DeMap - medfører det en markant omlægning af Forsvarets struktur?

Af projektgruppe ved stabskursus II bestående af kaptajn J.A. Olesen, kaptajn F. Meinertz, kaptajn K. Malm, kaptajnløjtnant K.M.N. Juhl, kaptajn S.Aa. Nielsen, kaptajn M. Veirum, kaptajnløjtnant A.B. Sørensen, kaptajn C. Rewentlow Mourier.

Radikale strukturændringer er nødvendige, hvis Forsvaret skal leve op til sin egen virksomhedsfilosofi fra "DeMap" om effektivitet og produktivitet  -  Den nuværende struktur med værnsvise kommandoer og skoler, samt Hærens regimentstruktur vil derfor snart være historie.

Foto: Forsvaret.dk

Opgaven

Som en afsluttende del af vores gennemgang af stabskursus ved Forsvarsakademiet i sommeren 2003 fik vi stillet en opgave vedr. "Fremtidens Forsvar". Opgaven gik ud på at give et analyserende bud på problemstillingen, hvad DeMap som Forsvarets virksomhedsfilosofi kunne betyde for Forsvarets struktur efter 2012.

Tre modeller for den fremtidige struktur i Forsvaret

Med udgangspunkt i Forsvarets nye virksomhedsfilosofi kan den fremtidige strukturudvikling beskrives med tre forskellige modeller. En model kaldet NEW DEAL, hvor Forsvarskommandoen og de operative kommandoer nedlægges, og der i stedet oprettes tre værnsfælles kommandoer: En indsættelseskommando, en produktionskommando og en støttekommando. I modellen sammenlægges Forsvarets øverste ledelse desuden med Forsvarsministeriet. En anden model er ½-WAY DEAL modellen, hvor der oprettes to nye myndigheder med det formål at styre internationale operationer på tværs af de tre værn. I denne model rationaliseres endvidere værnenes operative struktur, og der gøres i denne forbindelse op med Hærens tostrengede struktur.

Den sidste model er NO DEAL modellen, som stort set fastholder den nuværende struktur, evt. med minimale justeringer.

Ovenstående er udelukkende set ud fra den nye virksomhedsfilosofi, der er dog mange andre faktorer, der kan påvirke den fremtidige udvikling af Forsvarets struktur.

DeMap som filosofi

Forsvarets virksomhedsfilosofi, som beskrevet i DeMap, er overordnet set en strukturering af de interne og eksterne processer. Således kommer Forsvaret principielt til at fremstå som en civil produktionsvirksomhed. DeMap er et ledelsesværktøj, der kan anvendes i forbindelse med udvikling og planlægning af Forsvarets struktur, produktion og kapacitet. Modellen kan endvidere anvendes til at analysere Forsvarets planlægnings-, drift-, og kontrolvirksomhed herunder også informationssystemer og procedurer.

DeMap skal med andre ord medvirke til og tilsikre effektivitet og produktivitet.

Virksomhedsmodellen

På baggrund af forsvarsforligene fastsættes den kapacitet, der skal til for at løse de pålagte opgaver. Den grundlæggende idé er, at den økonomiske ramme er flyttet over i produktionsdelen. Således bliver det sikret, at Forsvarets opgaver løses tilfredsstillende til de laveste mulige omkostninger.

Som det fremgår af modellen herover, underopdeles den operative virksomhed i to:

1) Styrkeproduktionen har til opgave at opstille og uddanne enheder som en del af Forsvarets kapacitet/lager.

2) Slutproduktionen skal kunne anvendes direkte til løsning af Forsvarets opgaver som beskrevet i katalog for Forsvarets opgaver (KAFO). Slutproduktionen henter de nødvendige enheder fra Forsvarets kapacitet.

Støttevirksomhed skal levere ”råvarer” og facilitering for den operative virksomhed i form af materiel, personel, etablissement og informatik. Simplificeret kan det opgøres således, at styrkeproduktionen køber de ydelser i støttestrukturen, der er nødvendige for at kunne opnå det ønskede output.

Virksomhedsmodellen set i forhold til den nuværende struktur medfører umiddelbart følgende dilemma'er:

·         De operative kommandoer er i dag reelt både uddannende og indsættende myndigheder.

·         Støttestrukturen gennemfører dele af uddannelsen af enkeltmand og enheder i dag. Øvrige dele gennemføres af de operative kommandoer.

·         Forsvarets styringsform ses i stigende grad at være styret af efterspørgsler, samtidigt med at den grundlæggende er planlægningsstyret. (Planlægning 6 år – forlig 3-4 år – efterspørgsler dage-få måneder) 

Ledelsesprocessen i Forsvaret er ikke behandlet. Selvom den absolut er vigtig, vil den ikke være dimensionerende for strukturen.

DeMap - Virksomhedsfilosofiens krav til Forsvarets struktur

Effektivitet og produktivitet kræver en optimeret balance mellem opgaver, struktur, processer, teknologi, interessenter og økonomi. Filosofien kan anvendes på nuværende struktur. Men ønskes optimalt udbytte af virksomhedsfilosofien, bør strukturen tilpasses på flere områder og niveauer. Virksomhedsfilosofien stiller krav om centralisering, ved at forvaltningsprocesserne styres centralt, men systemet er bygget til decentral udførelse af processerne (”buttom-up”). Støttestrukturen reduceres og yder målrettet støtte til styrkeproduktion, og ydelser afregnes via et internt afregningssystem. Dette kan medføre en effektivisering i form af færre forvaltende niveauer samt en fladere struktur.

En nøje og specifik nedbrydning af opgaver fra niveau I og nedefter i målbare krav, vilkår og kriterier vil medføre, at det øverste niveau i Forsvaret udstikker klare opgaver med målbare slutprodukter. Niveau I skal kunne reagere, hvis denne målopfyldelse ikke sker. Dette fratager dog ikke de lavere niveauer deres ansvar og handlefrihed.

En integrering af værnsfælles logistik og etablering af et værnsfælles hovedkvarter ses nødvendig.

Adgangen til valide data forudsætter korrekt indtastning samt indarbejdelsen af ”målepunkter”, der giver mulighed for at reagere, hvis f.eks. et budget skrider. Dette gælder på alle niveauer og virker efter ”bottom up” princippet.

Styrkeproduktion

Styrkeproduktionen i dag

Den operative uddannelse i Hæren er todelt i en regiments- og operativ struktur. I praksis[1] gennemføreres uddannelsen til og med underafdeling (UAFD) i regimentsstrukturen, hvor afdelingen (AFD) udgør uddannelsesrammen. Uddannelse fra og med AFD-niveau finder sted i en operativ ramme. Princippet er, at næste højere operative myndighed har ansvaret for underliggende myndigheds uddannelse. Således har brigaden (BDE) ansvaret for uddannelse af AFD og er samtidig laveste niveau, hvor samvirkeuddannelse finder sted. Divisionen (DIV) har ansvaret for uddannelsen af BDE. Hærens skoler er et væsentligt bidrag til den operative struktur og bidrager inden for områderne uddannelse af enkeltindivider, specialuddannelser og viden. Såvel regimenter som operative myndigheder gør brug af de produkter, Hærens skoler leverer.

Som konsekvens af værnepligtslængden udskydes den såkaldte resterende uddannelse til en eventuel mobilisering. I forbindelse med indgåelse af en beredskabskontrakt gennemføres den resterende uddannelse i direkte forlængelse af den første samlede værnepligt. Uddannelsen frem til en eventuel udsendelse består herudover af et modul benævnt missionsorienteret uddannelse. Den resterende uddannelse gennemføres dels i regimentsstrukturen, dels i den operative struktur som beskrevet i ovenstående afsnit. Den missionsorienterede uddannelse foregår i rammen af Den Danske Internationale Brigade (DIB). DIB er principielt modtager af alt personel[2], der skal udsendes, og har ansvaret for denne sidste del af uddannelsen, der målrettet stiler imod en udsendelse i internationale operationer.

Økonomien afspejler ansvaret for uddannelsen. Princippet er, at den, der befaler og tilsvarende har ansvaret, betaler.

Dokument for Opstilling af Krigsstyrken (DOK) danner udgangspunkt for opstilling af hærstyrker, der tilsammen udgør Hærens bidrag til krigsstyrken. For at styre produktionen til disse styrker fastsættes det fra centralt hold - Hærens Operative Kommando (HOK) -  hvad der skal uddannes for at friske krigsstyrken. Via Dokument for Opstilling af Fredsstyrken (DOF) fastsættes, hvilke enheder de pågældende regimenter skal producere. Selve opstillingen af enheder i Hæren ligger ved regimenterne. Efter den første samlede uddannelse designeres hele eller dele af de producerede enheder i den operative struktur. Den operative struktur udgør i den forbindelse BDE (herunder DIB for dem, der tegner en sådan kontrakt), DIV, kampgrupper m.v.. Hovedreglen er, at de producerede enheder indledningsvis indgår i DIV-strukturen og herefter som led i friskningen, glider de over i den øvrige lavere prioriterede struktur.     

Søværnets militære grunduddannelse foregår på Søværnets Grundskole. Herefter varetages funktionsuddannelse af enkeltmand ved Søværnets Specialskoler efterfulgt af enhedsuddannelse ombord i enhederne.

Søværnets operative kapacitet er overvejende af højteknologisk karakter. Betjeningen af Søværnets materiel kræver derfor specialuddannet personel og kontinuerlig opretholdelse af personellets faglige færdigheder. Derfor uddanner Søværnet ikke rene værnepligtsenheder. Enhederne bemandes derfor primært med fast personel og få værnepligtige.

Angående opstilling af styrker findes i dag ikke særligt opstillende myndigheder i Søværnet. Udrustning af skibe foregår ved Flådestationerne. Styrkeproduktionen i Søværnet omfatter opstilling og vedligeholdelse af operative enheder på ”TASK-ELEMENT” niveauet.

Uddannelse af Flyvevåbnets Operative kapacitet foregår på forskellige niveauer:

·         Ansvaret for styrkeproduktionen i Flyvevåbnet på flyvestations-/gruppe­niveau er pålagt Flyvertaktisk Kommando (FTK).

·         Flyvestationerne har ansvaret for den flyoperative uddannelse på eskadril­leniveau.

·         Kontrol- og Luftforsvarsgruppen har ansvaret for uddannelsen på afdelingsniveau f.s.v.a. luftforsvar.

·         Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) har ansvaret for føringsuddannelse på alle niveauer.

·         Den militære grunduddannelse gennemføres centralt ved FFOS.

·         Funktions- og enhedsuddannelse af værnepligtige ved stationsforsvars­eska­drillerne varetages af FFOS.

·         Funktions- og enhedsuddannelse af fast personel gennemføres ved de operative enheder herunder ved særligt udpegede uddannelsesenheder.

·         Funktions- og enhedsuddannelse af aspiranter til videregående militær uddannelse med henblik på fast ansættelse foregår ved udpegede uddannelsesenheder.

·         Særlig funktionsuddannelse til pilot foregår ved Flyveskolen og skoler i udlandet samt på flyvestationer i Danmark.

·         Videre- og efteruddannelse gennemføres ved øvrige skoler i Forsvaret samt udenlandske skoler.

Flyvevåbnets operative kapacitet er ligeledes præget højteknologi. Betjeningen af materiellet kræver derfor specialuddannet personel samt kontinuerlig opretholdelse af faglige færdigheder.

Styrkeproduktion kontra virksomhedsfilosofi

I forbindelse med uddannelse og opstilling er der ikke forhold, der direkte er i modstrid med Forsvarets virksomhedsmodel i relation til DeMap. Modellen ses dog at have nogle gode muligheder for at se på alternative måder at strukturere opstilling og uddannelse på.

I Hæren er spiller regimentet i relation til virksomhedsmodellen en markant rolle i såvel den operative virksomhed som i støttevirksomheden. Fra enheden formeres under den første samlede uddannelse, til denne udgår af krigsstyrken[3], er det regimentet, der udgør dennes faste ramme. Det er regimentet, der forestår alle forhold inklusiv operativ uddannelse til og med UAFD niveau, for at enheden kan virke. Lejlighedsvis ”udlånes” enheden til myndigheder i den operative struktur (BDE og DIV) i forbindelse med enhedsuddannelse fra AFD niveau, vedligeholdende uddannelser, mønstringer o. lign. Eneste undtagelse herfra er, når hele eller dele af en enhed skal udsendes i forbindelse med opgaveløsninger. Her forsvinder regimentstilknytningen midlertidigt indtil endt opgaveløsning.

AFD befinder sig et sted imellem opstilling og operativ uddannelse. På den ene side udgør de rammen for den del af uddannelsen, der gennemføres i regimentsstrukturen, på den anden side er de tæt koblet til BDE.

I relation til opstilling ses virksomhedsmodellen ikke begrænset af måden, hvorpå man gennemfører dette i dag. En sådan opstillingsplan kan fra centralt hold udstikkes til en hvilken som helst myndighed, der vel at mærke får stillet de nødvendige ressourcer til rådighed.

Økonomisk er der i dag en todeling i relation til den operative uddannelse. Det økonomiske ansvar er fordelt på flere myndigheder, hvorfor der ofte kan forekomme skift af ansvar på en og samme øvelse.

Som styrkeproduktionen foregår i dag, er der en opdeling imellem opstilling og den operative uddannelse. Som beskrevet i virksomhedsmodellen lægger denne op til en yderligere integration imellem de forskellige myndigheder, der er involveret heri. Sammenholdes dette med, at regimentet spænder over såvel styrkeproduktion som støttevirksomhed, ses dette som et skisma i relation til Forsvarets virksomhedsmodel. Det synes ulogisk, at denne markante opdeling finder sted på tværs af hovedblokkene i virksomhedsmodellen. For blokken operativ uddannelse – som på figuren er fremstillet som et ikke opdelt ansvarsområde – er der i praksis tale om en ansvarsopdeling mellem to eller flere sideordnede (niveau III) myndigheder og AFD, der befinder sig et sted imellem opstilling og operativ uddannelse. 

For Søværnets vedkommende er DeMap krav om en nøje og specifik nedbrydning af uddannelsesopgaver i målbare krav, vilkår og kriterier for nuværende opfyldt ved grund-, funktions- og enhedsuddannelse. I forhold til enhedernes samvirkeuddannelse på Task-force og Task-group niveau skal nedbrydning af uddannelsesopgaver styrkes. Strukturmæssigt må dette betyde, at uddannelseselementerne ved SOK og Søværnets Taktiske Stab skal styrkes.

DeMap krav om allokering af alle de økonomiske ressourcer til den operative virksomhed til ”betaling” for støttestrukturens serviceydelser er en ny proces. Ved enhedernes samvirkeuddannelse vil dette f.eks. betyde, at træk på støttestrukturen vil kræve en øget bemanding på enheds- eller eskadre niveau med henblik på at kunne håndtere denne nye proces.

I sammenhæng med DeMap krav om færre forvaltende niveauer og fladere strukturer ses eskadrerne kun at få betydning for enheds- og de basale dele af samvirkeuddannelsen. Derfor må denne kapacitet styrkes.

Idet Søværnet ikke har opstillende myndigheder ses, DeMap krav ikke at have indflydelse på nuværende struktur i forhold til opstilling.

I Flyvevåbnet har man for få år siden gennemført centralisering af den militære grunduddannelse ved FFOS. Til den efterfølgende funktions- og enhedsuddannelse er der udpeget særlige uddannelsesenheder. Nævnte tiltag vedrørende styrkeproduktion kan umiddelbart indpasses i DeMap virksomhedsfilosofi.

Overordnet ses der ikke nogen modstridende forhold i Flyvevåbnets operative uddannelsesstruktur og DeMap virksomhedsfilosofi.

En evt. værnsfælles militær grunduddannelse vil ligeledes ikke være i modstrid med DeMap virksomhedsfilosofi, ligesom den umiddelbart vil kunne indpasses i Flyvevåbnets øvrige uddannelsesstruktur.

Vedrørende opstilling af Flyvevåbnets operative kapacitet fungerer FTK i rollen som opstillende myndighed for de flyoperative eskadriller, luftforsvarseskadrillerne samt kontrol- og varslingsenhederne. FFOS er opstillende myndighed for operationsstøtteenhederne.

Udrustning af de flyoperative eskadriller foregår ved flyvestationernes foranstaltning. Operationsstøtteenhederne udrustes ved FFOS. Udrustning af luftforsvarseskadrillerne samt kontrol- og varslingsenhederne foregår ved Kontrol- og Luftforsvarsgruppens foranstaltning.

Udrustning af de operative enheder (hermed tildeling af kapaciteter) er ikke i overensstemmelse med kravene i DeMap virksomhedsfilosofi, hvor kapaciteterne ”købes” af støttevirksomheden.

Det er derfor uhensigtsmæssigt i forhold til DeMap virksomhedsfilosofi, at det interne afregningssystem udelukkende gennemføres i den operative virksomhed og ikke som et afregningssystem mellem den operative virksomhed og støttevirksomheden. Det kræver kun en teknisk rekonstruering, som ikke behøver medføre fysiske omstruktureringer. Ved en fjernelse af krigsstyrken er der ingen grund til, at FFOS er opstillende myndighed for operationsstøtteenhederne, hvorfor denne opgave naturligt ses varetaget af FTK.

Styrkeindsættelse

Indsættelsens i dag

I Hæren forestår Hærens Operative Kommando (HOK) - på baggrund af direktiv fra Forsvarskommandoen - styring af alle Hærens internationale aktiviteter. 

Den Danske Internationale Brigade er tiltænkt opgaven at danne rammen for hærenheders udsendelse. I praksis udsendes sideløbende enheder, der ikke direkte er en del af denne brigade. Af eksempler herpå kan nævnes dele af SHIRBRIG[4], dele af Jægerkorpset m.v.. 

Ved alle udsendelser brydes de almindelige koblinger imellem enheden og regiment hhv. den operative struktur. Regimentets opgaver i relation til enheden overgår til Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG), mens de operative myndigheders opgaver overgår til HOK og efter Transfor Of Authority[5] (TOA) til den aktuelle enhed, hvori enheden er en del af under opgavens løsning. 

I Søværnet forestår SOK i dag den centraliserede styring af de operative enheder til løsning af de overordnede opgaver. SOK kan herefter delegere OPCON eller TACON til underlagte danske eller udenlandske myndigheder. SOK forestår i dag både styrkeindsættelse og styrkeproduktion.

I Flyvevåbnet forestår FTK styrkeindsættelse, som gennemføres på baggrund af opgaver som er anført i KAFO samt FTK handlingsprogram.

Styrkeindsættelse af Flyvevåbnets enheder ved internationale opgaver er karakteriseret ved ikke at være organisatorisk komplette enheder men består af et begrænset stabselement samt enkelte operative kapaciteter.

Indsættelse kontra virksomhedsfilosofi

Virksomhedsmodellen tilsiger, at styrkeproduktionens slutprodukter indgår i styrkeindsættelse. Det klare skel, der i modellen figurerer mellem støtteproduktion og styrkeproduktion, ses imidlertid ikke mellem styrkeproduktion og slutproduktionen (styrkeindsættelse).

"Kravet" om et værnsfælles operativt hovedkvarter understøttes kun delvist af Hæren. Selve styringen – der er en integreret del af HOK – er en selvstændig del, men befinder sig på det taktiske niveau. For at hæve niveauet til et operativt niveau skal denne del af HOK være en del af et større samlet hele, der har til formål at styre internationale opgaver generelt og ikke kun de hærspecifikke.

Et andet misforhold er det, at DANILOG befinder sig i såvel styrkeproduktionen som i en del af slutproduktionen. Det må derfor antages, at det kan være vanskeligt at skelne imellem de forskellige opgaver, der løses ved denne myndighed. Endvidere ses det sandsynligt, at der kan opstå et kommandomæssigt misforhold imellem HOK og DANILOG under regimentets løsning af de pålagte opgaver i relation til slutproduktionen og styrkeproduktionen.

I Søværnet ses DeMap’s krav om færre forvaltende niveauer m.h.t. indsættelse at pege på, at SOK som central indsættelsesmyndighed er en optimal løsning – set i et-værnsperspektiv. Eskadrerne har kun i meget begrænset omfang berøring med selve indsættelsen. Herved kan eskadrernes operative struktur m.h.t. indsættelse med fordel overføres til SOK. Det er dog fortsat nødvendigt at bibeholde en faglig operativ struktur i eskadrerne i forhold til uddannelse. Marinedistrikterne (MAD) er ”underentreprenører” for SOK i forhold til indsættelse. MAD-funktionen er et forvaltende niveau i forhold til indsættelse, som kunne samles centralt i SOK. Dette vil dog – især i relation til Bornholm - betyde ”en fremmedgørelse” m.h.t. indsatsen i forhold til f.eks. det civile samfund.  

For Flyvevåbnets vedkommende ses styrkeindsættelsesprocedurerne i dag at være i overensstemmelse med nuværende krav til DeMap virksomhedsfilosofi og vil endvidere direkte kunne indpasses i en evt. værnsfælles operativ kommandostruktur.

Der er dog mulighed for at reducere den operative struktur på flyvestations/gruppe- niveau og tilføre opgaverne til FTK.

Det er en fordel, at styrkeindsættelsen i forbindelse med internationale opgaver gennemføres ved FTK p.g.a. anvendelsen af ikke-organisatorisk komplette enheder.

Endvidere ses de senere års strukturtilpasninger i Flyvevåbnet at tilgodese DeMap virksomhedsfilosofi.

Støtteproduktion

Støtteproduktionen i dag

I Forsvaret gennemføres personelforvaltningen i dag på alle niveauer. Eksempelvis er dele af officersforvaltningen placeret ved FKO og en anden del ved de operative kommandoer. Stampersonel og værnepligtige forvaltes generelt ved de operative kommandoer samt ved niveau III myndighederne. Civilt personel forvaltes både på niveau I, II og III.

Rekruttering af militært personel foretages centralt af FVR, men tidligere ansat stampersonel samt værnepligtige kan dog ansættes direkte af de operative kommandoer. Ansættelse af civilt personel sker ved personelforvaltende myndigheder (niveau I, II og III).

Hvor flere niveau III myndigheder er geografisk samplaceret, er der visse steder oprettet fælles personelforvaltningsenheder, hvor personellets løn, ydelser, frihedsforvaltning etc. behandles samlet. 

De tekniske forhold i DeMap/DeMars omkring lønudbetaling kræver et samarbejde mellem økonomi- og personelforvaltningen.

Generelt deles Forsvarets materiel op i to hovedkategorier benævnt FMP-1 og FMP-2 materiel, hvor førstnævnte forvaltes af FKO, der ligeledes har ansvaret for den overordnede materielstyring i Forsvaret i form af materielanskaffelsesplaner, prioritering, direktiver m.v.

FMP-2 materiel, der tilsammen udgør ”lager Danmark”, forvaltes af materielkommandoerne, der her har ansvaret for den overordnede materielplanlægning, indkøb, udvikling, depotvirksomhed samt den nationale distribution inden for respektive materielområder. Disse opgaver varetages i samarbejde med de operative kommandoer.

Myndighederne inden for niveau II ansvarsområde får udleveret materiel i relation til de aktuelle normer. En begrænset del af ”lager Danmark” er derfor udleveret direkte til myndigheder under de operative kommandoers ansvarsområde som byttebeholdning m.v. Resten af ”lager Danmark” er teknisk oplagt på depoter.

Fordeling af materiel til Hærens internationale operationer foretages af DANILOG som tidligere beskrevet.

Ansvaret for etablissementsforvaltningen er fordelt imellem niveau I, II og III. Niveau I har ansvaret for større anlægsarbejder i skikkelse af Forsvarets Bygningstjeneste, mens niveau II har ansvaret for driften herunder vedligeholdelse. Niveau II har delegeret den overvejende del af denne opgave til niveau III, idet princippet er, at den myndighed, der har til huse på de enkelte etablissementer, endvidere har ansvaret for den daglige drift.

Ansvaret for selve driften og vedligeholdelsen gennemføres således ved det enkelte etablissement med alt, hvad der er tilknyttet hertil (vedligeholdelse, anskaffelse af inventar, rengøring m.v.).

Forsvaret er i færd med at omstrukturere IT-virksomheden i Forsvaret såle­des, at denne er implementeret ved udgangen af 2003. Formålet er at opbygge et centralt driftscenter, der har til opgave at styre IT-driftsvirk­somheden i en effektiv og centraliseret drift. Parallelt hermed skal der iværksættes en udbudsforretning således, at en udlicitering af IT-driften kan gennemføres medio 2004.

Kapaciteterne til projektet skal tages fra de kapaciteter, der i dag er til rådighed decentralt i Forsvaret.

Støtteproduktion kontra virksomhedsfilosofi

Skal fremtidens Forsvar gå i retning af en centralisering af personelforvaltningen, er dette ikke i overensstemmelse med måden, hvorpå vi forvalter i dag. Den overvejende del af officerskorpset forvaltes på niveau III og niveau I, mens niveau II blot formidler en række stillinger. Det samme gør sig gældende for alt stampersonel. Dog er der her tale om en yderligere decentralisering til niveau III. For Hærens vedkommende er det forhold, at HMAK forvalter den overvejende del af personellet i vedligeholdelsesdelen, en yderligere årsag til spredning i personaleforvaltningen på forskellige niveauer og grene.

Personelforvaltningen i dag tilgodeser dog i begrænset omfang en fladere struktur. Spredningen i forvaltningen er stor, og mange myndigheder er involveret i det enkelte individ på tværs af niveauerne. Med henblik på at tilvejebringe færre forvaltende niveauer kunne yderligere samplacering ved niveau III muligvis søges gennemført, hvor dette i forhold til geografien er muligt.

Princippet om opdeling imellem støtte- og produktionsdelen er visualiseret i form af materielkommandoerne, der stiller materiel til rådighed for de operative kommandoer og vedligeholder samme. Treenigheden: de operative kommandoer, materielkommandoerne og FKO ses ikke i tråd med ønsket om en fælles materielkommando, en fladere struktur og ønsket om, at støttestrukturen kun støtter og ikke har selvstændige budgetter. En rivalisering imellem de tre værn på materielområdet synes umiddelbar, men dette styres dog i et vist omfang af FKO i form af overordnede prioriteringer. To ligeværdige niveau II myndigheder i skikkelse af de operative kommandoer og materielkommandoerne samarbejder om materielindkøb, hvor materielkommandoerne har eget budget til at finansiere såvel drift som indkøb.

Som en logisk konsekvens af de opstillede krav, bør der ses på en mulighed for en teknisk eller administrativ sammenlægning af materielkommandoerne, og enkeltdele af materielkommandoerne kunne med fordel lægges direkte under de operative kommandoer. Således vil de operative myndigheders brugerkrav blive lettere at koordinere med den indkøbende myndighed. Ligeledes vil der være basis for synergieffekt i materielkommandoerne inden for såvel drift som større indkøb. 

Værnsfælles logistik er i den nuværende struktur et FKO anliggende. Der kunne i den forbindelse peges på en værnsfælles logistik-enhed etableret på niveau I eller II med henblik på en tættere integrering af værnenes ”expeditionary” kapacitet. 

En fladere struktur inden for etablissementsområdet ses kun delvist tilgodeset i den nuværende form. Groft skitseret vil der næppe være to garnisoner eller kommandantskaber, der drives og forvaltes ens. Forskellige prioriteringer og opfattelse af eksempelvis depotvirksomhed er ét forhold, mens et andet er den overordnede prioritering, der vanskeliggøres. Virksomhedsmodellen giver mulighed for økonomiske sammenligninger imellem de forskellige garnisoner og kommandantskaber, hvilket i dag vil være vanskeligt af føre ud i praksis i form af omfordelinger. Effektiviseringer kan føres ud på to måder. Enten i form af én myndighed, der har ansvaret for al etablissementsforvaltning eller en række klare målepunkter således, at midlerne kan rutes derhen, hvor der er brug for dem. Princippet om en decentralisering og fladere struktur ses indfriet i form af opgavers løsning under tildeling af rammer og direktiver. 

Virksomhedsfilosofien ses generelt at ville medvirke til en større åbenhed i forvaltningen af etablissementer og dermed også at skabe sammenligningsgrundlag omkring udgifter fra etablissement til etablissement.

En strukturering af Forsvarets IT-virksomhed ses at være en direkte afspejling af filosofien i DeMap/DeMars. En centraliseret støttestruktur, der skal yde den nødvendige støtte, etableres internt i Forsvaret, såfremt den konkurrencemæssigt kan matche andre udbydere på markedet.  Uanset det øvrige Forsvars eventuelle strukturtilpasninger er der umiddelbart ingen begrænsninger i denne udvikling, efter at projektet er fuldt implementeret.

Konsekvenser for den fremtidige struktur

Med baggrund i det forudgående er følgende konklusioner til fremtidige strukturændringer i Forsvaret uddraget:

·         Peger på, at der skal ses på Hærens nuværende tostrengede struktur.

·         Peger på en helt eller delvis sammenlægning af de operative kommandoer. Endvidere peger det i retning af en integreret værnsfælles støtte til internationale operationer.

·         Værnsfælles logistik-enhed etableret på niveau I eller II m.h.p. tættere integrering af værnenes ”expeditionary” kapacitet.

·         Samling af styrkeproduktion på færre uddannelsescentre vil øge muligheden for at skabe en mere effektiv støtteproduktion, hvor overskydende kapacitet i øget grad vil kunne forskydes imellem styrkeproduktionscentre. Karakteren af støttevirksomheden taler for, at der skabes mulighed for en smidig forskydning på tværs at værnsgrænser. Forankring i produktionscentrenes behov og mentalitet/kultur kan sikres ved ”rejseholdsmodellen”.

·         En værnsfælles militær grunduddannelse vil kunne indpasses i Forsvarets samlede uddannelsesstruktur.

·         Det vil være hensigtsmæssigt at reducere og rationalisere den operative struktur på flyvestations/gruppe-niveau og tilføre opgaverne på en ny værnsfælles kommando eller OKO niveau.

·         Samspillet imellem styrkeproduktion og støtteproduktion taler for en hel eller delvis sammenlægning af materielkommandoerne.

·         Styrket uddannelsesstruktur ved SOK og Søværnets Taktiske Stab.

·         Eskadrernes struktur må fokuseres hen imod uddannelse på TASK UNIT- og TASK ELEMENT-niveau.

·         Niveau III og IV må strukturmæssigt kunne håndtere processen med ”betaling” for støttestrukturens ”support”.

·         SOK styrkes som central indsættelsesmyndighed i SVN og MAD-funktionen nedlægges. Eskadrernes indsættelsesstruktur overføres til SOK.

·         Yderligere samplacering af personelforvaltning ved niveau III kan gennemføres, idet personellet dog fortsat skal have mulighed for den direkte adgang til den personelforvaltende myndighed.

·         Nye forretningsprocesser mellem SOK og SMK, hvor SMK’s nuværende funktion i højere grad må tilpasses SOK behov.

·         MLOG’s omplacering til SMK.

Forsvarets struktur efter år 2012

På baggrund af de opstillede konklusioner ses følgende modeller for den fremtidige struktur i Forsvaret:

NO DEAL modellen

Der ses ikke nogen ubetingede krav til reelle strukturændringer, hvorfor en uændret struktur og organisationsform med minimale ændringer er en mulighed.

Overordnet beskrivelse af modellen

Der oprettes to nye myndigheder med det formål at styre internationale operationer på tværs af de tre værn. Et operativt center med dele fra de operative kommandoer samt et center, der styrer den logistiske støtte til enheder udsendt i internationale opgaver. Dele til et sådan center tages fra materielkommandoerne og de operative kommandoer.

Endvidere foretages der ændringer internt i niveau II strukturen som beskrevet i nedenstående afsnit.

Søværnets Operative Kommando

Strømligning af indsættelsen i det danske område, idet Marinedistrikterne nedlægges, og deres aktiviteter overføres centralt til SOK. Endvidere fratages eskadrerne indsættelsesansvar og skal herefter primært stå for enheds- og samvirkeuddannelse på TASK UNIT- og TASK ELEMENT-niveau.

MLOG overføres fra den operative struktur (2. Eskadre) til støttestrukturen (SMK).

 

Flyvertaktisk Kommando

For Flyvevåbnets vedkommende vil en oprettelse af JIOC og JILC give mulighed for en reducering og rationalisering af den operative struktur på flyvestations-/gruppe niveau. Opgaverne tilføres OKO, JIOC og JILC.

En værnsfælles militær grunduddannelse vil umiddelbart kunne passes ind i Flyvevåbnets øvrige uddannelsesstruktur.

Hærens Operative Kommando

Den tostrengede struktur, som vi kender den i dag, smelter sammen i en. Produktionen ses gennemført alene i den operative ramme, og denne styres af de operative myndigheder allerede fra grunduddannelsen. Regimenterne ses enten at udgøre rammen for den specialiserede uddannelse inden for de forskellige tjenestegrene og dermed en del af støttestrukturen eller helt forsvinde i den form, vi kender dem i dag. Opstillingen kan endvidere gennemføres som en del af de operative myndigheders opgave. Produktionen kan finde sted på garnisoner som i dag eller på et reduceret antal uddannelsescentre centreret i rammen af de operative myndigheder.

Materielkommandoerne og de operative kommandoer

Bidrager med personel til opstilling af JIOC og JILC. 

NEW DEAL modellen

Der sker en sammenlægning af FMN og NIV I forstået som dele af FKO. FØL og udvalgte dele af FKO udgør efter denne sammenlægning den militære del af det kombinerede NIV 0+I – og benævnes ”Forsvarets koncernledelse”.

        De  indsættelsesrelaterede dele af operationsafdelinger i FKO og OKO sammenlægges i en indsættelseskommando, som forestår al styrkeindsættelse – såvel nationalt som internationalt. Kommandoen repræsenterer både det operative og taktiske niveau.

De resterende dele af  FKO og OKO har produktions- og udviklingskarakter. Den væsentlige fællesnævner for områderne giver grundlag for samling i en produktionskommando. Matrixorganisationen tilsikrer, at værnsidentitet og kernekompetencer opretholdes. 

Myndigheder, der er beskæftiget med egentlig støttevirksomhed – flere i dag placeret direkte under FMN – samles i en støttekommando, som understøtter produktionskommandoens produktion af militære indsættelsesprodukter og indsættelseskommandoens indsættelse af samme.

Perspektivering

Der tages ikke stilling til hvilke af modellerne, der bedst tilgodeser fremtidens Forsvar. En kombination heraf eller helt andre modeller er en mulighed. Der vil være en lang række forhold som politik, organisationer, opgaver, bevillinger m.v., der har indflydelse på udviklingen. I direkte relation til DeMap/DeMars ses NEW DEAL dog at være mest egnet.

NO DEAL ses ikke at være vidtgående nok. Den nuværende struktur er bygget til en verden før DeMap/DeMars og før internationale operationer i det omfang, de finder sted i dag. Modellen har kun sin berettigelse på kort sigt som en basisorganisation.

½-WAY DEAL modellen er mere vidtgående end den foregående men har karakter af ”knopskydning”. Her gøres primært op med Hærens struktur og i mindre omfang de to øvrige værn. Den nuværende liniestabs organisation videreføres i altovervejende grad, hvilket ikke tilgodeser de rationaler, der er nødvendige for Forsvarets fortsatte udvikling i relation til DeMap/DeMars.

NEW DEAL er en ny måde at se Forsvarets struktur på, hvor man anvender matrixorganisationen. En sådan ændring over kort tid er mulig men vil medføre et midlertidigt svækket forsvar i transformationsperioden. Modellen DeMap, vil på længere sigt medføre muligheder for optimal udnyttelse af DeMap/DeMars og udvikle dansk forsvar til en moderne organisation.

De kommende forlig vil være afgørende for, hvorledes Forsvaret udvikler sig. Forsvaret kan principielt vælge imellem ”knopskydning” eller en radikal omstrukturering, hvor der ikke skeles til nuværende struktur. Såfremt man fortsætter med ”knopskydning” over en række forlig, kan det på lang sigt medføre en svækket organisation, der til stadighed har været under forandring.

En ændring i strukturen ses ikke nødvendigvis at være ensbetydende med et færre antal ansatte, hvis antallet og omfanget af de opgaver, der skal løses forbliver uændret. Det primære udbytte vil derfor komme til udtryk i det forhold, at udnyttelsesgraden af de tildelte bevillinger optimeres, uanset hvorledes en kommende struktur vil komme til at se ud.

Kildeliste

FKO DEMAP 2003-02-28 - Udkast til bilag 2 til FKO koncept for resultat- og produktionsstyring.

DeMap intranet hjemmeside.

Diverse forelæsninger i tema 9.

Diverse forelæsninger vedr. hovedprojekt 17.

Briefing materiale fra POKDM orientering for FMK, 2003.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_132.aargang_nr.4_2003.pdf

 


[1] Den formelle: REG uddanner til og med Delingsniveau. BDE uddanner AFD og UAFD og DIV uddanner BDE.

[2] Enkelte udsendes uden at indgå en beredskabskontrakt med Den Danske Internationale Brigade, men udsendes alene på en korttidskontrakt.

[3] Enheden udgår ikke som sådan men ”genopstår” løbende i forbindelse med friskningen af personel som led i produktionscyklusen.

[4] Stand By High Readiness Brigade, en enhed der stilles til rådighed for FN, og hvor Danmark har ansvaret for opstilling af et hovedkvarterskompagni.

[5] Transfer Of Authority. Begreb for tidspunkt hvor kommandoen skifter imellem national og fremmed kontrol.

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.