Danske Forsvarsanlæg i 5000 År. - III Del: Efter 1932. - Boganmeldelse

Danske Forsvarsanlæg i 5000 År. III Del: Efter 1932.
Under redaktion af Palle Bolten Jagd.
Martins Forlag 1984. 292 sider, rigt ill.
 

Den 6. november 1984 fejredes 300 året for Christian Vs oprettelse af det første ophav til rigets militære byggemyndigheder, De kgl. Fortifikationsetater for hhv. Danmark og Holsten. Det skete bl.a. ved festligheder ved de nu eksisterende ingeniør- og telegrafregimenter, ved en særdeles seværdig særudstilling på Tøjhusmuseet samt ved udsendelse af dette, det tredie, bind af en stort anlagt skildring af dansk fortifikations- og militær byggevirksomhed gennem 5000 år.
De første to bind af denne skildring, der tænkes at dække hhv. perioden fra Hedenold til 1684 og perioden 1684-1932, påregnes udgivet i 1985-86. Det forehggende tredie bind skildrer udviklingen fra 1932 til i dag. Læsere af tidsskriftet vil allerede have stiftet bekendtskab med et enkelt kapitel i dette bind, idet det blev gengivet i tidsskriftet nr. 6/1984. Værket som helhed er redigeret af slotsforvalter, oberstløjtnant Palle Bolten Jagd, der i perioden 1952-79 var direktør for Forsvarets Bygningstjeneste.
Udover forord af såvel forsvarsminister Hans Engell som tidligere forsvarschef, general Knud Jørgensen, indledes dette bind med en kort redegørelse for, hvad værket i sin helhed vil skildre, nemlig udviklingslinierne for dansk fortifikation, de myndigheder og ingeniørofficerer m.fl., der har forestået planlægning, projektering, bygning og vedligeholdelse af disse arbejder, samt de arbejder og den virksomhed uden for den egentlige troppetjeneste, der iøvrigt er forestået af disse myndigheder og ingeniørofficerer.
Indledningen giver tillige en sammenfatning af en række faktorer, som anses for bestemmende for udviklingen af forsvarsanlæg og fæstninger, såsom bevillinger, forsvarsplaner, de naturgivne forhold, de forudsete angrebsvåben og -metoder, de anvendte materialer, byggeteknikkens udvikling og de skiftende fortifikatoriske principper samt ingeniørofficerernes viden, evne og duelighed.
Indholdet af III bind er iøvrigt delt op i ialt 13 kapitler, der fremstår som selvstændige, sammenfattende artikler, hvis indbyrdes sammenhæng ikke er umiddelbart gennemskuelig. Der indledes med en kort, nærmest stik- ordsagtig oversigt over Søetatens Bygningsvæsen af cand. polyt, Gerner Gottschalk- Andersen, tidligere chef for Søværnets Bygningstjenestes Fortifikationsafdeling, og værkets redaktør. Oversigten dækker såvel bygge- og anlægsarbejder som den organisatoriske udvikling og glimt fra Holmens historie samt danske kystbefæstningsanlæg.

I 2. kapitel giver redaktøren en summarisk oversigt over tyske befæstningsanlæg i Danmark i perioden 1940-45. Herefter følger en redegørelse for Hærens Bygningstjeneste i perioden 1932-52 af bygningsdistriktchef Victor Dam. 4. kapitel, også af redaktøren, redegør for ingeniørofficererne og den 2. verdenskrig. Vægten ligger her på virksomheden ved den danske brigade i Sverige og på de omfattende minerydningsarbejder i Jylland efter krigens afslutning.
Den tidligere chef for Forsvarsakademiet, oberst J. Gerstoft, giver sammen med redaktøren i det følgende 5. kapitel en oversigt over ingeniørofficerers tekniske grunduddannelse^ gennem tiderne, medens arkitekt Ame Sevald- sen i det 6. kapitel skildrer dansk militær arkitektur og de bygmestre - Hausser, Eigtved, Thura, Riise, de Lange, Jardin og Peymann, for at nævne nogle - der har præget denne. Et meget kort kapitel af den tidhgere chef for Forsvarskommandoens Bygge- og Anlægsafdeling, oberst S. O. Sparving, giver en oversigt over Forsvarskommandoens byggeopgaver, medens tidligere chef for Forsvarskommandoens Materielstab, generalmajor K. H. Lindhardt, i et mere udførlig kapitel beskriver de ministerielle byggeopgaver i perioden 1848-1984 samt ingeniørofficerernes ministerielle virke.
9. kapitel er bogens fyldigste og også mest detaljerede. I dette beskriver redaktøren Forsvarets Bygningstjeneste i perioden 1952-84. Enhver bygge- og anlægsvirksomhed i denne periode forekommer her registreret. Det følgende kapitel, også af redaktøren, er en kort, kuriøs skildring af, hvor farefuldt det kan være at være fortifikationschef, strækkende sig fra bygmester Cornelius von Altenau, som Christian in lod lægge i »bånd og lænker« for fusk, til forfatterens egne erfaringer i forbindelse med sagen om »Ganløse-muren« i 1972-74.
11. kapitel vil være tidsskriftets læsere bekendt fra offentliggørelsen i tidsskriftet nr. 6/1984. De to sidste kapitler, begge skrevet af værkets redaktør, fremtræder nærmest som to debatindlæg, dels om hvorledes personel i Forsvarets Bygningstjeneste fremtidig bør rekrutteres, dels om udviklingen i landets sikkerheds- og forsvarspolitik, sidstnævnte: »Frihedens chancer i historisk lys« har iøvrigt været offentliggjort i dagspressen.
Typografisk fremtræder det foreliggende bind i en særdeles nydelig udførelse med et righoldigt udvalg af gode illustrationer. Hvert kapitel afsluttes med en oversigt over anvendt litteratur. Det foreliggende bind af værket er, som det her er søgt beskrevet, en samling af artikler af vidt forskellig omfang og indhold, nogle meget korte og oversigtlige andre fyldi- gere med mange detaljer. Deres indbyrdes sammenhæng og rækkefølge forekommer som før nævnt ikke umiddelbar gennemskueUg, men i kraft af righoldigheden på faktuelle oplysninger må dette bind anses for et værdifuldt opslagsværk.

K. V. Nielsen

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_114_aargang_apr.pdf

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.