Det efterretningsmæssige bidrag til føringsvirksomheden ved troppeenheden

Holdet har udarbejdet et notat med det formål at stille forslag til ændringer af det efterretningsmæssige bidrag til føringsvirksomheden ved troppeenheden. Nærværende artikel i Militært Tidsskrifte er et uklassificeret ekstrakt af notatet.

Foto: Forsvaret.dk

Elever på Operations og Føringsuddannelsen hold 2010/2011 har gennem uddannelsen blandt andet arbejdet med udformning af de efterretningsmæssige bidrag under troppeenhedens stabsarbejde. Det var derfor naturligt som projekt doktrin[1]  at rette blikket mod netop en del af de problemstillinger, holdet i løbet af kursus havde erkendt.

Holdet har udarbejdet et notat med det formål at stille forslag til ændringer af det efterretningsmæssige bidrag til føringsvirksomheden ved troppeenheden. Nærværende artikel i Militært Tidsskrifte er et uklassificeret ekstrakt af notatet.

På baggrund af en indledende opgaveanalyse er der i notatet gennemført en analyse af operationsmiljøet, med formål at klarlægge en fælles forståelsesramme for de efterfølgende analyser. Herefter analyseres begrebet aktører, opstilling af aktørernes handlingsmuligheder og hvorledes der kan gennemføres konfrontation.

På baggrund af arbejdet med projektet – der generelt har brudt med dele af den eksisterende operative overvejelsesmetodik, og det doktrinære grundlag – anbefales følgende værktøjer implementeret:

·         Opdeling af operationsmiljøet, fremgår af bilagsside 1.

·         Hjælpeskema til aktøranalyse, fremgår af bilagsside 2.

·         Anbefalede underpunkter i den operative befaling.

·         Efterretningsmæssige bidrag til føringsvirksomheden.

·         Skitse over troppeenhedens operative overvejelser.

 

Operationsmiljøet

Formålet med analysen er at skabe et fælles grundlag for det videre arbejde med delanalyserne vedrørende aktører, opbygning af aktørernes handlingsmuligheder og konfrontationen. Gennem et fælles grundlag sikres at projektets delanalyser tager højde for de samme faktorer, og grundlaget tilvejebringes gennem en kortfattet analyse af det operationsmiljø danske hærstyrker kan forventes indsat i. Analysen munder ud i en model udvisende situationsdannende faktorer, der kan være relevante for troppeenhedens evne til at operere i og påvirke operationsmiljøet. Modellen dækker de potentielle aktører samt de fysiske, kognitive og sociokulturelle faktorer, der tilsammen udgør operationsmiljøet, herunder informationsmiljøet. Modellen er generisk og udviser de faktorer, der samlet ses relevante i forhold til at agere i det fulde spektrum af operationer. Det er således ikke sikkert, at alle faktorer har betydning i forhold til en given operation. Der er taget udgangspunkt i hærens beskrivelser af operationsmiljøet fra doktrindokumenter, koncepter og udviklingsskitser.

I operationsmiljøet kan der situationsbestemt være behov for viden om følgende aktører og disses indbyrdes sammenhæng:

·         Militære og øvrige modstandere, herunder regulære, irregulære og kriminelle grupperinger.

·         Værtsnationen og dennes myndigheder, herunder militær, politi og civiladministration.

·         Civilbefolkningen.

·         Andre aktører, herunder IO, GO og NGO samt medierne.

Alle aktører må forventes at ville forfølge individuelle målsætninger i et forsøg på at få opfyldt grundlæggende behov som f.eks. at fremme egen sikkerhed, opnå økonomiske fordele, fremme en politisk dagsorden, udvide sin magtbase etc. Afhængig af den enkelte aktørs målsætninger, motivation og handlingsmønster, vil aktørne i forhold til troppeenheden, kunne klassificeres som ven, neutral, modstander eller ukendt. Aktørens indstilling vil kunne ændres over tid, f.eks. som følge af ydre pres, andre aktørers handlinger og ikke mindst troppeenhedens egne handlinger – positive som negative. Aktørens indstilling overfor troppeenheden er ikke nødvendigvis den samme som overfor andre aktører.

Regulære som irregulære styrker kan optræde på samme tid og sted, ligesom de kan have fælles målsætninger. Det samme kan være tilfældet med andre sociale grupperinger hvor f.eks. en stamme eller klan kan have understammer eller underklaner. I de tilfælde hvor der kan identificeres fælles målsætning og et entydigt kommando-kontrolforhold[2] kan flere aktører behandles under et, såfremt det letter egen fokusering af opgaveløsningen. Fælles for alle aktører, er at de kan påvirkes og agere i kraft af deres kulturelle, religiøse, etniske, politiske, sproglige samt stamme- eller klantilhørsforhold.

Dertil kommer en række øvrige fysiske forhold som kan influere på såvel egne styrker som på de øvrige aktører, herunder:

·         Vejr og klima.

·         Terræn.

·         Medier.

·         Større begivenheder.

·         Økonomi.

·         Infrastruktur.

·         Det elektromagnetiske spektrum.

·         Farlige kræfter og TIM/TIC.

·         Sundhedsrisici.

 

Aktøranalysen

Formålet med aktøranalysen er at forstå de enkelte aktørers motivation og indbyrdes afhængighed, samt den metodiske og konkrete anvendelse af de midler som den enkelte aktør råder over. Endvidere skal aktøranalysen afdække den enkelte aktørs politiske tilhørsforhold samt økonomiske midler og opbakning i befolkning m.v.[3]

En aktør ses at være et land, en gruppering, en organisation eller et individ som, såvel direkte som indirekte vurderes at kunne påvirke det operationsmiljø hvori troppeenheden opererer. I et komplekst operationsmiljø med mange aktører med forskellige agendaer vurderes der et behov for at kunne kategorisere disse for derved at skabe et overblik til støtte for troppeenheden.

Med baggrund i analysen af operationsmiljøet samt formålet med aktøranalysen og de på OFU indhøstede erfaringer er der identificeret behov for at følgende elementer indgår i aktøranalysens skema:

·         End-State (ES) & Grundlæggende konfliktårsager (motivation og vilje).

·         Delmål (milestones).

·         Ressourcer og evne.

·         Delmål contra ressourcer.

·         Mulige handlinger.

·         Sammenhænge.

·         Troppeenhedens ønskede ES med aktøren.

·         Troppeenhedens mulighed for påvirkning af aktøren. 

Aktørskemaet udfyldes som udgangspunkt i ovennævnte rækkefølge, idet der løbende vil være behov for at gå tilbage og justere i de enkelte punkter efterhånden som kendskabet til den enkelte aktør øges.

 

Udarbejdelse af aktøranalysen

Med baggrund i ES, delmål og aktørernes rådige ressourcer samt vilje og evne opstilles mulige handlinger frem mod de enkelte delmål, som skal bidrage til opnåelse af ES for den enkelte aktør. Der ses, at knytte sig en række handlinger til opnåelse af hvert delmål/milestone for hver enkelt aktør. De konkrete handlinger anføres til hvert delmål/milestone med henblik på evt. at kunne opstille disse som LoO til senere brug for efterfølgende konfrontation.  Opstilling af LoO for aktører, ses at være nytænkende i forhold til det nuværende doktringrundlag.

Såfremt man kan opstille delmål i rammen af LoO, ses delmål at få karakter af milestones for den enkelte aktør. LoO bør opstilles så de modsvarer egne LoO[4], fx i rammen af de fire indsættelsesformer, der relaterer sig til stabilisering[5], således at aktørernes LoO kan relatere sig til de LoO, som troppeenheden anvender i forbindelse med opstilling af egne muligheder. Dermed kan der senere i analysen skabes et optimalt grundlag for at gennemføre konfrontation.

Dertil anføres handlinger der ikke kan stedfæstes i tid eller på anden måde indplaceres på LoO, eksempelvis naturkatastrofer, værker med farlige kræfter, TIM/TIC m.v.

Ansvaret for den overordnede udarbejdelse af aktøranalysen bør fastholdes i efterretningssektionen, idet sektionen har den fornødne analysekapacitet og er ansvarlig for troppeenhedens efterretningsindhentning. I takt med operationens kompleksitet kan der således opstå et behov for at medinddrage andre sektioner og funktionelle specialister i tilvejebringelsen og analysen af det relevante datagrundlag. Efterretningssektionen bør være opmærksom på, at aktøranalysen ikke kan stå alene, når grundlaget for egentlige manøvrer tilvejebringes. Aktøranalysen anvendes i lige så høj grad som grundlag for CIMIC og en række andre sektioners arbejde, hvorfor efterretningssektionen bør indhente og indarbejde relevante brugerkrav fra staben. Anvendelse herunder deling af denne type information giver nye udfordringer til efterretningssektionens klassificering af efterretninger, da hele staben vil skulle kunne trække på disse.

Herunder et eksempel på opstilling af LoO for én aktør:

Figur 3.1.2: Eksempelvis LoO for én aktør

 

Aktøranalysens anvendelse i troppeenhedens stabsarbejde

Det vurderes afgørende, at den foreløbige aktøranalyse kan præsenteres for staben under 1. STM med det formål at give den øvrige stab en forståelse for operationsmiljøet i pågældende operation, og dermed danne grundlaget for stabens videre arbejde. Det er vurderingen, at der for alle medlemmer i staben vil være brug for et overordnet indtryk af de enkelte aktører, herunder de indbyrdes relationer og interaktion som indledningsvis er identificeret mellem disse. Dermed henledes stabsmedlemmers opmærksomhed på, hvorledes den enkelte aktør muligvis kan influere i troppeenhedens ansvarsområde. Det er erfaringen fra stabsarbejder ved OFU, at dette overblik over de enkelte aktører bør visualiseres, således erkendte interaktioner m.v. effektivt bliver vidensdelt med staben og evt. manøvredimensionerende input kommer til kendskab. Til støtte for denne præsentation på 1. STM kan nedenstående model anvendes, hvor der præsenteres et overblik over de erkendte aktører, herunder disses interaktioner.

Aktøranalysen ses som en form for database, hvor den empiri og det kendskab man har til den enkelte aktør er anført. I forhold til en given operation, vil man således med udgangspunkt i aktøranalysen kunne udvælge de aktører, der netop i den enkelte operation under en rammeoperation skal behandles yderligere.

        Troppenheden kan opnå øget kendskab og forståelse for den enkelte aktør eller aktøren kan ved uforudsete handlinger afføde, at der opstår nye delmål eller ES for den enkelte aktør. Aktøranalysen er således et dynamisk værktøj, og der ses at ske en løbende udvikling af aktøranalysen, efterhånden som troppeenhedens stab udvikler sit kendskab til operationsmiljøet. Det kan også vise sig, at der har ligget en latent konflikt mellem to aktører, som først senere kommer til troppeenhedens kendskab, hvilket betyder at man i en iterativ proces løbende justerer sin aktøranalyse med det formål at have et så retvisende billede af aktørernes ageren i operationsmiljøet som muligt.

Eksempelvis præsentation af aktører til STM I.[6]

 

Opstilling af aktørernes handlemuligheder

Formålet med opstillingen af aktørernes handlemuligheder er at dimensionere og kvalificere egne mulige løsninger i forbindelse med konfrontationen[7], samt til at formidle aktørernes handlemuligheder i fm. operationsbefalinger.

Det er væsentligt at forstå, at der er en række afgørende forskelle mellem begreberne Adversary COA og Actors COA. Et Adversary COA behandler alene modstandere, der ønsker at påvirke troppeenhedens opgaveløsning i en negativ retning. Et Actors COA behandler alle relevante aktører i operationsmiljøet. Der kan således være aktører, der ønsker at påvirke troppeenhedens opgaveløsning i negativ retning, og aktører der kan understøtte opgaveløsningen. Desuden kan troppeenhedens opgave være at skabe forudsætning for andre aktørers arbejde. Et Actors COA ser desuden bredere på konsekvenserne af de enkelte aktørers handlinger, idet opstillingen af Actors COA vil tage højde for aktørernes interne påvirkninger. ACOA vil fremadrettet være benævnelsen for Actors COA.

 

Udformningen af ACOA

Udformningen af ACOA vil være afhængig af troppeenhedens opgave og de relevante aktører. Indholdet af det traditionelle Adversary COA med en kalke, tilhørende manøvreplan og operativ ramme, kan således stadig være relevant. Denne metode ses at være dækkende i beskrivelsen af konventionelle og irregulære aktører, der de facto er i et kommando-/kontrolforhold af den konventionelle aktør. I situationer, hvor der ikke er en konventionel modstander men en række aktører med forskellige hensigter, vil det ikke være muligt at beskrive aktørernes handlinger og sammenhænge igennem en traditionel manøvreplan. Alt efter troppeenhedens kendskab til de enkelte aktører kan ACOA her opstilles i form af tekst evt. støttet af aktørernes LoO mhp. at illustrere deres indbyrdes påvirkninger. I yderste konsekvens kan det være nødvendigt at beskrive forventede enkelthandlinger i tid og rum. Der vil også være situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at fastlægge aktørernes handlinger i rum, hvorfor denne type ACOA alene må udarbejdes i tekst. Endelig kan der opstå et behov for både at kunne beskrive en konventionel MS og en række andre aktører i samme ACOA. Nedenstående figur illustrerer en række variationsmuligheder i opstillingen af ACOA, idet de forskellige muligheder kan kombineres efter behov. Et eksempel på dette ses at være når troppeenheden i en stabiliseringsopgave skal yde støtte til civilbefolkningen, hvor troppeenheden bedst opnår dette gennem støtte af eksisterende NGO’er i området. Dermed kan en venligsindet eller neutral aktørs handlinger blive afgørende for troppeenheden, og bør derfor indgå i opstillingen af actors COA og den følgende konfrontation. Dette er et brud med den nuværende doktrinære tilgang til opstilling af adversery COA, som udelukkende fokuserer på MS.

Illustration af muligheder for ACOA udformning.

 

 

Udarbejdelse af ACOA

Udgangspunktet for udarbejdelsen af ACOA er som tidligere beskrevet aktøranalysen. Ud over bidrag fra aktøranalysen kan ACOA indeholde elementer fra operationsmiljøet, der ikke kan henledes til en aktør – som fx en sandstorm eller et nedbrud i en facilitet med farlige kræfter. Desuden kan STCH eller CH ønske at afprøve elementer af planen, der ikke umiddelbart fremgår af aktøranalysen og dermed ACOA. CH/INFO OPS eller andre vil, på baggrund af en mere omfattende forståelse af informationsmiljøet, ofte kunne komme med bidrag til opstillingen af ACOA i stabiliseringstunge operationer, som kan udfordre troppeenheden i et bredere perspektiv.       

 

Beskrivelse af ACOA

For at kunne beskrive ACOA i den operative befaling[8] vurderes det nødvendigt at ændre i opstillingen af befalingens punkt 1.a. De væsentligste justeringer består i:

·         En ændring af overskrifterne for at tilgodese indførelsen af aktørbegrebet.

·         Teksten til punkt 1.a. (2) Grupperinger, hentes fra aktøranalysen. I punktet beskrives hver enkelt aktør, som findes relevant for befalingen med ES, grundlæggende konfliktårsager/motivation og delmål.

·         Punkt 1.a. (3) Aktørernes handlinger underopdeles i:

-              (a) Samlet plan: Her beskrives den operative ramme samt en manøvreplan for modstanderens konventionelle styrker samt evt. irregulære styrker under kommando. Til dette punkt vil der ofte høre kalker.

-              (b) Andre aktører/hændelser[9]: Her beskrives ACOA gennem en lyrisk fremstilling af hændelser og deres påvirkning på andre aktører og den overordnede situation. Handlingerne beskrives om muligt i tid og rum. I punktet skildres tillige elementer fra operationsmiljøet, der ikke kan henledes til en aktør. Til punktet kan høre en grafisk fremstilling i form af LoO.

 

        Den nuværende opstilling af Adversary COA og eventlister vurderes således ikke at være tilstrækkelige til at beskrive de komplekse sammenhænge mellem flere aktører, der både kan modarbejde og/eller understøtte troppeenhedens opgaveløsning.

Udformningen af ACOA vil derfor være afhængig af troppeenhedens opgave og de relevante aktører.

 

Konfrontation

Konfrontation defineres i FR III som værende en afprøvning af hver af de opstillede løsningsmuligheder i udvalgte og afgørende dele af operationen[10].

        Der er identificeret et behov for at undersøge, hvorvidt den i FR III nuværende skitserede model for gennemførsel af konfrontation (udgangssituation – aktion – reaktion – modreaktion – vurdering), er i stand til at kunne håndtere alle aspekter i fuldspektrumoperationer. Tidligere har gennemførelsen af konfrontation i forbindelse med stabsarbejder, hvor modstanderen har været karakteriseret ved en konventionel styrke, haft tyngde i afprøvning af manøvren. Som afspejlet i redegørelsen for det nuværende og fremtidige operationsmiljø, er det kendetegnet ved en lang række aktører. Der er således behov for, at konfrontationen kan håndtere alle relevante aktører (ven, modstander, neutral og ukendt), herunder kunne afdække disses muligheder for at kunne indvirke i forhold til troppeenheden, deres muligheder for direkte og indirekte at indvirke på hinanden samt operationsmiljøet generelt. Den nuværende konfrontationsmodel ses tillige udfordret i forhold til at vurdere effekterne og de indbyrdes sammenhænge. Endelig ses fuldspektrumoperationer med tyngde i stabiliseringsoperationer i relation til konfrontationen, at skulle kunne håndtere en mere tidsubestemt periode og/eller, situationer hvor den geografiske placering af mulige hændelser, ikke har den store betydning eller at de blot ikke kan stedfæstes som f.eks. rammeoperationer.

        Formålet med konfrontationen ses på baggrund af ovenstående således at kunne defineres som en afprøvning af de opstillede løsningsmuligheder i udvalgte og afgørende del af operationen, herunder at undersøge:

·         Hvorvidt handlemulighedernes anvendelse af enheder og kapaciteter i tid og rum er realistisk.

·         Hvorvidt sammenhængen i planen generelt holder.

·         Tilsigtede og utilsigtede indvirkninger og effekter på øvrige aktører og omvendt, på kort og lang sigt, aktørernes muligheder for direkte og indirekte at indvirke på hinanden samt operationsmiljøet generelt.

·         Hvorvidt fleksibiliteten i planen er tilstrækkelig til at kunne reagere på opdukkende udfordringer.

Dertil kommer en kvalificering i forhold til sammenligning af de mulige løsninger samt det efterfølgende valg.

 

Stabsmedlemmers/sektioners deltagelse i konfrontationen

FR III beskriver at konfrontationen gennemføres i tæt samarbejde mellem efterretningssektionen og operationssektionen, bistået af repræsentanter fra øvrige tjenesteområder[11]. Grundet kompleksiteten i fuldspektrumoperationer, er det erfaringen fra de gennemførte stabsarbejder på OFU, at konfrontationen bør ledes af STCH, herunder bør STCH gennemføre den nødvendige vurdering.

        For at konfrontationen opnår den nødvendige dynamik og dybde, bør alle de for den aktuelle konfrontation relevante aktører repræsenteres, således at deres mulige handlinger og sammenhænge bringes i spil. Det anbefales derfor at f.eks. CIMIC-sektionen, STABAD eller en repræsentant fra f.eks. et Provincial Reconstruction Team leverer indspil for f.eks. IO/NGO, befolkningsgrupperinger og distrikts-/provinsregering[12]. Øvrige deltagere ses at kunne variere, afhængig af det i forrige kapitel beskrevne nedslagspunkt for den konkrete konfrontation.

 

Konfrontationens gennemførelse

FR III beskriver at konfrontationen tager udgangspunkt i en forudsat udgangssituation i det aktuelle område. Herefter fastlægges den agerende parts aktion efterfulgt af modpartens reaktion herpå, samt den deraf forventede modreaktion fra den agerende part. På den baggrund vurderes udfaldet under hensyntagen til det relative kampkraftforhold[13].

Som beskrevet vil operationsmiljøet være karakteriseret ved forskellig grad af regulære, irregulære enheder samt andre aktører, hvilket tillige skal afspejle sig i konfrontationens gennemførelse. I forbindelse med gennemførelsen af stabsarbejder på OFU er det således erkendt, at der er behov for at kunne supplere den hidtil beskrevne metode, der primært tager udgangspunkt i en konventionel modstander, hvor ES på det taktiske niveau, primært bliver afgjort af ild og bevægelse på kampladsen. Der er således behov for at metoden kan håndtere alle fire kategorier af aktører (modstander, neutral, ven og ukendt). Samtidig ses de irregulære oprørsgrupperinger som den danske hær hidtil har stået overfor i forbindelse med indsættelserne i Kosovo, Irak og Afghanistan, sjældent med deres enkelthandlinger, at kunne udgøre en numerisk kampkrafttrussel mod troppeenheden eller bataljonskampgruppen. Et kendetegn vil således også være, at jo højere niveau, jo mere relevant vil det tillige være, at kunne konfrontere og forholde sig til indsættelsesformerne som f.eks. støtte til civilsamfundet, støtte til det civile magtapparat. Indsættelsesformer der ikke alene kan visualiseres på en kalke.

        Med udgangspunkt i FR III, de praktiske erfaringer fra OFU samt det redefinerede formål med konfrontationen, ses en konfrontation at kunne gennemføres ved hjælp af én eller en kombination af flere af følgende tre metoder:

·         Metode 1: Konfrontation i forhold til manøvre/kalker.

·         Metode 2: Konfrontation i forhold til lines of operations.

·         Metode 3: Konfrontation i forhold til valgkriterier (betingede krav).

 

        I forbindelse med gennemførelse af fuldspektrumoperationer med tyngde i kampoperationer, ses konfrontationen bedst at opnå det anførte formål ved gennemførelse med tyngde i metode 1, suppleret med metode 2 og 3. Ved gennemførelsen af fuldspektrumoperationer med COIN som det dominerende kampagnetema og med tyngde i stabiliseringsoperationer, ses formålet oftest i højere grad bedst opnået ved tyngde i anvendelsen af metode 2 og 3, suppleret med metode 1, der f.eks. kan anvendes til udarbejdelse af FRAGO.

Efterfølgende gennemgås de tre identificerede metoder yderligere.

 

Metode 1: Konfrontation i forhold til manøvre/kalker

Metoden læner sig op af den hidtil kendte metode til konfrontation og ses, som tidligere beskrevet, primært anvendt i forbindelse med fuldspektrumoperationer med tyngde i kampoperationer. I forbindelse med fuldspektrumoperationer med COIN som det dominerende kampagnetema og med tyngde i stabiliseringsoperationer, ses metoden for troppeenheden og bataljonskampgruppen tillige at kunne anvendes i situationer med større grupperinger af irregulære enheder og hvor disse gør anvendelse af primært konventionelle taktikker, hvorfor det vil kunne lade sig gøre at visualisere modstanderens manøvre på kalker.

        Konfrontationen gennemføres efter den i FR III anførte metode: Aktion, reaktion, relativt styrkeforhold i terræn, modreaktion, vurdering, justering, optimering og ikke-justerbare svagheder, idet særligt punktet vurdering bør udlede såvel kort- som langsigtede effekter i forhold til de relevante aktører.

 

Metode 2: Konfrontation i forhold til lines of operations

I forbindelse med planlægning for gennemførelse af fuldspektrumoperationer med COIN som det dominerende kampagnetema og med tyngde i stabiliseringsoperationer, ses metoden anvendelig for troppeenheden og bataljonskampgruppen, når operationsmiljøet er karakteriseret ved en række andre aktører (modstandere, neutrale, ven og ukendt), og når der tillige er behov for på længere sigt, at konfrontere og vurdere aktørernes handlinger samt f.eks. indbyrdes afhængighed og effekt på øvrige aktører. Metoden ses derfor også anvendelig i forbindelse med gennemførelse af stabsarbejde på rammeoperationer. Metoden giver samtidig troppeenheden mulighed for, at afprøve hvorvidt det, med de anførte handlinger, er muligt at ”bryde”, understøtte eller fastholde modstanderens eller andre aktørers LoO. Konfrontationen tager udgangspunkt i et ACOA i forhold til lines of operations for de forskellige aktører og gennemføres som for metode 1, idet punktet ”relativt styrkeforhold i terræn” dog i højere grad gennemføres som en vurdering af kapacitet kontra behov i forhold til at troppeenheden, på baggrund af de beskrevne handlinger, kan opnå de anførte milestones.

 

Metode 3: Konfrontation som en kvalitativ diskussion

Metoden tager udgangspunkt i en kvalitativ diskussion af såvel kort- som langsigtede, tilsigtede og utilsigtede effekter samt evt. i forhold til de opstillede valgkriterier[14], med henblik på at udlede fordele og ulemper ved de opstillede løsningsmuligheder. Såfremt valgkriterierne inddrages i en kvalitativ diskussion i konfrontationen, ses der allerede at være taget hul på punkt 5 (sammenligning af mulige løsninger).

        Diskussionen ledes af STCH og kan med fordel gennemføres således (idet pkt. 1-2 kun gennemføres såfremt alene metode 3 anvendes):

1.      CH/O præsenterer løsningsmulighederne, inkl. essensen af specialeplanerne der er relevant for konfrontationen.

2.      CH/E præsenterer ét ACOA.

3.      STCH eller CH/INFO OPS beskriver fordele og ulemper i forhold til valgkriterier, kort- og langsigtede effekter, justeringer, optimeringer samt ikke justérbare svagheder.

4.      Specialer optimerer planen.

5.      Såfremt der er mere end et ACOA gentages trin 1-4.

6.      Endelig justering og optimering gennemføres, når alle ACOA er konfronteret.

 

        Det vurderes afgørende, at identificere de konkrete områder hvor egne løsningsmuligheder udfordres mest muligt i tid og rum. Grundet forskelligheden i de beskrevne metoders natur, samt med henblik på at sikre en meningsfyldt konfrontation, er det afgørende, at STCH hurtigst muligt og senest i forbindelse med 1. STM, giver et præcist direktiv for konfrontationens gennemførelse, herunder de udvalgte områder til konfrontation, samt deltagere.

 

Konklusion

For at anskueliggøre den anbefalede proces og de enkelte delementer som er fundet relevante i styrkelsen troppeenhedens efterretningsvirksomhed er nedenstående flow diagram udarbejdet.

Det anførte diagram skitserer hvorledes operationaliseringen af såvel de skitserede produkter som sammenhængen til de anførte konfrontationsmetoderne ses.

Aktøranalysen skal i princippet betragtes som en del af en database, hvor al tilgængelig viden om den enkelte aktør er samlet. Til brug for opstilling af ACOA uddrages kun de væsentlige elementer, der ses at have betydning for egen og/eller dispositionsenhedernes opgaveløsning. På tilsvarende vis er det ikke nødvendigvis alle elementer i et ACOA, som inddrages i konfrontationen, idet formålet her er at validere og evt. justere og optimere væsentlige elementer i egen plan ud fra STCH direktiv. Det er identificeret, at der i forbindelse med stabsarbejdet, skal udarbejdes en aktøranalyse med formål at klarlægge hvorledes troppeenheden kan påvirke rækken af aktører, og hvorledes aktørerne kan påvirke troppeenheden og andre aktører i operationsmiljøet. Aktøranalysen afdækker således den enkelte aktørs motivation og indbyrdes afhængighed, samt deres evne og vilje til at anvende de ressourcer, der rådes over samt f.eks. opbakningen i befolkningen m.v. Aktøranalysen udarbejdes med udgangspunkt i hjælpeskema.

Flow diagram

 

Analysen af opstilling af aktørernes handlemuligheder har afdækket, at der i relation til det nuværende og fremtidige identificerede operationsmiljø og de definerede aktører, er behov for et supplement til den nuværende metode i forbindelse med opstilling af aktørernes handlemuligheder. Den reviderede opfattelse skal kunne favne alle aktører i operationsmiljøet og kan variere over den traditionelle opstilling med operativ ramme, manøvreplan og operationskalke, en opstilling af LoO, en tekstmæssig beskrivelse. Alt efter operationsmiljøet skal de tre opstillingsmuligheder kunne kombineres. Disse handlemuligheder benævnes fremadrettet ”Actors course of action” (ACOA), således at der i betegnelsen ikke relateres til én specifik kategori af aktører.

Analysen af konfrontationen har vist at konfrontationen nu i højere grad skal have til formål at undersøge:

·         Hvorvidt handlemulighedernes anvendelse af enheder og kapaciteter i tid og rum er realistisk.

·         Hvorvidt sammenhængen i planen generelt holder.

·         Tilsigtede og utilsigtede indvirkninger og effekter på øvrige aktører og omvendt, på kort og lang sigt, samt aktørernes muligheder for direkte og indirekte at indvirke på hinanden samt operationsmiljøet generelt.

·         Hvorvidt fleksibiliteten i planen er tilstrækkelig til at kunne reagere på opdukkende udfordringer.

Dertil kommer en kvalificering i forhold til sammenligning af de mulige løsninger samt det efterfølgende valg. Selve konfrontationen ledes af STCH, idet den nødvendige dynamik og dybde skabes ved, at alle relevante aktører repræsenteres af stabens medlemmer. Den i FR III hidtil beskrevne metode for konfrontation tager primært udgangspunkt i en konventionel modstander, hvor det taktiske ES som hovedregel opnås gennem anvendelsen af ild og bevægelse på kamppladsen. Da de irregulære oprørsgrupperinger med deres enkelthandlinger, sjældent udgør en numerisk kampkrafttrussel mod troppeenheden, er der således behov for kunne konfrontere og forholde sig til indsættelsesformerne i forbindelse med stabilisering. På baggrund af analysen af krav til konfrontationens formål og indhold, gennemføres den således ved hjælp af én eller en kombination af flere af følgende tre metoder:

·         Metode 1: Konfrontation i forhold til manøvre/kalker, der primært anvendes i forbindelse med gennemførelse af fuldspektrumoperationer med tyngde i kampoperationer i forhold til en regulær modstander, suppleret med metode 2 og 3.

·         Metode 2: Konfrontation i forhold til LoO.

·         Metode 3: Konfrontation i forhold til valgkriterier (betingede krav).

·         Ved gennemførelsen af fuldspektrumoperationer med COIN som det dominerende kampagnetema og med tyngde i stabiliseringsoperationer, ses formålet i højere grad opnået ved tyngde i anvendelsen af metode 2 og 3, suppleret med metode 1.

 

Sammenfattende ses der med udgangspunkt i en redefinering af begrebet aktør og ved anvendelsen af den beskrevne metode til gennemførelsen af aktøranalysen, således at være skabt et værktøj til en mere detaljeret forståelse for den lange række af aktører, der påvirker troppeenhedens operationsmiljø. Med introduktionen af de tre metoder til gennemførelsen af en dynamisk konfrontation i forbindelse med stabsarbejder, ses der at være skabt grundlag for, at troppeenhedens stab kan håndtere de identificerede udfordringer i det fremtidige operationsmiljø med mangeartede aktører. Staben vil i højere grad vil være i stand til at inddrage, vurdere og handle på baggrund af afledte ønskede og uønskede effekter og aktørernes indbyrdes sammenhænge.

OFU har med dette projekt forsøgt at nytænke måden hvorpå de mangeartede elementer i operationsmiljøet kan håndteres i forbindelse med den operative analyse og skal ses som et forsøg at strukturere håndteringen af disse. Der er områder hvor dette projekt er på kant med det reglementariske grundlag, hvorfor der kan rejses spørgsmål om hvorvidt grundlaget er tidsaktuelt og i realiteten kan håndtere fuldspektrumoperationer.

Bilagsside 1, opdeling af operationsmiljøet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OPERATIONSMILJØET

De enkelte aktørers indbyrdes sammenhænge identificeres og aktørerne kategoriseres ift. ven, neutral, ukendt eller modstandere set i forhold til troppeenheden.

Bilagsside 2, hjælpeskema til aktøranalyse[15]

[1] Der gennemføres i syntesefasen af Operations og Føringsuddannelsen et klasseprojekt – projekt doktrin. Projektet gennemføres som et modul på baggrund af en opgavestilling fra lærerstaben, produktet er et notat med tilhørende briefing for chefen for Hærens Operative Kommando.

[2] Et eksempel på en gruppering af regulære og irregulære styrker med fælles målsætning og kommando-kontrolforhold kan være Den libyske leder oberst Gaddafi’s brug af lejesoldater til støtte for regulære hærenheder. Det sammen gjorde sig gældende med de overfor Saddam loyale paramilitære Feddayeen enheder, der optrådte i civil sammen med regulære enheder fra den irakiske hær.

[3] JDP 3-40. Pkt. 805.

[4] Aktørernes LoO kan også omhandle andre emner end de fire indsættelsesformer.

[5] Feltreglement I. Kapitel 9. Udkast, p. 902. Sikkerhed og kontrol, SSR, Støtte til det civile magtapparat og Støtte til civilsamfundet.

[6] Metode og figurtype har været anvendt i forbindelse med stabsarbejder på OFU og vurderes på en god måde at kunne give den øvrige stab en indføring i og forståelse for de aktører der kan øve indflydelse på operationsmiljøet i troppeenhedens ansvarsområde.

[7] HRN 810-001, FR III, punkt 5.4.9.3.6.2. Modstanderens/parternes handlemuligheder.

[8] HRN 810-001, FR III, tillæg D.

[9] Naturkatastrofer, farlige kræfter der ødelægges uden at det sker på baggrund af en aktiv handling fra en aktør (f.eks. lækage fra olieinstallationer).

[10] FR III, pkt. 5.4.9.4.

[11] FR III, pkt. 525.

[12] STCH vil i den udvidede stab f.eks. tillige kunne anvende føreren for politi kapacitetsopbygningsenheder (P-OMLT) til kvalificerede indspil i forhold til det lokale politi.

[13] FR III pkt. 525.

[14] Se definition af valgkriterier jf. ordforklaring.

[15] Skemaet indeholder tekst til inspiration med henblik på at guide brugeren uden at fastlåse denne.

[16] TAK-E udkast. Bilag 4 til kapitel 3.

[17] UK Army Field Manual. COIN. p. 2-4.

[18] UK Army Field Manual. COIN. Punkt 3-12 til 3-15.

 

Litteraturliste

Del: