Den ny hær

Nyt forlig Med forsvarsforliget 2005 – 2009 er hæren endelig kommet i bevægelse fra en mobiliseringshær til en professionel hær, der på sigt kan sammenlignes med søværnet og flyvevåbnet. Det var også på tide. Siden 1992 har kravene til danske enheder indsat på landjorden været konstant stigende, og uanset forsøg på at tilpasse den værnepligtsbaserede hær til professionelle opgaver, så har det vist sig at være en umulig opgave.

 

Foto: Forsvaret.dk

 

Forsvarsforliget medfører desværre ikke en fuldt professionel hær. Det synes som om både politikere og forsvarsledelse ikke turde tage det fulde skridt. Resultatet er blevet et eller andet midt imellem, hvor hærens 10.000 – 12.000 årsværk ikke kan udnyttes til mere end én delvis professionel brigade, et antal divisionstropper og en uddannelsesbrigade. Der bliver derfor problemer med at løse hærens kommende opgaver.

Det væsentligste problem er den fortsatte afhængighed af værnepligtsuddannelse, reaktionsstyrkeuddannelse og efterfølgende terminsfastsatte udsendelser, dette er ufleksibelt og binder uforholdsmæssigt store ressourcer.

Et andet problem er organisationen af de stående reaktionsstyrker. Denne er i stort uforandret siden 1960-erne, og den er forældet og ufleksibel i forhold til den moderne kampplads, aktuel teknologi og et professionelt uddannelsesniveau.

Hvis hæren i fremtiden skal kunne løse alle opgaver til rette tid, rette sted og i rette mængde skal den yderligere udvikles.

 

Værnepligt

Værnepligten har været rygraden i den danske hær siden 1849, men verden er forandret. Militære bidrag til dansk sikkerhedspolitik gennemføres i dag langt fra Danmark og ikke nødvendigvis med en rød tråd til rigets direkte sikkerhed. På det grundlag er en fortsat anvendelse af værnepligten som grundsten for hæren noget sludder, og vi bør hurtigst muligt holde op hermed.

Man kan – nogen kan i alt fald – være bekymret for den fremtidige rekruttering, hvis vi ikke har værnepligten som indgang til hæren. Uden værnepligt skal vi naturligvis gennemføre en helt anden rekruttering, end den vi kender i dag, og vores uddannelsessystem for alle grader skal tilpasses den ny situation.

At påstå, at vi ikke i fremtiden kan rekruttere til en professionel hær, er i mine øjne en nedvurdering af den arbejdsplads, som mange af os har tjent med glæde i en menneskealder – selvfølgelig kan vi det!

Jeg beskæftiger mig derfor med en professionel hær!

 

Division

En række faktorer har betydning, når den fremtidige hær skal organiseres.

Landmilitære indsættelser gennemføres i rammen af NATO, en koalition, FN eller måske i fremtiden i EU. Danske bidrag sker i form af bataljonskampgrupper eller måske i form af en brigade. Hærens organisation og uddannelse skal derfor målrettes mod dette.

Vi bør dog fortsat fastholde den mulighed, at Danske Division kan danne kernen i et multinationalt udsendt hovedkvarter, denne mulighed er dog ikke så stor, at den bør dominere hærens organisation og uddannelse.

Fleksibilitet betyder, at man bør råde over mere end én brigade. Hærens grundelementer bør derfor i fremtiden bestå af 3 – 4 mindre brigader, der fleksibelt kan udsendes samlet eller opdelt i bataljonskampgrupper. Divisionstropper bør alene fokuseres mod enhedstyper, der kan forstærke udsendte bataljonskampgrupper eller brigader. Der bør derfor gennemføres et yderligere fravalg af kapaciteter med henblik på at hæren bliver i stand til at opbygge et tilstrækkeligt antal brigader.

 
 

Danske Division, på ca. 11.000 mand fokuseres mod opstilling af flest mulige kampenheder. Divisionen består herefter af ét stabskompagni, fire mindre brigader og divisionstropper i form af ét ingeniørkompagni (konstruktion), ét UAV batteri, ét EK-kompagni, et MP-kompagni og en logistikafdeling (DANILOG).

Luftværnsafdelingen eksisterer ikke længere idet denne kapacitet enten ikke er nødvendig eller kan leveres af større nationer. Telegrafbataljonen er erstattet af et stabskompagni idet områdesignalsystemet DEOS er forældet i sin idé og snarest bør erstattes af en kombination af HF-radioer og satellitkommunikation eller andet.

 

Brigader

Vores kommende brigader skal afspejle, hvordan vi forventes at ville sammensætte enheder til fremtidig opgaveløsning i såvel 1. gangs missioner som i de kontinuerlige missioner. Der bør derfor lægges vægt både på muligheden for udsendelse af hele brigader og på muligheden af udsendelse af store og små bataljonskampgrupper. Brigaderne bør derfor være så små som mulige, og alle elementer i brigaden bør som byggeklodser kunne sammensættes med andre elementer til store eller små bataljonskampgrupper. Fleksibelt er et nøgleord, der kun kan opnås ved en høj grad af professionalisme.

Materielarven i form af antal kampvogne, infanterikampkøretøjer, artilleripjecer og pansrede mandskabsvogne er dimensionerende, når vi taler fremtidig organisation.

Teknologien udvikles konstant og det stiller krav til uddannelsesniveauet. En professionel hær vil give os de uddannelsesmæssige muligheder for at udnytte teknologien. Fremtidens enheder kan derfor med fordel gøres mindre på alle niveauer, uden at dette går ud over effektiviteten. Det betyder mindre grupper, delinger og kompagnier, og det betyder færre kompagnier i bataljonerne.

Den teknologiske udvikling har også konsekvenser for sanitetstjenesten, vedligeholdelse af materiel og forsyningstjeneste. Vores hidtidige opdeling af de logistiske kapaciteter på 1., 2. og 3. echelon er ikke længere tidssvarende, og det kan med fordel afløses af et enklere system, hvor hovedparten af logistikken placeres på det nuværende 3. echelon (brigadeniveau), hvorfra det leveres i rette tid, sted og mængde til brugerne.

Fremtidens kampplads er fragmenteret, og fjenden kan optræde asymmetrisk. Dette stiller store krav til opklaring på jorden, hvorfor opklaring på alle niveauer bør styrkes.

I det følgende har jeg formeret to typer brigader i form af to tunge og to middeltunge brigader. Der er mange muligheder for sammensætning af brigaderne. Man kan således forestille sig en helt let brigade i stil med tilsvarende britiske.

Bataljonerne har kun tre kampunderafdelinger i form af to infanterikompagnier (M113 G3) og en kampvognseskadron (LEO 2). 2. echelon er afløst af levering af alle tjenesteydelser fra logistikbataljonen.

Opklaringsbataljonen er baseret på jordbaseret opklaring med en vis kampkapacitet (dybdekamp).

Såvel kampbataljoner som opklaringsbataljon kan danne rammen om en bataljonskampgruppe. Opklaringseskadron kan udskilles til en bataljonskampgruppe.

 

Artilleriafdelingen består af et morterkompagni, et selvkørende batteri og et stabsbatteri der opstiller skydeledelse i form af observatørhold, der også kan lede fly, og ildledercentral. Afdelingen kan udskille morterdelinger eller halvbatterier til støtte for bataljonskampgrupper.

Logistikbataljonen er opbygget til levering flere steder samtidigt inden for alle tre hovedområder, men kan også formeres i op til tre logistikkompagnier, hvis bataljonskampgrupper skal støttes.

Det store behov for militærpoliti er afspejlet i fastholdelsen af et militærpolitikompagni pr. brigade.

Ingeniørkompagniets kapacitet er afpasset efter den reducerede størrelse af brigaden.

Både militærpoliti og ingeniørkapaciteter kan udskilles til bataljonskampgrupper.

De middeltunge brigader er forskellige fra de tunge ved at kampbataljonerne her består af to motoriserede kompagnier (Piranha) og ét infanterikampkøretøjskompagni.

Som tidligere nævnt kan man også forestille sig en middeltung og en let brigade, hvor alle infanterikampkøretøjer samles i én brigade og hvor alle kampenheder i den lette brigade er på hjulkøretøjer, i helikopter eller til fods.

 

Garnisonering

For at minimere ressourceforbrug, og for at målrette enhederne mod indsættelse bør mest muligt af brigadernes daglige tjeneste, uddannelse og logistik gennemføres efter samme metoder, som når brigaderne er indsat. Det er derfor hensigtsmæssigt, at brigadernes enheder garnisoneres samlet eller i det mindste tæt på hinanden.

Følgende garnisonsområder kan umiddelbart rumme én brigade og dens enheder:

  • Oksbøl og Varde,

  • Holstebro og Skive,

  • Ålborg Kaserner og Flyvestation Ålborg,

  • Fredericia og Haderslev Kaserner, samt

  • Høvelte, Antvorskov og Bornholm.

 

En rationalisering af hærens skolestruktur, hvor de nuværende 5 tjenestegrensskoler lægges sammen til 2, vil øge mulighederne for kasernekombinationer.

 

Personel

Et afgørende element i en professionalisering af hæren er et opgør med de nuværende ansættelsesforhold. Lange kontraktforhold og 60 års afgangsalder er svært foreneligt med hærens professionelle profil.

Vi skal behandle vores personel ordentligt – det er vores vigtigste ressource – men det betyder så også, at vi skal tilsikre en aldersfordeling i enhederne, der optimerer opgaveløsningen og dermed øger personellets chance for overlevelse.

Vi er derfor nødt til at starte en diskussion om tidligere afgangsalder og kortere kontrakter. Det er de færreste, der i fremtiden kan forvente at være i uniform til det fyldte 60 år. Hvis dette bliver grebet rigtigt an betyder det ikke nødvendigvis, at det bliver dårligere at være ansat i Forsvaret – måske tværtimod.

En start på dette kunne være introduktion af en 5 års basiskontrakt for stampersonel, denne kan så suppleres med yderligere 5 års kontrakter for egnet stampersonel (specialister). Af hensyn til beredskabet er det imidlertid vigtigt, at det gøres attraktivt at gennemføre hele sin kontrakt, så den nødvendige bonus (bør være stor) kan kun udbetales, hvis kontrakten gennemføres.

Dette er en diskussion, der kommer til at gøre ondt, og som vi alle har en personlig mening om, men vi kommer ikke uden om den.

 

Uddannelse

Hver brigade bør i sit garnisonsområde have en konstabelgrundskole (underafdeling) tilknyttet brigaden, der hvert halve år indkalder 200 – 250 konstabelelever til 6 måneders grundlæggende infanteriuddannelse. Efter disse 6 måneders uddannelse overføres eleverne til enhederne til videre funktionsuddannelse. En sådan cyklus vil sikre brigaderne 15 – 20 % friskning om året.

Befalingsmandsemner indstilles fra geleddet til en 6 måneders sergentuddannelse med fokus på føring. Dette suppleres senere med oversergentskole m.v. for udvalgte emner.

Officerer kan selvfølgelig fortsat rekrutteres blandt faste befalingsmænd, men hovedparten skal rekrutteres direkte fra gymnasierne. Der skal derfor udbygges en officersaspirantordning, hvor kommende kadetter sluses gennem grundlæggende infanteriuddannelse, sergentskole og praktik forud for optagelse på Officersskolen.

 

Traditioner

Hæren hviler på traditioner, og det er vigtigt at fastholde disse på en fornuftig måde. Det nuværende forligs håndtering af traditioner er mildt sagt overfladisk.

Fremover er der grundlag for igen at gøre bataljonerne traditionsbærende med egen fane. Det åbner mulighed for at genskabe den tabte mangfoldighed og den deraf følgende naturlige konkurrence mellem enhederne. Selvom mange af regimenterne har været nedlagt i nogle år kan man sagtens genoplive disse og igen anvende navne på kampbataljoner som Danske Livregiment, Sjællandske Livregiment, Fynske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Kongens Fodregiment, Prinsens Livregiment, Dronningens Livregiment, Garderhusarregimentet, Den Kongelige Livgarde, Jyske Dragonregiment, Bornholms Værn, 1, 2, 3 og 5 artilleriafdeling og så videre.

Herved forsvinder også argumentet for at fastholde garnisonselementerne, da disse opgaver naturligt flyder over på den i området ansvarlige brigade.

Hæren har en ikke uvæsentlig opgave overfor kongehuset. Der er mulighed for enten at fortsætte nuværende system med en fortsat anvendelse af værnepligten for Vagtkompagniet og Hesteeskadronen, men man kan også overveje at lade fast personel overtage disse opgaver på samme måde som i Storbritannien. Dette vil som minimum kræve, at både Den kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet er repræsenteret med bataljoner i minimum to forskellige brigader.

 

Overgang

Det haster med at få taget det fulde skridt i retning af en professionalisering af hæren. Når beslutningen er taget om endeligt at lægge værnepligten bag sig, kan man allerede i dette forlig dele den nuværende 1. Brigade og divisionstropperne i to, og derved inden udgangen af dette forlig have et godt grundlag for fremtidens hær.

 

Efterskrift

Officerer er førere, der er uddannet til at skabe orden af kaos. Vi har valgt denne metier fordi vi tror, vi er de bedste til at føre vores enheder gennem en kamp, som vi kun kan forberede os på ved at studere de forrige kampe. Vi kan ingen steder læse, hvordan vi skal kæmpe den næste kamp, idet alle reglementer og bestemmelser altid er skrevet på baggrund af det, der er sket. Vi må tro på, at vores uddannelse og træning sætter os i stand til – hurtigere end fjenden – at analysere de situationsdannende faktorer og udvikle den rette taktik til at vinde kampen.

Der er heller ingen opslagsværker eller bestemmelser, der kan fortælle os, hvordan hæren bør se ud for at kunne løse fremtidens opgaver. Jeg kunne imidlertid godt ønske mig, at vi – officererne – i højere grad tør se fremad end bagud, når vi forsøger at skabe nyt!

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_134.aargang_nr.2_2005_1.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.