Det lille land før den store krig. De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne 1911-13 - Boganmeldelse

af Michael H. Clemmesen.  Udgivet af Syddansk Universitetsforlag, Odense, i marts 2012. 556 sider illustreret. Pris kr. 300 (online pris).

Michael Clemmesens søgen efter den militærhistoriske sandhed har kastet en publikation af sig som sjældent ses inden for dette lille lands historieforskning, og selvom titlen indikerer, at det er årene op til første verdenskrig, der ønskes kortlagt, er der en klar linje helt frem til den presente omorganisering af det danske forsvar. Her er tale om et banebydende og ambitiøst grundforskningsprojekt.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg i min dagligdag sidder blot få meter fra forfatteren, hvilket influerer denne anmeldelse i kraft af diskussioner vi har haft om dels selve bogen, dels vores utallige samtaler om historieforskningens rolle og mål generelt. Jeg har dog forsøgt at skille tingene ad så vidt muligt, men læseren af denne anmeldelse skal ikke snydes for denne information.

Overordnet er bogen bygget op omkring Balkankrisen, som udgør bogens anden del. Indledningsvis er der en baggrundsdel omhandlende baggrunden for Agadir-krisen efterfulgt af første del med et historisk fokus på stormagternes rolle under og efter krisen i Marokko. Afslutningsvis behandles perioden mellem Balkankrisen og selve krigsudbruddet i 1914.

Det er et gennemgående - og for denne anmelder slående - element, hvor omfangsrigt de danske forsvarsforberedelser tog sig ud. Gennem et for læseren spind af militære og forsvarspolitiske persongallerier introduceres den ene forsvarsplan efter den anden i perioden 1911-13, og herigennem skabes en solid forståelse for Danmarks geostrategiske placering, som i denne periode må betegnes som en lus mellem to negle. Afgørende var det dog, at den ene negl befandt sig i den danske baghave, mens den anden befandt sig på den anden side af Nordsøen. Clemmesen cementerer flere gange, at det værdimæssige tilhørsforhold trak i retning af Storbritannien (grundet i befolkningens fjendebillede af den Tyske stormagt siden Treårskrigen 1848-51), men geografien bevirkede, at en alliance med Ententen havde medført en tysk invasion og efterfølgende en besættelse. Kunsten for datidens militære strateger var at skabe en troværdig neutralitet, for herefter først at vælge side når alle andre muligheder var udtømte.

I forhold til stormagtsstrategier påpeges det, at det serbiske forsøg på at anskaffe sig en havn ved Adriaterhavet og den Østrig-ungarske modstand mod dette spillede en helt afgørende rolle i forhold til koalitionskursen mellem de europæiske stormagter. Baggrunden for dette - og mere til – vil læsere være meget klogere på efter endt læsning. 

Forfatteren indleder med at stille et for ham retorisk spørgsmål omhandlende danske forsvarsforberedelsers egentlige nyttevirkning på et strategisk niveau. Læsere af hans tidligere bog Den lange vej mod 9. april vil kende dette svar på forhånd. Svaret er bekræftende, hvilket denne bog også grundigt dokumenterer. Både den politiske og den militære ledelse i Tyskland var sig bevidst om de strategiske fordele en besættelse af Danmark ville medføre, men tidsfaktoren var afgørende, da en tilendebragt besættelse af Danmark skulle være foretaget inden den overlegne engelske flåde krydsede Østersøen og afskar den tyske hær på Sjælland fra moderlandet. Det er netop i forhold til dette, at forsvarsforberedelserne kunne udgøre tungen på vægtskålen i form af at forsinke denne besættelse så lang tid som muligt.

Fra engelsk side var man sig ligeledes bevidst om den fordelagtige danske geostrategiske placering, men en decideret alliance med Danmark var udelukket af samme årsag, og derfor blev opretholdelsen af dansk neutralitet et mål, der som minimum ville besværliggøre tyske flådeenheders passage mellem Østersøen og Nordsøen og i bedste fald helt stoppe dem. Der eksisterede en hidsig debat i det engelske admiralitet samt i marine – og krigsministeriet om netop dette, hvilket bogen skildrer aldeles glimrende og til tider underholdende gennem flere kapitler. I det hele taget fylder flådeforberedelser betydeligt i fremstillingen, hvilket vil være et aktiv for nogle, mens andre givetvis vil finde kompleksiteten på dette område læsehæmmende. I forhold til sidstnævnte børe dette på ingen måde hindre, at andre dele af bogen også fravælges, for selvom bogen er en monografisk sagsfremstilling, kan den også med fordel anvendes som opslagsværk. Denne anbefaling understøttes ligeledes af de nøgterne kapiteloverskrifter, der fungerer som en præcis orientering til læseren om, hvad der eksplicit undersøges i hvert af de i alt 54 kapitler.

I forbindelse med læsningen af bogen kommer man ind på livet af en række nøglepersoner i forhold til datidens forsvars – og sikkerhedspolitiske udvikling både i Danmark og i Europa. Hvad enten det er politikere som eksempelvis Klaus Berntsen(forsvarsminister) og Erik Scavenius (diplomat og udenrigsminister) eller militærfolk som August Tuxen (hærofficer) og Erik With (efterretningsofficer), der behandles, er hovedomdrejningspunktet den danske neutralitetspolitik i forhold til forsvarsforberedelser. Rammende for denne anmelder er, at især den militære del troede på en reel nyttevirkning af det de foretog sig, hvilket kan læses som en slet skjult kritik af nutidens forsvarsplanlæggere.

Den historiske metode er perfektionistisk i forhold til omfang, og selvom jeg personligt savner et større fokus på de overordnede politiske og ideologiske overvejelser blandt beslutningstagerne i henholdsvis Tyskland og England, er det sandsynligvis blot et personligt behov for et overblik over den mere generelle politiske situation i Europa forud for den store krig.  

Afslutningsvis skal de formidlingsmæssige overvejelser kommenteres. Selvom bogen er banebrydende, er det begrænset, hvor mange personer den vil nå ud til udover den specialiserede historiker. Man kunne ønske sig en publikation i en noget enklere og ikke mindst kortere udgave, hvorved målgruppen ville forøges betydeligt. Eneste grund til denne kommentar er, at bogens resultater rokker ved selve grundopfattelsen af den danske neutralitetspolitik i årene 1911-13, og disse resultater bør ikke kun være forbeholdt de få, men fortjener større udbredelse. Så kære Michael Clemmesen få fat i et populistisk forlag og sæt dig (endnu engang) til tasterne. Dette skal på ingen måde opfattes som en kritik, blot som en stille bøn fra en historiker, der har erkendt, at historie ikke kun skrives af folk men også til folk.

David Vestenskov, projektforsker, cand. mag. Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidsskrift_141.aargang_nr.4_2013.pdf

 

Del: