Dansk Forsvarsindustri

Baggrund
Dansk forsvarsindustri blev etableret på basis af samarbejde med udenlandske
forsvarsmaterielleverandører i forbindelse med forsvarsmaterielanskaffelser, hvis
man ser bort fra værftsindustrien, som har sin helt specielle skibsbygningstradition.
I slutningen af 1960'erne og i løbet af 1970'erne opdyrkedes systemet med
kompensationsaftaler i forbindelse med forsvarsmaterielanskaffelser fra udenlandske
leverandører.
Disse kompensationsaftaler var baseret på rene underleverandøropgaver til en
række danske virksomheder, hvor den udenlandske hovedleverandør stod for
udviklingen af systemerne.
Siden blev samarbejdsrelationerne udvidet med overførsel af teknologi og
management systemer, hvorved de danske virksomheder opnåede en kompetenceudvikling,
der satte virksomhederne i stand til at vinde kontrakter på redesign og opdatering
af visse dele af de udenlandske forsvarssystemer.
Det teknologiske løft samt deltagelse i det internationale forsvarsmaterielsamarbejde
satte endvidere nogle af de danske virksomheder i stand til at udvikle egne
produkter, der har vundet international anerkendelse. Dette er i høj grad sket i
samarbejde med det danske forsvar. Erfaringerne viser, at samarbejde med de nationale
myndigheder er en forudsætning for gennembrud på andre nationers forsvarsmater
i elmarked.
En summarisk oversigt over fremkomsten af dansk forsvarsindustri:

1950'erne: Dansk forsvarsmateriel via Marshall-hjælpen fra USA.
Import af alt forsvarsmateriel. Ingen dansk produktion.
1960'erne: Offset/kompensationsaftaler tages i anvendelse, formentlig "opfundet"
i Holland. Medproduktion for dansk industri efter "blue
print", f.eks. på Draken-fly anskaffelsen.
1970'erne: Særlige danske behov i forbindelse med forsvarsmaterielanskaffelser
erkendes (udenlandske systemer ofte for store og dyre).
F-16 anskaffelsen basis for medproduktionsprogram. Mindre
dansk produktion vokser frem.
1980'erne: Accept af dansk industris formåen. Industripolitisk tænkning i
nogen udstrækning. Erkendelsen af fordele ved en dansk forsvarsindustri
vokser frem.
1990'erne: Dansk forsvarsindustri vinder international anerkendelse. Samarbejde
om eksport af dansk udviklet udstyr. Drøftelser om åbent
europæisk forsvarsmaterielmarked og europæisk konkurrencedygtighed
over for USA.
 

Den nuværende situation
Nogen klar og entydig definition af "forsvarsindustri" set fra en dansk synsvinkel
findes ikke, men erfaringer fra både nationalt og internationalt forsvarsindustrisamarbejde
gennem en årrække har ført til en anvendelig model for, hvad der med
rimelighed kan kaldes dansk forsvarsindustri:
- virksomheder, der leverer direkte til forsvaret (systemer, delsystemer, leverancer
inden for teknologi svarende til MAP-projekter)
- virksomheder, der kan samarbejde med udenlandske forsvarsmaterielleverandører
(på projekter svarende til MAP-projekter).
Dansk forsvarsindustri repræsenterer virksomheder over hele spektret, fra (i
dansk målestok) store virksomheder med egenudvikling af produkter til små
virksomheder, der har opdyrket kompetencer på teknologiske nicheområder.
Styrkeområderne ligger først og fremmest inden for avanceret elektronik, kommunikation,
softwaresystemer, mekanik og nye materialer. De seneste års udvikling
har understreget betydningen af, at virksomhederne må specialisere sig. Den traditionelle
underleverandørrolle bliver i stigende grad vanskelig at overleve på som
forretningsgrundlag.
Hvad enten man som virksomhed ønsker at placere sig som markedsførende
eller ønsker at passe sig ind i teknologiske nicher, skal hverdagen og de daglige
forretninger fortsættes. For dansk forsvarsindustri, der sammenlignet med udenlandsk
forsvarsindustri har begrænsede ressourcer og ikke nyder samme offentlige
bevågenhed, må det betragtes som en væsentlig styrke, at der med tiden er opnået
kontrakter, der er vundet i konkurrence med udenlandske leverandører, både nationalt
og internationalt. Samarbejdet med det danske forsvar herom må endnu en gang
understreges, da kunden - det nationale forsvar - er en væsentlig garant for produktet
i eksportsituationen.
Muligheden, for at forsvaret kan bistå forsvarsindustrien i forbindelse med
eksport, blev konfirmeret ved vedtagelse af aktstykke i 1995. Det fremgår heraf, at
"Forsvaret kan samarbejde med dansk industri om udvikling, salg og markedsføring
mv. af dansk forsvarsmateriel mod som minimum at få dækket forsvarets meromkostninger".
Forsvarets militærfaglige ekspertise er et vigtigt aktiv i forbindelse med
industriens markedsføring.

Industrisamarbejdsaftaler i forbindelse med forsvarets materielanskaffelser
Det tidligere omtalte system med indgåelse af kompensationsaftaler i forbindelse
med danske anskaffelser af forsvarsmateriel fra udenlandske leverandører eksisterer
stadig, men har undergået en udvikling. I 1991 ændredes "kompensationsaftaler"
til "Industrisamarbejdaftaler" og kravet om kvalitet i de udenlandske kontrakter til
dansk industri hævedes og satte fokus på først og fremmest at skulle være forsvarsindustrirelateret.
Denne ændring var begrundet med dels beredskabsmæssige hensyn og dels
talrige eksportmæssige begrænsninger for dansk forsvarsindustri: Krigsmaterielloven,
Våbenloven samt andre nationers beskyttelse af den nationale forsvarsindustri,
hvorved så at sige alle forsvarsmaterielmarkeder har været lukkede med undtagelse
af det danske.
Forhandlinger med udenlandske fors varsmaterielle verandører om samarbejde
med dansk industri er oftest ganske ressourcekrævende, og mange parter er involveret.
En umiddelbar reaktion fra mange udenlandske forsvarsmaterielleverandører
er oftest at placere mere betydningsløse kontrakter hos danske virksomheder, hvis
der ikke bliver stillet krav om teknologisk indhold, der i det mindste svarer til det
anskaffede system. At fokusere på forsvarsrelateret samarbejde vil oftest medføre
samarbejde på et højere teknologisk niveau.
Da dansk forsvarsindustri efterhånden har nået et teknologisk niveau, hvor de
danske virksomheder ikke behøver at forholde sig afventende, men i stigende grad
kan være førende, udvides samarbejdspotentialet fra traditionelt underleverandørarbejde
i form af medproduktion på eksisterende systemer til at omfatte samarbejdsrelationer
på alle forsvarssystemer i den udenlandske leverandørs "inventory". Dette
giver mulighed for dansk deltagelse i nye materielsystemer på et så tidligt tidspunkt
som muligt.
Det fremføres ofte fra udenlandske forsvarsmaterielleverandører, at dansk
forsvars-industri er for dyr, med andre ord ukonkurrencedygtig. Dette står i kontrast
til det forhold, at dansk forsvarsindustri i de senere år har vundet langt de fleste
kontrakter på konkurrencemæssige vilkår, og at disse kontrakter i stor udstrækning
ikke er affødt af de Industrisamarbejdsaftaler, der er indgået i forbindelse med
Forsvarets materielanskaffelser.
Det forekommer nærliggende at drage konklusionen, at en mere målrettet
indsats over for de udenlandske forsvarsmaterielleverandører/samarbejdspartnere
i form af krav om forsvarsrelateret samarbejde vil kunne føre til et øget teknologisk
niveau i kontrakter placeret i Danmark og øget eksport for dansk forsvarsindustri.
Med det gode samarbejde mellem forsvarets myndigheder, Erhvervsfremme Styrelsen
og DI/forsvarsindustrien forsøges målet nået. Med det nuværende internationale
scenario for forsvarsindustri er der basis og også behov for at bygge videre på
en strategisk forsvarsindustripolitik. Denne fælles indsats hænger uløseligt sammen
med gennemførelsen af forsvarets materielanskaffelser. Den gensidige opbakning
skulle gerne føre til, at forsvaret får det bedst mulige udstyr (efter eget valg) for de
midler, der er politisk accept for i forsvarsbudgettet, og at dansk forsvarsindustri
opnår en øget eksport til gavn for handelsbalancen.
 

Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark - FAD
Gennem mange år blev forsvarsindustriens interesser varetaget af et forsvarsmaterieludvalg,
der oprindelig var forankret i Industrirådets og siden i Dansk Industris
udvalgsstruktur.
Med det formål at gøre forsvarsindustriens interessevaretagelse bredere og i
overensstemmelse med DI's foreningsstruktur i øvrigt blev det besluttet at etablere
en brancheforening for forsvars- og aerospaceindustrien, FAD, i DI-regi.
Brancheforeningen blev etableret ved en stiftende generalforsamling den 18. juni
1996 og talte fra starten 11 virksomheder. Siden har yderligere 4 virksomheder
tilsluttet sig FAD. FAD har pr. 1. januar 1997 følgende medlemmer:

Alcatel Kirk A/S
Bruhn NewTech A/S
Computer Resources International A/S
Danish Aerotech A/S
DYNATECH A/S
Hamann Electronics A/S
HMK Industri A/S
INFOCOM Systems A/S
JAIVISION A/S
Nea-Lindberg A/S
A/S Roulunds Fabriker
E. Falck Schmidt A/S
Systematic Software Engineering A/S
TERM A Elektronik A/S
Per Udsen Co. Aircraft Industry A/S.

For at sikre foreningens erhvervspolitiske gennemslagskraft og for at styrke
virksomhedernes deltagelse i det nationale og internationale forsvarsindustrisamarbejde
er det vigtigt, at foreningen kan optage virksomheder fra en meget bred kreds
af forsvarsrelaterede virksomheder.
Set i international sammenhæng er det naturligt, at også dansk forsvars- og
aerospaceindustri samler sin interessevaretagelse i ét organ, som kan sammenlignes
med andre NATO-landes. Specielt for de mindre nationer kan kontakten mellem
forsvarsindustriorganisationerne bidrage til formulering af fælles synspunkter i
dialogen med de store nationer om fremtidsvisionerne for forsvarsindustrien.
Ud over at varetage de fælles branchespecifikke industriinteresser er ét af målene
med FAD's etablering at skabe en gruppering af virksomheder, som i beredskabsmæssig
sammenhæng kan præstere en teknologisk "agtpågivenhed", der kan
anvendes både af forsvaret nationalt og af udenlandske kunder, herunder både
myndigheder og virksomheder.
FAD's sekretariat er placeret i DI, som hermed bidrager med ressourcer til forsvarsog
aerospaceindustriens interessevaretagelse, og kan bistå Forsvaret med
distribution og anvendelse af de oplysninger, som Forsvaret stiller til rådighed for
industrien.
 

EDIG og NIAG
I European Defence Industry Group (EDIG), hvor de 13 europæiske NATOnationers
forsvarsindustri er repræsenteret, har drøftelserne om europæisk
forsvarsindustris fremtid taget fart inden for de seneste par år. Der er udpeget et
antal emner, hvorom der er opnået enighed. For disse emner har EDIG udarbejdet
"position papers" med henblik på drøftelser med bl.a. WEAG og EU Kommissionen,
der i stigende grad interesserer sig for forsvarsområdet, men indtil videre uden
egentlig kompetence på området. EDIG er forsvarsindustriens organ og officielt
udpegede dialogpartner for WEAG, Western European Armaments Group, forum
for de 13 europæiske NATO-nationers forsvarsmyndigheder.
I NATO Industrial Advisory Group (NIAG) er der fokus på det transatlantiske
forsvars- og forsvarsindustrisamarbejde, og NIAG kan af Conference of National
Arma-ments Directors (CNAD) opfordres til at udføre "prefeasibility studies" for
teknologier og projekter, som kan have NATO's eller et antal NATO-nationers
interesse. NIAG er forsvarsindustriens adgang til direkte dialog med CNAD.
Dansk forsvarsindustri er sammen med FAD's sekretariatschef repræsenteret i både
EDIG og NIAG og yder en aktiv indsats på møderne og i forbindelse med
udarbejdelse af "position papers" vedrørende forsvarsindustriens fremtid.
Posten som "Head of Delegation" går på skift blandt de direktører, der tegner FAD's
medlemsvirksomheder, der dermed investerer egne ressourcer til deltagelse i det
internationale forsvarsindustrisamarbejde for at være med til at følge og præge
fremtiden for forsvarsindustrien, både nationalt og internationalt.
Forsvarsindustrien har via arbejdet i EDIG og NIAG mulighed for at give
myndighederne kvalificeret modspil over for WEAG og CNAD, og Head of Danish
Delegation for EDIG og NIAG samt FAD's sekretariatschef bliver inviteret til at
deltage i formøder til WEAG-NAD- og CNAD-møder.
 

Forsvarsindustriens fremtid
Der har i løbet af de senere år været flere gode eksempler på udvikling af egne
produkter og delsystemer i dansk forsvarsindustri, som er sket i samarbejde med
forsvaret. En videreførelse af udviklingsopgaver på produkter og services til det
danske forsvar og de efterfølgende eksportmuligheder vil styrke den danske
forsvarsindustri. Desuden medfører disse samarbejdsprojekter, at forsvaret får
tilbageført de investerede ressourcer i form af licenspenge, industriens beskæftigelse
styrkes, og et politisk mål om at øge antal af danske arbejdspladser nås.
Et andet udviklingspotentiale for dansk forsvarsindustri ligger i videreførelsen
af EUCLID-programmet (European Cooperation for the Long Term in Defence).
Siden starten på EUCLID i 1990 har der været deltagelse fra dansk forsvarsindustri.
Programdeltagelse har været en krævende proces for de involverede parter, men det
vurderes at have indbragt fordele for både de deltagende virksomheder og for
forsvaret. Det oprindelige formål med EUCLID var en styrkelse af europæisk
forskning og udvikjing på materielområdet. I 1995 blev EUCLID suppleret med
EUROFINDER, som giver mulighed for nye projektforslag. Dansk forsvarsindustri
er interesseret i, at EUCLID/EUROFINDER fortsætter som ét af de satsningsområder,
hvorigennem virksomhedernes teknologiske base og de internationale relationer
kan styrkes, men det vurderes, at det kunne være formålstjenligt at gøre programmerne
mere målrettede og produktorienterede.
Set i relation til de internationale forhold er der siden Den kolde Krigs ophør
sket en gradvis reduktion af forsvarsbudgetter og en revurdering af forsvarsmaterielsystemer.
De beskårne budgetter og de reducerede behov for materiel har medført,
at der udbydes færre nye forsvarsmaterielprogrammer, og forsvarsindustrien i den
vestlige verden har gennemgået en drastisk nedskæring og restrukturering.
Den teknologiske udvikling går i retning af teknologitunge og personelbesparende
forsvarssystemer, og behovet, for at flere nationer deler omkostningerne og arbejder
sammen om udvikling af nye systemer, er stigende. Med færre økonomiske
ressourcer vil der i samarbejdsprogrammerne blive satset på "single sources", og
nationale begrænsninger, der ikke svarer til eksportforholdene for de øvrige
deltagende nationer, vil betyde, at den nationale forsvarsindustri udelukkes fra
deltagelse. Denne stigende internationalisering af såvel forsvarsmaterielprogrammer
som forsvarsindustrien understreger betydningen af en harmonisering af eksportlovgivningen
blandt NATO-landene.
Den nuværende fortolkning og administration af den danske våbenlov sætter
store begrænsninger for danske virksomheders udviklings- og afsætningsmuligheder
i forhold til virksomheder i de øvrige EU- og NATO-lande. Dette medfører, at
danske virksomheder ikke kan deltage i samarbejdsprojekter, der omfatter
leverancer til en lang række tredielande, som vore samarbejdspartnere inden for
NATO ikke har betænkeligheder ved at levere til. Der bør i den forbindelse peges
på distinktionen i terminologien "forsvarsmateriel" og "krigsmateriel", idet der for
dansk forsvarsindustris vedkommende er tale om udvikling og produktion af
"forsvarsmateriel" og dertil knyttede systemer og ikke "krigsmateriel" i form af
dræbende våben.
En harmonisering af eksportlovgivningen inden for Europa har ikke kun
betydning for kommende internationale samarbejdsprogrammer, men generelt for
fremtidens forsvarsindustri i Europa. Det er generelt erkendt, at der er overkapacitet
i europæisk forsvarsindustri, og at europæisk forsvarsindustri må øge sin
konkurrencedygtighed over for specielt USA, som er den største leverandør af
større forsvarsmaterielsystemer til den vestlige verden.
I USA er der i løbet af få år gennemført meget store reduktioner og sammenlægninger
i forsvarsindustrien, så der efterhånden kun er forholdsvis få, store
forsvarsmaterielleverandører tilbage, f.eks. Lockheed Martin, Boeing og Raytheon,
som på specialområder med tiden kan opnå en monopollignende stilling. Disse
sammenlægninger har kunnet gennemføres ganske hurtigt, da det er foregået inden
for de samme nationale grænser.
Det er for tiden et fremherskende synspunkt, og at eneste middel til overlevelse
for europæisk forsvarsindustri er tilsvarende konsolideringer, men for at dette kan
finde sted, må nationale grænser overskrides i forbindelse med sammenlægninger
af virksomheder. Nationale forhold, bl.a. vedrørende eksportlovgivning og hensyn
til national forsyningssikkerhed, forhindrer endnu, at europæisk forsvarsindustri
kommer i gang med en større restrukturering. Den videre udvikling er derfor i høj
grad afhængig af politiske initiativer, og de store nationer, hvor forsvarsindustrien
har langt større politisk bevågenhed, må formodes at have størst indflydelse i
processen.
Dansk forsvarsindustris fremtid vurderes som gående i positiv retning, i høj
grad baseret på den nicheorienterede kompetence, der er fremherskende. Hvorledes
konsolideringer nationalt og internationalt kommer til at præge billedet, afhænger
af flere faktorer, herunder i væsentlig grad muligheden for at deltage i det
internationale forsvarsindustrisamarbejde.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_126_aargang_mar.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.