Dansk artilleri – status og udvikling

Chefen for Ildstøtteafdelingen ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, oberstløjtnant Søren Høst, søger med denne artikel at udbrede forståelse for våbenarten ildstøtte (tidligere tjenestegrenen Artilleri) som et bidrag til en forventeligt tiltagende debat forud for det kommende Forsvarsforlig. 

 

 

Uanset niveau og scenario er det ild på rette sted, i rette mængde, i rette tid og af rette art leveret af direkte og indirekte skydende våben, der koordineret med enheden, muliggør manøvren.

Hvad er ildstøtte?

Ildstøtten er den samlende betegnelse for den koordinerede indsættelse af de samlede land-, sø- og luftbaserede ildstøttemidler, som i en given operation er til rådighed for landstyrkens indsættelse med det formål at opnå en given effekt på modstanderen.i

Artilleriet omfatter traditionelt rør- og raketartilleri og er således én af flere rådige ildstøttemidler. Ildstøtten skal reelt betragtes som et system bestående af observatører, der har indsigt på målet, enten direkte eller understøttet af diverse sensorer, et ildstøttemæssigt føringsled, hvor bekæmpelse af identificerede mål prioriteres og hvor der vælges ildstøttemiddel, samt et eller flere affyringssystemer, der leverer ilden.

Det feltartilleristiske virkningssystem består dertil af tre grundlæggende elementer; Målet, Ildledelse og Skydeledelse. Målet handler om evnen til at kunne identificere og stedfæste mål.  Ildledelse handler om den taktiske ledelse af ilden og evnen til at kunne prioritere mål og bekæmpe disse med det mest optimale ildstøttesystem og herunder opnå præcist den ønskede effekt overfor et givent mål. Skydeledelse handler om den tekniske ledelse af ilden og er således evnen til at kunne bringe ilden til virkning i målet.

 

Nyere historie
Artilleriet (senere ildstøttevåbnet) har undergået en lettere omtumlet, men entydig tilværelse, der gradvist og sikkert har ført til reduktioner og nedlæggelse af regimenter og kapaciteter. I nyere tid kan nævnes nedlæggelsen af Kongens Artilleriregiment, Nørrejyske Artilleriregiment, Dronningens Artilleriregiment og slutteligt Danske Artilleriregiment, der samtidigt markerede nedlæggelsen af artilleriet som selvstændig tjenestegren i foråret 2014, ved oprettelsen af Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl. Kapaciteter er tilsvarende blevet nedlagt, herunder Hærens Luftværn (ultimo 2009), Raketkastere (Multiple Launch Rocket Systems) (ultimo 2005) og Artilleripejleradare (ultimo 2010).ii Kapaciteter, der var med til at komplementere artilleriet – og som igen efterspørges i dag.

Af forskellige årsager var rene danske artillerienheder, indeholdende affyringssystemer i større stil, ikke indsat i Irak eller Afghanistan, og ildstøttevåbnet formåede ikke at tilegne sig en plads i historiebøgerne, endsige føje den særlige dimension til sin identitet, som det f.eks. har været tilfældet med kampvognsvåbnet. Men netop den langvarige indsættelse i Afghanistan førte til, at ildstøttevåbnet indledte en signifikant udvikling, der endnu ikke er fuldendt. En udvikling, der har føjet flere dimensioner til, rokket ved de gængse opfattelser af rådige ildstøttemidler på de forskellige niveauer og på sin vis flyttet fokus fra nationalt at råde over selve våbenplatformen (f.eks. artillerisystemer) som vores raison d’etre, til nu et større fokus på evnen til at koordinere indsættelsen af ildstøttemidler i et Joint og Combined miljø – på alle niveauer.

Indsættelse i oprørsbekæmpelse i rammen af en koalition har drevet udviklingen af ildstøttevåbnet herhjemme og ved vore allierede indenfor doktrin, organisation, teknologi og uddannelse. Fravær af en lufttrussel og en garanteret egen dominans i luftrummet betød en hidtil uset og uhindret anvendelse af luftbårne effektorer og sensorer, der igen sikrede en næsten real time situationsforståelse og evne til at bekæmpe modstanderen overalt på kamppladsen. En næsten nul-tolerance overfor civile tab og utilsigtet skade og deraf følgende krav om præcision, hastighed og eliminering af menneskelige fejl, førte til krav om digitalisering af kapaciteterne og integration i netværk, samt et krav om anvendelse af præcisionsvåben. Krav om beskyttelse af egne soldater førte til tungere køretøjer beskyttet mod bl.a. vejsidebomber. En omfattende (Joint og Combined) palet af rådige ildstøttemidler og sensorer affødte et krav om doktrinær og teknisk interoperabilitet med relevante samarbejdspartnere. Det skal dog fremhæves, at på trods af massiv luftstøtte, viste klassisk rør-artilleri sin klare berettigelse i oprørsbekæmpelse med hurtig, præcis, afpasset og vejruafhængig støtte til operationerne.  

Hvor den skitserede udvikling har ført til et signifikant løft af forståelse, kompetencer og doktrinær nytænkning, så førte det også til en uundgåelig fokusering mod krigsførelse på de lavere taktiske niveauer (deling, kompagni og bataljon) mod en ikke-ligeværdig modstander. Konsekvenser har bl.a. været, at Hæren har måttet acceptere fravær af kapaciteter, der enten ikke viste sig afgørende i det aktuelle scenario, eller blev stillet til rådighed af koalitionspartnere. Tilsvarende gennemgik Hæren en organisatorisk og kapacitetsmæssig tilpasning med et entydigt fokus på bataljonskampgruppen.

Den seneste udvikling, eksemplificeret ved konflikten i Ukraine og Ruslands smagsprøver på effektiv konventionel manøvrekrigsførelse, har nu trukket fokus hos vestens hære tilbage i retning af den klassiske manøvrebaserede krigsførelse mod en ligeværdig modstander. Fokus er ikke længere begrænset til kompagni og bataljonsniveauet, men inkluderer igen troppeenheden.

Den kollektive udfordring består således i at udlede og anvende de rigtige erfaringer fra de seneste års indsættelser i oprørsbekæmpelse og overføre dem til en ny (genfødt) kontekst. Udfordringen består ikke mindst også i at håndtere de capability shortfalls, som de fleste af de vestlige hære står overfor – også den danske, og herunder dansk ildstøtte.

 

Status
I dag udgør Ildstøtte en våbenart i Hærens kamptropper sammen med Opklaring, Kampvogne og Infanteri. Hærens operative ildstøttekapaciteter er samlet i 1. Danske Artilleriafdeling, der indgår ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl. I staben ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenter indgår tillige en skoleafdeling (Ildstøtteafdelingen) med ansvar for bl.a. doktrinudvikling, studie- og udviklingsvirksomhed, uddannelse og inspektionsvirksomhed og en skoleafdeling (Sikkerhed og ballistik) med ansvar for bl.a. den mere tekniske side af ildstøtten, herunder ammunition og ballistik.

Ildstøttekapaciteter til bataljonsniveauet og kompagnier

1. Danske Artilleriafdelings opgavesæt er for nærværende koncentreret om opstilling af ildstøttekapaciteter til Hærens bataljonsniveau. Disse ildstøttekapaciteter indsættes i rammen af såkaldte ildstøtteelementer, der udgør den ”pakke”, der typisk - men opgaveafhængigt - sammensættes med en ildstøtteføringsinstallation som det koordinerende element. Ildstøtteelementet indeholder typisk en føringsinstallation, observatører og affyringssystemer.

Den ildstøttemæssige føringskapacitet på bataljonsniveauet benævnes Joint Fires Cell. Her varetages den overordnede planlægning, indsættelse og føring af de støttende, tilgåede og organisatoriske ildstøtte- og målopklaringskapaciteter. Joint Fires Cell er tæt integreret i bataljonens kommandostation og fremskudte kommandostation. Joint Fires Cell kan også varetage rådgivning, planlægning og indsættelse af luftstøtten til bataljonen. Joint Fires Cell er beskrevet i ildstøttedoktrinen, men den endelige implementering og udnyttelse af kapaciteten er fortsat betinget af et teknologisk løft indenfor kommunikationsmidler og tilgang af moderne autonome affyringssystemer.

Påkald og ledelse af ildstøtte gennemføres af artilleriobservatører og Joint Terminal Attack Controllers.iii Observatører tildeles normalt til kampunderafdelingerne, og varetager her tillige planlægning af ildstøtte og rådgivning af underafdelingschefen. En artilleriobservatør er uddannet i påkald af ildstøtte fra krumbanevåben (let morter, tung morter, artilleri og raketkastere). Tilsvarende er der til morterkapaciteterne tilknyttet dedikerede observatører. Det skal understreges, at enhver i princippet kan påkalde ildstøtte (f.eks. en delingsfører) gennem det såkaldte type-2 påkald.iv En Joint Terminal Attack Controller er uddannet og certificeret til påkald af ildstøtte fra fly og helikoptere. De benævnes alle observatører, men adskiller sig i de uddannelser de gennemgår. Observatører råder over en bred palette af observationsmidler, fra kort, kompas og kortmål, til dag- og natobservationskikkerter, laserafstandsmålere, positionsbestemmelsesudstyr og lasermåludpegningsudstyr (Laser Target Designator).

Ildstøtteelementet til bataljonsniveauet råder i dag ikke over egne tunge affyringssystemer og må frem til den endelige implementering af både 155 mm rørartilleri til brigadeniveauet og 120 mm tunge morterer til bataljonsniveauet, basere målbekæmpelsen på de systemer, som eventuelle koalitionspartnere måtte stille til rådighed for et dansk styrkebidrag. 1. Danske Artilleriafdeling opretholder i dag ganske få forældede artillerisystemer af typen M109A3v og en enkelt skydecentral, der primært anvendes i afdelingens uddannelse af observatører og sekundært benyttes til at opretholde en vis ekspertise i betjeningen af artillerisystemer. Konsekvensen af det meget begrænsede antal og ikke-tidssvarende affyringssystemer er bl.a., at evnen til at planlægge og gennemføre afdelingsledede skydninger ikke kan opretholdes. Frem til introduktion af nye affyringssystemer søges ekspertisen opretholdt gennem samarbejde med alliancepartnere og deltagelse i trænings- og øvelsesaktiviteter.

På kompagniniveau (ved de pansrede infanterikompagnier) rådes i dag organisatorisk over 60 mm lette mortersektioner som dette niveaus eget indirekte ildstøttemiddel. Disse opstilles og uddannes af 1. Danske Artilleriafdeling som en midlertidig opgave frem til implementering af nye 120 mm tunge morterer / nye 155 mm artillerisystemer. Herefter er det hensigten at føre opstillingsansvaret tilbage til kamptroppernes infanteriunderafdelinger organiseret med lette mortersektioner.

 

Ildstøttekapaciteter til troppeenhedsniveauet
Til troppeenhedsniveauet opstiller 1. Danske Artilleriafdeling en ildstøtteføringsinstallation benævnt Joint Fires Coordination Center til støtte for én af Hærens to brigadehovedkvarterer, mens Ildstøtteafdelingen ved stab Hærens Kamp- og Ildstøttecenter opstiller dele af en ildstøtteføringsinstallation til Danske Divisions hovedkvarter.

Joint Fires Coordination Center varetager planlægning, indsættelse og føring af de støttende, tilgåede og organisatoriske ildstøtte- og målopklaringskapacitetervi og virker tillige som kommandostation for brigadens artilleriafdeling. Joint Fires Coordination Center er tæt integreret i brigadens fremskudte kommandostation og operations- og planlægningscenter. Joint Fires Coordination Center kan forstærkes med forbindelseselementer fra tilgåede og støttende enheder, f.eks. Naval Gun Support, målopklaring mm. samt elementer fra Flyvevåbnet til varetagelse af rådgivning, planlægning og indsættelse af luftstøtten til brigaden samt luftrumskoordination.

Med den planlagte tilgang af nye affyringssystemer er visionen at 1. Danske Artilleriafdeling skal kunne bidrage til med en artilleriafdeling til en brigade indeholdende en føringskapacitet (Joint Fires Coordination Center) og affyringssystemer. Artilleriafdelingen vil også kunne agere som ramme for eventuelle multinationale skytsbidrag og målopklaringskapaciteter.

På divisionsniveauet benævnes den ildstøttemæssige føringskapacitet Fire Support Coordination Center. Funktionaliteterne i Fire Support Coordination Center dækker over evnen til at kunne planlægge for og indsætte landbaseret ildstøtte, hærluftværn (Army Organic Air Defence), fly- og helikopterstøtte samt evt. maritim ildstøtte. Fire Support Coordination Center er ansvarlig for planlægning for og indsættelse af evt. rådige divisionstropper i form af divisionsartilleri (rør-artilleri og raketkastere), målopklaring og luftværn. Fire Support Coordination Center er i dagligdagen ikke fuldt bemandet, og er derfor baseret på strukturel designering, anvendelse af personel af reserven samt tilgang af multinationalt stabspersonel og stabselementer til f.eks. planlægning og indsættelse af kamphelikoptere.

I en operativ kontekst, er Fire Support Coordination Center ansvarlig for planlægning og gennemførelse af divisionens dybdekamp (Deep Battle). I et Combat scenario, vil hovedparten af divisionens forudsætningsskabende operationer (Shaping Operations) blive gennemført som del af divisionens dybdekamp. Derfor bidrager Fire Support Coordination Center også væsentligt til gennemførelse af divisionens Targeting-proces.

 

Doktrin
Doktrinær ildstøtte til hærenheder bør bestå af affyringssystemer, der opnår den effekt, der tilgodeser det enkelte niveau. Traditionelt blev doktrinær ildstøtte opdelt i let morter på delingsniveau, middeltung morter på underafdelingsniveau, tung morter på bataljonsniveau, rørartilleri på brigadeniveau og rør- og raketartilleri på divisionsniveau. Primært den teknologiske udvikling har dog ført til et skred i den opfattelse. Udviklingen har også betydet, at evnen til at koordinere den såkaldte 3. dimension; luftrummet, kan finde sted på stadigt lavere niveauer. De forhold, sammen med den påbegyndte digitalisering af Hæren, har bl.a. betydet, at den traditionelle skydecentral-funktionalitet, hvor ild- og skydeledelse gennemførtes, nu er samlet med evnen til at koordinere luftrum i en Joint Fires Cell. Den samme tilpasning er gjort på brigadeniveauet. Fælles for alle niveauer er behovet for, at planlægning og føring af ildstøttemidlerne finder sted meget tæt koordineret (og integreret) med planlægning og føring af kampen.

Reglement ”Ildstøtte til landmilitære operationer” udgør den nationale doktrinære ramme for danske ildstøttekapaciteter. Doktrinen blev lanceret i 2014 og er forankret i NATO doktriner, men inddrager relevante erfaringer fra indsættelser i Irak og Afghanistan – ligesom den er i tråd med vore strategiske samarbejdspartnere. Herigennem tilsikres interoperabilitet, fremtidssikring og et fælles referencegrundlag med øvrige værn og andre nationer.

Doktrinen tager afsæt i en skalérbar, modulær organisation, hvor ildstøtte anvendes afpasset med indsættelsesmiljøet. Det betyder i praksis at ildstøttekapaciteten skal sammensættes til opgaven. F.eks. kan et ildstøtteelement til en kampbataljon sammensættes med en Joint Fires Cell som det samlende organ. Ildstøtteelemnetet kan indeholde det nødvendige antal artilleriobservatører, Joint Terminal Attack Controllers og affyringssystemer i form af tunge morterer og i visse tilfælde artillerisystemer decentraliseret til dette niveau. Endelig beskriver doktrinen integrationen af indirekte skydende våben, luftstøtte, målopklaringsmidler og luftværn.

Doktrinen kan sammenfattes i ni grundlæggende principper for ildstøtte; tyngdedannelse i kampen, situationsbestemt og diskrimineret anvendelse af ildstøtten, snævert samvirke med støttede enhed, samordning af alle rådige midler, effektiv målopklaring og bearbejdning af resultater, fleksibilitet og modulær sammensætning af ildstøttemidlerne, centraliseret, såvel som decentraliseret indsættelse af midlerne, overraskende anvendelse af ildstøtten og hensynet til sikring og beskyttelse.

Derudover beskriver doktrinen de grundlæggende opgaver, ildstøtten på et givent niveau kan indsættes i. De grundlæggende ildstøtteopgaver er nærstøtte, bekæmpelse af mål i dybden, artilleri- og morterbekæmpelse, ildforberedelse, bekæmpelse af luftværn, imødegåelse af trusler på flanken eller i baglandet og endelig gennemførelse af ildkoncentrationsområder.

 

Teknologi
På samme måde som Hæren er i doktrinær samklang med vore strategiske samarbejdspartnere, så skeles selvsagt også til feltet af mulige koalitionspartnere som led i studie- og udviklingsvirksomheden. Der ses en række generelle udviklingstrends indenfor ildstøtten. Der vedbliver et krav om til stadighed at kunne opnå en given virkning i målet. Det omhandler evnen til såvel præcisions-, nærpræcisions- som områdevirkning, og kan overordnet set tilskrives evnen til en præcis våbenlevering på et nøjagtigt udpeget mål. Dernæst følger et krav om en øget interoperabilitet og digitalisering for at tilsikre en større hastighed og sikkerhed i eksekveringerne. Slutteligt ses et stadigt stigende krav til overlevelsen i form af beskyttelse, agilitet, autonomi (shoot’ n’ scoot) og stor rækkevidde. Disse trends dimensionerer i stor udstrækning Hærens fokus ved materielanskaffelser.

Ser vi først på evnen til at understøtte den ønskede virkning, kræver dette præcision og rækkevidde fra affyringssystemet, hvilket fordrer moderne, autonome artilleri- og tunge mortersystemer. Anskaffelsen af begge typer affyringsplatforme er iværksat og vil give Hæren en mere helstøbt og moderne ildstøttekapacitet indenfor de kommende år. Artillerisystemerne ses igen indsat på brigadeniveauet i en batteri- og afdelingsramme, mens de tunge morterer vil blive indsat på bataljonsniveauet, der således igen vil råde over eget organisatorisk ildstøttemiddel. 

For at kunne udnytte disse nye affyringsplatformes potentiale, kræves også anskaffelse af moderne ammunition. Der er afsat økonomi til test og afprøvning forud for en eventuel anskaffelse af ny ammunition, der blandt andet skal sikre, at der kan afskydes præcisions- og nærpræcisionsammunition i de nye affyringsplatforme. Et andet område, der skal udvikles, er evnen til at bekæmpe flademål med få ildstøttesystemer, herunder pansrede mål. Dette er specielt en udfordring, efter vi ikke længere kan anvende den såkaldte Improved Conventional Munition efter ratificeringen af Oslo konventionen.vii

For at understøtte den præcise levering af våbenvirkningen, pågår der i øjeblikket anskaffelsen af Kortmensureringssoftware, der vil sikre Forsvarets specialstyrker og ildstøtteenheder mulighed for, at kunne generere nøjagtige målpunktskoordinater, og dermed muliggøre en optimal udnyttelse af præcisionsvåben. Anskaffelsen har været længe undervejs, men udrulningen af de første systemer med certificerede instruktører vil finde sted i indeværende år. For tillige at opretholde en tilsvarende præcis våbenlevering fra flyleveret ammunition, pågår der i øjeblikket en anskaffelse af en ny moderne Laser Target Designator til anvendelse ved specialstyrkerne og ildstøtteenheder. Forsvaret er endvidere i færd med at anskaffe et mobilt sensorsystem til bl.a. ildstøtteobservatører.viii Dette system vil forøge den rækkevidde, hvormed der kan genereres præcise målpunktskoordinater betragteligt.

Kravet om øget interoperabilitet og digitalisering imødekommes bl.a. gennem digitalisering af ildledelse og skydeledelse samt påkald af flystøtte. Den sidste del er allerede implementeret i form af Digital Aided Close Air Support system til Forsvarets Joint Terminal Attack Controllers. Udvikling af et Digital Aided Fire Support System er undervejs i samarbejde med leverandøren af Hærens Battle Management System og Hærens Command, Control and Information System. Systemet bliver reelt en applikation, der kan integrere og understøtte en række funktioner inden for ildstøtteplanlægning samt ildplanlægning og digitalt forbinde observatører (sensorer), føringsled med affyringssystemer – på tværs af nationer. Implementering af systemet vil muliggøre, at den samlede ildstøttekapacitet (herunder det fremtidige affyringssystem) kan operere i rammen af netværksbaserede operationer. 

 

Uddannelse
1. Danske Artilleriafdelings soldater og ildstøttekapaciteter uddannes som alle andre hærkapaciteter gennem enkeltmandsuddannelse, funktionsuddannelse, enhedsuddannelse, samvirkeuddannelse samt føreruddannelse. 1. Danske Artilleriafdelings kapaciteter deltager i kompagniøvelser, bataljonsøvelser og brigadeøvelser. Gennem de senere år har vægten været på bataljonsniveauet. Øvelsesaktiviteterne har fokus på planlægning, føring og kampeksercits, men indeholder også elementer af høj kompleksitet. Fraværet af visse kapaciteter inden for ildstøttevåbnet betyder selvsagt at øvelsesrammen ikke kan fuldstændiggøres. Det er derfor alene i uddannelse af førere, i regi af kurser og stabsøvelser, at der kan arbejdes med et komplet ildstøttevåben med alle relevante kapaciteter.

Simulation indgår som en væsentlig del af den ildstøttemæssige uddannelse og træning. Simulationsfaciliteter i Oksbøl garnison anvendes i udstrakt grad til den basale uddannelse og rutinering i f.eks. observationstjeneste og til kursusvirksomhed. Ildstøtte indgår også som et væsentligt element i mere stabs- og enhedsrelaterede simulationssystemer. Der er gode erfaringer med feltmæssige simulationssystemer, hvor enheder har anvendt detektorer, der kunne erkende / simulere modstanderens ildstøtte (f.eks. artilleribeskydning). Implementering af denne type uddannelseshjælpemidler vil styrke forståelsen for ildstøtte for alle enheder, herunder ikke mindst nødvendigheden af passiv sikkerhed i form af skjul og sløring, spredning og bevægelse. Dertil vil det øge forståelsen og respekten for ildkontrol-foranstaltninger og vigtigheden af at undgå beskydning af egne styrker. 

Uddannelse af førere spiller en væsentlig rolle for ildstøtten som våbenart. Det skyldes bl.a., at ildstøttevåbnet er udpræget teknisk. Det skyldes også, at ildstøttekapaciteter indgår i en ramme og er dybt afhængige af støtte og koordination med udefrakommende midler i en kompleks kontekst.

 

Ildstøtteofficerer gennemgår to strukturelle ildstøttekurser (våbenkurser). Våbenkursus-1 gennemføres i forlængelse af officersuddannelsen til premierløjtnant, og uddanner den nyudnævnte premierløjtnant til observationsofficer. Herefter er han klar til at indgå i 1. Danske Artilleriafdeling, hvor han optimalt vil gennemføre enhedsuddannelse, først som del af et artilleriobservatørhold, derefter som del af et ildstøtteelement til en kampbataljon. Uddannelse i andre specialer (f.eks. halvbatterifører og ildledelsesofficer) gennemføres som separate ad hoc kurser, ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenters Ildstøtteafdeling.

 

Premierløjtnanten gennemfører som andre et videreuddannelseskursus for at blive udnævnt til kaptajn. Gennemgang af det såkaldte Brigademodul er i den sammenhæng helt afgørende for ildstøtteofficerens forståelse for rammen og dermed for bestridelse af en række stillinger i de ildstøttemæssige føringsinstallationer. Efter videreuddannelseskursus gennemgår ildstøtteofficeren et ildstøttespecifikt Våbenkursus-2. Dette kursus sigter mod ildstøtteplanlægning og -gennemførelse på bataljonsniveau og brigadeniveau. Da der på disse niveauer er krav om værnsfælles ildstøtte (Joint Fires) i bataljonsniveauets Joint Fires Cell og brigadeniveauets Joint Fires Coordination Center, lægges der på Våbenkursus-2 også vægt på evnen til at integrere fly- og helikopterstøtte i den samlede ildstøtteplan (Air Land Integration).

 

I en uddannelsesmæssig kontekst danner Danske Division og divisionens Fire Support Coordination Center rammen for den ildstøttemæssige uddannelse af brigadernes Joint Fires Coordination Centers. Divisionen gennemfører branche-specifik uddannelse af brigadestabene efterfulgt af en planlægningsøvelse, hvor brigaderne udarbejder egne operationsplaner. Som afslutning på den årlige uddannelsescyklus af brigaderne i divisionsramme, gennemfører divisionen øvelse SABER KNIGHT, der de senere år er afholdt i Baltikum, som led i NATO Assurance Measures. Øvelsen danner en krævende og kompleks ramme med både symmetriske og asymmetriske trusler. På øvelsen er Fire Support Coordination Center en del af divisionens øvelsesledelse, og er ansvarlig for alle ildstøttemæssige indspil, samtidig med, at der opstilles Trainer Teams, der bidrager til divisionschefens endelige evaluering af brigadestabene.

 

Selvom Hærens Kamp- og Ildstøttecenter er ansvarlig for den ildstøttemæssige studie-udvikling, er det bl.a. deltagelse i Danske Divisions aktiviteter, der faciliterer denne. Ved siden af et stort uddannelsesudbytte ved deltagelse i divisionens aktiviteter, er det i regi af divisionen at en række doktrinære ildstøttemæssige emner afprøves og valideres – også fordi vi her ofte støttes af multinationale eksperter og stabselementer inden for kompetencer, vi ikke behersker nationalt (f.eks. luftværn eller indsættelse af kamphelikoptere). Eksempler herpå er værnsfælles ildstøtte i form af Air Land Integration, som tillader os at bruge betegnelsen Joint Fires, og stabsfunktionen Targeting.

 

Samlet set giver våbenkurserne, samvirkeøvelserne (kompagni og bataljon) og stabsøvelserne (brigade) en relevant, robust og logisk uddannelse af ildstøtteofficeren, som dog udfordres af bl.a. personeludskiftninger.

 

 

Anvendelse af Hjemmeværnet og Reserven
Hærens ildstøttekapaciteter suppleres gennem anvendelse af Hærens reservestyrke. De ildstøttemæssige føringsinstallationer på troppeenhedsniveau suppleres i substantielt omfang med enkeltpersoner fra reserven. Kompetenceudvikling gennemføres via deltagelse i kurser og øvelsesaktiviteter. Der resterer fortsat en udfordring forbundet med at udvikle en hensigtsmæssig kontrakttype, der kan tilgodese både princippet om reserven og ønsket om (ildstøtte)kapaciteter på højt beredskab med et højt professionelt niveau. Udnyttelse af Hjemmeværnet som supplement i ildstøttemæssig kontekst er endnu ikke udmøntet.

 

Samarbejde med de øvrige værn
Ildstøtte er, som tidligere nævnt, den samlende betegnelse for den koordinerede indsættelse af de samlede land-, sø- og luftbaserede ildstøttemidler, som i en given operation er til rådighed for landstyrkens indsættelse med det formål at opnå en given effekt på modstanderen. Ildstøtte er derfor Joint (og Combined) af natur, og derfor er et tæt samarbejde med de øvrige værn ikke bare naturligt, men helt afgørende. Hæren har gennem en årrække nydt godt af primært de luftbaserede ildstøttemidler i indsættelser i konfliktområder. En Joint tilgang til ildstøtte er således essentiel for Hæren for at sikre den fortsatte udvikling, interoperabilitet og integration af Forsvarets samlede ressourcer.

Samarbejde på tværs af værnene finder ikke alene sted på kamppladsen og i operationer, men også herhjemme i uddannelsesmæssige og driftsmæssige sammenhænge. Samarbejdet med og støtten fra Flyverstaben er den mest udviklede og modnede. Samarbejdet med Marinestaben omkring bl.a. udvikling af Navel Gunfire Support, herunder samskydning og uddannelse af personel fra Søværnets skibe er under udvikling. Samarbejde på tværs af værnene antager derfor flere former og spænder over uformel gensidig støtte til koordinationsfora, hvor repræsentanter fra værnsstabene, selvstændige kommandoer, Forsvarsakademiet og relevante operative enheder mødes med det sigte at behandle alle aspekter indenfor krigsførelsens indre kredsløb.

 

Internationalt samarbejde
Internationalt samarbejde er naturligt og nødvendigt. Ildstøttedoktrinen er udviklet i tråd med internationale trends og Hærens Kamp- og Ildstøttecenter deltager jævnligt i en række internationale fora og møder for til stadighed at sikre sammenhæng mellem samarbejdspartnere og dansk doktrin. Interoperabilitet er ikke alene et spørgsmål om at kunne kommunikere, men er i lige så høj grad et spørgsmål om standarder og procedurer, så enheder kan interagere under indsættelse.

Et eksempel herpå er Hærens deltagelse i Exercise BOLD QUEST. Det er en serie af materieldemonstrationer og teknologiøvelser, hvor soldater, analytikere, teknikere og programmører afprøver teknologi og procedurer med fokus på digital interoperabilitet. Exercise BOLD QUEST handler derfor også om deltagelse i et samarbejdsforum om anvendelse af doktrinære og teknologiske standarder, herunder digitale standarder.ix

 

Fremtidig udvikling
Hærens udvikling, herunder udvikling af dansk ildstøtte læner sig som nævnt op af den tilsvarende udvikling ved vore relevante strategiske partnere. Tendenserne ved vore internationale samarbejdspartnere er forholdsvis enslydende. De fleste hære, vi ynder at sammenligne os med, har alle gennemgået den samme udvikling og har primært haft fokus på en langvarig indsættelse i oprørsbekæmpelse i Irak og Afghanistan, som afløser for koldkrigstidens fokus på konventionel krigsførelse. Pendulet er nu svunget tilbage til manøvrekrigsførelse. Nøgleord, der går igen, når man sammenfatter tendenserne ved vore partnere er præcision, rækkevidde, sensorer, beskyttelse, agilitet, digitalisering, og ”oprustning” samt en overordnet udfordring vedr. genlæring af evnen til at kæmpe en klassisk manøvrekrig.

Grundlaget for udvikling af Hærens kapaciteter er antagelsen om, at hvis Hærens enheder kan kæmpe og vinde i et højteknologisk miljø overfor en ligeværdig modstander, kan de også løse øvrige opgaver som f.eks. stabiliseringsopgaver. Hærens evne til at løse opgaver i hele konfliktspektret gør Hæren til en troværdig og foretrukken partner for strategiske allierede.

Som en naturlig følge af et genfundet fokus på konventionel krigsførelse vil udviklingen af Hæren primært ske i rammen af en brigadestruktur og sigte mod at kunne opstille et styrkebidrag af en sådan størrelse og sammensætning, at den vil kunne kæmpe selvstændigt i samarbejde med allierede i højintensive operationer i det fulde konfliktspektrum i regi af NATO. Enhederne bør råde over egen organisatorisk ildstøtte, men skal kunne komplementeres fra øvrige værn og samarbejdspartnere. Enhederne i brigaden skal besidde evnen til effektiv føring og høj taktisk mobilitet og kunne sammensættes til opgaven (modulære). Endelig skal de kunne indgå i netværk og være interoperable med strategiske samarbejdspartnere i overensstemmelse med NATO’s standarder.

 

Erfaringer fra Ukraine
Begivenhederne i Ukraine, og Ruslands eksempler på manøvrekrigsførelse understregede i virkeligheden den allerede igangsatte udvikling og begyndende skift i fokus i retning af konventionelle udfordringer. Selvom Rusland ikke kæmpede mod en ligeværdig modstander gav konflikten en række eksemplerx på Ruslands effektivitet på kamppladsen. De russiske styrker demonstrerede flere eksempler på organisatorisk agilitet og fleksibilitet samt et meget kort sensor-to-shooter loop, hvor massiv anvendelse af droner var koblet til affyringssystemerne gennem et meget effektivt og hurtigt beslutningskredsløb. Faktisk blev hovedparten af de Ukrainske tab påført af netop indirekte skydende våben. Russerne opnåede stor succes med raketkastere og anvendelse af Improved Conventional Munition. Anvendelse af raketkastere med netop denne ammunitionstype kan opnå stor effekt mod flademål og pansrede mål.

Erfaringerne fra konflikten har givet anledning til bekymrede miner i de vestlige hære og flere læringspunkter, der egentlig var erkendt inden konflikten, som led i den påbegyndte refokusering på konventionel krigsførelse, men som dog blev demonstreret med næsten skræmmende aktualitet. Der er paradoksalt nok flere forhold, som vestens hære hidtil mestrede, men har aflært gennem mange års indsættelse i oprørsbekæmpelse. Effektiv og hurtig føringsvirksomhed er nødvendig. Det er evnen at manøvrere hurtigt på kamppladsen også. Affyringssystemer skal kunne rykke i stilling, afgive ild og rykke ud af stilling igen meget hurtigt, og inden modstanderens sensorer og radarer erkender ildstillingen og iværksætter bekæmpelse med rørartilleri eller raketkastere. Den massive anvendelse af droner understreger nødvendigheden af ydmyg færden på kamppladen under hensyn til skjul og sløring. I en konflikt som denne, skal vi kunne operere uden at kunne nyde fordelene ved at dominere luftrummet. Konflikten udstillede også capability shortfalls i visse vestlige hære, herunder ikke mindst kortrækkende luftværn og evne til at bekæmpe droner af forskellige størrelser. Modstanderens mange affyringssystemer (artilleri og raketkastere) fremhæver behovet for at kunne gennemføre artilleribekæmpelse, der igen fordrer målopklaringsmidler i form af f.eks. artilleripejleradarer. Endeligt udstillede konflikten vestens næsten entydige fokus på at videreudvikle præcisionsvåben overfor de russiske styrkers evne til effektivt at bekæmpe flademål (mass fires). Flere af de erkendte læringspunkter er allerede indarbejdet i uddannelsen af Hærens enheder og førere samt indarbejdet i øvelsesscenarier, ligesom konflikten indgår som en del af grundlaget for den fremtidige udvikling af Hærens kapaciteter og dansk ildstøtte.

 

Hærens igangsatte anskaffelser
Den fremtidige udvikling af ildstøtten skal overordnet sigte mod at genskabe balancen i krigsførelsens kredsløb og mere præcist tilføre et tiltrængt teknologisk løft. Indførelse af f.eks. nye affyringssystemer og den fortsatte digitalisering vil  gøre den samlede ildstøttekapacitet mere helstøbt. Målsætningen er kort sagt at kunne opbygge en ildstøtte enhed (afdelingsværdi), der med moderne affyringssystemer, føringsinstallationer, sensorer og målopklaringsmidlerxi integreret i et digitalt understøttet netværk kan indgå i en koalition.

Nye affyringssystemer implementeres som nævnt tidligere i form af 120 mm tunge morterer som bataljonsniveauets primære ildstøttevåben og 155 mm rørartilleri som brigadeniveauets primære ildstøttevåben. Affyringssystemerne skal tilføre øget rækkevidde, fleksibilitet, beskyttelse samt autonomi og sammen med digitalisering muliggøre en bedre udnyttelse af ildstøttedoktrinen og -organisationen. Udviklingen understøttes af introduktion af moderne ammunition. Ikke nødvendigvis oplagt som nationale lagre, men som minimum opbygges evnen til at anvende moderne og styret ammunition mhp. at understøtte evnen til, med indirekte skydende våben, at bekæmpe punktmål med høj præcision, bekæmpe hårde (pansrede) mål og bekæmpe bevægelige mål.  

 

Videreudvikling af ildstøtten
Ildstøttedoktrinen er også fremadrettet Joint og Combined af natur på alle niveauer, og skal favne en fleksibel organisering af ildstøttekapaciteterne. I takt med et forventet øget fokus på troppeenheden og indfrielse af Hærens ambitionsniveau vil ildstøtten tilsvarende understøtte denne udvikling, men samtidig bevare den organisatoriske agilitet til fleksibelt at kunne centralisere og decentralisere f.eks. affyringssystemer. Således skal ildstøttekapaciteterne kunne indgå både til støtte for troppeenhedsniveauet og indgå i ildstøtteelementer til støtte for bataljonsniveauet. Den helt centrale kapacitet vil fortsat være den ildstøttemæssige føringsinstallation, hvor de rådige midler koordineres. 

Selvom krigsførelsen fremadrettet ikke nødvendigvis vil være forbeholdt oprørsbekæmpelse, men lige såvel kan finde sted mod en ligeværdig modstander, så vurderes diskrimineret anvendelse af ildstøtte og evnen til at undgå civile tab og utilsigtet følgeskade også fremadrettet at være et krav for at kunne bevare legitimiteten.

Doktrinær og teknisk interoperabilitet (bl.a. inden for digitalisering) sikres gennem tæt samarbejde med de primære strategiske samarbejdspartnere. Teknisk interoperabilitet og evnen til at udveksle data digitalt bliver en afgørende adgangsbillet for at kunne indgå i koalitioner på fremtidens kampplads.

Hærens luftværn er nedlagt. Da luftoverlegenhed imidlertid er en tilstræbt forudsætning for egne styrkers manøvrefrihed og overlevelse, særligt mod en ligevægtig eller overlegen modstander, er det ambitionen at (gen)opbygge kompetencer og kapaciteter indenfor luftværnsområdet. De første skridt vil være i form af viden og kendskab til doktrin og teknologisk udvikling, men også ved at opbygge en minimal føringskapacitet på brigadeniveauet, der sikrer, at brigadestrukturen kan planlægge for og anvende luftværnsenheder fra samarbejdspartnere. Samtidig skal det sikre den nødvendige integration i det samlede luft- og missilforsvar. På mellemlangt sigt sigtes der mod at anskaffe en kapacitet til bekæmpelse af luftmål, herunder mindre droner, om end det kan blive vanskeligt ud fra en ressourcemæssig betragtning.

Den teknologiske udvikling vil føre til åbenlyse dilemmaer og overvejelser. Et øget antal sensorer og en øget integration af sensorer gennem en digitalisering af ildstøtten giver mulighed for automatisering. Der ses imidlertid fortsat at være behov for uddannede og certificerede observatører til at påkalde, prioritere og lede ildstøtte og ikke mindst varetage den afsluttende kontrol og herunder sikre identifikation af målet samt korrekt og proportioneret våbenanvendelse.xii

 

Afslutning
Ildstøttevåbnet er på flere områder under pres, men der er grund til optimisme. Trods en periode med modgang og en gradvis, men støt, reduktion af ildstøttevåbnet og dets kapaciteter, er der positive perspektiver. Ildstøttevåbnets stærkeste side er nok i al væsentlighed et tidssvarende doktrinært fundament og en mængde afgørende erfaringer, der har udviklet evnen til at indsætte og samordne alle rådige ildstøttemidler i et Joint og Combined miljø. Vi er for tiden ”ubevæbnede”, men interoperable og innovative, og står således stærkt rustet til at kunne integrere nye affyringssystemer hurtigt, samt til at kunne operere i rammen af multinationale enheder.

Ildstøttevåbnet har – som resten af Hæren – udviklet sig enormt under de seneste års indsættelser i oprørsbekæmpelse, men det er for tiden vanskeligt at høste frugterne af de gode erfaringer grundet en markant dansk ubalance mellem doktrin, organisation og teknologi. Først ved introduktion af nye affyringssystemer, moderne ammunition, nye pansrede mandskabsvogne og digitalisering af kapaciteterne i netværk er det muligt at udfolde ildstøttedoktrinen. Ubalancen udlignes over tid og tålmodighed er nødvendig.

Det er væsentligt at udnytte tiden til at blive klar til tilgangen af nye affyringssystemer og udrulning af Hærens taktiske kommunikationssystem. De forudsætningsskabende aktiviteter i den sammenhæng omfatter som nævnt udvikling af digitaliseringen, men også fortsat doktrinudvikling, fortsat omstilling til fokus på manøvrekrigsførelse og bevarelse af professionalisme. Det sidste er vanskeligt med kapaciteter, der opretholdes på et niveau, der ligger under minimum og udfordres yderligere af en knap så gunstig personelsituation.

Dertil kommer at ildstøttevåbnet har nået et kritisk minimum nu. Det er bl.a. vanskeligt at føde strukturen med medarbejdere med de rette ildstøttekompetencer rundt ved Forsvarets myndigheder (f.eks. Hærstaben, Brigadestabene, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsakademiet) og ildstøttevåbnet er sårbart overfor afgang. Strategisk og langsigtet tænkning er helt afgørende, herunder at prioritere kompetenceudvikling (f.eks. elever på videregående officersuddannelse) og selvsagt fastholdelse af medarbejderne.

Historien viser med al tydelighed, at det er risikabelt at skære kapaciteter væk, da de er uhyre vanskelige at generhverve eller genopbygge. Artiklen fremhæver derfor vigtigheden af anskaffelse og digitalisering af ildstøttevåbnets kapaciteter - og her er vi langt fremme. Det bliver afgørende for deltagelse og overlevelse i fremtidige konflikter og i virkeligheden afgørende for at kunne mitigere de capability shortfalls ildstøttevåbnet forventeligt fortsat vil stå overfor. Vi får behov for at kunne komplementeres.

De identificerede udfordringer til trods ændrer ikke ved, at ildstøttevåbnet og begrebet ild og bevægelse er moderne igen i en ny - eller måske snarere genfødt - kontekst.


 
Noter
Hærens reglement for Ildstøtte til Landmilitære operationer (HRN 043-003 – ILD LANDOPS).

ii For perspektiveringens skyld rådede dansk artilleri i 1978 over 21 Artilleriafdelinger, tre såkaldte tunge kanonbatterier, fire lette kanonbatterier og to Luftværnsmissilafdelinger.

iii Tidligere benævnt Forward Air Controllers.

iv Ildpåkald af den type kan være aktuel, hvis observatøren ikke har indsigt til målet. Ildpåkaldet gennemføres via en certificeret observatør eller en af de ildstøttemæssige føringsinstallationer.

Der er alene afsat ressourcer til at opretholde tre pjecer og en skydecentral. Derudover rådes over et supplerende antal pjecer, der alene tjener til at kunne hold de tre aktive i drift.

vi Joint Fires Coordination Center erstatter de tidligere elementer benævnt Afdelingens Ildledecentral og Artillerielementet og udgør det tillige for artilleriafdelingens kommandostation. Dermed sikres en tæt integration med kampenhedens (brigadens) kommandostation og operationscenter.

vii Oslo konventionen forbyder anvendelse af såkaldte klyngebomber, herunder langt de fleste nuværende former for Improved Conventional Munition (ICM).

viii Projektet drejer sig om optiske sensorer, der monteres på eksisterende køretøjer på en eleverbar mast.

ix F.eks. muligheden for at sende og modtage digitale anmodninger om ildstøtte multinationalt. Det gøres via en protokol benævnt Artillery Systems Coorporation Activities (ASCA). Dette forum omfatter vore strategiske samarbejdspartnere.

Som f.eks. analyseret i ”Lessons Learned from the Russo-Ukranian War”, The Potomac Foundation, 6 July 2015.

xi Herunder kapacitet til at erkende modstanderens affyringssystemer som forudsætning for hurtig bekæmpelse af f.eks. modstanderens artilleri og morterer.

xii Som led i den diskriminerede anvendelse af ildstøtten, der indebærer en afstemt anvendelse af ildstøtte, der minimerer risikoen for egenbeskydning, civile tab og utilsigtede følgeskadevirkninger og samtidig opnår de ønskede virkninger der bidrager til opnåelse af operationens end-state.

 

 

 


 
 

 

Litteraturliste

Kommentarer

Godt med en artikel som ikke blot ser på selve pjecen, men også sammenhængen den skal integreres i.

Del: