Boganmeldelser

“Second Chance” af Zbignew Brzezinski. Basic Books, New York, 2007, ISBN-13: 978-0-465-00252-8 
Af Asger G. Bagge, kommandør  
 
I et forsøg på at hjælpe de mange frustrerede Amerikanske vælgere, når de skal tage stilling til den næste president, har den sikkerhedpolitiske ekspert Zbiegnew Brzezinski skrevet en ny bog: "Second Chance".  Bogens mål er at forklare, hvad der må kræves af en kommende administration (efter Bush II) for at bringe den selv-iværksatte nedtur for USA til standsning og genoprette USA's position som den nation i verden, der fører an i den globale udvikling.  Med sin insigt og erfaring i de sidste mange års magtpolitiske/økonomiske udvikling i verden og med velforklarede situationsbilleder, sætter han fingeren på mange af de ømme punkter i de senere års amerikansk udenrigspollitik.  Kort fortalt beskriver han situationen for USA efter Sovjetunionens selvbestaltede "fald" og den politik presidenterne Bush I, Clinton, og Bush II iværksatte/lod ske og konsekvenserne heraf og ligervis, den politik som de undlod at ivæksætte og konsekvenserne heraf.  Det kan utvivlsomt siges, at en vis efterrationalisering finder sted, men det er også klart, at mange af de synspunkter som Brzezinski her refererer, er hvad han allerede har fremført på et meget tidligere tidspunkt. Som i andre af hans bøger, giver kapiteltitlerne et godt indblik i, hvad han behandler.  Efter det indledende situationskapitel er der et kapitel for hver af de tre presidenter og sluttelig et sammendrag.  Positiver og negative ting beskrives for hver, men det skal ikke være en hemmelighed, at det går hårdest ud over Bush II.
 
I det afsluttende kapitel citerer han den franske filosof Raymond Aron for udtalelsen: "I det 20'de århundrede vil en stormagt blive reduceret, hvis samme stormagt hører op med at tjene en ide" (p. 180), hvorefter han klipper det ud i pap:  Den stigende intensitet af fremprovokerede politiske følelser overalt i verden kan blive styret ind i konstruktive retninger eller blive lagt i spændetrøje af demagoger og fanatikere i en global løbeild af konflikter.
 
Før han afslutter med nogle konkrete - efter hans opfattelse - nødvendige betingelser for at et "come-back" kan forventes, sætter han focus på 3 overordentlig vanskelige problemområder:
1. Kan det amerikanske system overhovedet formulere og understøtte en global politik som ikke bare forsvarer amerikanske interesser, men også fremmer global sikkerhed og "well-being"?
2. Er det amerikanske samfund parat til at støtte en global lederskabsrolle som indebærer selvpålagte begrænsninger ud fra en forståelse af globale tendenser?
3. Forstår nationen intuitivt, hvad den globale politiske opvågning betyder for amerikas egen fremtid? 
 
Disse problemområder bliver derefter diskuteret på de følgende sider, og det kan vel ikke undre at penge i politik og "lobbyism," nævnes som medførende lovgivning i Kongressen der begrændser USA's udenrigspolitiske optioner, og at den forbrugsmentalitet (shop til you drop) der har ført til en faretruende mangel på opsparing i det amerikanske samfund, ikke bare kan fortsætte, samt at menneskerettigheder består af mere end en kamp for demokrati og omfatter bl.a. social retfærdighed og respect for andre kulturer. 
 
I sine afsluttenede bemærkninger vender han tilbage til, hvad han fremførte i bogen "The Choice" fra 2003, at det bedste udgangspunkt for en "Second Chance" er at Europa og USA står sammen. Han siger ogå, at G8 topmøderne er en anakronisme, der må forbedres til at omfatte i det mindste Kina, Indien og Brasilien og etablere en meget bredere agenda.  Endelig vender han tilbage til de nøvendige forandringer i det amerikanske samfunds opfattelse af sig selv og den - ikke mindst økonomiske - situation, man står i i dag.  Brzezinski ser dystert på fremtiden og at siger at en tilbagevenden af USA til en ledende rolle, vil tage lang tid (år).  Han udtaler selv i bogen, at der ikke kommer en tredie chance. 
En klog mand har talt. Man kan så håbe, at nogen i USA og andre steder lytter og forstår alvoren.
 
 
 
 
“In the Service of the Sultan - A first Hand Account Of The Dhofar Insurgency” af Brigadier Ian Gardiner, Royal Marines. Barnsley: Pen & Sword Books Ltd, 2006. 208 sider. £ 19.99.
 
Af Ole L. Kandborg, generalløjtnant 
 
Medens Vietnam-krigen optog det amerikanske forsvars og verdens opmærksomhed i 1960’erne og 1970’erne, udkæmpedes en lignende, men mindre og langt mindre kendt krig på den sydlige del af Den arabiske Halvø. Her drejede det sig om at standse kommunismens udbredelse fra Yemen til  Oman og dermed om at bevare kontrollen med indsejlingen til Den persiske Golf på vestlige hænder, en opgave, der i strategisk perspektiv var vigtigere end at standse kommunismens udbredelse i Sydøstasien. 
 
Opgaven oversteg sultanatets militære formåen og krævede betydelig hjælp udefra, bl.a. af iranske og ægyptiske enheder. Storbritannien bidrog bl.a. med frivillige ”loan service officers”, der beklædte poster som chefer og førere. Ian Gardiner, der havde modtaget sin officersbestalling i Royal Marines i 1968, var en af disse frivillige i perioden fra juni 1973 til udgangen af 1974, hvor han beklædte poster som delingsfører og kompagnikommandør. Det var en anden officer fra The Royal Marines, generalmajor Julian Thompson (hvem vi kender som chef for de britiske landstyrker under Falklandskrigen), der opmuntrede Ian Gardiner til at omsætte sine indtryk og private notater fra Dhofar-tiden til en bog, som andre kunne have gavn af.
 
Som delingsfører er ens kendskab til krigens strategiske og operative aspekter nødvendigvis begrænset. Men Gardiner har som led i udarbejdelsen af bogen udført en grundig research, som gør det muligt at placere hans indsats på det taktiske plan i den rette sammenhæng. Herved bliver bogen også en glimrende gennemgang af Dhofar-krigen, som mange end ikke kender af navn. Gardiner drager sammenligningen til the British Army in Burma, som kaldte sig selv ”the forgotten army”, hvortil Mountbatten svarede: I er ikke glemt! Ingen har nogensinde hørt om Jer! Alene som et bidrag til at beskrive et noget overset kapitel i krigshistorien er bogen værd at læse.
 
Det, der gør bogen unik, er imidlertid beretningen om delingsførergerningen. Landkrigen foregik i det uvejsomme bjergområde hvor Dhofarprovinsen grænser op til Den Demokratiske Folkerepublik Yemen. Her var opgaven at standse kommunistisk infiltration over den såkaldte Hornbeam line. Det skete ved en stadig vekslen mellem blokering af nøgleterræn om dagen og kamppatruljer om natten suppleret med artilleridueller samt brug af miner og close air support. De lærerige beretninger om kampene, krigens friktion og de sproglige barrierer i en multinational enhed suppleres med delingsførerens tanker om ansvar, frygt og tab alt fortalt med passende distance og humor, uden at det går ud over det følelsesmæssige engagement. 
 
Læren om, at ingen plan overlever det første møde med fjenden, bekræftes gang på gang. I god overensstemmelse med tonen i bogen beskriver Gardiner denne kendsgerning ved at opdele militære operationer i Adjustable Military Fuck-Ups, Semi-adjustable Military Fuck-Ups og Complete Military Fuck-Ups.  Med andre ord: Enhver kamphandling bærer i sig kimen til fiasko. Det er evnen til at justere, ændre og improvisere, der giver resultatet, og dette skal tilgodeses i planen. 
 
Der er mange ligheder med Iraks og Afghanistans vejsidebomber, baghold og raketbeskydning. Derfor er bogen både krigshistorisk og højaktuel læsning med vigtige budskaber til chefer og førere, der står for udsendelse til internationale missioner.  Den engelske forsvarschef, Air Chief Marshal, Jock Stirrup, der selv var loan service officer og Strikemaster pilot i sultanens luftvåben, har skrevet forord til bogen. Den anerkendte militærhistoriker, professor Richard Holmes, har betegnet bogen som ”Quite simply one of the best books about soldiering that I have ever read”. Heri er jeg enig.
 
Jeg havde fornøjelsen af Brigadier Ian Gardiner som en af mine nærmeste medarbejdere under min tid som Director IMS i Bruxelles. Ud over en være en særdeles dygtig og kompetent officer havde Ian altid en positiv indstilling og et godt humør. Det giver bogen mig en forklaring på, som jeg ikke kendte dengang. Et sted skriver han:  … when life hereafter has thrown the odd nettle or piece of broken glass in my pass since then, and I have been tempted to feel sorry for myself, I have tried to remind myself; “what is all this self pity? You should have died on 13 march 1974 and you’re still here!” This has usually worked, and in consequence, I have had little difficulty remaining cheerful for most of my life. Ian Gardiner var kompagnichef under Falklandskrigen, og i forbindelse med tjenesten i IMS var han chef for militærkomitéens sekretariat. Her burde der være stof til yderligere to interessante bøger fra hans hånd. 
 
 
 
‘Krigen under kalla kriget’ af Gunnar Åselius. Medströms Bokförlag, Stockholm 2007. 456 sider. Bogen udgives i september 2007. Prisen opgivet af forlaget til ca. 400 Skr. 
 
Af Michael H. Clemmesen, brigadegeneral,  Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet 
 
Den ny professor ved den svenske Forsvarshøjskole, Gunnar Åselius, har denne gang præsteret et værk, som det ikke skulle være muligt for én person at levere, og da slet ikke i en så relativt ung alder af 42 år.  Han behandler i bogen 38 forskellige, afgrænsede kampforløb rundt om i verden i de 50 år fra Israels krig for uafhængighed og overlevelse i 1948-49 til NATO’s krig mod Serbien om Kosovo i 1999. De valgte konflikter er alle umiddelbart relevante, fordi de ender med afgørelser, der som minimum præger den efterfølgende tid i den pågældende region af verden.  I stedet for at give en kronologisk gennemgang af en valgt konflikt, retter forfatteren med sikker hånd fokus på det eller de slag eller kampforløb, der blev afgørende. I hver konflikt dækker han ubesværet både de ydre og indre årsager til forløbet hos de involverede parter. Beskrivelsen bevæger sig sikkert fra det strategiske over det operative niveau til de taktiske, våbenteknologiske og menneskelige dimensioner på kamppladsen. Dette gælder uanset om eksemplet er den kinesisk-indiske grænsekrig i 1962, krigen om Ogaden-ørkenen i 1978 eller Falklandskrigen i 1982. I langt de fleste tilfælde bidrager Åselius på trods af den meget begrænsede plads med relevante nye nuancer. Det gælder selv, hvor læseren som anmelderen er gammel militærhistorielærer. Beskrivelsen dækker alle tre kampmiljøer - land, hav og luft - med samme sikkerhed. Jeg har ikke fundet tilfælde, hvor forfatteren lægger vægten forkert i beskrivelse og vurderinger. Han anvender sit omfattende litteraturgrundlag så kritisk, at han med sikker hånd korrigerer for samtidens fejlopfattelser. Også i valget af illustrationer er bogen i særklasse. Kortskitserne er overskuelige og fokuserer på det væsentlige, og mange af fotografierne fortæller deres egen historie til støtte for teksten. 
 
Bogen bør blive vidt udbredt som håndbog, idet den på 10-12 sider giver en troværdig og afbalanceret indføring i hver konflikt. Vi kan i Danmark misunde vor svenske nabo, at de har bevaret et så stærkt militærhistorisk akademisk miljø, at det har kunnet danne en udviklingsramme for en forsker og fortæller af Gunnar Åselius’ internationale kaliber.  Da der ikke findes noget tilsvarende bredt og balanceret kvalitetsværk om emnet udenfor Sverige, skal bogen nok blive oversat til hovedsprogene. Politikens Forlag udsender den snart på dansk - desværre i forkortet udgave. 
 
 
 
“The Great Naval Game. Britain and Germany in the Age of Empire” af Jan Rüger Cambridge U.P., 2007, 339 sider. 47.50 £ (hardback) i amazon.co.uk. 
 
Af Michael H. Clemmesen, brigadegeneral,  Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet 
 
Bogen er et velskrevet supplement til den nye behandling af flådeoprustningens storhedstid i de to årtier op til Den første Verdenskrig. Rüger tilfører en ny dimension til den gennemgribende nytolkning af forløbet, som Michael Epkenhans, Rolf Hobson, Andrew Lambert, Nicholas Lambert og Jon Sumida har bidraget til siden 1988. Men hvor de øvrige havde deres fokus på de indenrigspolitiske, økonomiske, folkeretslige og strategiske forhold, er Rügers emne en sammenligning af, hvad han opfatter som navalismens kulturhistorie i Tyskland og England. Han kombinerer herunder på en desværre ret enestående måde en klar systematik og stor grundighed med en let og overbevisende fortællerstil.   
 
I bogens første del beskriver forfatteren udviklingen af hovedelementerne i elementerne i det ’maritime teater’: Flåderevyen og stabelafløbningen. Begge bliver pustet op til shows, der anvendes af monarken til at understrege sin position og af flåden som en public relations-aktivitet, der skulle støtte offentlighedens interesse for flåden, så det blev lettere af opnå de nødvendige betydelige bevillinger, der skulle til at bygge den nye tids slagsskibe og krydsere. Derefter behandler Rüger, hvordan de stadig mere bevidste og underholdningskrævende befolkninger sammen med de nye massemedier elskede og adopterede disse forestillinger, og hvordan forløbet derefter i stor udstrækning kom ud af monarkernes og flådernes kontrol. Han beskriver, hvorledes briterne accepterede denne realitet og søgte at få mest muligt ud af den, medens tyskerne forsøgte at holde forløbet under kontrol. Man kan sige, at englænderne red på tigeren, tyskerne forsøgte at lægge den i seletøj. Man skulle jo nødigt provokere et britisk forhåndsangreb eller en accelereret opbygning af Royal Navy som reaktion på ens forsøg på at undergrave det engelske søherredømme. 
 
Forfatteren afviser effektivt tidligere forenklede teser om kræfter, der drev den tyske flådeoprustning. De højreorienterede flådestøtteforeninger havde ikke nogen afgørende selvstændig rolle. Flådebyggeriet var i det fortsat meget heterogene tyske rige ikke mindst et instrument for kejseren. Med det søgte han at fremme rigets fortsatte samling samtidig med, at han symbolsk fremmede nationens fremtidige position i verden. Den engelske flåde måtte i disse år blive den ’britiske’ flåde og derefter til imperiets, hvor the Dominions fik en selvstændig profil. I begge lande var ’teatret’ for de store industrihavnebyer en vej til at udvikle identitet og prestige. Den tyske arbejderbefolknings ambivalente holdning til oprustningen beskrives på grundlag af rapporter fra politiagenter.
 
’Flådeteatrets’ flådebesøg kunne på en symbolsk måde ved deres karakter gøre, at en alliancemulighed i befolkningernes bevidsthed måtte opfattes som en konsolideret realitet. Et show, der måske kun skulle afskrække modstanderen fra uønskelige handlinger, nærede udviklingen af et folkeligt fjendebillede, der begrænsede den politiske handlefrihed i fremtidige stormagtskriser.
 
Med udgangspunkt i Rügers bog bliver den tyske flådeoprustning langt mere forståelig. Når det centrale element i så høj grad var af symbolsk, understået, stadig mere bredt accepteret ’virtuel’, show-karakter, var der ikke behov for en styrende og sammenhængende strategisk-operativ logik. Wegeners og andre yngre tyske søofficerers opgør med Tirpitz under krigen på et kritisk, operativt grundlag bliver derfor endnu forståeligt.  De maritime aktiviteters karakter før krigen gør det måske også klart, hvorfor der eksisterede en så udbredt forventning om, at søkrigen hurtigt ville blive afgjort ved et stort søslag. Blokadeoperationer er ikke specielt egnede til demonstrationer ved flåderevyerne. 
 
 
 
 
”The German 1918 Offensives. A case study in the operational level of war” af David T. Zabecki. Routledge, London & New York 2006. 418 sider. Pris £71.25 (Hardback, amazon.co.uk) 
 
Af Michael H. Clemmesen, brigadegeneral,  Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet
 
Zabecki, der kombinerer en baggrund som pensioneret general med faghistorikerens, har tidligere udgivet en bog om oberst Bruchmüllers reformer af tysk artilleritaktik under Den første Verdenskrig. I dette vel kostbare værk har han samvittighedsfuldt anvendt hele det kildegrundlag, der i dag er til rådighed ved behandlingen af den tyske side under operationerne i 1918.  En del arkivalier, der gik tabt ved RAF-bombningen af Potsdam i 1945, overlevede i kopi i USA som en følge af det tætte forhold mellem de amerikanske og tyske hære i mellemkrigstiden. 
 
Dette komplette kendskab til de tyske dokumenter er bogens styrke. Hver af de tyske operationer, fra den første - ’Michael’ - til den sidste af de aflyste - ’Hagen’ - følges detaljeret og systematisk gennem koncept-, planlægnings- og forberedelsesfaserne og beskriver hele deres forløb, godt støttet af kortskitser. Forfatteren har en hovedtese, som han gentager konstant og dokumenterer overbevisende gennem hele bogen: Operationerne førte ikke til det ønskede resultat, fordi de tyske operative planlæggere og her specielt Ludendorff på intet tidspunkt under krigen erkendte den britiske hærs primære svaghed. BEF’s logistik afhang af kontrollen over de udsatte jernbaneknudepunkter, Hazebrouck og specielt Amiens. I det omfang modstanderens jernbanekapacitet indgik i de tyske overvejelser, var det knyttet til muligheden for at tilføre reserver. 
 
Ludendorff så kun de taktiske virkninger af gennembrud og manøvre. Ud over denne afgørende blinde plet blev hans mulighed for at opnå operativ succes hæmmet af, at han i ønsket om opportunistisk at udnytte indbrud havde meget vanskeligt ved at fastholde mål og tyngde. Han ville i optimismen efter hver taktisk succes på trods af sine begrænsede rådige ressourcer samtidig slå briterne og franskmændene.   
 
Forfatterens koncentration om den tyske side er sandsynligvis kilden til den ene af bogens svagheder. Han synes næsten uden viden om de sidste 15-20 års omfattende forskning i den britiske hærs udvikling under Den første Verdenskrig. Derfor ser han den tyske taktiske og organisatoriske udvikling som unik, på trods af, at alle tre hære på Vestfronten var nået til nogenlunde samme stadium i deres udvikling af infanteriet og artilleriet til offensive operationer. 
 
Den anden svaghed er forfatterens forkrampede og formynderiske forsøg på at forklare og forsvare, hvorfor emnet er relevant i dag.  Det sker i indledningen gennem en lang og systematisk gennemgang af den nutidige amerikanske opfattelse af operativ teori og operativ kunst. Gennemgangen virker ahistorisk og unødvendig. Derimod giver hans gennemgang af de taktiske realiteter i 1918 et udmærket grundlag for hovedteksten.  Ludendorff udnyttede ikke muligheden efter sejren i øst til at beholde gevinsterne her og satse på en fred uden erobringer i vest.  Han ville også slå fjenden i vest totalt. Denne bog er ikke fornøjelseslæsning. Det er imidlertid på trods af sine svagheder den mest grundige, moderne beskrivelse af de operationer i 1918, der var tæt på at give Tyskland en operativ sejr på kontinentet, og som derefter kom til at lægge grundlaget for en hurtig afslutning af Den første Verdenskrig.
 
 
 
”Politikens bog om opdagelsesrejser” af Jørn Madsen udgivet af Politikens Forlag, København. 264 sider illustreret. Pris kr. 299. 
 
Af Poul Grooss, kommandør, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet
 
Blandt Politikens håndbøger findes en serie, som indtil nu omfatter en verdenshistorie, en Danmarkshistorie samt en bog om korstogene, som tidligere er anmeldt i MT. Det nye bind om opdagelsesrejser er et særdeles udmærket bidrag til serien. Den handler om menneskets udforskning af jordens ukendte egne, og beskrivelsen er udarbejdet af Jørn Madsen, som er biolog og videnskabsjournalist. Hans videnskabelige baggrund, hans historiske indsigt, hans fortælleglæde og sans for finurlige detaljer giver tilsammen læseren en bog, som giver et overblik over jordens udforskning samtidig med, at det er fornøjelig og udbytterig læsning. 
 
Udgangspunktet er jordens urbefolkning, og herefter beskrives de første civilisationer og deres langsomme udvidelse af forståelsen for den omkringliggende verden. Der oplyses for eksempel om faraonernes rejser mod syd og om fønikiernes mulige rejser syd om Afrika. Verden beskues også set fra den kinesiske kejser og ”de mongolske horders” side. Opdagelsesrejserne er altså både ekspeditioner over land og over havet. Fra slutningen af 1400tallet sker opdagelsesrejserne hovedsageligt på initiativ af Vesteuropas regenter, med indblanding fra pavekirken, og motiverne er ofte penge, magt og religion. Bogen giver en kortfattet beskrivelse af utrolig mange forskellige opdagelsesrejser, så læseren bibringes et overblik. Bogen er fremragende illustreret, dels med oversigtskort med tidsangivelser, som viser de forskellige rejseruter, dels med talrige historiske illustrationer.
 
Undervejs gennem de mange rejser supplerer forfatteren med nyttige oplysninger. Når opdagelserne handler om de mange penge, som krydderihandlen kaster af sig, så følger der for eksempel en beskrivelse af de enkelte krydderier, hvor de kommer fra, og hvad de blev brugt til. Tilsvarende er der beskrivelser af nye planter og dyrearter, sygdomme, som florerer blandt de opdagelsesrejsende, nye sygdomme, datidens navigationshjælpemidler, navigationens udvikling, etc. Forfatteren redegør for de eventyr, skrøner og løse rygter, som også har dannet udgangspunkt for opdagelsesrejser. Columbus troede til sin dødsdag, at han havde fundet søvejen til Indien.
 
For den sømilitære læser er der lidt kludder i betegnelserne omkring brug af visse maritime betegnelser samt ordene kommandør, kommandant, Commander, styrkechef og skibschef, men det er jo ikke usædvanligt. Til gengæld er beskrivelsen af skibenes konstruktion, navigationens udvikling, vind- og vejrforhold etc. foretaget på en udmærket måde. Opdagelserne tager deres udgangspunkt i den klassiske verdens tre kendte verdensdele Europa, Asien og Afrika. Herefter udvides horisonten langsomt for læseren. Australien bliver først for alvor kendt med Captain Cook´s ekspeditioner, selv om hollænderne har været på Australiens nord- og vestkyst 150 år tidligere. Forfatteren gør en del ud af at beskrive de videnskabelige resultater, som efterhånden blev opnået, da man i 1700-tallet sendte videnskabsmænd med på ekspeditionerne. Han har også gjort en del ud af at forklare stednavnenes oprindelse. 
 
Udforskningen af de polare egne var en historie for sig. Antarktis blev først set med det menneskelige øje i 1820! Afrika har været kendt af Europas tidlige civilisationer, men bortset fra kystregionerne var Afrika stort set uudforsket frem til slutningen af det 19. århundrede. Forfatteren filosoferer lidt over de excentriske personer, som udforskede Afrika under dronning Victoria´s regeringsperiode, men konkluderer, at det nok var, fordi de fortrinsvis kom fra de britiske øer.
 
De danske bidrag til opdagelsesrejserne har fundet en naturlig plads i forfatterens beskrivelser. Der er omtale af Hans Pothorsts mulige rejse til Nordamerika ca. 20 år før Columbus, Jens Munks ekspedition til det nordlige Canada i 1619 - 1620 og Vitus Berings ekspeditioner i Stillehavet fra 1724 - 1740. Endvidere er der en beskrivelse af de norske vikingers bosættelser i Island, Grønland og Nordamerika. Bogen har et afsluttende kapitel om havforskningen, hvor menneskets viden om bundforhold, dyre- og planteliv stadig er meget sporadisk, når man kommer ud på ”gennemsnitsdybden” af verdenshavene på mellem 3 og 4 kilometer.
 
Ud over et nyttigt personregister er bogen forsynet med en litteraturliste, som primært er ment som inspiration for den mere videbegærlige læser. Bogen lægger jo op til mange spændende beretninger så som spaniernes blodige fremfærd i Syd- og Mellemamerika, Shackleton´s fantastiske rotur fra Antarktis til øen South Georgia efter hjælp, Captain Bligh´s sejlads tværs over Stillehavet i et lille hjælpefartøj efter mytteriet på HMS Bounty, jagten på Nilens udspring og kapløbet om at være første menneske på henholdsvis Nord- og Sydpolen. Læseren får kendskab til mange opdagelsesrejsende, nogle kendte, men også mange mindre kendte. Man får respekt for det mod, som de lagde for dagen, selv om der jo også lurede andre motiver, som var knap så pæne: Rigdom og berømmelse. Opdagelsesrejserne kom på godt og ondt til at danne grundlag for etablering af nye oversøiske stater, kolonisering og senere hen også industrialisering, udplyndring, udbytning, folkemord, sørøveri og handel og hermed også til at være et vigtigt led for vores forståelse af verden, som den udviklede sig. 
 
 
 
 
”Jeg brød et løfte” af Dorthe Emilie Røssel, Roskilde Bogcafé, Roskilde. 128 sider illustreret. Pris kr. 158. 
 
Af Poul Grooss, kommandør, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet.
 
Denne lille bog blev anmeldt i Berlingske Tidende den 30. juni 2007, og få dage efter var bogen udsolgt fra forlaget. Det er en ganske fantastisk historie fra besættelsestiden, som formentlig er ukendt for de fleste. Bogen spænder vidt og henvender sig til alle, hvad enten det er den ældre generation, som selv oplevede besættelsen eller de helt unge, som kunne lære noget om besættelsestiden.   
 
Den er skrevet af en kvinde, som i sin ungdom deltog i modstandsbevægelsen, fra hun var seks til ti år! Det kræver en forklaring. Hendes far var fra et meget tidligt tidspunkt aktiv i modstandskampen. Datteren blev involveret på forskellig vis. Hun kunne transportere illegale ting og sager i sin dukkevogn, hun gemte våben i loft- og kælderrum, som voksne ikke kunne kom ind i, hun kunne løbe med meddelelser etc. Modstandsgruppen blev trævlet op i 1944, faderen blev taget med på Shellhuset og udsat for grusom tortur af Gestapo-lederen Ib Birkedal Hansen. Da faderen ikke ville tale, blev datteren afhentet i bil, fodret med slik af de venlige Gestapofolk, og så blev hun anbragt i lokalet, hvor hendes far blev mishandlet. Da ingen af de to ville snakke, blev hun smidt ud på fortovet og kunne selv finde hjem til noget familie. Faderen blev dømt til døden, men dommen blev ikke eksekveret, og han kom i stedet til Frøslevlejren og derfra videre til KZ-lejren i Neuengamme. Han kom tilbage i foråret 1945 som en udsultet og mærket mand. Far og datter talte så om hændelserne i Shell-huset, og hun lovede ham, at det talte de aldrig om mere – og det er dette brudte løfte, som bogens titel refererer til. Da Birkedal Hansen nogle år senere blev pågrebet i Tyskland og udleveret til retsforfølgelse i Danmark, afgav faderen vidneforklaring, og Birkedal Hansen blev efterfølgende dømt til døden og henrettet. Da Dorthe Emilie Røssell blev konfirmeret i 1948, overrakte modstandsgruppen hende det frihedskæmperarmbind, som hun havde gjort sig fortjent til.
 
Det er en betagende lille bog, og den er godt illustreret. Bogen gengiver stemninger og beskriver dagligdagen under besættelsen – set med en lille piges øjne. Hun beklager sig ikke. Man kan diskutere, hvorvidt faderen skulle have engageret hende i modstandsarbejdet. Hun beklager sig imidlertid ikke over sin skæbne og sin ødelagte barndom. Bogen kan med fordel bruges i skoleundervisningen. 
 
 
 
 
”Krigshistorisk Tidsskrift: Særnummer om Københavns bombardement og flådens ran” udgivet af Det militære læseselskab Rendsborg.  Hæftet kan rekvireres ved henvendelse til bladets redaktør: Major Bengt Laier, tlf. privat 45 85 44 41, e-mail adresse: bengt-laier@webspeed.dk. 96 sider illustreret. Pris kr. 50.
 
Af Poul Grooss, kommandør, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet.
 

200-året for de ulykkelige hændelser i Danmark i 1807 bliver markeret på forskellig vis, blandt andet med en række udgivelser. Dette særnummer fortjener rosende omtale. En række artikler giver læseren mulighed for at studere Københavns forsvar i 1807, det engelske beslutningsgrundlag, ældre og nyere historikeres opfattelse af forholdene etc. Blandt artiklerne er beskrivelser af Københavns befæstning med tilhørende artilleri, en oversigt over de fem udfald fra byen, det britiske belejringsartilleri og en engelsk vurdering af Københavns søforsvar. En særlig artikel af den afgåede generallæge Hans-Michael Jelsdorf beskæftiger sig med datidens hospitalsberedskab, den lægelige behandling og antallet af civile ofre under bombardementet. Hæftet indeholder også en anmeldelse af Thomas MunchPetersens nye bog: ”Defying Napoleon. How Britain bombarded Copenhagen and Seized the Danish Fleet in 1807”. Endelig får C. W. Eckersbergs billeder fra bombardementet en interessant omtale. Hæftet er forsynet med mange og gode illustrationer, kort og tegninger. Meget af stoffet om 1807 er nyt og ikke beskrevet tidligere.

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidsskrift_136.aargang_nr.3_2007.pdf

 

Del: