Blended learning som uddannelseskoncept

Hensigten med denne artikel er at belyse forholdene omkring blended learning, der siden begyndelsen af 90’erne har været et element i paletten af pædagogiske muligheder for Forsvarets uddannelser, men nu får nyt liv.
Blended learning er en kombination af forskellige undervisningsformer bl.a. tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning, der kendetegnes ved, at der er en afstand mellem lærer og elev i tid og rum eller i rum alene. Fjernundervisningsdelen kan være flere dele, men er i dette tilfælde et begreb, der betegnes som kollaborativ læring[1].

Foto: forsvaret.dk

Fjernundervisning består udover kollaborativ læring af programmeret undervisning, dataformidlet undervisning, korrespondanceundervisning samt spil/simulation, men disse dele berøres ikke i nærværende artikel.

Styrken ved blended learning er overordnet muligheden for at kombinere fordelene fra forskellige fremgangsmåder til at skabe bedre læring. Derudover er der en række praktiske fordele for uddannelsesinstitutionen, men de bør være sekundære i forhold til hovedsigtet. Artiklen vil behandle de teoretiske begreber, der er i spil og, hvordan blended learning anvendes i Forsvaret i dag.

Artiklen vil tage udgangspunkt i en konkret situation – omlægning til blended learning på Flyvevåbnets Officersskoles (FLOS) Videreuddannelsestrin I for ledere (VUT-I/L) altså uddannelsen af nye kaptajner i flyvevåbnet. Uddannelsen til kaptajn i flyvevåbnet har eksisteret i mange år med skiftende vilkår, men har dog altid været kendetegnet ved at være et uddannelsesophold på officersskolen – med andre ord tilstedeværelsesundervisning. Nu introduceres fjernundervisning i uddannelsen i et sammenhængende forløb.

Denne reviderede uddannelse begyndte efter sommerferien 2008 og er dermed en tredjedel inde i uddannelsens første år. Man kan næppe uddrage noget definitivt om denne omlægning allerede nu, men optakten og status pt. kan give et fingerpeg.

Artiklen afdækker bevæggrunde, teoretiske begreber og forholdene omkring blended learning på FLOS.

Artiklens afsnit beskriver retningslinjer for - og anvendelse af blended learning, baggrund og ramme for forløbet i Forsvaret til dags dato og giver en indføring i de teoretiske begreber for blended learning. Derefter følger en beskrivelse af processen på FLOS, omfattende baggrund, den pædagogiske linje og uddannelsens opbygning.  Afslutningsvis indeholder artiklen en konklusion med status for blended learning i Forsvaret og et kig på mulig anvendelse i fremtiden.

Retningslinjer for blended learning
Retningslinjerne for fjernundervisning og dermed også blended learning fremgår af Forsvarskommandoens direktiver og bestemmelser[2] for fjernundervisning. Disse dokumenter taler – med en pædagogisk vinkling – bl.a. om muligheden for læring gennem dialog og interaktion deltagerne imellem samt imellem stof og deltager.  Fjernundervisning skal derudover altid overvejes som fremgangsmåde enten helt eller delvist. Sidstnævnte formulering er med lidt god vilje en omskrivning af begrebet blended learning.

Forsvarets pædagogiske principper i den seneste version er fra 2003. Et væsentligt element med betydning for blended learning var her et nyt fokus på fem eksplicitte grundværdier. Tre af grundværdierne – tillid, selvstændighed og ansvarlighed – må betragtes som meget væsentlige for intentionen om anvendelse af blended learning, hvor især følgende skal fremhæves:

·         Tillid - dvs. en personlig tilgang hvor man grundlæggende møder andre med tillid, og som udgangspunkt har tiltro til deres gode motiver.

·         Selvstændighed – dvs. troen på at andre grundlæggende har eller er villig til at udvikle evnen til at udføre et arbejde og løse en opgave på egen hånd.

·         Ansvarlighed – dvs. troen på at andre grundlæggende føler ansvar for de opgaver, de selv skal løse og medansvar for de opgaver, der skal løses sammen med andre.

De reviderede pædagogiske principper er derfor et forstærkende element i intentionen om at anvende blended learning.

Forsvarsministeriets arbejdsgruppe personel og uddannelse (AGPU) udgav den første delrapport februar 2007, hvor arbejdsgruppen har beskæftiget sig med en række pædagogiske muligheder. Rapportens anbefaling indenfor det pædagogiske område fremhæver, at: ”Fjernundervisning bør søges implementeret i fagene på Forsvarets grund- og videreuddannelser for mellemleder- og lederniveau. Der åbnes store muligheder for forudsætningsuddannelse, fleksibilitet, samarbejde og genanvendelse på tværs af værn og skoler[3].” 

Herved ses et tydeligt fokus fra Forsvarets øverste ledelse og et klart ønske om anvendelse af fjernundervisning inden for Forsvaret.

Pædagogiske rammer i Forsvaret
Institut for Pædagogik ved Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik på Forsvarsakademiet beskæftiger sig i bred forstand med pædagogik i Forsvaret. En gren af dette er fjernundervisning og dermed også blended learning.

På baggrund af foresattes rammer og de øvrige pædagogiske publikationer i ”det orange bibliotek” har instituttet i foråret 2008 udarbejdet en vejledning i Fjernundervisning (se internetlink i referencelisten), der hjælper instruktører og til en vis grad beslutningstagere på vej. Her er et helt kapitel knyttet til de kollaborative faciliteter.

Det praktiske arbejde med blended learning for elever og lærere foregår på Forsvarets elektroniske skole – FELS (se artikel om Campus andetsteds i tidsskriftet).

Anvendelse af blended learning
Forsvaret har i en årrække anvendt blended learning. Det samme er tilfældet i den civile verden, hvor der er en stigende anvendelse og efterspørgsel på denne metode.  

Meget synlige eksempler på blended learning i Forsvaret er pædagogisk efteruddannelse (PEU) for ledere samt pædagogisk- og human ressource uddannelse (PHR) for mellemledere. Disse relativt store uddannelser udbydes af institut for pædagogik og har en varighed på henholdsvis 12 og 9 måneder. Konceptet for disse uddannelser er i sin helhed blended learning. Uddannelserne har siden 1999 giver deltagerne mulighed for at skabe læring på et højt niveau med basis i deres dagligdag – både arbejdsliv og privatliv, og tilbagemeldingerne viser gennemgående meget gode resultater for deltagerne.

Tilsvarende har Hærens Sergentskole siden 2007 i praksis gennemført uddannelsen til seniorsergenter (VUT – II/ML) som et blended forløb af ca. 5 måneders varighed.

Derudover findes der en række uddannelser, hvor de kollaborative elektroniske uddannelsesfaciliteter indgår i mindre målestok med godt udbytte. Det er fx på VUT II/L – stabskursus på Forsvarsakademiet og sprogofficersuddannelserne.

Sammenfattende må det konkluderes, at konceptet og uddannelserne fungerer efter hensigten på dette niveau.

Til dags dato har blended learning i stor stil været anvendt inden for efteruddannelser og på en enkelt kortere videreuddannelse. Det er derfor en nyskabelse på dette felt, at FLOS anvender konceptet i sin helhed på en større videregående uddannelse, forlænger den til to år og gennemfører en organisationsændring for at understøtte projektet.

Blended learning
Blended learning er deltagerorienteret ikke lærerorienteret. Derved forstås det forhold, at elevens behov, virkelighed og arbejde med emnet er styrende for undervisningen og dens tilrettelæggelse. Den enkelte konstruerer selv sin forståelse af fakta, procedurer og sammenhænge i kombination med den nødvendige tid til refleksion. Det er derfor vigtigt, at projektarbejde indgår i et væsentligt omfang[4].

Modulopdeling rummer mange fordele både generelt og i forhold til blended learning[5]. Læring indenfor en didaktisk helhed, der kan være tema - eller fagopdelt, bør koncentreres indenfor et passende tidsrum og ikke strækkes ud over det nødvendige. Anvendelse af moduler er derfor afgørende for Forsvarets anvendelse af blended learning. En ulempe, når der tales undervisning i moduler, er den tid, der går, fra undervisningen er afsluttet, til det lærte stof anvendes. Det blendede forløb tager højde for ulempen, idet eleven løbende vil kunne anvende det lærte i sin dagligdag på tjenestestedet.

En relativ ulempe ved blended learning er det faktum, at forløbet tager længere tid at gennemføre fra start til slut end et traditionelt tilstedeværelsesforløb. Det er dog et relativt problem, for enheden har fortsat rådighed over sin medarbejder omend kun på halv tid, så inden for den samlede periode bør det samlede resultat af arbejde og uddannelse gå lige op. Dertil skal så lægges fordelene i form af den større fleksibilitet og elevens bedre muligheder for læring og sammenhæng i privatlivet.

En risiko ved blended learning er, at den studerende på sin arbejdsplads de facto skal nå den samme arbejdsmængde på den reducerede tid. Det vil give en unødig høj arbejdsintensitet med et ugunstigt læringsforløb til følge og i værste fald give et regulært stressnedbrud. Det er derfor væsentligt at få skabt klare linjer for forløbet, så det undgås.

Den teoretiske baggrund for blended learning fører naturligt til et fokus på de to elementer i konceptet – tilstedeværelsesdelen og fjernundervisningsdelen. Tilstedeværelsesdelen og fjernundervisningen supplerer hinanden, så de studerendes fælles viden udnyttes[6]. Derved skabes en synergieffekt, hvor den egentlige kollaborative læring opstår.

Tilstedeværelsesdelens forhold må betragtes som velkendt for tidsskriftets læsere. Artiklen vil derfor ikke gå nævneværdigt i dybden med de teoretiske forhold i denne gren, men alene henvise til Undervisning i Praksis og øvrige dele af det ”orange bibliotek”.

Fjernundervisningsdelen er næppe velkendt i samme grad, så fokus vil være på det og de nyere strømninger, der ligger til grund for den anvendte pædagogik.

Fjernundervisningsdelen
Fjernundervisningsdelen af blended learning består af gruppearbejde og vekslen mellem individuelt og kollektivt arbejde i et virtuelt miljø.

De teknologiske muligheder bruges til at kæde læring sammen med de personlige forhold og hverdagslivet på en bedre måde, end traditionel undervisning kan gøre alene.

Fjernundervisningen foregår typisk som projektarbejde på kombinationsvidensniveau, så her er tale om det højeste taksonomitrin jf. Undervisning i Praksis [7].

Fjernundervisningsdelen hænger sammen med informations- og kommunikationsteknologien (IKT) med et antal karakteristika, der rummer både fordele og ulemper for læringsprocessen.

PC-medieringen indebærer, at den enkelte sidder alene, og aktiviteterne foregår på skærm. Det betyder, at den normale sociale interaktion med lærer og øvrige studerende falder bort og indsnævres til de muligheder, der er via PC. Fordelen er i den forbindelse, at afstand er uden betydning. Pc-medieringen er derudover både en styrke og en svaghed, for niveauet er meget forskelligt for den enkelte studerende.

Den kollaborative del via web indebærer muligheden for en mange-til-mange kommunikationsform, hvor et stort antal mennesker fleksibelt kan kommunikere og lære. Et eksempel på det er vist i nedenstående model, der er en enkel form for kollaboration. Modellen kan også være mere kompleks med forskellige opgaver, plenumdebat mellem grupperne og talrige andre varianter.

Model: Enkel kollaborationsmodel[8]

Teknologien giver god mulighed for at kommunikere uafhængig af tid og rum[9]. Rumbetragtningen indebærer, at processen kan ske overalt, bare der er en internetopkobling.  Tidsbetragtningen indebærer, at kommunikationen kan ske forskudt i tid. Derved kan den enkelte studerende selv bestemme, hvornår det passer bedst at arbejde med emnet og selv vælge spontan dialog eller en tænkepause og dermed dybden i sine indlæg[10]. Alternativt kan kommunikationen ske samtidig fx som chat, hvor en yderligere mulighed er anvendelse af e-meetingfaciliter, der indeholder både lyd og billede.

Det normale er dog den skriftlige dialog, hvilket betyder, at den skriftlige kommunikation udgør 100 pct. Den skriftlige kommunikation forpligter og kræver en dybere tankevirksomhed, hvilket giver et bedre læringsresultat[11]. Det har også en konsekvens for samspillet i gruppearbejdet, idet mennesket under normale forhold anvender mimik og kropssprog etc. Mennesket tilpasser sig som altid til situationen, så der er gradvist opstået et symbolsprog, som også kendes fra SMS-beskeder, hvor fx smileys og bogstavkombinationer bruges til at vise sindsstemninger og andre udtryk.       

Forsvarets særlige forhold
Undersøgelsen Læring i netbaseret uddannelse i Forsvaret (se referenceliste) har i 2004 undersøgt blended learning i Forsvaret og påviser herunder en række karakteristika for det personel i Forsvaret, der har deltaget i denne type uddannelse.

Undersøgelsens sammenfatning hæfter sig ved, at 83 pct. af deltagernes meddelelser blev besvaret, hvor normalen er omkring 50 pct. i civile forløb[12]. Undersøgelsen fremhæver tillige, at personel i Forsvaret er vant til at få stillet og løse opgaver og har en tradition for forpligtende samarbejde. Det peger således på, at blended learning som metode er mere udbytterig i Forsvaret end i andre sammenhænge.

Diskussion og sammenfatning af teori
En samlet teoretisk betragtning af blended learning indebærer følgende væsentlige karakteristika for forståelsen:

·         Der er fokus på deltagerorientering i form af erkendelser ved projektarbejde, tid til refleksion og individuel meningskonstruktion baseret på den enkeltes lyst og motivation til at lære.

·         Fjernundervisningens tid-rum muligheder og teknologiens muligheder understøtter de personlige behov i forhold til familieliv og arbejdsliv.

·         Den kollaborative proces hvor informationsteknologiens mange-til-mange muligheder får de studerende til at skabe læring ved at diskutere, ”løfte-i-flok” og skabe en synergieffekt.

·         Anvendelse af moduler i forløbet hænger godt sammen med uddannelsens opbygning og den studerendes løbende anvendelse og udvikling af det lærte stof i dagligdagen ved enheden.

·         Overvægten af skriftlig kommunikation ændrer samspillet i projektgrupperne, og alle må til stadighed tage højde for det.

·         Den sociale kontakt under fjernundervisningsperioderne er anderledes end normalt, hvilket der må tages højde for på tilstedeværelsesforløbene.

·         Der vil ofte være behov for at skabe klare linjer for den studerendes samlede forløb – evt. som en aftale mellem de involverede parter.

·         Tilstedeværelses- og fjernundervisningsforløb skal samlet ses som en optimal udnyttelse af mulighederne og som et gensidigt supplement, der hver især skal afbøje det andet forløbs ulemper. Derved opnås en fleksibel undervisningsform.

Baggrund for nyt uddannelseskoncept på FLOS
Der er flere årsager til, at ledelsen på FLOS tog en dyb indånding og lagde uddannelsen om til blended learning:

·         Tilbagemeldinger fra de studerende viste et ønske om en bedre sammenhæng mellem studie, familie- og arbejdsliv. Dette behov kunne også ses i det forhold, at FLOS gennem en periode havde oplevet en faldende interesse for uddannelsen fra premierløjtnanternes side.

·         Andre tilbagemeldinger fra de studerende på uddannelsen viste et ønske om mere fleksibilitet i uddannelsen, sammenlignelighed i forhold til civile uddannelser, mere tid til fordybelse, øget modulopdeling og bedre anvendelse af de netbaserede muligheder.

·         Den seneste udvikling inden for pædagogik og IKT forbedrede mulighederne for at omlægge uddannelsen fra traditionel undervisning til blended learning.

Disse årsager kombineret med AGPU rapportens konklusioner fra februar 2007 om opbygning af officers-/befalingsmandsuddannelserne førte til FLOS beslutning om at omlægge VUT-I/L til moduler med tilstedeværelsesundervisning og internetbaserede perioder (fjernundervisning).

FLOS besluttede tidligt i forløbet at prioritere omlægningen af uddannelsen til blended learning ved at ændre på organisationen. Nogle personalenormer blev nedlagt fra sprog og overført til en nystartet uddannelseudviklingssektion under uddannelsesafdelingen.

Denne sektion er bemandet med en militært ansat og to civile specialkonsulenter indenfor pædagogik og IT. Sektionen har stået i spidsen for udviklingsarbejdet og udarbejdet det teoretiske grundlag og praktiske arbejdsredskaber. Sektionen har også deltaget i papirarbejdet og alle de praktiske gøremål i samarbejde med faggrupper og lærerstaben på FLOS.  Derved har skolen skabt forudsætningerne for omlægning af uddannelsen til blended learning.

Pædagogisk linje på FLOS
FLOS uddannelsesforståelse er i overensstemmelse med grundværdierne beskrevet i Forsvarets pædagogiske principper, og skolen bekender sig til en socialkonstruktivistisk læringsforståelse med udgangspunkt i en sammenfattende læringsteori beskrevet af professor Knud Illeris. Det fremgår af folderen ”Pædagogisk linje Flyvevåbnets Officersskole” af marts 2008, der er udviklet af uddannelsesafdelingen på FLOS. Folderen er fælles referenceramme for uddannelserne på FLOS.

I den konstruktivistiske læringsforståelse (konstruktivisme) konstruerer den enkelte gennem aktive processer og erkendelser sin egen forståelse af verden – i både stort og småt. Det er her væsentligt at bemærke, at det ikke alene gælder for den påvirkning, der finder sted som undervisning eller deciderede uddannelsesforløb, men også gælder for øvrige oplevelser og erkendelser, den enkelte person har og gør sig. Når denne forståelse for den enkelte studerendes læring kombineres med det faktum, at den studerende ikke lærer alene, men ofte lærer sammen med andre, opstår der en række gensidige påvirkninger af de studerende. Når denne sociale dimension kombineres med den konstruktivistiske læringsforståelse, dannes socialkonstruktivisme, hvilket kort fortalt betyder, at den enkelte danner sin egen læring i en social kontekst.

Professor Knud Illeris læringsteori indeholder grundlæggende en opdeling i læringsdimensioner og – processer[13], hvor processerne virker indenfor dimensionerne.

Læringen er i opdelt i tre dimensioner (se nedenstående figur til venstre):

·         Den kognitive eller erkendelsesmæssige dimension. Dvs. den funktionelle evne til at huske eller udføre noget konkret (indhold).

·         Den psykodynamiske dimension. Mere konkret den sensitive lyst, motivation, vilje eller tilbøjelighed til at huske/gøre samme konkrete ting (drivkraft).

·         Den sociale dimension. Den samspilsmæssige kontekst de to øvrige dimensioner og dermed den konkrete læring finder sted i (samspil).

Model: læringens dimensioner og processer

En komplet beskrivelse af læringens væsen indenfor de tre nævnte dimensioner indeholder både en beskrivelse af selve læringens processer i form af en tilegnelsesproces og den interaktion, der finder sted mellem den tuderende og øvrige personer – samspilsprocessen (se figuren ovenfor til højre[14]).

Der er en nøje sammenhæng mellem det kognitive og det psykodynamiske element i tilegnelsesprocessen. På det personlige plan spiller mål og indhold (kognitive elementer) direkte sammen med den personlige drivkraft (psykodynamisk element) i forståelsen eller evnen til at lære noget konkret.

Tilegnelsen eller læringsresultatet er således afhængig af, at mål/indhold er klart, logisk og overskueligt, og at drivkraften er præget af lyst og interesse snarere end et objektivt behov eller i værste fald decideret tvang.

Samspilsprocessen indeholder den gensidige påvirkning mellem andre mennesker og den enkelte studerende, og den betydning det har for tilegnelsesprocessen.

FLOS har med afsæt i modellen for læringens dimensioner og processer udviklet sin egen model for didaktikken dvs. den praktiske udførelse af læringsprocessen. Modellen kaldes den didaktiske diamant og indeholder 10 væsentlige elementer, der danner rammen for uddannelsesvirksomheden på FLOS og dermed også for den enkeltes læring. Elementerne hænger sammen og påvirker hverandre på kryds og tværs.

Den detaljerede planlægning og tilrettelæggelse er meget væsentlig for, at de fine intentioner og kloge betragtninger kan blive udført hensigtsmæssigt.

Flere af elementerne i den didaktiske diamant anvendes direkte i modulplanerne for uddannelsen. I modulplanerne forholder faggrupperne og dermed lærerne sig eksplicit til, hvorledes læringsdimensionerne fra teorimodellen understøttes. Det betyder, at læreren indenfor en afgrænset periode skal beskrive tilegnelsesprocessen omfattende:

·         mål og indhold i modulet og

·         væsentlige emner for de studerendes personlige drivkraft i modulet.

Læreren skal på samme vis beskrive samspilsprocessen og dermed hvilken grad af samarbejde, der finder sted mellem de studerende i modulet.

Den valgte læringsteori, det socialkonstruktivistiske grundlag og de øvrige vilkår for studerende og FLOS fører naturligt frem til en bred forståelse af blended learning, hvilket også er beskrevet i folderen. Blended learning bliver efterfølgende gjort praktisk anvendelig i den fortsatte planlægning og tilrettelæggelse via den didaktiske model og modulplanerne.

Sammenhængen fra teori til praksis er tydelig, og FLOS har dermed koblet det teoretiske grundlag, planlægning og tilrettelæggelse af uddannelsen sammen på glimrende vis.

Opbygning af uddannelsen på VUT/I-L ved FLOS
Uddannelsen er opbygget som et etårigt eller toårigt forløb, der begge er baseret på 35 pct. fjernundervisning og 65 pct. tilstedeværelsesundervisning inden for modulerne.

Det etårige forløb er uddannelse på fuld tid, hvor de studerende er underlagt FLOS og dermed ikke har nogen administrativ tilknytning til deres tidligere enhed. Denne model er primært tænkt som en overgangsordning fra den oprindelige VUT-I til det toårige forløb.

Det toårige forløb er uddannelse på deltid, hvor den studerende fortsat er tilknyttet sin enhed. For at skabe optimale forhold for den studerendes læringsforløb udarbejdes en uddannelsesaftale – eller kontrakt om man vil, der fastlægger vilkårene for forløbet mellem de involverede parter dvs. studerende, enheden (Wing) og FLOS.

Uddannelsen består af et forudsætningsskabende forløb med fx anvendelse af IT, studiekompetence metodik mv. og et modul i engelsk, hvor begge dele er fordelt over hele perioden.  Dertil kommer fem moduler, der er fordelt indenfor hver sin afgrænsede periode. De fem moduler er:

·         Værnsfælles modul 1

·         Ledelsesmodul

·         Statskundskab og Konfliktteori

·         Operationer (inklusiv værnsfælles modul 2)

·         Speciale og metode

Alle moduler er opbygget som blended learning, men værnsfælles modul og operationsmodulet gennemføres primært som tilstedeværelsesundervisning. De forskellige faggrupper på skolen har ansvaret for forberedelse, gennemførelse og opfølgning på deres egne moduler.

Det samlede forløb er konstrueret, så de studerende på både den et - og toårige uddannelse deltager i de samme moduler. Den toårige uddannelse gennemfører dog ledelses- og specialemodulet på andet år – sammen med det efterfølgende etårige hold (se modellen nedenfor). Modellen angiver, den tidsmæssige fordeling af de fem moduler indenfor uddannelsesperioden.

Model: Oversigt over etårigt og toårigt forløb

Note:

·         Studierejse + Værnsfælles modul 2 indgår i modul Operationer.

FLOS har lagt mange ressourcer i at skabe forståelse for hele forløbet, etablere nogle hensigtsmæssige rammer om den nye uddannelse og skabe forudsætningerne for, at lærerstaben kan håndtere deres nye virkelighed.

Lærerne har generelt taget positivt imod omlægningen af uddannelsen, så alt i alt ser projektet lovende ud. FLOS har også implementeret et koncept, der løbende evaluerer og udvikler moduler og det samlede forløb, så uddannelsen kan holdes på sporet.

Ledelse og ledelsesudvikling på uddannelsen
Hver faggruppe udpeger en kursusleder, der forestår den praktiske gennemførelse på det enkelte modul. Kursuslederen giver en personudtalelse på hver enkelt studerende, når modulet er gennemført.

Hver studerende får udpeget en tutor, der er nærmeste foresat under uddannelsen. Tutor følger den studerendes udvikling gennem hele forløbet og giver råd og vejledning. Tutor er også ansvarlig for den samlede FOKUS-bedømmelse eller personudtalelse ved udnævnelsen.

Derudover tilbyder FLOS en personlig coach som supplement til tutorfunktionen. Her kan den studerende sparre i et ”magtfrit rum” om de emner, hvor der er behov.

Teknik
Til den internetbaserede del af undervisningen på VUT-I/L anvendes de kollaborative systemer (pt. ICEcore) med diskussionsfora, blogs, kalenderfunktion, wiki mm. Den daglige drift af systemerne gennemføres af Institut for Pædagogik, der uformelt leverer support mv. til brugerne ved FLOS.

FLOS udleverer en bærbar PC og et 3G mobil modem, så den studerende kan komme på nettet uafhængig af andre forhold. De studerende kan derefter nemt og hurtigt logge på via www.fels.dk  med logon og password.

Gennemførelse af uddannelsen og status nu
Men hvad med den praktiske gennemførelse af uddannelsen? Det første hold begyndte forløbet primo august 2008, så i skrivende stund er de studerende 2½ måned fremme i uddannelsen. Forløbet har kørt efter planen, og uformelle tilbagemeldinger virker fortsat lovende, men de detaljerede resultater må vente lidt endnu.

Det er dog under alle omstændigheder væsentligt at få en god start på uddannelsen, så de positive elementer i konceptet udnyttes fuldt ud, og der skabes gode sociale relationer på holdet. Det er også vigtigt, at de studerende bliver opmærksomme på de særlige karakteristika ved blended learning. En væsentlig opgave er derfor at gennemføre en fornuftig vejledningsproces i optaktsfasen.

FLOS er opmærksom på behovet og gennemfører en række gennemgående tiltag, der skal støtte de studerende og skabe forudsætningen for gennemførelsen af uddannelsen bl.a. i den indledende fase.

Uddannelsens opbygning er i overensstemmelse med principperne beskrevet i den eksisterende faglitteratur omkring blended learning og retningslinjerne fra foresatte, så der er en høj grad af sammenhæng fra teori til praksis. Derudover er FLOS meget opsat på at skabe et godt resultat, hvilket kan ses i den prioritering som tildelingen af tre fuldtidsnormer og personelressourcerne til udvikling af de studerende afspejler. De tekniske rammer om uddannelsen peger i samme retning, så alt i alt ser projektet meget lovende ud på nuværende tidspunkt.

Konklusion
Sammenfattende må det konkluderes, at blended learning som koncept fungerer godt i Forsvaret, hvor især en række efteruddannelser har anvendt konceptet siden begyndelsen af 90’erne med udmærkede resultater.

Forsvaret står pt. i en overgangsfase, hvor anvendelsen af blended learning som koncept bliver udvidet til også at omfatte en af Forsvarets længerevarende videreuddannelser. Det er endnu for tidligt at konkludere på FLOS tiltag, men forløbet frem til nu ser ubetinget positivt ud, hvilket må tilskrives konceptets gode muligheder for at skabe individuel og kollaborativ læring, samt den omhyggelige forberedelse der er gennemført på FLOS.

Perspektivering
Under forudsætning af at omlægningen af VUT-I på FLOS bliver en succes, ligger det lige for at anvende modellen på lignende uddannelser eller på andre uddannelser med et højt intellektuelt niveau dvs. taksonomitrinet kombinationsviden. Alternativt må modellen justeres.

Her springer en række muligheder i øjnene, og det mest oplagte er naturligvis at kigge på de tilsvarende videreuddannelser på de øvrige officersskoler, hvor forholdene forventeligt vil minde meget om de forhold, der eksisterer på FLOS. En omlægning af uddannelseskonceptet til blended learning vurderes derfor at være gunstig.

En anden mulighed er de videreuddannelser, der gennemføres på Forsvarsakademiet.  Her er i endnu højere grad tale om læring på kombinationsvidenniveau, og de individuelle og personlige behov for disse elever vil antageligt ligne de forhold, der er beskrevet tidligere i artiklen. Dertil kommer, at bl.a. stabskursus i forvejen anvender de kollaborative systemer i mindre målestok, så samlet ses også her en mulighed for at omlægge uddannelseskonceptet til blended learning.

Det ligger også lige for at kigge på den øvrige virksomhed på FLOS. Her er der imidlertid tale om grunduddannelse af officerer, hvor forholdene er en del anderledes end videreuddannelserne. Behovet for direkte kontakt og uddannelse af mere praktisk karakter på grunduddannelsen taler i mod en anvendelse af konceptet, men enkelte dele af forløbet – især de afsluttende dele af uddannelsen – vil formentlig kunne anvende blendede forløb.

Samme forbehold vurderes også at være gældende for øvrige grunduddannelser af officerer. 

Det er også en mulighed at kigge på mellemlederuddannelserne. Forbeholdene omkring grunduddannelse beskrevet ovenfor forekommer endnu mere relevante på dette niveau, så det er næppe løsningen her. For videreuddannelserne kan det dog være en mulighed, og de kollaborative systemer anvendes i forvejen bl.a. ved Hærens sergentskole, hvor der er overvejelser om anvendelse af blendede forløb i værnsfælles moduler.

Andre muligheder uden for kategori er blendede forløb fx indenfor studiegrupper – det kunne være studiegrupper på chefniveau eller projektorienterede/emneorienterede grupperinger, hvor forudsætningen igen er et højt taksonomisk vidensniveau og behov for at tilgodese den enkeltes individuelle forhold.

Der er masser af muligheder. Det bør undersøges og anvendes hensigtsmæssigt, så læring og gode uddannelser kan gøres endnu bedre.

Referenceliste
AGPU bilag 20 delrapport vedr. det pædagogiske område.

FKOBST 180-9 Bestemmelser for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i Forsvaret, 2005-1.      

FKODIR PS.180-3 Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret, 2002-1.

FKOPUB PS. 180-6 Undervisning i Praksis – Forsvarskommandoen 2000 Holsting, Vilhelm m.fl.: Læring eller indlæring? – konstruktion af et nyt læringsbegreb i forsvaret, Forsvarsakademiet – november 2007. http://for­sva­ret.dk/FAK/Publikationer/Research%20Papers/Pages/Forsva...

Illeris, Knud: Voksenuddannelse og voksenlæring, Roskilde Universitetsforlag – 2003.

Illeris, Knud: Læring – 2. Reviderede udgave, Roskilde Universitetsforlag – 2006.

Institut for Pædagogik – Forsvarsakademiet: Vejledning i fjernundervisning – 2008 Pædagogiske principper, Forsvarskommandoen – 2003

Pædagogisk linje – Flyvevåbnets Officersskole, marts 2008

Rander, Henrik & Jessing, Carla Tønder: Læring i netbaseret uddannelse i Forsvaret, særnummer af Paideia - Forsvarsakademiet 2005.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.4_2008.pdf




[1] Kollaborativ læring kommer af kollaboration - samarbejde

[2] FKODIR PS.180-3 Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret, 2002-1. FKOBST 180-9 Bestemmelser for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i Forsvaret, 2005-1.

[3] AGPU rapporten del 1, kap.7 Anbefaling p. 73. Se også rapportens bilag 20 ”Delrapport vedr. det pædagogiske område” (FEB 2007).

[4] Illeris (2006) p.253.

[5] Holsting p. 31.

[6] VIFU p 33, pkt. 5.3.1.

[7] JF UIP p. 68f.  Med terminologien fra den forrige version af UIP er her tale om trinene analyse/syntese

[8] Modellen er beskrevet i VIFU p. 35.

[9] Rander p. 22

[10] Rander p. 20

[11] Rander p. 80. Illeris (2006) p.237.

[12] Rander p. 78.

[13] Efter Illeris (2003) p. 74-77 og Illeris (2006) p. 35f.

[14]Figuren er fremstillet af FLOS på baggrund af Illeris’ teori og indeholder flere detaljer.

 

Litteraturliste

Del: