De glemtes hær. Danske frivillige i den spanske borgerkrig.

Forfatter: Morten Møller. 

Gyldendal, 2017. 416 sider. 299,95 kr. (vejl.). Rigt illustreret herunder farvelagte kort og fotos.

Anmelder: Niels Bo Poulsen

De omtrent 500 danske mænd, som deltog i Den Spanske Borgerkrig – altovervejende på den republikanske side – er emnet for historikeren Morten Møllers De glemtes hær. Bogen er langt fra den første om emnet, men der er alligevel tale om et værk, som på flere måder er nybrydende i sin kritiske og reflekterede omgang med de Spaniensfrivilliges motiver, krigsoplevelser og med den fortælling, der blev bygget op omkring dem under og efter borgerkrigen.

De glemtes hær falder i tre hoveddele. Først skildres optakten til borgerkrigen og den tidlige hvervning af frivillige, samt disses vej til Spanien. Derefter følger næsten 200 sider om selve deltagelsen i borgerkrigen. Dertil kommer en kortfattet del om hjemkomsten.

Den del, som omhandler selve krigen, er bredt tematiseret. Særligt følger man de danske soldaters indsats i de til formålet oprettede internationale brigader – hvor især den 11. Brigade rummede mange skandinavere. Kampene skildres også udførligt, med vægten lagt på den individuelle danske soldats oplevelse af dem. Bogens ofte barske og dramatiske øjenvidneskildringer suppleres af faktuelle oplysninger, som sætter den subjektive beskrivelse af krigsoplevelsen i relief. Således endte næsten hver fjerde soldat i 11. Brigade med at blive dræbt, såret eller savnet efter tre ugers hårde kampe ved byen Brunete i juli 1937. Også et forgæves republikansk forsøg på at sætte over den nordspanske Ebroflod i sommeren 1938 blev særdeles tabsgivende for de udenlandske frivillige, herunder danskerne, ud for hvis navne på tabslisterne, der ofte blot står ”forsvundet ved Ebro” (s.276). Samlet set anslår Møller, at krigsdeltagelsen på republikansk side koster omkring 25-30 procent af de cirka 500 danske frivillige livet.

I bogens anden del, som handler om selve krigen, inddrages læseren også i de heftige politiske kampe internt i republikken, som danskerne, der for manges vedkommende kom fra det kommunistiske miljø, blev en del af, samt de problemer af både politisk, mental og praktisk karakter, som de frivillige gerådede sig ud i undervejs. Der bliver både i denne del og de to andre dele om optakten til krigen og hjemkomsten sat ansigt på en del af de frivillige gennem en række små vignetter, hvor Møller lader Spanienskæmpernes egne beretninger brede sig ud over et par sider. Dermed får man som læser et godt indblik i, hvor forskelligt krigsdeltagelsen formede sig, og hvordan den enkelte soldat kunne gå fra at være stålsat til defaitistisk og lejlighedsvist svinge tilbage igen. Der formidles også et stærkt billede af den politiske mistænkeliggørelse som de frivillige, der udviste kamptræthed, dårlig moral eller havde politisk ”ukorrekte” holdninger, blev udsat for af de kommunistisk dominerede brigadekommissærer, det sovjetstyrede hemmelige politi og andre organer. Trotkist eller fascist var en hyppigt anvendt formulering, som blev brugt til at forsimple og bortforklare soldaternes handlinger, stemninger og synspunkter. Et betydeligt antal danske Spaniensfrivillige, som enten søgte at desertere eller på anden måde forbrød sig mod regler og normer, endte da også med at opleve tilbageholdelse, arrest, straffearbejde eller mishandling, omend ingen – tilsyneladende – blev henrettet.

I bogens afslutning følger en del om hjemkomsten og om de frivilliges videre liv, hvor forfatteren blandt andet undersøger, hvilke veje de tidligere soldater betrådte under besættelsen. Det har tidligere været almindeligt at se en direkte vej fra deltagelsen i krig på republikkens side i Spanien og til modstandskampen (primært i kommunistiske modstandsgrupper), men Møllers bog viser, hvordan ganske mange tidligere Spanienskæmpere, traf andre valg. Blandt andet endte et betydeligt mindretal som Tysklandsarbejdere, mens en lille gruppe gik i tysk krigstjeneste og endte i Frikorps Danmark. Denne del er ret kortfattet, og det er synd. Henset til det fokus, der er i vores tid på truslen fra radikaliserede fremmedkrigere og på krigsveteraners fysiske og psykiske behov ligger der tilsyneladende et delvist uforløst potentiale i denne del af bogen. Det skal i al fairness dog nævnes, at sådanne betragtninger ikke er helt fraværende i teksten. Blandt andet peger forfatteren på et betydeligt antal selvmord blandt de tidligere Spaniensfrivillige.

Selv om fællesnævneren for mange, som drog til Spanien, var ønsket om at støtte republikken og bekæmpe fascismen, var de personlige årsager samtidig mangfoldige, og forfatteren griber motivanalysen særdeles velovervejet an. I bogen krydres denne analyse i øvrigt af mange gode personhistorier og prægnante citater. Til illustration af de svage familiemæssige bånd og sociale problemer, som for nogle udgjorde en del af motivationen for at melde sig, refererer Møller således til et spørgeskema som en Spaniensfrivillig udfyldte mange år efter hjemkomsten: ”Forældre: Nul. Familieforhold: Elendige. Flere oplysninger kan fås hos: Det hemmelige politi.” (s.62).

Gennem hele bogen rammer forfatteren en god balance mellem at skildre den kampvilje og idealisme, der prægede mange af de Spaniensfrivillige, og de andre stemninger, som både ramte de entusiastiske og de, som fra starten af var mere lunkne krigere. Hermed undgår Møller at ende i en ren heroiserende iscenesættelse af de udenlandske soldater på republikansk side, og han styrer dermed fri af den del af historiografien, som var DKP-påvirket og udpræget heroiserende. Bogen giver, i overflod, eksempler på frivillige som var sultne, bange, modvillige og som overvejede at desertere eller gjorde alvor af sagen. Mellem hver femte og sjette soldat i de internationale brigader forsøgte at desertere, og Møller vurderer, at frekvensen var nogenlunde den samme for danskernes vedkommende.

Der er dog lige så meget tale om en fortællende (og meget velfortalt) bog, som en analytisk og undersøgende tekst. Selv om en række danske arkiver og det russiske Kominternarkiv er inddraget, er det ikke i forhold til borgerkrigen som sådan, man skal finde ny viden. De glemtes hær handler kun i begrænset grad om kamphandlingerne. Man finder ingen dybere granskning af slagenes strategiske baggrund, deres operative ramme eller taktik. Dette afspejler sig også i bogens relativt få kort, som er oversigtskort over hele frontlinjen, og som indeholder meget få detaljer. Det betyder dog ikke, at teksten savner dybde eller vilje til kritisk granskning af emnet. Den analytiske vægt lægges i stedet på soldaternes dagligliv, på den enkeltes kampoplevelse og særligt dvæles ved de frivilliges motiver, og deres indplacering i den gradvise kommunistiske overtagelse af den republikanske sag. Det er her forfatterens udnyttelse af arkiverne fuldt ud kommer til sin ret. Der er gjort et meget solidt stykke faghistorisk arbejde, og mange steder løftes sløret også for de gode og sunde kildekritiske overvejelser, der ligger bag den foretagne analyse.

Hvor meget spansk forfatteren kan, er svært at sige – i hvert fald indgår kun en enkelt spansksproget bog i litteraturlisten. Og det fremgår af takkelisten, at det har krævet hjælp at benytte spanske og tyske tekster. Det er ærgerligt, men på den anden side er det fint, at forfatteren toner rent flag, og det er ikke ved en umiddelbar læsning til at finde misforståelser eller fejl, som skyldes manglende sprogkundskaber. En lille stilistisk anke er de meget politisk ladede og dertil også fraseprægede udtryk, man lejlighedsvist støder på, som ”Den nye ungdom” (s.54) om de, der drog til Spanien for at kæmpe på republikanernes side. Derudover er noteapparatet præget af en vis økonomisering med referencerne. Hvis man gerne vil se, hvad forfatteren baserer teksten på, er der typisk ca. en note per side, og det betyder, at ganske mange kilder og tekster er samlet i samme note, oftest uden at man kan se, hvilken tekst eller kilder, der peger mod hvad i teksten. Alt dette er dog at regne for meget beskedne indvendinger.

De glemtes hær er en meget velskrevet og fortrinligt researchet bog, som særligt er værd at læse, hvis man interesserer sig for danske perspektiver på international militærhistorie, for fremmedkrigere og for frivillig krigsdeltagelse. Sammen med kritisk litteratur om andre grupper, som drog udenlandsk for at gå i krig f.eks. under den russiske borgerkrig og til tysk krigstjeneste under Anden Verdenskrig, vidner bogen om, at samlebegrebet ”frivillige soldater” hyppigt dækker over en sådan mangfoldighed af motiver. En mangfoldighed, der rummer mentale og fysiske beredskaber og konkrete oplevelser og handlinger, således at begrebet ved nærmere eftersyn mister den aura af stærke, bevidste og idealistiske soldater, som det som regel har udtrykt.

 

Del: