.

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.