Boganmeldelser

Disse anmeldelser er udført af premierløjtnant C.E. Andersen, derfor tiden er elev på VUT/I uddannelse på Hærens Officersskole.
 
 
Peter Paret: Understanding War. Essays on Clausewitz and the History of Military Power. Princeton 1992. 229 sider.
 
John Keegan: A History of Warfare. London 1993. 432 sider.
 
Herfried Münkler: Gewalt und Ordnung. Das Bild des Krieges im politischen Denken. Frankfurt 1992. 250 sider.
 
Grunden til, at alle ovennævnte anmeldes under et, er den omstændighed, at de alle berører sanmie temakreds. Alle tre bøger behandler emnet krig, og har Clausewitz som hovedperson. Herfried Münkler, som er professor i politologi ved Humbolt Universitetet i Berlin, og professor Peter Paret, som er tilknyttet Historisk Institut ved Princeton Universitetet, har udgivet hver et samleværk med tidligere udgivne eller ikke offentliggjorde artikler og foredrag. Disse indlæg fremstår nu i til dels fuldstændig revideret bogform. Paret har opdelt sit værk i tre dele, hvoraf første del omhandler krigen fra ancien régime og indtil de første årtier af det nittende århundrede. Anden del af bogen består af 9 essays om Clausewitz. Sidste del er efter min mening det mest interessante afsnit. I et enkelt kapitel behandler Paret krigshistorie som en akademisk disciplin især i Amerika.
 
Krigshistoriens store problem er efter min mening den ukritiske benyttelse af andres erfaringer og sekundære kilder, som grundlag for simulation i taktikundervisning i mangel af reel krigserfaring. Dette emne har været genstand for megen debat - også i nærværende tidsskrift - uden at det dog har sat sig frugtbare og blivende spor på f. eks. Hærens Officersskole, hvor krigshistorieundervisningen stadig bærer præg af krigsfortælling og sagnhistorie, som "man kan uddrage en lære af". Krigshistorie har blandt professionelle militærfolk langt fra præg af at være en akademisk kritisk videnskabelig disciplin. Så længe en stor del officerer vedvarende afviser, at alle andre end netop de selv næppe kan have professionel baggrund for at behandle enmet, så vil situationen ikke ændre sig nævneværdigt. Det er derfor for mig bemærkelsesværdigt, at John Keegan, Peter Paret og Herfried Münkler, som slet ikke har en militær baggrund i professionel forstand, i højere grad end de fleste har bidraget til en dybere forståelse af krigen og dens vilkår med deres forskning.
 
Paret har gennem en lang årrække beskæftiget sig med Clausewitz, og han har bl.a. sammen med Michael Howard udgivet en ny engelsksproget oversættelse af Om Krig og en fremragende biografi om Clausewitz. Blandt kolleger anses Paret ikke forbavsende som en førende Clausewitz-kender. I Understanding War har læseren en kærkommen lejlighed til atter at stifte bekendtskab med Parets stimulerende syn på Clausewitz. Miinkler ser på krig og Clausewitz fra en helt anden vinkel. I samlingen af artikler om Vold og Orden anvendes helt naturligt politologens indgangsvinkel til emnet, men Miinkler inddrager ligesom Keegan andre videnskabsgrene i sit forsøg på en forståelse af begreberne krig og fred. Der er for mig ingen tvivl om, at netop denne tværfagUge undersøgelse gør både Keegan og Mtinklers bøger mere interesante, og bringer dem nærmere en egentlig forståelse af emnet. Clausewitz er også i Münklers fremstilling en gennemgående skikkelse.
 
Münkler skelner i høj grad mellem den tidlige og den senere Clausewitz, idet han hævder, at Clausewitz's syn på krigen har ændret sig over tid. Clausewitz har både set krigen instrumentalt (Krigen som fortsættelse af pohtik med andre midler) og som eksistentielt. Det sidste i højere grad i tidligere skrifter. Miinkler forholder sig videnskabeHgt kritisk til Clausewitz: Die häufige Zitierung der Formel vom Krieg als Fortsetzung der Politik mit anderen Mitteln hat die Beschäftigung mit Clausewitz eher behindert als befördert I forlængelse af denne påstand søger Miinkler at beskrive Clausewitz "s overgang fra den eksistenstialistiske opfattelse af krigen til den instrumentale. Herudover behandler Miinkler i artiklerne krigsårsagsanalyser, guerillakrig, terrorisme og afsluttende et særdeles interessant kapitel om "beskrivelse af Slagmarker" -krigen som den opfattes eller erindres. I modsætning til de anglo-saksiske forfattere Keegan og Paret kan Mtinklers videnskabehge og grundige udredninger virke lejUghedsvis tørre og teoretiske. Efterfølgende sætning fik i hvertfald anmelderen til at lægge bogen fra sig et kort øjeblik: Die Reduplizierung des Partisanen in einen katechontitischen und einen akzelerierenden Typus, in Partisanen der Tradition und Partisanen der Revolution, erweist sich bei genauerer Betragttung nicht als Entgegensetzung zweier völlig unterschiedlicher Typen, sondern als facettierende Auseinanderlegung der komplexen phänomenalen Realität des Partisanen als einer, politisch wie militärisch gesehen, transitorischen Gestalt. Ovenstående eksempel bør dog ikke afskrække fremtidige læsere fra at skaffe sig et kendskab til Miinklers fascinerende tanker om krig, fred og Clausewitz. Som Münkler skriver, så er beskæftigelsen med krig i europæisk pohtik i dag rykket nærmere, og det er på tide at genopdage de kriterier og den målestok, med hvilke vi i fremtiden skal behandle voldelige konflikter.
 
Er Münkler ind hnellem kritisk overfor Clausewitz, så er Keegan i sit nyeste værk ude i et alvorligt personligt opgør med Clausewitz. Hele bogens tema er en afvisning af dogmet om krigen som fortsættelsen af politikken med andre midler. 
 
Krigen er i virkligheden, således Keegans tese, et udslag af vores kultur. Værket er et langt bevis på Keegans hovedpåstand, og Clausewitz spøger gennemgående i kulissen som hovedskurken. Keegan, tidligere lærer på Sandhurst og i dag forsvarsredaktør på The Daily Telegraph, skriver som altid besnærende, og han har delt sin bog op tematisk, som det kendes fra andre af hans klassikere f. eks. The Face of Battle. Jeg sidder alligevel tilbage med den tanke, at det kunne være muligt, at begge dele er sandt. At krig er en del af vores kultur, og at det er en fortsættelse af politikken med andre midler. I virkeligheden tror jeg, at Keegan er præget af B. Liddell-Hart, hans tese om Indirect Approach og i øvrigt den britiske tradition for afvisning af Clausewitz "s ideer, som Liddell-Hart og J.F.C. Fuller er repræsentanter for. Tilbageholdenhed er et af kodeordene i Keegans forslag til løsning af fremtidens konflikter. Dette er, hvad vi må lære af den ikke- vestlige krigsførelse. Clausewitz tager ikke, trods tydelige tegn i hans samtid, højde for eksempelvis det kulturelt begrundede fænomen kosakker i hovedværket om krigen. Krig som fortsættelse af politik once Clausewitz had formulated the thought, proved to offer the thinking officer a convenient philosophical bolt-hole from contemplation of the older, darker and fundamental aspects of his profession. Den vestlige form for krigsførelse har bragt os på randen af en verdensomspændende katastrofe, mener Keegan.
 
Keegans had-kærlighedsforhold til Clausewitz præger hele værket. Clausewitz "s tanker spores tilbage til Machiavelli, som Clausewitz jf. Keegan ikke har forstået rigtigt. Clausewitz's intellectual ambitions verged on the megalomaniac, skriver Keegan, og den vold vi ser på vore fjemsynsskærme giver os en skrækkelig advarsel om, hvilke følger krig kan få, såfremt: we refuse to deny the Clausewitzian idea that war is a continuation of politics, and refuse to recognise that politics leading to war are a poisonous intoxication.
 
Keegan ønsker nok, at hans bog skal opfattes som et hovedværk i hans forfatterskab. Efter min mening har dette desværre, sikkert utilsigtet fra forfatterens side, medført, at bogen ikke er så let læselig, som Keegans foregående værker. Der er ingen tvivl om, at Keegans A History of Warfare er den mest interessante nyudgivelse i øjeblikket på bogmarkedet. Keegans, Münklers og Parets foreliggende bøger er hver især bidrag til vor forståelse af begrebet krig - og ikke mindst krigsteoretikeren Clausewitz, som ikke alle har det lige let med. 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_jul.pdf
 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.