Dengang jeg pludselig ikke var på kortet, men kun i terrænet..

2 kommentarer / 0 nye
Sidste indlæg
Dengang jeg pludselig ikke var på kortet, men kun i terrænet..

Kære Krigsvidenskabelige Selskab

Jeg har nu med stor interesse under ”seneste kroniker”; først læst formandens bekymringer om selskabets fremtid ”Skærfyldt farvand forude”; publiceret 11. marts 2015 og dernæst Michael Diemars umærkede redegørelse og analyse af mulighederne for fremtiden publiceret samme dag.
Jeg har flere gode ideer til, hvad vi kan gøre ved denne kritiske situation, og har blandt andet tænkt, om ikke vi kunne løfte indholdssiden ved at gå tilbage til ”gamle dage”, hvor Forsvarsakademiets institutter og andre ressourcer med god tid – efter et moderat fysisk pres - blev motiveret til at skrive artikler og kommentarer. I tidens toneklang måske justeret til et honoreret moderat fysisk pres.

NÅ, med disse overvejelser fulgte dog samtidig en erindring og sær følelse fra min tid som opklaringsdelingsfører, hvor jeg en dag under opklaring mod Store Heddinge pludselig ikke kunne finde mig selv på kortet, men kun i terrænet. Jeg kørte derfor et par kilometer tilbage og fandt et opfang, som også var på kortet - men da jeg kørte frem igen, kunne jeg igen ikke finde ud af, hvor jeg var på kortet. Forklaringen var enkel: Det vidste sig, at min kører, da han klargjorde og bl.a. foldede kortet, havde klistret det forkert sammen, så der manglede ca. 3 km fra nord til syd - og der var så dér i det tomrum, at jeg befandt mig.

Når jeg fik den fornemmelsen skyldes det, at jeg nu har opdaget, at de to kroniker – der begge optræder på krigsvidenskab.dk’s forside og publiceret 11. marts 2015 – er hentet fra Miiltært Tidsskrift anno 2012, i øvrigt dengang publiceret 1. april 2012. Et hul ikke på 3 km, men på 3 år!

Det er selvfølgelig ret sjov - og jeg modtager meget gerne selskabets overbærende blikke til den kommende generalforsamling (i 2015). Det er dog også misvisende - måske ikke mindst for de potentielt ny læsere og medlemmer - der med Diemars redegørelse frisk i erindringen - helst skal fanges af hjemmesiden, første gang de er på den. Det sker nok ikke, når gamle artikler præsenteres som ny og aktuelle.

Med blussende kinder og med følelsen af at være ramt af en utilsigtet aprilnar forbliver jeg Selskabets forbundne

Nicolas T. Veicherts

Kommentarer

Et tidssspring på 15 år på forsiden

Kære opmærksomme læser,

Ja, det er uheldigt at nu op til 15 år gamle artikler og kronikker lejlighedsvis optræder på forsiden med links under Nyeste indlæg og Seneste kronikker. Ud fra tanken om "at hvad der kan forklares, kan forsvares", må vil jeg forklare hvorfor det lejlighedsvis sker:

Selskabet er som bekendt i færd med at gøre alle artikler elektronisk tilgængelige, og vi er nu kommet til år 2000 idet vi arbejder os bagud. Enhver artikel/kronik/anmeldelse har dermed to datoer:

- elektronisk publiceringsdato (den dag den bliver lagt på krigsvidenskab-portalen)
- oprindelig dato (den dag den oprindeligt blev offentliggjort, f.eks. i år 2000)

Der er fortsat fejl i portalens software, hvor de to datoer er anvendt forkert eller koderne forvekslet. Vi har et hierarki af ønsker til udviklingen af portalens software, og den ovenfor nævnte fejltype har ikke høj prioritet (men er dog addresseret, f.eks. i søgefunktionen så sorterer efter "oprindelig dato"). Fejlretning er også et spørgsmål om penge, det tager år at modne portalen (plus vi drømmer om avancerede søge- og ratingfunktioner).

Men når du nu - som den første bruger - sætter fingeren på dette ømme punkt, skal jeg løfte det i trangfølgen så kort og terræn kommer til at passe sammen på forsiden.

Deres hengivne,

Redaktøren

PS! Tiltag til systematisk afpresning af Forsvarsakademiets personel for artikelbidrag overvejes. Der er dog også ulemper ved dette. Red.

Tilføj kommentar

Log ind eller tilmeld for at skrive en kommentar