Bondefanget til borgerkrigen. Det danske korstog til ærkeenglen Michels by

Anmeldt af Rune Holmeå Iversen

Bondefanget til borgerkrigen. Det danske korstog til ærkeenglen Michels by, Bernadette Preben-Hansen & Michael H. Clemmesen, Syddansk Universitetsforlag / University of Southern Denmark. Studies in History and Social Sciences, vol. 506, 2015, 320 sider, pris: 299,- kr.

Foto: Universitypress.dk

 

I 1917 overtog de revolutionære bolsjevikker magten i det kejserlige Rusland og afsatte den provisoriske regering, der havde styret landet efter zarens afsættelse. Herefter forfaldt landet til borgerkrig imellem bolsjevikkerne og de forskellige demokratiske og zar-tro fraktioner. For at forhindre den bolsjevikiske revolution i at spredes, intervenerede flere af 1. Verdenskrigs sejrherrer militært i efteråret 1918.

 

Da den britiske regering, som hidtil havde været en af de største interventionsmagter, forberedte at trække sig ud af Rusland i vinteren 1919-1920, blev situationen desperat for anti-bolsjevikkerne. Ind på scenen trådte nu den vanærede danske reserveofficer og svindler Victor Palludan, der lovede de anti-bolsjevikiske kræfter, at han, imod passende betaling, kunne rekruttere et korps på adskillige hundrede danskere til kamp i Nordrusland. Hverken Palludan eller størstedelen af de befalingsmænd han rekrutterede var dog opgaven voksen. De menige der blev rekrutteret var også af vekslende kvalitet og var herudover blevet lokket med bedre løn og tjenestevilkår, end de reelt fik (heraf bogens titel). Dette medførte en løbende strøm af deserteringer allerede før styrken ankom til Rusland. De ca. 200 mand som Palludan havde rekrutteret blev ved juletid 1919 fordelt på de to havnebyer Murmansk og Arkhangelsk, der stadig var i anti-bolsjevikkernes hænder.

 

Allerede i februar 1920 kollapsede den sidste modstand imod bolsjevikkerne i Nordrusland. De bedst udrustede og trænede dele af korpset var, sammen med resterne af den anti-bolsjevikiske regering, i stand til at redde sig selv fra Arkhangelsk via søvejen til Norge. Korpsets ledende befalingsmænd  ”udmærkede” sig her ved at være blandt de første som stak af. De resterende dele af styrken i Arkhangelsk og Murmansk forsøgte, undertiden ved kamp, at flygte over land imod Finland, men efter flere træfninger og flugtforsøg blev næsten alle til sidst taget til fange af bolsjevikkerne.

 

Episoden fik et efterspil, idet den danske regering måtte forhandle de danske krigsfanger fri. Dette foregik under spegede diplomatiske forhold, med en bolsjevikisk regering som endnu ikke rigtig var internationalt anerkendt. Samtidig prøvede Palludan og andre veteraner fra korpset at presse flere penge ud af de anti-bolsjevikiske russiske kræfter, der nu var gået i eksil i Vesteuropa.

 

Bogen er opdelt i to hoveddele: Den egentlige analytiske fremstilling af korpsets tilblivelse og skæbne, der fylder ca. 200 sider samt biografier over korpsets medlemmer og fortællingens hovedpersoner, der fylder ca. 100 sider. Forfatterne har delt arbejdet således, at Michael Clemmesen primært har forfattet fortællingen om korpset, imens Bernadette Preben-Hansen primært har skrevet biografierne. Bogen er blevet til under anvendelse af så mange relevante primære kilder som muligt. Herunder er både danske, svenske, britiske og estiske arkiver blevet konsulteret.

 

Der er her tale om traditionel kildedrevet person-orienteret historieskrivning, uden nogen overordnet teoretisk ramme eller centrale hypoteser til at sætte ramme for fremstillingen. Forfatterne formår her at analysere både den indenrigs-og udenrigspolitiske situation som Danmark befandt sig i og tydeliggør, hvorledes disse faktorer øvede indflydelse på hvervningen samt de danske frivilliges situation i Rusland, både før og efter bolsjevikkerne overtog magten. Man kan her ligefrem tale om et mikrohistorisk studie af korpsets situation og skæbne i Rusland.

 

Bogens analyser og vurderinger fremstår generelt solide og velunderbyggede. En mindre anke er dog den rodede kronologi, hvor der rask væk klippes imellem hændelser og personer der nogen gange først omtales igen langt senere. De mange navngivne personer sætter store krav til læserens evne til at holde styr på hvem der er hvem og hvad deres rolle er i fortællingen. Herudover bør læseren også have en god indsigt i periodens Danmarks- og verdenshistorie som forudsætning for at kunne følge med.

 

Hvad biografierne angår, er det reelt kun fortællingens hovedpersoner der beskrives grundigt og fyldestgørende. Det meste af det menige personel bliver kun beskrevet med et par linjers tekst hver og vi bliver således ikke meget klogere på hvem de var og hvad der motiverede dem. Et andet problem her er, at de biograferede personer ikke står opført alfabetisk, men derimod grupperet i den rækkefølge hvori de forlod Nordrusland. De der undslap til Norge før sammenbruddet står således først, imens de personer som røg i bolsjevikisk krigsfangenskab står til sidst. At finde en person iblandt de mange biograferede kræver således at læseren på forhånd ved hvilken gruppe den pågældende person tilhører.

 

Bogen er behørigt illustreret, fortrinsvis med billeder af de omtalte personer, samt relevante fotografier og kort af omtalte militære enheder, udrustning og lokaliteter. Nogle af billederne ser ud til at være fundet på internettet og er gengivet i bogen uden komplet URL, hvilket gør det vanskeligt at fastslå deres proveniens.

 

Dette er et solidt forskningsbaseret værk for kendere og feinschmeckere. Når man tager bogens læsbarhed, snævre emne og akademiske niveau i betragtning, kan den primært anbefales til forskere der arbejder med perioden, idet den leverer ny viden om dette sørgelige danske engagement i Den Russiske Borgerkrig. For den person som må vide alt om selv det mindste aspekt af Danmarks krigshistorie, er bogen selvfølgelig også et must.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.