Danmark i Krig

Forfatter: Bo Lidegaard

Forlag: Aarhus Universitetsforlag. Del af serien ”100 danmarkshistorier”
Diverse: Udgivet 2018; 100 sider; 100,- kr.

 

Anmelder: Niels Klingenberg Vistisen

Umiddelbart lyder 100 sider af ret meget til at beskrive ”Danmark i Krig” fra 1991-2011, når man lige husker på, at landet slet ikke har været i krig. Men hvis man så anskuer det ud fra alle de indsatser som Forsvaret har været indsat i – Balkan, Irak, Afghanistan, Libyen, Mali, Syrien osv. – ja, så lyder det pludselig af uendeligt lidt, og man forventer en ret overfladisk gennemgang. Bo Lidegaard har dog ramt en fortællestil på speed, hvor man hurtigt når hen over begivenhederne, men med blik for de væsentligste forhold undervejs. Man opdager, at det faktisk er rigtig godt, engang imellem, at få det store overblik, frem for en dyb forståelse for den enkelte begivenhed. Derfor er bogen yderst relevant for alle som arbejder med Forsvaret og sikkerhedspolitik, fordi den opsummerer hele perioden og relaterer alle indsatserne til hinanden på en særlig fin måde

Afsnittene i bogen er korte og præcise. Eksempelvis beskrives grundlaget for krigen i Afghanistan på kun 8 sider. Der levnes ikke plads til alle detaljerne og datoerne, men det er, efter min mening, heller ikke det væsentlige, så det gør ikke noget. Når man som jeg studerede på universitetet i 2001, og først kom til Afghanistan i 2010, så genopdager man pludselig sammenhængen mellem angrebet på World Trade Center og indsatsen i Afghanistan. Det er en slags ’tilbage til rødderne’, som forfatteren rammer godt. Undervejs tager han godt fat i den hjemlige politiske debat, som er uadskillelig fra den militære indsats. Det er både en clausewitziansk understregning af, at krig er en videreførelse af politik med andre midler, men også et godt eksempel på, hvordan det sker i praksis. Her kunne man måske have lagt det politiske tryk i bogen lidt anderledes, men Bo Lidegaard bliver hverken polemisk eller partisk, men formår at opridse de grundlæggende politiske uenigheder og den tilhørende debat. Dette er hensigtsmæssigt, da formålet er at lære og skabe eftertanke, og det virker i hovedtræk ganske neutralt.

Afslutningsvis er omkring 20 sider dedikeret til en opsamling, som blandt andet omhandler ”historierne om krigene”, altså den måde hvorpå indsatserne er blevet italesat og brugt (og misbrugt). Det er jo krigshistoriens lod, at blive brugt af sejrherrerne, men det er en ret god ting at være bevidst om. Her kobler Lidegaard besættelsen sammen med Operation Bøllebank, og det er ikke helt forkert. Han skriver; ”Historierne og heroiseringen skaber sin egen dynamik, der er med til at kæde deltagelsen i den ene aktion sammen med den næste”. Denne pointe bliver yderligere relevant, når han også runder de nedsatte kommissioner, som ikke har fået lov at blive færdige med at analysere, hvad der skete – og om krigsdeltagelserne overhovedet nyttede!

En kort bog giver en kort anmeldelse. Læs den, og få lige sat perspektivet på de seneste 25 års krig på plads. Bogen er et godt eksempel på, hvor givtigt det nogle gange er at hæve sig op i helikopteren, og få overblikket over kamppladsen – og det bør også danne grundlag for, hvordan Danmarks fremadrettede internationale indsatser gennemføres. Lad os håbe det sker.

 

Del: