Bøger - 1961 - #5

Richard Collier: „Byen der ikke ville
dø” med undertitlen „Bombardementet
af London 10.— 11. Maj 1941“. Oversat
fra „The city That Would Not Die“
af Chr. Dahlerup Koch. Udkommet på
Steen Hasselbalchs forlag. 275 sider.
Kr. 26.50.
 
Man skulle ikke tro, at det var muligt
at fortælle så levende og fængslende
om noget så gruopvækkende som dette
kæmpeangreb på London, men forfatteren
når at vække sine læseres interesse
gennem sin vekselvise beskrivelse af londonnernes
daglige gøren og laden inden
og under angrebet og de tyske flyveres
forberedelse, tanker og handlinger
før og under udførelsen af dette kærkomne
angreb på London, hvis befolkning
ærgrer dem, fordi den ikke vil give
op.
 
Den er en storslået beskrivelse af
selvopofrelse, sportsånd og et ukueligt
mod fra londonnernes side, og den er et
værdigt monument for hele det engelske
folks kampvilje. Den giver læseren et
in dblik i den ånd, som intet formåede
at kue, men som tværtimod formåede at
overleve og gå ud af denne ildprøve i
bogstaveligste forstand med fornyet styrke
og selvtillid.
 
At tyskerne ikke selv turde tro på resultatet
af denne „stordåd“ er en stor
kompliment til Londons befolkning, skabt
af tidligere tyske nederlag overfor byens
viljestyrke. Først for sent erfarede tyskerne,
hvor tæt de havde været ved at
få London til at give op, men Hitler
havde på forhånd opgivet at knuse London
og afventede ikke at følge et heldigt
resultat op, idet han allerede da
havde vendt sig imod Rusland for at angribe
dette.
 
Det er en absolut læseværdig bog.
GRIGORIJ BAKLANOY: „En fodsbred
jord“, oversat fra russisk af Edith
Frey. Udkommet hos Gyldendalske Boghandel—
Nordisk Forlag. 195 sider. Kr. 15.50.
 
Det er en god bog. Realistisk i sine
betragtninger over krigens gang og den
tilværelse, den giver deltagerne i den.
Den rummer en affinden sig med forholdene,
som vist er russerne egen, men den
har tillige en sådan balance mellem det
timelige og det poetiske, at det kun kan
være en trænet og hærdet soldat, hvem
rædslen og angsten for døden ikke længere
har så stort et greb i, der har skrevet
denne bog.
 
Hans beskrivelse af stemningen i brohovedet,
når der er stille, og når beskydningen
lammer det, er fremragende og
når en klimax i det desperate modangreb
til sidst, hvor han netop får det
frem, at det er soldatens egen vilje til
at slås parret med kammeratskabet og
selvopholdelsesdriften, der driver de
kæmpende frem i erkendelse af, at det
er deres eneste mulighed for at overleve.
Bogen skæmmes af afhøringen af en
tysk overløber, hvor man stilles overfor
nogle banale og barnlige forsøg på fredspropaganda
af den billigste art.
 
På trods af dette, som er så let at
gennemskue, er det en bog, som i høj
grad bidrager til forståelsen af russisk
mentalitet og derfor er værd at læse.
 
H. S. K.
 
R. W. Thompson: »The Price of Victory«.
Constable, London 1960. 281 sider, 25/-.
 
Forfatteren skriver i sit forord, at jo
mere han har studeret begivenhederne i
forbindelse med invasionen og felttoget
frem mod Elben, jo vanskeligere har han
haft ved at finde en tilfredsstillende forklaring
på invasionens strategiske og taktiske
ide. Ud fra sit kendskab til dels
kamphandlingerne i Normandiet dels et
indgående studium af den politiske og
militære litteratur forsøger forfatteren derfor
i selve bogen at belyse baggrunden for,
hvorfor den anden front blev valgt i Normandiet,
og hvorfor den fik det kendte
hændelsesforløb.
 
For forfatteren står det klart — hvad
da også er bogens konklusion — at England
på invasionsdagen tabte sin stilling
som verdensmagt. Invasionen var en amerikansk
planlagt operation med engelsk
deltagelse. Det var de amerikanske tanker
om en bred front, der slog igennem. Det
var den amerikanske opfattelse af, hvor
invasionen skulle finde sted, der kom til
at veje tungest.
 
Den i bogen indeholdte beskrivelse af
begivenhederne fra Dunkirk til invasionen
tager da også sigte på at belyse de
forhold, hvor man fra engelsk side stod
i et modsætningsforhold til de amerikanske
ideer, og hvor man blev underkendt.
Bogen kan her engang imellem virke lidt
lang.
 
Forfatteren anfører iøvrigt, at i lærebøger
anvendt på det berømte Lung Ming
akademi står skrevet øverst på hver side:
The student must first learn to approach
the subject in a spirit of doubt.
Ved gennemlæsningen af bogen erindrede
anmelderen flere gange dette citat,
og ved afslutningen følte man sig ikke
sikker på, at forfatteren havde ret i alle
sine argumenter.
 
J. S.
 
Krigen i Norge 1940. Operasjonerne på
Vestsiden av Mjosa-Follebu-Gausdal. Av
Gudbrand Østbye, Oberst. Utgitt ved
Forsvarets Krigshistoriske Avdeling.
Gyldendal Norsk Forlag. Oslo 1960.
 
I denne bog af serien »Krigen i Norge
1940« skildres operasjoneme på vestsiden
af Mjosa og videre nordover. De første
sammenstød fandt sted den 16. april, og
det var de norske styrkers opgave at sikre
mod tysk fremrykning, og disse styrkers
dispositioner må ses i forbindelse med
krigens gang på østsiden af Mjosa og anmeldt
i M.T. »Krigen i Norge 1940 operasjonerne
på Ringerike og Hadeland«, indtil
oberst Morks gruppe blev slået sammen
med oberst Dabis gruppe vest for
Mjosa.
 
De norske tropper mødte den 9. april
og følgende dage på følgende steder: Østre
Toten, hvor der samlede sig folk af alle
våbenarter og alle kategorier. De fleste
skulle være mødt på mobiliseringssteder,
som de ikke kunne komme frem til. De
blev i hast nødtørftigt udrustet, og som
forfatteren 6iger: »så lid t samarbejdet, at
det næppe var værre andet sted i Norge«.
— I det foregående — ovenfor omhandlede
bind — skildres på en malende måde
hvad det var for tropper Norge førte
i kamp mod en overmægtig fjende.
På Gardermoen blev der i hast, men dog
på nogenlunde regulær måde udrustet 2
batailloner af Akershus I R.4, 2 batterier
af F A R nr. 2 og med betydelige forsyninger
af våben og udrustning blev de ført
til Toten.
 
Ved Hønefoss blev udrustet afdelinger
af Vestoppland I R.6, de indgik senere i
gruppen under oberst Th. A. Dahl.
 
Beretningen er skrevet på grundlag af
personlige krigsrapporter fra officerer og
enkelte soldater, ordrer og meldinger fra
afdelingerne og en omhyggelig ført telefonjournal
ved gruppen Dahis stab. Af
tyske kilder er benyttet originaldokumenter
udlånt af amerikansk Departemental
Records Branch i microfilm. Endvidere
uddrag af det tyske tidsskrift »Militärwissenschaftliche
Rundschau». Kildematerialet
er gennemprøvet, suppleret og justeret
ved indhentede efterretninger, forklaringer
og udtalelser, og ved personlige
samtaler med krigsdeltagerne.
 
General v. Falkenhorst's plan for denne
del af området n. ø. f. Oslo var i første
grad at skaffe sig betingelser for jernbanetransporten
til Trondheim og Åndalsnes.
De norske styrkers opgave var at sinke
de tyske troppers fremtrængen, ja man
kan sige med alle midler. — Det første
sammenstød med fjenden fandt sted den
16. april og operasjonerne fortsatte så
nordover med afslutning den 29. april.
Det er ikke muligt fyldestgørende at komme
ind på detailler i disse tilbagegående
forsvarskampe og episoder, hvor de norske
tropper tappert gjorde deres yderste
for at lægge fjenden flest hindringer i
vejen. Den 19. april kom en britisk halvbataillon
til hjælp for gruppen Dahl, men
den kunne naturligvis ikke ændre billedet.
Den 29. april kl. 1100 kom der to tyske
parlamentærer med hvide flag med en
skrivelse »An den Befehlshaber der norwegischen
Truppen in V. Gausdal«. I skrivelsen
opfordres der til at strække våben
for ikke at prisgive de tapre norske soldater
til »sinnlosen« tilintetgørelse. Endvidere:
Der sikres de norske tropper ærefuld
afmarch gennem de tyske tropper til
Lill-hammer.
 
Efter flere samtaler dels med tyskerne
dels med H.O.K. blev der så truffet aftale
om at nedlægge våbnene den 29. april.
T il afdelingerne blev om morgenen den
30. april sendt følgende efterretning — i
udcrag.
 
Få grund af at norske tropper har måttet
gå tilbage i Gudbrandsdalen helt til
Dombås og i Valdres til Fagernes, er den
gruppe vi tilhører kommet i den situation,
at vi er stængt inde her i dalen med
fjeldet bag os og uden muligheder for
fortsat eksistens her eller for afmarch til
ubesat norsk område. Endvidere en redegørelse
for den tyske overmagt, og at det
ville betyde mange unødige ofre af liv og
at bygden her ville lide voldsomt, uden
at man vandt noget ved det. Derefter
nævnes kapitulationsbetingelseme.
Forfatteren skildrer begivenhederne objektivt
og nøgternt, og i en livlig fortælleform
følger man denne ulige kamp. Uddrag
af de tyske rapporter, der ind imellem
gengives, gør skildringen yderligere
levende.
 
I et bilag er fra dag til dag skildret
kanonernes disponering. En mængde fortrinlige
kort og skitser tegnet af forfatteren
er samlet bag i bogen.
 
G-R
 
PDF med originaludgaven hvor denne artikel er fra: PDF icon argang_1961_-_v3.pdf

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 7.0px Helvetica}

Litteraturliste

Del: