Claus Bundgaard Christensen ”Breve Hjem – Danske Soldater i Første Verdenskrig”

Foto: Saxo.com

Forord af Claus Bundgaard Christensen. Udgivet af Gyldendal A/S i 2013. 302 Sider. ISBN 978-87-02-15232-6. Pris: 299,95 kr. (vejl.)

I Danmark diskuteres det i disse tider, om man skal retsforfølge og udvise herboende muslimer, som tager til Syrien for at støtte oprørerne i den igangværende borgerkrig. Genudgivelsen af Danske soldaterbreve samlede og udgivne af Harald Nielsen, første og anden samling (fra hhv. 1917 og 1918) er derfor en velkommen reminder om, at danske statsborgere igennem historien ofte har meldt sig som frivillige i konflikter, som Danmark ikke har været direkte indblandet i. I Første Verdenskrig er det velkendt, at en stor gruppe dansksindede nordslesvigere som værnepligtige blev tvunget i tysk krigstjeneste. Det er imidlertid knapt så kendt, at en mindre gruppe statsborgere fra det neutrale Danmark deltog på Ententens side.  Disse var spredt ud over alle de forskellige hære som tilsammen udgjorde Ententen, og det er seks af disse som vi følger i denne genudgivelse.
Claus Bundgaard Christensen skønner forsigtigt i en kort, men informativ indledning, at antallet af danske statsborgere i allieret krigstjeneste antagelig ikke har været mere end  1000-1500 mand. Harald Nielsen udgav ligeledes en samling Sønderjyske Soldaterbreve fra Øst- og Vestfronten, skrevne til Slægt og Venner i Hjemmet (1915) som dog er udeladt i denne fremstilling. Dette begrundes af Bundgaard Christensen med, at disse dækker en kortere periode, og ligeledes er udgivet mere fuldstændigt andre steder. Lidt ærgerligt mener denne anmelder, da disse måske også kunne have været brugt til at fortælle mere om netop Harald Nielsens forfatterskab. Udgivelser af feltpostbreve under og efter krigen er ofte blevet betegnet som et højrefløjsfænomen, da disses forherligelse af krigen er blevet brugt i propaganda. Et godt eksempel er den for nyligt genudgivne ”I Stålstormen” (1920) af Ernst Jünger, der er blevet set som en forherligelse af krigen og dens væsen. Nielsen var en kendt borgerlig forfatter i Danmark i især 1910’erne og ’20erne, men udviklede sig efterhånden til en glødende antisemit, bl.a. igennem sit had til Politiken og Edvard Brandes. Bundgaard Christensen omtaler kort dette, og nævner også at brevene ikke er gengivet fuldstændigt, men at Nielsen har redigeret i dem, der hvor han fandt dem uheldige i forhold til samfundets moral. Det kunne have været interessant med en mere kommenteret udgave af bøgerne, hvor man både tog udgangspunkt i Nielsens bevæggrunde for udgivelsen, og samtidig inddrog noget af den nyere forskning i danskere og dansksindedes forhold i Første Verdenskrig, som Bundgaard Christensen jo netop er én af de fremmeste eksperter i.
Når det er sagt, er det en absolut spændende og læseværdig bog – også selvom der (næsten) er gået 100 år siden den først udkom. De seks danskere som optræder heri er meget forskellige, og de har hver især forskellige tilgange til og oplevelser af krigen.  Flere har idealistiske grunde til at gå ind i krigen, og nævner både Sønderjylland og bekæmpelse af den tyske militærånd som motivation. Andre synes at være mere fokuseret på eventyret og muligheden og at komme ud at rejse.
Krigens påvirkning af soldaternes psykiske tilstand skinner tydeligt igennem i flere af deres breve, og det bliver klart for læseren at PTSD og andre psykiske mén naturligvis ikke er en moderne opfindelse. Andre af soldaterne synes at klare sig uden de store problemer. Eksempelvis de to danskere tjenestegørende i Fremmedlegionen, selvom de synes at opholde sig i et endog meget hårdt miljø. ”Jules Eliasen” beskriver i sine breve hjem i detaljer, hvordan han smadrer underkæben på et tysker med geværkolben, og efterfølgende stikker ham ihjel med bajonetten ved et af legionens mange frontindsatser som den franske hærs ”problemknuser”. Men også internt er miljøet råt, og de mange nationaliteter har det svært med hinanden. Eliasen beretter bl.a. om, hvordan han tæsker en schweizer ”på dansk facon” til denne er ”sort og blå”, og jøderne i hans kompagni omtaler han som ”de værste svin på jorden”.  Alligevel fornøjes han ofte af soldaterlivets ”glæder”, og taler flere gange om at fortsætte sin militære karriere når krigen er slut.
Fælles for alle de optrædende er glæden ved at møde andre danskere og skandinaver. På den måde er de også meget lig deres sønderjyske kolleger der ofte havde lignende beskrivelser. Sven Larsen der er ”sapper” i de canadiske styrker, møder og bevogter endda sønderjyske krigsfanger, som han fraterniserer med og hjælper så vidt muligt. Dermed ses også en finurlig sammenkædning af de to danske perspektiver.
De seks frivillige giver meget forskellige perspektiver og oplevelser – mentalt såvel som geografisk. Med disse fortællinger får man et fascinerende indblik, fra en alternativ dansk vinkel, i den konflikt der kom til at forme resten af det 20. århundrede.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.