Bioteknologi og Masseødelæggelsesvåben

Indledning
ABC-tjeneste dækker traditionelt over opgaver, der går ud på at beskytte personellet og sikre enhedernes forsatte kampdygtighed under trussel og angreb med kampstoffer af radioaktiv (A), biologisk (B) og kemisk (C) natur. Mere præcist omfatter ABC-tjenesten beskyttelse, detektion og rensning set i forhold til disse kampstoffer.
Ved løsningen af sine regionale opgaver vil Forsvaret fremover kunne forventes at blive engageret dybere i beskyttelse af samfundets borgere og infrastruktur mod angreb med B- og C-baserede masseødelæggelsesvåben (Weapons of Mass Destruction, WMD), heri også medregnet virkninger af lokal terroristaktivitet.

Foto: Forsvaret.dk

Mens udbredelsen af A-våben næppe vil blive alvorligt forværret i forhold til dagens situation, stiller sagen sig mere alvorligt, når det gælder de midler, der anvendes til at gøre  ABC-kampstoffer  til  virkelige  WMD.  Det  gælder  først  og  fremmest  den fortsatte  udvikling  af  taktiske  ballistiske  missiler  (TBM),  hvor  rækkevidden  af forholdsvis enkle konstruktioner er ved at passere 1000 km. Det omfatter også globaliseringens konsekvenser, hvor det er økonomisk overkommeligt og politisk acceptabelt   at   rejse,   hvorhen   man   vil   og   derfor   kan   medbringe   farlige mikroorganismer  til  masseødelæggelsesformål.  På  samme  måde  vil  Forsvarets globale rolle bringe danske styrker i nær kontakt med miljøer, hvor man i en presset situation vil bruge våben, som ellers ikke er tilladte i henhold til konventioner mm. Det må også forudses, at civil mikrobiologi og biokemi vil udvikle sig revolutionært og som sideeffekter give nye muligheder både for B-våben og for beskyttelse, detektion og bekæmpelse mod disses virkninger. Rekombinant DNA-teknik eller genteknologi  vil  gøre  det  muligt  at  frembringe  mikroorganismer,  som  virker selektivt på mennesker med visse gener, eller sådanne, som er resistente over for kendte antibiotika. Omvendt vil vaccination som beskyttelse kunne forventes afløst af nye koncepter for immunisering. Af økonomiske årsager må det dog generelt forventes, at produktion og anvendelse af kendte mikroorganismer som anthrax og botulinum er den væsentligste trussel.
 
Bioteknologiens udvikling Bioteknologiens nuværende stade er resultatet af en betydelig videnopbygning over mange år inden for discipliner som molekylærbiologi, mikrobiologi, genteknologi, biokemi, teknisk biokemi osv. Af de mange byggesten kan man således syntetisere en proces fra den kontrollerede dannelse af et kunstigt gen til den af genet styrede fremstillingsproces for et bestemt protein, der igen katalyserer en produktion af mikroorganismer i større skala og så fremdeles.
Resultaterne er naturligvis ikke primært sygdomsfremkaldende organismer, men i høj grad andre stoffer af betydning for næsten alt mellem himmel og jord. Vi hører til daglig mest om medicinske anvendelser som fx fremstilling af human insulin eller mere fremtidigt regenerering af nyt væv i den menneskelige krop. Anvendelsesmulighederne omfatter i den ene ende af spektret nye elektroniske chips i nanoskala til at overtage miniaturiseringen af IT udstyrets grundelementer. Kemien i vore levnedsmidler kan tænkes erstattet af ”venligere” mikroorganismer, og stort set de samme ”agenter” kan sikkert bruges som affaldsbehandlere, så vi slipper bedre af med det, der ikke skal bruges igen. Bioteknologien kan løse mange af verdens problemer omkring sult, sygdom og nød (men der kræves nok en hel del anden udvikling samtidig for at nå et ”bæredygtigt” resultat). Alt i alt vurderes biotek-området at indeholde et næsten ubegrænset økonomisk potentiale, og dette trækker meget udviklingsindsats med sig.
 
Masseødelæggelsesvåben
Alle  disse  positive  perspektiver  ledsages  naturligvis  af  tilsvarende  negative.  Jo dygtigere  specialisterne  bliver  til  at  virkeliggøre  et  eller  andet,  desto  lettere  og billigere  vil  det  være  for misbrugere  at få bagsiden frem, som også vil kunne realiseres ved stort set samme viden og metoder. Af militær betydning er det især fremstilling af B og C kampstoffer, der i første omgang er blevet lettere tilgængelige mht.  fremstilling.  Som  allerede  nævnt  kan  man  endvidere  på  lidt  længere  sigt forestille sig mere genspecifikke sygdomsfremkaldende B våben, som ”vennerne” er blevet immuniseret imod. Omvendt kan et forsvar fremover blive udstyret med simplere og mere effektive detektorer og beskyttelsesmidler, som også er et resultat af udviklingen. Dette udstyr skal jo bruges i anden sammenhæng i den civile sektor. Den militære trussel vurderes samlet ikke at blive drastisk forstærket. Til gengæld vil det spille en større rolle for totalforsvaret, at samfundet i øvrigt bliver mere sårbart over for fjendtlig indsats med B og C kampstoffer, fordi fanatikere og galninge også kan få fat i disse våben og anvende dem uden front mod en synlig fjende. Uden at fremkomme med et politisk indlæg vil det med en vis rimelighed kunne påstås, at det militære forsvar i fremtiden kan og vil få en større rolle i totalforsvaret netop på bio- og kemiområdet, hvor forsvaret alligevel skal have et eget beredskab, og hvor der er en farlig fjende at lokalisere og nedkæmpe. Terrorsager vil også berøre forsvaret hos os og i de lande, vi samarbejder med.
Heldigvis er det i øjeblikket sådan, at der lige nu ikke er den helt store risiko for en storstilet anvendelse af B kampstoffer. Den nylige miltbrand i USA er alvorlig nok og særdeles lærerig, men angrebet har været af meget begrænset omfang og virkning, og ingen tror længere meget på, at der var tale om et storstilet terrorangreb. Tværtimod anser mange analytikere det for usandsynligt, at der sker en alvorlig udvikling på kortere sigt. Denne vurdering baseres bl.a. på, at kun koppevirus er en sand trussel på grund af sin smitsomhed og menneskehedens aftagende immunitet (fordi der ikke længere vaccineres mod sygdommen, der er udryddet i praksis). Fremstilling af koppevirus kræver fortsat såvel avanceret teknologi som stor kompetence, så uden statslig støtte kan det ikke lade sig gøre. Dertil kommer udviklingen af ”stoffet” til et egentligt våben, hvor organismerne spredes effektivt inden de dør. Endelig mener man blandt en anden type eksperter, at ingen stater i øjeblikket føler sig tilskyndet til at stå bag en sådan produktion, da de med stor sikkerhed kan imødese en omfattende militær gengældelse af verdens førende (vestlige) nationer.
 
Civil teknologiudvikling til militært brug

Omkring bioteknologiens udvikling er vi lige i øjeblikket meget fikseret på B kampstoffer og dermed de uheldige (militære) bivirkninger af en civil teknologiudvikling. De positive sider er dog også blevet nævnt, og det skal gerne fremstå meget tydeligt, at verden i betydeligt omfang består af mennesker med næsten samme rationalitetsopfattelse som i vor nærmeste kreds, så disse mere positive sider vil blive fremmet. Med den forsknings- og udviklingsindsats, der ses i dag, kan det ikke forudses, hvornår der overskrides en tærskel, så der indtræder en revolutionslignende situation. Fantasien rækker i øjeblikket ikke til at få øje på andet end muligheder, men konsekvenserne heraf kan ikke vurderes sobert.
Det er derfor heller ikke i øjeblikket særlig klart, hvad man skal forvente af bioteknologien i militær sammenhæng, men historien kan vise os talrige eksempler på, at civile resultater hurtigt tages i brug i forsvaret, hvis der er et militært potentiale. Måske bliver det et utraditionelt bidrag til udviklingen af ikke-dødbringende våben - i hvert fald vil det i første omgang blive på områder, der ikke allerede er ”fyldt ud”.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.5_2001.pdf

Litteraturliste

Del: