Den sociologiske side - boganmeldelse

Den sociologiske side

I et samfund, der bliver større og mere socialt differentieret, som det danske, må man med kortere og kortere mellemrum tage op til fornyet overvejelse, hvilke spilleregler, der skal gælde for relationerne imellem mennesker indbyrdes og mellem mennesker og institutioner.
Den franske sociolog E. Durkheim, der nu er klassiker, opstillede for årtier siden den hypotese, at med stigende samfundsstørrelse, stigende social differentiering. Dette betyder, at som tiden går, bliver befolkningen mindre og mindre massepræget og mere og mere individualiseret.
Den handlingslogiske konsekvens af denne udviklingstendens er i det danske forsvar blevet, at man i stedet for eenvejsordrekommunikation har fået en flervej skommunikation.
Betingelsen for at individualisten har forstået og akcepteret en besked er jo, at man hører på ham. Som et vigtigt led i den forandrede opfattelse af at styre et forsvarssystem, en hær, med andre ordreformer end de traditionelle eenvejsprægede, har man nu fået bogen ledelse og uddannelse - militær pædagogik - hærkommandoen 1969.
Bogen er så kollektiv, som forsvarets publikationer oftest er, at forfatterne forbliver ukendte for udenforstående, hvad i dette tilfælde er synd, da bogen kan få betydning langt uden for forsvaret, og det altid er rart at kunne belønne rette vedkommende.
Jeg går ud fra, at de øvrige anmeldere af bogen i dette tidsskrift beskriver bogens opbygning og struktur, således at man her kort kan beskæftige sig med det sociologisk relevante.
De sociologiske relevante afsnit er det militære miljø, der har to underafsnit: soldaten i kamp og soldaten under uddannelse, og afsnittet individ og gruppe, der har afsnittene gruppekundskab, menneskekundskab og kamppsykologi.
De øvrige afsnit i nærværende bog tilhører socialpsykologien, pædago- giken og andre videnskaber.

Bogen er ihvertfald interessant ved to ting. For det første går den ud fra, at det kan betale sig at vurdere tingene og anvende forskning, før man handler.
For det andet anvender man håndfast og sikkert almindelige adfærds- videnskabelige sætninger på militæruddannelsen. Dette kunne mange udenfor forsvaret lære af. Blandt yngre organisationssociologer er der dog megen skepsis overfor det synspunkt, at adfærdsvidenskaben i dag kan give hjælp til praktikere gennem sine videnskabelige fund. Flere ville sige, at det centrale er, at man handler, altså er aktiv. Handlingsudfaldet kan man bestemme ved at »slå plat og krone«. De handlingsmuligheder, man har at vælge imellem, er bestemt af, hvad man hidtil har akcepteret i systemet. Når man ser på erhvervslivets og politikernes hidtidige resultater ved at slå op i statistisk årbog, virker den her omtalte teori ikke ugyldig.
Men en anden gruppe sociologer siger - og med denne gruppe er nærværende anmelder enig - at man kan styre sit system, hær, fabrik osv., hen mod det satte mål mere sikkert og præcist, hvis man arbejder med innovationer (dvs. nye ideer og opfindelser) og diffusion, dvs. lovene om kommunikation og ideers og teknikkers udbredelse. Dette når man tager hensyn til det kontekst eller miljø, hvori systemet, man arbejder med, befinder sig.
Bogen starter med det kontekst eller miljø, soldaten skal være i, hvis det bliver kamp i Danmark, eller når han skal uddannes. Derpå beskæftiger bogen sig med kommunikation eller diffusion. Derimod findes meget lidt eller slet ingen ting om innovation eller det skabende i bogen, men det gør heller ikke så meget i første omgang.
Det særlige ved bogen - for sociologen - er kontekstbeskrivelsen i bogens afsnit 1. Det må have gibbet i den ældre generation, at man i en bog om ledelse og uddannelse starter med terrænet, vejret, lysforholdene m.v. i Danmark, samt deducerer konsekvenser for soldatens uddannelse og kampduelighed heraf. Man ser, at den danske soldat kun kan skjule sig i 24 % af det danske terræn. Dette giver, som bogen anfører, helt andre vilkår for uddannelse og ledelse end i lande, hvor man kan skjule sig i 90 % af terrænet. Den danske soldat skal også uddannes til at klare et temperaturspænd på ca. 67° celsius, fra + 35,8° til -f- 31,0°. Det er åbenbart en barsk opgave at uddanne i det danske forsvar.
Deduktionerne fra kontekstet eller det fysiske miljø og teknikkens muligheder er nok det mest centrale, man kan arbejde med, hvis et forsvar skal være effektivt. Man må håbe, at man i forsvaret i sine publikationer og uddannelsesbøger i fremtiden vil lægge endnu mere vægt på det, der anføres i det her refererede afsnit 1 om soldaten i kamp. Det innovative eller det nye og uforudsete for modstanderen eller den potentielle modstander deduceres nok med størst sandsynlighed fra miljøet og teknologiens landvindinger end fra kommunikation og ledelsesprincipper.
Men kommunikations- og ledelsesprincipper er centrale i den forstand, at man formodentlig får forskellige resultater af forskellige ledelses- og kommunikationsprincipper. Det for sociologen andet relevante afsnit er da 2. afsnit i bogen: Individ og gruppe.
På fornem måde, der falder naturligt ind i både bogens formål og indhold gennemgås de almene og specielle gruppebegreber. Det centrale sociologiske og socialpsykologiske område, social kontrol med det deraf ledede normbegreb, gennemgås på klar og overskuelig måde. Ligesom roller, holdning og sociometrisk teknik gennemgås. Forudsætningerne for at kunne anvende de generaliseringer, der foreligger om ledelse og organisation er således helt og aldeles i orden.
Selvom det ikke tilkommer sociologen, strengt taget, at beskæftige sig med de øvrige afsnit i bogen, kan man ikke undlade som interesseret i teoretiske planlægningsprincipper at sige, at bogen også på endnu uovertruffen måde på dansk behandler uddannelsesplanlægning og netværksanalyse, som er et praktisk redskab i almen planlægning.
Skal man komme med en kritisk kommentar, er det på et felt, som forfatterne er aldeles uden skyld i. Man mangler også i denne bog en fra politikerne klar præcisering af sikkerhedspolitikens såvel som forsvars- politikens målsætning. Skal ledelse og uddannelses effektivitet måles, må det jo være i forhold til den generelle målsætning. Man kunne jo i en ny udgave diskutere de forskellige målsætninger for sikkerhedspolitiken og forsvarspolitiken og vise de forskellige målsætningers forskellige konsekvenser for ledelse og uddannelse i det danske forsvar.
Bogen er uforlignelig og en pryd for den institution, der har udgivet den. Man skulle give bogen til rektorer og lærere ved de højere læreanstalter, så ville samfundet spare mange penge og formindske studenterurolighederne, hvis lærerne de nævnte steder læste afsnit 4 om uddannelse, og brugte den indvundne viden. Jeg har allerede overladt mine kolleger mit anmeldereksemplar.

Erik Høgh

Del: