Danske internationale flådeoperationer i det 21. århundrede

Der var engang
Den danske flåde har siden vikingetiden haft en historisk tradition for at operere i fremmede farvande. Danmark har som en betydende søfartsnation gennem tiderne haft brug for at forsvare sine omfattende søfartsinteresser, der primært lå i Nord Atlanten, Østersøen og Europæiske farvande. Men søfartsinteresserne havde også global karakter med oprettelse af kolonier i Caribien, langs Afrikas østkyst og i Indien. Så set i det historiske perspektiv er der intet nyt i, at den danske flåde opererer uden for dansk nærområde. Men når det er sagt, hører det samtidig med til historien, at Danmark mistede sin status som flådemagt i begyndelse af 1800 tallet, da England i to omgange nedkæmpede og kaprede den danske flåde. Efter Danmarks deroute som flådemagt, blev det efterhånden umuligt for Danmark at opretholde sin kolonimagtsstatus, og de sidste kolonier i Caribien blev solgt i til USA i 1917, der var derfor i praksis ikke længere brug for en dansk flåde, der kunne operere på den anden side af Skagen bortset fra flådens vedvarende operationer ved Færøerne og Grønland.

Foto: Forsvaret.dk

I nyere tid og især i tiden efter 2. verdenskrig har den danske flåde hovedsageligt opereret i hjemlige farvande med fokus på forvaret mod invasion fra øst som et led i NATOs overordnede strategi mod Warszawa Pagten. Denne fokus rettede flåden både i tanke, øvelse og handling. Vægten på operationerne i og omkring Østersøen forblev i efterkrigstiden og i særdeleshed under den kolde krig kerneproduktet for det danske Søværn. Dette ændrede sig dog radikalt efter kommunismens kollaps i Østeuropa, og da det danske Folketing den 31. august 1990 besluttede at sende Korvetten OLFERT FISCHER til den Persiske Golf for at deltage i FN blokaden mod Irak. Derved kom Korvettens deltagelse i Golf krigen ikke bare til at stå som en radikal ændring af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, men den kom også til at stå som en milepæl for det danske Søværn, der efter denne dato igen begyndte at vende blikket væk fra Danmark og ud i verden. Dansk deltagelse i internationale flådeoperationer har således været en væsentlig del af Søværnets opgaver i tiden efter Murens fald, og det vil givet sætte et stort præg på Flådens hverdag i det 21 århundrede.

Internationalt engagement 
Tilmeldingen af Korvetten OLFERT FISCHER til FN operation Desert Shield/Desert Storm i 1991 gav et fingerpeg om hvorledes danske enheder med succes kunne operere i fremmede farvande og under fremmed operativ kontrol (OPCON) til trods for, at enhederne var bygget og udrustet til sejlads i dansk nærområde. Efter denne operation, har danske enheder hovedsageligt Korvetter været tilmeldt adskillige internationale operationer både i NATO regi men også i regi af the Coalition of the Willing and Capable. Blandt andet deltog Korvetterne NIELS JUEL og PETER TORDENSKIOLD som en del af NATO stående Atlanterhavsstyrke STANAVFORLANT på skift i Operation SHARP GUARD i årene 1992-96, hvor de var en del af flådeblokaden mod Serbien/Montenegro. Enhedernes primære opgave var i den forbindelse patruljevirksomhed i Adriaterhavet ud for den serbiske/montenegrinske kyst herunder anråb og boarding af civile handelsskibe.

Senere ydede Danmark et aktivt bidrag til NATO’s overvågning af det østlige Middelhav i operation Active Endeavour, hvor enhederne under OPCON af COMNAVSOUTH udførte patruljevirksomhed herunder kontrol af den civile skibstrafik. Korvetterne deltog på skift i denne operation i årene 2001 til januar 2002. Og som noget nyt i Danmarks internationale engagement deltog ubåden SÆLEN i samme operation i 2002. Det var første gang en ubåd opererede uden for dansk nærområde på en længerevarende mission. Operation Active Endeavour blev iværksat af NATO som følge af 9-11 som et led i krigen mod terror, og den er i bund og grund en intensiveret farvandsovervågning i det østlige middelhav og i området omkring Gibraltarstrædet (STROG)STROG delen af Active Endeavour havde til formål at sikre skibstrafikkens passage af Gibraltarstrædet gennem eskorte af trafikken. To danske FLYVFISKEN-kl enheder deltog i 2003 i STROG operationen sammen med M-LOG under OPCON af COMNAVSOUTH og under TACON af SPAMARFOR. Operation Active Endeavour er stadigvæk i gang, og fremtidig dansk flådedeltagelse kan ikke udelukkes.

Indtil nu har dansk deltagelse i internationale flådeoperationer været et resultat af politiske ad hoc tilmeldinger til forskellige operationer, hvor det danske Folketing med varierende flertal har ønsket at yde et dansk styrkebidrag. Operationerne er enten foregået i NATO regi eller i regi af Coalition of the Willing and Capable, hvor Danmark har afgivet den operative kontrol med enheden til anden myndighed. Desuagtet at danske enheder de senere år rent rutinemæssigt er indgået i STANAVFORLANT og Mine Counter Measures Forces North (MCMFORNORTH), har evt. dansk deltagelse i internationale operationer krævet vedtagelse i Folketinget også i de tilfælde, hvor STANAVFORLANT og MCMFORNORTH som samlet styrke har deltaget i NATO live operationer eksempelvis operation Active Endeavour eller operation Allied Harvest i 1999.

At man ikke kan påpege et egentligt mønster for danske flådeoperationer illustreres bedst af Korvetten OLFERT FISCHER deltagelse i krigen mod Irak, idet enheden først var planlagt til deltagelse i operation Active Endeavour men undervejs til operationsområdet blev Korvetten omdirigeret til den Persiske Golf for at deltage i operation Iraqi Freedom. Korvetten blev primært indsat på patruljevirksomhed i den nordlige del af Golfen som en del af Task Force 55 under OPCON af COMFIFTHFLT. Ubåden SÆLEN, der var ved at færdiggøre sin deltagelse i Active Endeavour i Middelhavet blev ligeledes sendt til Golfen for at deltage i Iraqi Freedom. Ubåden blev primært indsat på patrulje i Gulf of Oman ud for Irans kyst som en del af Task Force 54.

Af andre internationale flådeoperationer med dansk deltagelse kan nævnes Operation Counter Drug i 2001, der foregik i Caribien, hvor en Korvet indgik i en multinational styrke i kampen mod den omfattende narkotikasmugling fra Sydamerika primært med USA som mål for smuglingen. Operation Counter Drug foregik i samarbejde med den amerikanske kystvagt og den hollandske flåde, men alle nationale myndigheder i området var principielt involveret.

Som noget nyt har Forsvaret chartret et civilt RO/RO skib TOR ANGELIA, der til dagligt drives af Søværnets Operative Kommando. Dette pilotprojekt er søsat på baggrund af NATO topmødet i Prag i 2002, hvor NATO konstaterede et behov for øget strategisk løftekapacitet på søsiden. TOR ANGLIA sejler i princippet for det danske Forsvar, men ledigkapacitet chartres ud til andre NATO lande. Pilotprojektet forløber foreløbigt over en toårig periode, og projektet er udvidet med endnu et RO/RO skib i 2004.  

Forandring er påkrævet
Til trods for, at Søværnet kan trække på mange års erfaring for operationer i kystnære farvande (The Littorals) er det evident, at ændringen i flådens operationsfokus fra nationalt forsvar til fokus på internationale operationer nu og i fremtiden vil have en afsmittende indvirkning på fremtidige behov for øvelsestyper og træning. Selv om behovet for at øve generelle krigsmæssige færdigheder stadigvæk er til stede, vil der være behov for at skræddersy øvelsesvirksomheden til fremtidens internationale opgaver. Det er blandt andet i denne sammenhæng oprettelsen af Søværnets Taktiske Stab (STS) som myndighed 1. januar 2001 skal ses. STS eller Danish Task Group (DATG) som myndighedens rettelig benævnes, når den optræder i internationale sammenhænge, var oprindeligt et pilotprojekt under Chefen for 2. eskadre. Men projektet blev gjort permanent med det formål, at DATG ikke kun skulle kunne deltage i internationale flådeoperationer men også skulle kunne lede dem. Oprettelsen havde ligeledes til formål at sikre en samordning og internationalisering af Søværnets øvelsesvirksomhed. Den store nationale flådeøvelse DANEX blev i år 2002 for første gang gennemført med et direkte sigte på flådens fremtidige internationale opgaver, idet den blev gennemført som en Joint/Combined Maritime interdiction/Non Combatant Evacuation Operation, hvor DATG som en samlet flådestyrke fik lejlighed til at øve en bred vifte af de typer af operationer, Søværnet kan forvente at skulle deltage i fremover i et internationalt sammenhæng.

Hvor er vi på vej hen?
Et spørgsmål der set i lyset af den internationale udvikling stadigvæk bliver svære og svære at svare præcist på. Det eneste svar, der kan gives med sikkerhed er. ”Vi er på vej”. Forsvarsforliget 2005-2009 pålagde det danske forsvar et krav om transformation fra nationalt orienteret forsvar til et internationalt orienteret værktøj. Denne transformation er Søværnet godt i gang med, og med det nuværende nybygningsprogram, der indeholder Fleksible Støtteskibe (FSS) og Patruljefregatter er muligheden for en fremtidig international fokusering sikret. Når det første FSS leveres i år 2007 vil Danmark for alvor have mulighed for at byde ind med en enhed, der kan deltage i alle internationale operationer uden begrænsninger, og som samtidig vil kunne tilbyde en fleksibilitet, der ikke før er set i international sammenhæng, hvor de fleste flådeenheder en højt specialiseret. Om flådens fremtidige indsættelse bliver i regi af NATO, som led i tilmeldingen til NATO RESPONSE FORCE (NRF), et eventuelt bidrag til en EU styrke eller som led i The Coalition of the Willing and Capable er i virkeligheden en politisk afgørelse. Og om det fremtidige operationsmønster forbliver det samme altså med tilmelding af enkelte enheder på ad hoc basis, eller Danmark vælger at tilmelde DANISH TASK GROUP som koncept for at lede en international flådeoperation, afhænger også af den politiske vilje til engagere Danmark internationalt, men Søværnet er under alle omstændigheder klar til at levere enheder, der kan deltage i alle former for operationer, der knytter sig til The Littorals.

Da det fremtidige operationsområde og det fremtidige operationsmønster ikke med sikkerhed kan udpeges på forhånd, er det nødvendigt at fokusere på nogle få nøgleord som rettesnor for Søværnet frem for på forhånd at lægge sig fast på et operationsmønster, disse nøgleord er:

·         Parathed (Availability).

·         Evnen til at deployere globalt (Deployability).

·         Fleksibilitet (Flexibility).

·         Evne til at samarbejde med andre nationer - plug and play (Interoperability).

Availability: Hensynet til Danmarks politiske troværdighed internationalt set og hensynet til Søværnets troværdig generelt er vigtig, derfor skal Søværnet kunne levere varen, når der bliver brug for det. Hensynet til evt. operations gennemførelse kan også kræve, at enhederne er klar på givet varsel.  

Deployability: Fremtidige konflikter må forventes at kunne optræde overalt. Hvis Danmark vil være med internationalt, skal Flåden kunne deployere der hen, hvor behovet opstår. Flåden skal derfor på forhånd ikke være begrænset til et bestemt geografisk område eller verdensdel. 

Flexibility: De fremtidige trusler og opgaver er næppe lette at forudsige. Søværnet skal derfor kunne håndtere alle opgaver, der knytter sig til operationer i The Littorals på globalt plan, og Søværnet skal samtidig være parat til at omstille sig fra opgave til opgave, samtidig med at enhederne skal være i stand til at løse flere opgaver samtidig.

Interoperability: NATO, EU Coalition of the Willing and Capable; der er mange aktører på den internationale scene. Det må forudses, at Danmark ikke bliver alene om at løse en given opgave i fremtiden. Derfor er det vigtig, at Danmark kan operere sammen andre nationer. Den hurtige teknologiske udvikling inden for militærteknologi (RMA) stiller alle nationer overfor store udfordringer. Danmark bliver derfor nød sikre en udvikling, der fremmer plug and play princippet, således at Flåden til stadighed kan kommunikere teknisk set med øvrige nationer.   

Det danske Søværn med dets kommende enheder og nuværende FLEX princip, som allerede nu er en vigtig del af Flådens koncept, lever fuldt ud op til de fremtidige krav, der måtte stilles fra politisk side med hensyn til dansk engagement på den internationale scene. I fremtiden vil Danmark være i stand til med dets enheder og enhedernes sensor og våbensystemer at levere en bred palette af de krigsmæssige kapabiliteter, der kræves af operationer i The Litorrals internationalt set eksempelvis:

·         Krisestyring (overvågning, sekundært kombattant)

·         Kommandoskib (stab 6-10 mand)

·         Fredsstøtte (globalt)

·         Katastrofehjælp (globalt)

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_133.aargang_nr.3_2004.pdf

 

 

Litteraturliste

Del: