Bøger

UNIVERSITETSUNDERVISNING: Problem, Empiri, Teori. Redigeret af Gunnar Handal, Lars-Gunnar Holmstrom og Ole B. Thomsen.
Studentlitteratur/Akademisk Forlag 1973. 398 s.
 
Siden midten af 1960’erne har der i både Danmark, Norge og Sverige forekommet mer eller mindre fast organiserede former for universitetspædagogisk forsknings- og udviklingsvirksomhed, og for øjeblikket har man i samtlige nordiske lande etableret eller planlagt arbejdsenheder med ansvar for bl.a. pædagogisk uddannelse og udvikling af universitetslærere. Yed Københavns universitet findes således et institut for anvendt universitetspædagogik, som bestyres af Ole B. Thomsen, det danske medlem af det redaktør-triumvirat, som har ansvaret for den bog, som anmeldes her.
 
Bogen afløser et kompendium redigeret af professor K.-G. Ahlstrom, som forlaget Studentlitteratur i Lund siden 1968 har udgivet under titlen Universitetspedagogik. Universitetsundervisning har 12 forfattere, hvoraf de 5 er danske, 4 svenske og 3 norske. Yed at vælge denne samnordi- ske løsning har man blandt andet opnået at få afspejlet hele bredden i emnet pædagogik som moderne forsknings- og uddan- nelsesdisciplin. Udviklingen i de tre nordiske lande inden for pædagogikken har nemlig i nogen grad fulgt forskellige linjer. Stort set har udviklingen i Sverige fulgt en behavioristisk-positivistisk udviklingslinje, mens man i Danmark i opposition mod behaviorismen viser mere filosofiske og eksistentielle tendenser. Norsk pædagogik indtager i denne henseende en mellemstilling.
 
Man har primært sigtet på at skabe en grundbog i universitetspædagogik for universitetslærere, men mener, at den også kan interessere både lærere på tilsvarende niveauer uden for universiteterne og ud- dannelsesadministratorer og -planlæggere inden for hele den eftergymnasiale uddannelsessektor. Da redaktørerne har bestræbt sig for, at læserne ikke skulle behøve forkundskaber inden for pædagogik eller tilgrænsende emner (psykologi, sociologi etc.), skulle bogen også kunne anvendes som basis for grundlæggende kurser i pædagogik ved universiteter o.l. Sigtet på alle disse målgrupper medfører, at bogen på én gang er en lærebog, en tekstsamling til selvstudier og et referenceværk for dem, som medvirker i udviklings- og forsøgsvirksomhed.
 
Bogen er ikke en håndbog i undervisningsteknik eller en instruktion i brug af tekniske hjælpemidler, men søger at give den teoretiske baggrund, mod hvilken man kan se på problemerne i den daglige praktiske undervisning. Bogens disposition er fastlagt ud fra et helhedssyn eller et systemsyn på uddannelse: uddannelse betragtes som et funktionelt system, i hvilket man må tage hensyn til alle indgående komponenter og deres indbyrdes samspil. Bogens del II, III og IV rummer i overensstemmelse hermed bidrag svarende til de tre hovedkomponenter i et uddannelsessystem: uddannelsens mål, uddannelsesprocessen, evalueringen. Indledningen (del I) giver på ca. 50 sider god og klar oplysning om bl.a. systemtænkning i undervisningssammenhæng og om pædagogisk forskning og teoridannelse.
 
Behandlingen af uddannelsens formål og mål indledes med en meget læseværdig analyse af Universitetet i samfundet af Ole B. Thomsen. Det påpeges her, at hvad enten man betragter universitetet som et socialt eller et pædagogisk system, må man - hvis man ikke vil lade sig nøje med en ufuldstændig forståelse af den betragtede fænomenverden - anskue det som et åbent system, dvs. man må også studere de forhold i systemets omverden, som påvirker og påvirkes af systemet og dets enkelte komponenter. Det vil næppe være rimeligt inden for dette tidsskrifts rammer at behandle de enkelte afsnit i bogen. Men den kan anbefales til dem, der hverken betragter tænkning eller praktik som uartige ord, og som vil gøre et stykke arbejde for at få ajourført og øget deres indsigt. Bogen er nok, som tilsigtet, let læst, men kun for den læsevante. De svenske og norske bidrag vil vel også give nogle læsere kommunikationsvanskeligheder.
 
Ole B. Thomsen skriver i det afsluttende afsnit, at nogle læsere måske har »fået den fornemmelse, at de pædagoger, der har bidraget til denne bog har været svært tilbageholdende med at komme ind på konkrete anvisninger, og at de i for stor udstrækning overlader det til den enkelte lærer selv at tage stilling.« Dette hænger sammen med - foruden den pædagogiske forsknings stade - at når det drejer sig om at finde lovmæssigheder, der gælder for alle lærere, i alle fag og i alle lande er variabiliteten af de faktorer, der indgår meget stor, mens problemerne i konkrete undervisningssituationer er mere overskuelige. Den enkelte lærer - som jo ikke skal finde almengyldige pædagogiske teorier - kan ved at indtage en bevidst eksperimenterende holdning til undervisningen »uddrage pædagogiske lovmæssigheder, som har en vis almen gyldighed for ham i samvirke med hans studenter og fag.« Læreren bør derfor være »sin egen pædagogiske eksperimentator.« Disse betragtninger og denne anbefaling gælder ikke blot inden for universitetspædagogikkens område. 
 
 
 
 
Universitetskanslerambetet: BETYG! vid universitet och hogskolor.
En debattskrift augusti 1972. 41 sider. Sammanstallning av inkomna synpunkter maj 1973. 48 sider.
 
Problemer omkring eksamen, karaktergivning m.v. indgår som en del af hele eva- luerings-problematikken. Diskussioner om disse emner viser ofte, at mange har meninger om disse ting, men få har noget at have dem i. Denne uheldige situation er der ingen grund til at blive hængende i. Det svenske debatskrift Betyg klargør nemlig kortfattet, hvad karakterproblemet går ud på - ganske vist kun inden for universitets- og læreanstaltområdet, men de principielle betragtninger lader sig overføre også til andre områder. Skriftet har desuden haft til formål at stimulere til en bred saglig debat om emnet og at give de berørte lejlighed til at udvikle og fremføre synspunkter og forslag. De indkomne synspunkter er sammenstillet således, at man får en klar oversigt over, hvad der kan siges for og imod det ene og det andet. De to småskrifter er nyttige for skoler og stabe, som skal have saglige meninger om bedømmelses- og karakterproblemer.
 
I Danmark har rektorkollegiet i februar i år udsendt et lignende debatoplæg, Eksamen og bedømmelse, der ikke fremtræder med samme klarhed som det svenske, bl.a. fordi man uden at referere henviser til andre (del)behandlinger af emnet (bl.a. det svenske debatoplæg), og fordi man ikke har ofret ret meget på udstyret. Til gengæld har man kunnet holde sig inden for 21 sider. Rektorkollegiet sigter på at udarbejde forslag, der kan tjene til, at uddannelsesinstitutionerne kan bedømme og garantere for de af kandidaterne krævede kvalifikationer. 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_102_aargang_okt.pdf
 

 

Del: