Det psykologiske forsvar

Et indlæg og en kommentar. Jeg hilser med glæde major R. R. Møllers artikel i dette tidsskrift’s novembernummer, »Krigens nye ansigt«, som et vægtigt indlæg i den debat, der startede for et par år siden. At jeg er enig med majoren i, hvorledes vi i dag i den vestlige verden underkastes bestandige centralt (fra baggrunden) ledede psykologiske angreb, samt at en væsentlig del af disse angreb finder sted gennem »kampagner«, der har til hensigt at svække den danske forsvarsvilje, turde være belt klart. Jeg føler mig dog foranlediget til at fremføre visse bemærkninger.

Det er belt givet, at en sådan kampagne vil søge at »infiltrere« de steder, hvor der nemmest kan opnås lydhørhed for kampagnens ideer og tanker. Det er dog lige så sikkert, at disse psykologiske angreb ikke blot tjener det formål at gøre forsvarsudgifterne mere upopulære, end de allerede er. Meningen med de mod os rettede angreb er, at der skal sås splittelse i vore samfund. Problemet om forsvarsudgifterne er kun en del af de ting, der er kædet sammen med dette splittclsesformål, som ganske bevidst søger at skabe nye og uddybe allerede eksisterende meningsfor- skellighedcr, der naturligt skal findes i et demokrati. Hvis det lykkedes fjendens kampagner at få skabt denne splittelse, og dette sker gennem infiltration, altså en slags undergrundsarbejde, vil det vise sig, at fjenden dernæst vil have yderligere tag i den splittede »masse«, nemlig ved på deres specielle måder at tilbyde erstatninger for det fællesskab, vi ved splittelsen bar mistet. Disse erstatninger kan for eksempel kaldes »aktions- enhed«, folkefront« eller lignende. Det er helt klart, at hvis fjenden kan skyde genvej til disse former for »enhed« gennem en infiltration i allerede eksisterende masseorganisationer af tværpolitisk karakter, f. eks. »kampagnen mod atomvåben«, vil meget være vundet. Den splittelse, der tilsigtes, skal ske såvel politisk som økonomisk og ideologisk, og enheden, der tilbydes, vil kun kunne opnås på fjendens betingelser. Det er lige så givet, at der vil blive forsøgt en splittelseskampagne i fagbevægelsen, idet fjenden jo derved ville få splittet en ikke uvæsentlig del af befolkningen.

Jeg må dog anholde majorens udtryk,

»Resultaterne af denne politik er allerede ved at vise sig, bl. a. indenfor fagbevægelsen.«
 
Jeg er sikker på, at majoren mener følgende, »Virkningerne af denne vel tilrettelagte infiltration er begyndt at spores, bl. a. indenfor fagbevægelsen.«
 
Man vil bemærke den ret betydelige forskel, der ligger i de to udtryk. Ved »resultater« forstår jeg noget i sin endelige form, mens jeg ved »virkninger« forstår begyndelsen af en udvikling. Hvis man derfor fastholder udtrykket »resultater«, vil man samtidigt sige, at fagbeva'gelsen er den af masseorganisationerne, hvor fjenden allerede har gennemført sin kampagne, og dette er ikke rigtigt. Meget kan naturligvis blive bedre, men jeg vil fremhæve, at fagbevægelsen, i sin helhed, er vågen overfor de nævnte problemer samt er så politisk velfunderet, at den kan tillade sig at være kritisk. Jeg skal senere komme tilbage til denne »kritiske sans«.
 
Det må være helt rigtigt, at forsvaret mod disse »kampagner« må være oplysning, oplysning og atter oplysning. Det kan imidlertid diskuteres, hvem der skal bringe denne oplysning ud til befolkningen, og hvem der skal lede en sådan oplysningstjeneste. Jeg er dog ikke enig med majoren i, at officerskorpset (og her må jeg, på grundlag af majorens artikel opfatte det som officerskorpset som helhed) bør underkaste sig en nyorientering i form af deltagelse i den offentlige debat og i det politiske liv. Det bedes bemærket, at jeg her kun nævner principper og officerskorpset som hellied, for ingen vil anfægte en officers ret (og sandsynlige pligt) til, som borger i et demokratisk samfund, af sig selv at tage del i det politiske liv. Det er en ufravigelig ret. Jeg er imidlertid overbevist om, gennem min erfaring i dette arbejde, at hvis officerskorpset som helhed begyndte en modkain- pagne, ville det, den gode vilje og den ærlige hensigt til trods, give bagslag. Den oplysningstjeneste, der skal gennemføres er nemlig kun delvist m ilitært hetonet, og overvejende politisk. Hvis derfor majorens forslag hlev gennemført, ville det nemt kunne opfattes, og i hvert fald omgående h'ive udnyttet af den fjende, det gælder om at bekæmpe, som om officerskorpset var blevet kommanderet til at politisere. Det må ikke glemmes, at i et demokratisk samfund vil forsvaret altid være resultanten af folkets og dets politisk valgte lederes vilje til at skabe forsvaret. Og det skal være sådan.
 
Det, der da skal rettes ind mod i den nævnte oplysningstjeneste, er styrkelsen af viljen til overhovedet at have et forsvar. Og denne opgave er ikke militær, men politisk og opdragelsesmæssig og løses ikke ved udelukkende at oplyse om militære forhold. V i må heller ikke glemme, at vi skylder befolkningen og vor egen styreform, at vi har lov til at være forsvarsvenlige, i modsætning til den anden side af »muren«, hvor man end ikke kan være »folkedemokratiet« eller »proletariatets diktatur« taknemmelige for, at man kan være pacifist. På samme måde må man heller ikke glemme, at andre skal have lov at være i besiddelse af deres kritiske sans, samt at denne kritiske sans meget ofte kan, og skal, bevirke, at en oplysningstjeneste som den her nævnte, ikke må tilrettelægges udfra for snævre betragtninger.
 
Tro ikke, at jeg på nogen måde vil antyde, at officerskorpset ikke har den allerstørste betydning i det psykologiske forsvar. Korpset kunne ganske simpelt ikke undværes, og en tilrettelæggelse af en bredt gennemført oplysningstjeneste ville være umulig uden korpset som rygdækning. Jeg føler mig dog overbevist om, at officerskorpsets opgave i det psykologiske forsvar er mere indirekte, end majoren vil gøre det til. Der er for mig ingen tvivl om, at forudsætter man, at man fra anden side har løst problemet med at opbygge et psykologisk forsvar, er det en ganske simpel nødvendighed, at officererne og øvrige befalingsmænd iøvrigt, ved deres tjeneste med det værnepligtige mandskab og ved vedligeholdelsen af deres fremragende uddannelser, bestræber sig på at udbygge det tillidsforhold til, og opbygge den respekt for den militære tjenestes effektivitet, der atter er en forudsætning for, at forsvarsviljen kan vedligeholdes, selv efter hjemsendelsen af mandskabet. Det er da helt sikkert, at den mand, der har ansvaret for uddannelsen af værnepligtigt mandskab, vil have væsentligt lettere ved at gå inspireret ind i dette arbejde, hvis mandskabet møder med den rette positive indstilling. Denne positive indstilling er et produkt, dels af den påvirkning mandskabet har fået inden de blev indkaldt og dels af den indstilling til problemet, som deres fædre har modtaget, da de i sin tid var indkaldt. Jeg er helt sikker på, at en indsats på dette felt ville hjælpe det psykologiske forsvar væsentligt mere, end hvis officererne, foruden uddannelsen af de militære kadrer, også træder ind i »den civile arena«.
 
Der er for mig ingen tvivl om, at den vilje, der skal skabes og den forståelse af problemstillingerne, der er nødvendig, med held skal starte i hjemmeværnet. Hjemmeværnet er den institution her i landet, gennem hvilken den rent militære opfattelse af problemerne lettest kommer til de civiles kundskab, og gennem hvilket de civile opfattelser lettest kan bringes til værnenes kundskab. Hjemmeværnet er klar over dette, og har stort set for flere år siden set det opstillede problem i øjnene. Således er der allerede i visse hjemmevæmsdistrikter gennemført en rationelt ledet uddannelse i psykologisk forsvar, for derigennem, støttet af hjemmeværnets konsulenter, at udbrede kendskabet til og forståelsen af de forhold, fjenden byder os i dagens »kolde krig« og derigennem naturligvis til forsvar i almindelighed. Dette går ganske nøje i linie med den oplysningstjeneste, der fra anden side, bl. a. radio og TV samt politiske organisationer og oplysningsforbund, stadig gennemføres. Det er imidlertid sådan, når man arbejder med disse problemer, at uden den tidligere omtalte »kritiske sans« vil man ikke kunne gennemføre noget »forstået« og »villet«. Det er endog sådan, at hvis vi ikke fortsat bestræber os på, i hele vor uddannelse og i hele vor opdragelse, stadig at udvikle denne kritiske sans hos vore tilhørere, således at de bliver vænnet til at tage deres eget standpunkt, lil at tænke helt selv, vil vi komme for nær til den ensretning i åndelig og politisk forstand, som vi netop ønsker at bekæmpe.
 
Der er, heldigvis da, i de senere par år konstateret et skred i befolkningens indstilling til disse problemer i positiv retning, og jeg tror personligt, at dette ikke mindst skyldes hjemmeværnets tilstedeværelse, der dog vel er det smukkeste eksempel på forsvarsvilje, der kan tænkes. Officerskorpset ville herigennem kunne gøre et uvurderligt arbejde i det psykologiske forsvar ved at forstå dette fuldt ud og gennem hjemmeværnets forskellige afdelinger opnå den kontakt med de civile problemstillinger, som vil være af den allerstørste betydning for »Folk og Forsvar«. Officerskorpset (-korpsene) hilses meget velkomne i det arbejde, der har været gennemført i flere år, men glemmes må ikke, at vort arbejde skal koordineres, således at vi ikke risikerer, at den ene part kommer til at trampe de bede ned, som den anden part har tilsået.
 
 
- Erik Skovlund
 
 
 
 
Til ovennævnte artikel kun en enkelt kommentar og en uddyben af et af punkterne. Y il man i vor tid fremkalde en diskussion, må man fremsætte skarpe standpunkter, ellers får man ingen diskussion. Den fare, man løber for at blive misforstået, må man indkalkulere i den betydning, man finder, problemet har.
 
I min artikel hed det: »Jeg tror, det vil være nødvendigt, at forsvarets officerskorps går ind i en sådan opgave på samme måde, som det er officerskorpsets opgave at uddanne kadrene inden for det militære forsvar. Det kræver en nyorientering i mange henseender, en offentlig fremtræden, en deltagen i den offentlige debat og i det politiske liv, men den er nødvendig«. (Fremhævning foretaget af mig). Det har fuldmægtigen forstået derhen, at det skulle være officerskorpset som helhed, to ord, som ikke alene fuldmægtigen, men også en del af pressen har tilføjet. De står ikke i artiklen, og det har heller aldrig været hensigten, at de skulle stå der. I henhold til grundloven har en officer lige så vel som enhver anden borger carte blanche til at udtale sig offentligt, under det ansvar, som han nu specielt har i sikkerhedsmæssig eller anden henseende, og dette synspunkt vil næppe kunne anfægtes. Jeg har imidlertid ment, at specielt officerskorpset har mulighed for at vurdere fremgangsmåderne og virkningerne af den krig, der føres mod Vesten i dag, og at det som følge heraf var særligt egnet til at tage del i modforholdsreglerne mod denne krigsførelse.
 
Det andet formål med artiklen var at fastslå, at vi i dag er i krig. En krig, der ikke ligner det, man normalt forstår ved en krig med åben kamp, men som principielt følger det samme mål: at påtvinge modstanderen sin vilje. En krig, der har sin strategi og taktik, som enhver anden form for krig, som planlægges minutiøst af bestemte organer, og som anvender midler og enheder udpeget til formålet. Man følger Engells ord om, at en krig kan være vundet, før det første skud er løsnet. Kold krig, psykologisk krigsførelse m. v. har efterhånden fundet indpas i massemedierne. Ordene er næsten blevet populære; næsten alt kan bortforklares hermed, og når noget bliver »pop«, forsvinder interessen. Man hører det ikke mere. Det er baggrundsstøj. Jeg finder dette farligt.
 
Oplysning er nødvendig, men oplysning, der virker i kredse, der i forvejen er positive, tjener kun til at holde bastionerne, ikke til at tvinge modstanderen tilbage, der, hvor han er vundet frem. Man må efter min opfattelse finde ud af, hvor modstanderen sætter ind, og det er der, man selv specielt skal sætte ind. Hvem der skal finde ud af modstanderens fremgangsmåder, vil jeg helt lade stå åbent, men at det er nødvendigt, at det sker, er jeg helt overbevist om.
 
 
- R. R. Møller.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.