Chef for G 3 PLANS/UNPROFOR

Jeg blev soldat 1 AUG 1963, for næsten 33 år siden.
I de mange år har jeg oplevet ufatteligt meget i de mange forskellige tjenestestillinger,
jeg har haft ved regiment, brigade, Forsvarsstab, Forsvarsministeriet og ved
Forsvarets Værnepligt- og Rekruttering (FVR).
Jeg havde også en rigtig god tid på Cypern i slutningen af 70'erne.
Den funktion, der har påvirket mig mest, og som jeg tænker mest på, er
funktionen som chef for G3 PLANS ved HQ/UNPROFOR i Zagreb i perioden juli
1994 - marts 1995.
Jeg er derfor tilfreds med, at jeg her i Militært Tidsskrift kan fremkomme med
erfaringer og personlige oplevelser.

Baggrund
Tjenesten som chef for en planlægningsstab i et multinationalt hovedkvarter kræver,
som jeg vil beskrive senere, meget af stillingsindehaveren både fagligt og
menneskeligt. Jeg vil derfor kort beskrive min baggrund, idet det er væsentligt at
bemærke sig, at funktionen absolut var operativ.
Min operative tjeneste har været:

  • Underafdelingstjeneste som delingsfører og næstkommanderende i kampvogns- og panserinfanterienheder,
  • tjeneste i bataljons- og brigadestabe som operationsofficer,
  • informationsofficer ved bataljonen på Cypern samt
  • chef for panserinfanteribataljon.

Min øvrige tjeneste har været:

  • Sagsbehandler i personelstaben i Forsvarsstaben,
  • sagsbehandler i 2. kontor i Forsvarsministeriet og
  • chef for Forsvarets Værnepligt- og Rekruttering.

Det er klart, at mine unge år har været operative til og med brigade-niveauet.
I de senere år er den eneste operative periode 1988-91, hvor jeg var bataljonschef.
Ellers har det klart været i tjenesteområde F/M, jeg har slået mine beskedne
folder.
Uddannelsesmæssigt har jeg naturligvis gennemført såvel FØRI/STKI som FØR
II/STKII. Den sidste formelle uddannelse afsluttedes i 1981.
 

Forberedelse til jobbet
Af forskellige årsager blev jeg beordret i funktionen med et særligt kort varsel.
Det indebar, at jeg ikke nåede FN-kurser. Jeg nåede end ikke at tale med min
forgænger. Min viden om jobbet var derfor absolut begrænset, da jeg blev afhentet
ved flyet af major Søren Clausen en dejlig sommerdag i Zagreb.
 

Jobbet
Funktionen som Chef for G3 PLANS var usædvanligt og også usædvanligt spændende.
Al UNPROFOR’s overordnede militære planlægning blev gennemført i G3
PLANS. Det gjaldt for såvel de militære operationer, som de militære overordnede
uddannelsesbestemmelser samt planlægning af de militære forstærkninger.
G3 PLANS udarbejdede derfor:

  • Uddannelsesbestemmelser
  • Guidelines for indkomne enheder
  • For Commanders directives
  • Operative planer samt
  • Strategiske og politiske analyser

I min tid var hovedvægten i den operative planlægning udarbejdelse af
tilbagetrækningsplanen for alle mulige - og umulige - scenarier.
Vi planlagde for tilbagetrækning støttet af NATO og uden støtte af NATO. Vi
planlagde for et fredeligt enviroment og under krigslignende forhold. Vi planlagde
for samlet og delt tilbagetrækning. Vi planlagte for tilbagetrækning via Croatien og
senere via andre lande i nærområdet.
Vi udarbejdede planer for grænseovervågning og bevogtning af grænserne
mellem:

  • Serbien og Bosnien - Herzegovina og mellem
  • Croatien og Bosnien - Herzegovina.

Der blev udarbejdet planer til støtte for bataljonen i BIHAC med bl.a. etablering
af eii "korridor”. Der blev o£så planlagt for multinationale konvojer til indsættelse
med forsyninger.
Det var nu ikke mange, der syntes, at det var en god plan. Multinationale løsninger
var ikke "IN" som på Cypern.
Analyserne blev ofte udarbejdet i samarbejde med den civile del af hovedkvarteret,
primært analysesektionen og især Force Commanders Office. Bl.a. udarbejdedes
en meget berømt/berygtet analyse om konsekvenserne af mulige løsninger ved
indsættelse af FN-styrker i magtdemonstrative roller.
Vi havde som nævnt også ansvaret for tilførsel af nye enheder fra såvel nye
lande som fra lande, der havde styrker i området. På ugentlig basis udgav vi derfor
en rapport udvisende, hvad vi mente var i området og hvad der var under udvikling
i den nærmeste fremtid. I min tid kom tre nye lande til, nemlig Indonesien,
Bangladesh og New Zeeland. Vi forhandlede i disse forbindelser med de enkelte
lande på meget højt niveau.
Uddannelsesmæssigt arrangerede vi - sammen med FN-hovedkvarteret i New
York - uddannelser for de bataljoner m.v., som fik stillet materiel til rådighed fra
anden land (læs Tyskland).
Sidst, men ikke mindst, var vi dybt involveret i planlægningen af NATO's
overtagelse af opgaven i Bosnien - Herzegovina.
De mange opgaver indebar samarbejde med mange myndigheder uden for
UNPROFOR.
Hovedsamarbejdspartneren var helt naturligt FN i New York. Der var næppe en
dag i min periode, hvor jeg ikke drøftede et eller flere emner med New York. Helt
naturligt var det derfor, at besøgene fra den militære stab i New York altid blev
koordineret af G3 PLANS - og ofte med det resultat, at Chef G3 PLANS og
stabsofficer, major H.J.B. Calundan måtte betale af egne lommer henset til det
bureaukratiske pengesystem i Zagreb.
G3 PLANS drøftede og koordinerede også med en række NATO- myndigheder
så som AFSOUTH, ARC m.v.
Vi antog på FN's vegne tyske myndigheder til at stille materiel, udrustning og
uddannelsesfaciliteter til enheder fra lande, der kun kunne stille personel. Vi
koordinerede med slovakiske myndigheder om uddannelsesfaciliteter for tyskerne,
da Tyskland ikke tillod denne uddannelse at finde sted i Tyskland.
Det var spændende - og må jeg indrømme periodevis lettere uoverskueligt.
 

Medarbejdere
Som medarbejder i G3 PLANS havde jeg:

  • En hollandsk oberstløjtnant som "DESK OFFICER" og næstkommanderende,
  • 7 - 8 majorer fra lande som Malaysia, Pakistan, Argentina, Spanien, Frankrig, Canada og Danmark samt ikke mindst
  • en svensk kontorordonans.

Den canadiske major, som for øvrigt var ufattelig dygtig, var fransktalende.
Det, der derfor var ens for os alle, var, at ingen havde engelsk som vores
naturlige tunge.
Kulturelt og også mentalt var der forskelle. To af majorerne var muslimer, hvorfor
vi indrettede et lille bederum i vores lille reprorum. Resten var stort set ligeligt
fordelt mellem katolikker og protestanter.
Disse forskellige religioner betød imidlertid absolut intet for det gode sammenhold.
Kulturelt oplevede jeg noget, der chokerede den lille bondedreng fra Thy, som
jeg altid har båret rundt på inden i.
Da jeg første dag trådte ind på det kontor, hvor majorerne sad, for de alle op og
indtog nogle ufattelige flotte retstillinger. Som nyudnævnt oberst glædede det mig
meget, men det glædede mig ikke, at de blev ved med det, hver gang de så mig. De
fleste var tilsyneladende indoktrineret med, at det var umuligt at tale med en officer
to grader højere på en normal måde.
Denne optræden blev det derfor min første opgave at få stoppet. Jeg følte, at jeg
var nødt til at "omskole" disse majorer til selvstændige officerer med ansvarsglæde
og en personlig tilfredsstillelse ved det job, de bestred.
Jeg gennemførte de første dage, personelsamtaler, jfr. FORPUBS med alle, dog
minus den danske major.
Jeg krævede, at de ikke måtte holde op med arbejde, fordi jeg kom på kontoret.
Jeg understregede, at jeg havde behov for deres arbejde, så tiden med at stå ret var
ren spildtid. Jeg gjorde dem det også klart, at mit bondeengelsk bestemt ikke var
bedre end deres, så ingen behøvede at være flove, fordi der var englændere, der talte
sproget bedre end os.
Jeg prøvede at indføre stabsstudie-metoden i vort arbejde, idet jeg forklarede,
at i modsætning til andre oberster og brigadegeneraler, ville jeg gerne, at vi analyserede,
jfr. denne metode, før jeg kunne træffe en beslutning. Jeg opdagede, at specielt
engelske og amerikanske officerer på højt niveau ikke benyttede stabsstudiemetoden.
Vi indførte også en praksis, der indebar, at hver 2. eller 3. uge spiste alle i G3
PLANS sammen enten på en lokal restaurant eller på Hotel Holliday.
Efter den første uge oplevede jeg kun en særdeles fremragende besætning, selv
om der naturligvis var forskelle i de enkelte majorers kvalitet. De “dårligste” officerer
var bestemt ikke fra den såkaldte 3. verden. Jeg vil derfor tage afstand fra de
racistiske opfattelser, der også florerede ved UNPROFOR.
Jeg hørte nogle hævde, at asiater ikke kan arbejde, at sydeuropærere ikke vil arbejde
samt at sydamerikanere ikke er tilstede. Alt efter min mening usandt. Tilsvarende
oplevede jeg i andre stabe dygtige og positive østeuropæere m.v.
 

UNPROFOR's civile bureaukrati
Man skal ikke gøre tjeneste længe i FN-systemet før alle udtaler sig om det ineffektive
bureaukratiske system i FN - præget af korruption, slendrian og en højtlønnet,
uarbejdsdygtig ledelse.
Man behøver end ikke at have gjort tjeneste ved FN for at udtale disse “sandheder”
med en skråsikkerhed.
Som samarbejdspartner oplevede jeg mange civile topledere og chefer. Jeg må
bedrøve de rettroende med, at jeg ikke deler opfattelsen af de civiles uduelighed.
Tværtom oplevede jeg mange særdeles kompetente og hårdtarbejdende civilt ansatte.
Mange havde en baggrund fra en tidligere militær karriere.
Jeg påstår hermed ikke, at der ikke var forhold, der var uacceptable. Som tidligere
nævnt var jeg bestemt ikke imponeret af den del af det administrative system,
der tog sig af ydelser m.v..
Der var også en tendens til, at nogle ledere forfordelte personer fra eget land i
egen enhed. Der var også enkeltpersoner, som jeg bestemt ikke følte levede op til
kravene.
Jeg tror ikke, at FN's system er værre end andre store organisationers. Hvem i
Danmark har ikke en klar mening om EU's bureaukratiske mangler og uoverskuelige
regelsæt - selv om få af os kender til det. Selv på lokalt plan er vi vel alle overbevidst
om, at amterne styrer sygehusene inkompetent, ja kommunernes ansatte er
præget af slendrian. I kredse, hvor forsvaret er upopulært, påstås, at vi har det mest
bureaukratiske system.
Jeg lærte meget af nogle af de civile og vil altid huske dem for deres store viden
og hjælpsomhed over for en ny tilgået chef for G 3 PLANS.
Ingen, der kender mig, vil tro på, hvad jeg skriver, hvis jeg ikke nævner, at FN
har en særlig god evne til at ansætte kvindeligt personel, der ud over dygtighed også
ser ufatteligt godt ud. Det var godt, jeg var gift - ellers kunne jeg gode have været
blevet distraheret.
 

NATO
Mine personlige erfaringer baserer sig på forhandlinger med et amerikansk domineret
hovedkvarter, AFSOUTH, og et engelsk domineret, nemlig ARC'en.
Her må jeg erkende, at under disse forhandlinger følte jeg ofte, at jeg manglende
den operative baggrund fra disse niveauer. Der er langt fra taktiske løsninger på bri
gadeniveau til AFSOUTH's planlægning. Der var såvel enheder som løsninger, jeg
ikke anede noget som helst om.
Når jeg nu har erkendt egne svagheder, var jeg imidlertid heller ikke altid dybt
imponeret over kollegaerne fra vore store venner og allierede. Specielt officerernes
manglende forståelse af FN-enheders kapacitet, når de er udsendt som fredsbevarende
styrker, var tydeligt. Det var svært at få dem til at forstå, at man ikke af de
danske, svenske og hollandske enheder kunne danne en krigsbrugbar NATO-brigade,
som over en nat kunne gå fra en FN- rolle til en rolle som kampklar brigade.
Også de politiske komplikationer ved at ændre kommandoforhold var genstand
for mange diskussioner.
Min amerikanske kollega ved AFSOUTH havde en charmerende måde at forklare
mig på, når han var træt af mine FN-indvendinger. Så smækkede han simpelt hed
cowboystøvlerne op på bordet, så jeg ikke kunne se hans ansigt. Så flyttede jeg nu
bare stolen, så kunne vi drøfte videre.
En anden ting, vi drøftede meget, var problemerne med vejene fra Split op igennem
Bosnien til Tuzla-Doboj-området. Det var derfor nødvendigt under planlægningen,
at tvinge kollegaerne til at køre ad vejene, før de erkendte vejenes tilstand.
Det glædede mig personligt meget, at IFOR valgte den nordlige forsyningsvej
ind til området, da de overtog kommandoen.
Der skal imidlertid - på trods af mine enkelte kritiske bemærkninger - ikke være
tvivl om, at officererne i de forskellige stabe var særdeles kompetente, flittige og
særlig gode til engelsk.
 

Danskere i UNPROFOR
Der var mange danskere i UNPROFOR. Der er efter min mening ingen tvivl om,
at den danske bataljon og de øvrige danske enheder af alle nationer blev karakteriseret
som værende blandt de bedste.
Når G3 PLANS skulle arrangere besøg for personer, der skulle have et godt
indtryk af UNPROFOR's effektivitet, sendte vi altid gæsterne til DANBAT, og så
var de imponeret. Tilsvarende gjaldt kompagniet i Sarajevo.
Alle danskere ved enhederne gjorde det godt uanset om de var chefer, ledere
eller på manuelt niveau.
De danske UNMO'er udførte efter min mening for de flestes vedkommende et
godt stykke arbejde. Der var imidlertid enkelte, som aldrig burde have været
UNMO. Personlige problemer løses ikke i en sådan stilling og slet ikke, hvis
problemet er alkohol. Uanset om det er i overensstemmelse med personelpolitikken,
er det min opfattelse, at alene rygter om problemer bør være nok til, at en officer
ikke udsendes. Generelt var de danske UNMO'er via vores mangeårige engagement
i FN særlig velegnede til jobbene.
Jeg mener også, at de fleste danskere i stabsjobbene klarede sig godt og udførte
et stort og effektivt arbejde.
Der var imidlertid nogle, som ikke havde den tilstrækkelige baggrund for netop
den stilling, de var beordret i.
Lad mig her - for ikke at nævne andre - tage mig selv. Det var bestemt en satsning
at beordre en med min operative baggrund og mit sprogkundskab til jobbet som
chef for G3 PLANS. Jeg skal ikke selv bedømme min indsats, men jeg ved, at
mange - også i Zagreb - var rystet, da jeg dukkede op.
Hvis det nu alligevel er gået rimeligt, tror jeg, at årsagen skal findes i det faktum,
at jeg - og andre danskere - er flittige, når det kræves, og at vi er gode til at
samarbejde med andre nationers personel.
Vi har også via vore gode uddannelser fået en forståelse for overvejelser,
analyser og planlægning, som kommer os til gavn ved FN. Der var danskere, som
jeg, der måtte knokle for resultaterne. Der var imidlertid også danskere, der bestemt
var placeret i en funktion, hvor deres baggrund var den helt rigtige. Lad mig her
nævne brigadegeneral "Tom" Goldberg. Netop på grund af hans viden fra tidligere
stillinger, forstod brigadegeneralen at få en meget stor og positiv indflydelse på hele
operationen.
Det eneste negative jeg har at sige om ham i Zagreb var, at han "snød" i bordtennis,
og da jeg ville vinde, havde vi problemer under kampene.
Specielt mine sprogfærdigheder vil jeg også dvæle lidt ved. På Hærens Officersskole
i perioden 1968 - 1971 arbejdede alle rimeligt hårdt. Hovedvægten lå på taktikken
og militærfag. Det var OK.
Derudover var vægten lagt på fysik, matematik, ballistik o.s.v. - de rent matematiske
færdigheder. Som matematisk student passede det mig fint. Til gengæld var
sprogundervisningen ikke imponerende, hvad der også passede mig fint - dengang.
Med vore internationale relationer finder jeg, at sprog bør vægtes langt, langt mere.
Min hollandske oberstløjtnant havde forud for udsendelsen været elev på et halvt års
intensivt engelskkursus.
Hvis jeg skal konkludere lidt på de foregående spredte bemærkninger, må det
være, at danske på det uddannelsesmæssige - (minus sprog) er på højt niveau. Vi har
god forståelse for samfundsforhold og politik. Hvis vi får de rigtige jobs, er vi fuldt
på højde med andre, men det kræver, at den danske forvaltning virkelig vurderer
stillingen med den kommende indehavers baggrund.
FN-tjenesten må aldrig blive en “omgangstjeneste”, hvor officerer, der ikke er
dygtige nok kommer ud, bare fordi det er deres tur.

Udenlandske kolleger
Lad mig slå fast, at vi som danskere ikke behøver at skamme os over danske soldaters
niveau i forhold til sort set alle øvrige nationers personel.
Der var ved UNPROFOR en klar tendens til, at de store lande fik de dominerende
positioner:

  • Force Commander var en franskmand,
  • Deputy Commander var canadier og
  • Commander i Bosnien og Stabschef/UNPROFOR var begge englændere.

Det var min helt private opfattelse, at konsekvenserne af at have de store
nationer involveret på så højt niveau er, at disse landes forskellige interesser kom
til at påvirke dagligdagen mere end godt er. Jeg oplevede personligt indblanding i
FN's arbejde, som efter min mening kun kan forklares ved direkte påvirkning fra
enkelt lande. Kommunikationen indbyrdes i hovedkvarteret blev især i kriseperioder
belastet herved.
Det er næppe nogen større militær hemmelighed, at nogle af de store lande ud
over FN-personel havde udsendt specialtropper i området, som ikke blev styret fra
UNPROFOR. Ikke mindst nogle af vore UNMO’er oplevede dette som et problem,
idet parterne havde svært ved at skelne, hvem der var UN og hvem, der ikke bar blå
baret.FN er som alle andre store organisationer afhængig af økonomien. Derfor er det
nødvendigt, at de store lande deltager.
Jeg tror imidlertid personligt, at FN i fremtiden bør basere sig på de mindre
lande, som ikké har stormagtsiriteresser. Et land jeg har omtalt meget lidt er Rusland.
Rusland er også kraftigt involveret. Af forskellige årsager synes Rusland ikke
at have nogen større indflydelse på selve hovedkvarteret. De højest rangerede russere
sad primært i forbindelsesgrupperne til parterne.
De russiske - og også de ukrainske - enheder havde efter danske forhold nogle
særprægede opfattelser af handel med parterne, indkøbs- og salgspolitik m.v. Efter
danske retsopfattelser var de korrupte.
Jeg drøftede emnet med nogle af de russiske kolleger, som helt åbentlyst var
overrasket over mine og andre vesteuropæreres oppfattelse.
I sovjetunionens tid var det en normal praksis, at udsendte enheder drev handel
med alt og alle. Lønningerne til de væbnede styrker var ikke imponerende, så lidt
lokal handel gavnede såvel de væbnede styrker som naboerne. Det gode kapitalistiske
system fortsatte de med her i det tidligere Jugoslavien - helt naturligt. Det er ikke
så sært, at de kapitalistiske kræfter i Rusland ikke altid opfattes rene med danske
briller.
 

Succes eller fiasko
Var eller er FN's indsats i området en succes eller en fiasko?
Her i Danmark kommer synspunkter om total ineffektivitet og fiasko ofte frem,
ikke mindst blandt ældre konstabler, der har forrettet tjeneste på OP'er og CP'er og
som der, har oplevet FN's magtesløshed.
Jeg må imidlertid fastslå, at personligt er jeg o verbevidst om, at FN's indsats
med fremtidens briller vil blive karakteriseret, som en større succes end fiasko. Det
lykkedes at undgå at få nabostater indblandet - i hvert fald officielt.
Støtten fra de muslimske stater blev begrænset - i hvert fald officielt. Stormagterne
blev kun involveret som deltagere i UNPROFOR og senere i IFOR.
UNPROFOR skabte en ramme i Bosnien, som NATO kunne overtage. Prøv at
tænke situationen, at NATO havde blevet inddraget i området før UNPROFOR. 3.
verdenskrig synes undgået, i hvert fald ind til videre.
Når det kun er en betinget succes, er årsagen, at verdenssamfundets magtesløshed
blev demonstreret i utallige situationer. FN så på, medens tusinder og atter tusinder
blev dræbt. De enkelte lande i det tidligere Jugoslavien reagerer ikke på FN's
bud, men efter min opfattelse mere efter koordination med deres “egne” allierede
blandt stormagterne.
Det er tankevækkende, at de croatiske styrker ikke fjerner det tyske flag fra de
uniformer, de har fået som hjælp.
 

Fremtid
Den plan, som IFOR benytter nu, var G3 PLANS involveret i, forberedelsesfasen.
Jeg håber, at situationen nu er sådan, at parterne stort set er indstillet på fred, i hvert
fald i en periode.
IFOR har et langt bedre mandat end UNPROFOR og bestemt et langt stærkere
back up. IFOR's militære indsats er - og vil forhåbentlig fortsat være en succes.
Der hvor problemerne kan opstå er - som ved UNPROFOR, når de politiske
krav om parternes frie bevægelighed, genindflytning i tidligere ejede huse o.s.v. skal
udføres i praksis.
Det er derfor tankevækkende, at USA's forsvarsminister nu er kommet med en
antydning af, at USA's mål er fred - uanset om det får som konsekvens, at Bosnien -
Herzegovina reelt vil blive opdelt i 3 forskellige områder.
 

Afslutning
Denne artikel er givet mindst lige så diffus, som mine oplevelser. Ingen tvivl om, at
jeg har været tilfreds med at yde en indsats ved UNPROFOR. Jeg har også været
stolt af, at min søn tilsvarende har ydet sin del. Jeg syntes vi som danskere skal være
stolte af de danske jensers arbejde og derfor stoppe den evindelige diskussion om
vore soldater er gode nok og rutinerede nok. DE ER GODE.Jeg syntes, vi skal stille større krav til officerer og befalingsmænd vedrørende
engelskkundskaber og uddannelse i internationale opgaver - uden dermed at glemme
forsvaret af Danmark.
Afslutningsvis skal forvaltning sikre, at de udsendte på alle måder har de
kvaliteter der kræves i den enkelte stilling. Sidst, men ikke mindst må personer med
problemer så som dårlige nerver, alkohol m.v. ikke udsendes - selv om oplysningerne
kun er på rygtebasis.
Det er væsentligt at slå fast, at en medfødt humoristisk indstilling til livet, gør
et ophold ved en enhed som UNPROFOR væsentligt lettere.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_125_aargang_jun.pdf

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.