Beredskab II

Oberstløjtnant Frank Pedersen fortsætter her sin analyse af bered- skabsbegrebet. Første del af analysen fandtes i tidsskriftets nr. 11-12/74.

 

I den første artikel forsøgte jeg at indkredse og afdække begrebet »beredskab«. I denne artikel vil jeg redegøre for mulighederne af tilvejebringelse af en rapporteringsform, som giver et mere eksakt billede af beredskabet. Den anvendte model bygger på den amerikanske hærs rapporteringssystem »UNIT READINESS«. Der er ikke tale om et fuldt udarbejdet system, men en skitse til løsning af problemet.

1. Formål
Det primære formål med et beredskabssystem i hæren må være at sikre, at enhver enhed har den fastsatte personelstyrke med de nødvendige færdigheder i tjenesten, at dens fastsatte materielmængde er til rådighed og i krigsduelig stand, og at de nødvendige forsyninger er tilstede. Hvis systemet bliver taget effektivt i anvendelse, vil det medføre følgende: a. tilvejebringelse af et grundlag for nøjagtig fordeling af foreliggende og planlagte ressourcer. b. tilvejebringe dokumentation for rekvisition af yderligere ressourcer. c. erkende tendenser i udviklingen i alle hærens enheder. d. erkende og identificere problemer (bl.a. vedr. hærens beredskab) som kræver løsning.
 
2. Beredskabsniveauer m.m.
Som omtalt i første artikel afhænger beredskabet af en række faktorer, hvoraf nogle er tidsvariable, forstået på den måde, at de følger de årligt tildelte bevillinger (en funktion af økonomien). Det vil derfor være nødvendigt at skelne mellem forskellige former for beredskab. 
 
»KRÆVET BEREDSKAB«
»Krævet beredskab« for de enkelte enheder repræsenterer det samlede krav til personel, materiel m. m. til udførelse af tildelte opgaver. Denne beredskabsgrad udtrykker med andre ord noget om de operative krav, man stiller til den pågældende enhed i krigstid samtidig med, at der er taget hensyn til enhedernes sårbarhed over for angreb af potentielle fjender. Da den danske hær som bekendt er opbygget af elementer af forskellig standard og med varierende anvendelsesmuligheder som »stående styrke«, »supplementsstyrker«, »mobiliseringsenheder« m. m., vil det være nødvendigt at prioritere enhederne i forhold til deres operative betydning.
Man kunne opstille en beredskabsskale:
 
 
 
Indførelse og anvendelse af sådanne beredskabsgrader stiller store krav til udarbejdelsen af de enkelte organisationsskemaer. Mulig anvendelse må være nøje afstemt med tildeling og sammensætning af personel og materiel og den uddannelse, der foreskrives enheden. Sker der ændringer i den operative måtsætning for de enkelte enheder, må beredskabsgrademe ændres i takt hermed.
 
»OPNÅELIGT BEREDSKAB«
»Krævet beredskab« udtrykker et mål (det sande behov). Om det er muligt at opfylde /fastholde det sande behov, afhænger af de tildelte ressourcer og den måde, midlerne forvaltes på. Der må derfor oprettes et beredskabsniveau som for hver enhed fastlægger, i hvilket omfang de årlige bevillinger gør det muligt at opfylde »det krævede beredskab«. Dette beredskab kaldes »Opnåeligt beredskab«, og udtrykker den højeste grad af beredskab, som de enkelte enheder kan opnå med de ressourcer, som er til rådighed - og som det er planlagt at fremskaffe. Beredskabs skalaen for »Opnåeligt beredskab«
B.I., B.2., B.3.,..........................B.X.
skal nøje svare til A-skalaen. 
 
Da man nok i praksis næppe vil få stillet alle de midler til rådighed, der anses for nødvendige for at opfylde enhedernes sande behov, udtrykt ved A-skalaen, vil en række af forsvarets enheder hvert år optræde med be- redskabsgrader i B-skalaen, som ligger en eller flere grader under det »Krævede beredskab«.
 
»AKTUELT BEREDSKAB«
På grundlag af periodiske målinger efter et for hæren fastlagt fælles- system måles enhedernes »Aktuelle beredskab« på områderne personel, uddannelse og materiel. Disse beredskabsmålinger udtrykkes ved
C.I., C.2., C.3.,..........................C.X.
og denne C-skala skal være afstemt efter A- og B-skalaen, men samtidig direkte udtrykke noget konkret om enhedens kampværdi.
 
Eksempelvis
C.l. Enheden er fuldt i stand til at udføre de fastsatte opgaver ved vedvarende kamphandlinger.
C.2. Enheden er i stand til at udføre de fastsatte opgaver, men har mindre mangler, som reducerer dens evne til at udføre vedvarende kamphandlinger.
C.3. Enheden har mangler, der begrænser dens evne til at løse alle fastsatte opgaver, men kan dog udføre en del af sine opgaver i en begrænset tid.
C.4. Enheden har mangler i en sådan grad, at dens evne til at løse de fastsatte opgaver er begrænset alvorligt.
C.X. Enheden har så alvorlige mangler, at den ikke er i stand til at løse de fastsatte opgaver.
 

 

3. Målinger

Be redskabsrapport
I figur 1 er vist et eksempel på udformningen af »Be re dska bs ra ppor- ten«. Rapportens to øverste afsnit kræver ikke nærmere forklaringer, medens rapportens øvrige afsnit:

Sektion A - PERSONEL
Sektion B - UDDANNELSE
Sektion C - MATERIEL og
Sektion D - ENHEDENs samlede vurdering
behandles sammen med en vurdering af mulighederne for at tilvejebringe ekceptable målinger.
 
Sektion A - PERSONEL
Personelberedskabet måles i procenter ved en sammenligning mellem Fuld styrke (den organisatoriske norm) og Til stede (den aktuelle styrke) opdelt på - officerer, - øvrige befalingsmænd og - menige. Den aktuelle styrke måles allerede i dag via »daglige meldinger«. Personelberedskabet (PB) giver ikke målemæssigt anledning til særlige problemer, idet kun spørgsmålet om, med hvilken værdi de tre personelgrupper indvirker på den samlede beredskabsgrad, vil give anledning til en nærmere analyse. Amerikanske og andre udenlandske erfaringer på dette område vil sikkert give et brugbart arbejdsgrundlag. Personelberedskabsprocenten omsættes derefter til en karakter i C- skalaen og anføres i rubrikken:
 
 
I sektion A angives endvidere antallet af fagligt personel (FAGL), som har speciel interesse i forbindelse med målingen af vedligeholdelsestilstanden. Tilgang/afgang skal tjene til at illustrere, hvor stor udskiftningen af personel har været i rapporteringsperioden.
 
 
I denne model er anvendt den simpleste udformning af målingen. Modellen kan eventuelt udbygges til også at udtrykke, hvor stor en del af styrken, der er kvalificeret til at bestride enhedens forskellige funktionsområder.
 
Sektion B - UDDANNELSE
Uddannelsesberedskabet (UB) måles i dag ved inspektioner på ba- taljons-/regimentsniveau eller ved respektive tjenesteg rensinspektører under Chefen for Hæren (CHH). CHH inspektioner gennemføres efter modeller, som sikkert uden større vanskeligheder lader sig opsætte/omsætte i et fast system, der giver muligheder for at anvende C-skalaen. Området skal ikke nærmere behandles, men det skal dog nævnes, at det amerikanske system er meget detaljeret opbygget for forskellige enheds- typer.
Det samlede UB udtrykkes i rubrikken:
 
 
Sektion C - MATERIEL
Materielberedskabet (MB) omfatter en vurdering af forsyningssituation og vedligeholdelsestilstanden. Med indføringen af EDB i forsvaret har man fået et godt instrument til måling af forsyningssituationen. Programmerne er under stadig udbygning og ændring, således at man inden længe vil være i stand til løbende at angive den aktuelle situation for de forskellige klasser af forsyninger i relation til enhedernes behov. Såvel HMAK som FKO arbejder i øjeblikket med disse problemer. Under forsyningsafsnittet anføres dels noget om enhedens
 
 
som anføres ved en C-grad, der fremkommer ved en måling af det enheden tildelte materiel i relation til den organisatoriske norm, samt
 
 
ligeledes udtrykt i en C-grad på baggrund af de beredskabsprocenter, der er angivet for hver enkelt forsyningsklasse. Udregningen af beredskabs- graden kræver anvendelse af værdifaktorer, da de enkelte forsyningsklas- ser ikke har samme betydning for enhedens kampværdi. Vedligeholdelsestilstanden er det eneste af måleområderne, som allerede har et fast system til måling af materiellets tilstand, idet HMAK gennem fire år har anvendt det såkaldte VTB-eftersyn (Vurdering af det tekniske beredskab), som efterhånden er kendt af hærens enheder. Udkast til VTB-reglement er udarbejdet og fremsendt til godkendelse og kan ventes sat i kraft i løbet af kort tid. Ved VTB-eftersyne ne foretages en kritisk vurdering af materiellets tilstand og krigsbrugbarhed, medens de fredsmæssige færdselssikkerheds- mæssige forhold ikke indgår i bedømmelsen.
 
Vurderingen kan ske på baggrund af et eftersyn af samtlige materielgenstande, men det normale vil være en bedømmelse på grundlag af en procentvis andel af materiellet tilfældigt udtaget. Hver enkelt hovedgenstand
- kampvogn
- lastvogn
- maskingevær
o.s.v.
er tillagt et bestemt pointantal og de enkelte fejl og mangler giver fradrag i den samlede pointsum. Restsummen, der fremkommer, når alle fradrag er foretaget, kan direkte omsættes til en beredskabsprocent.
 
Materiellet opdeles i fire kategorier:
- MOTOR
- VÅBEN
- INGENIØR og INTENDANTUR
- ELEKTRONIK
For materiellet angives to beredskabsprocenter: - en ujusteret og - en justeret. Den Ujusterede procent angiver den faktiske situation på det tidspunkt, hvor målingen foregår, medens den Justerede procent angiver den ma- terielberedskabsprocent, enheden ville have haft, hvis ikke forsynings- mæssige, værkstedsmæssige og lignende forhold uden for enhedens ansvarsområde havde indvirket på materiellets tilstand. Normalt er det mangel på reservedele og højere echeloners værkstedskapacitet, der giver anledning til afvigelserne mellem de to procentangivelser.
 
 
 
I første dobbeltkolonne anføres den aktuelle materieltilstand med en ujusteret (UJ) og en justeret (J) procent. I kolonnerne 8 timer og 24 timer anføres det beredskab, enheden vil være i stand til at etablere i løbet af 8 og 24 timer, hvis en omgående udbedring af fejl og mangler iværksættes. De sidstnævnte kolonner har speciel betydning for de operative myndigheder til vurdering af, hvad der kan gøres i en skærpet situation ved en ekstraordinær indsats, men disse to kolonner indgår ikke i den aktuelle beredskabsmåling.
 
Beredskabsgraden for vedligeholdelsestilstanden fremkommer nu ved en samlet vurdering af de fire materielområder. Til hvert materielområde knyttes en værdifaktor, som afhænger af enhedstypen. Hvis man f.eks. sammenligner en panserenhed og en telegrafenhed vil materielområderne optræde med forskellig værdi. Motorområdet vil sikkert indgå med samme værdi, men våben vil være vigtigere for panserenheden end for telegrafenheden og omvendt for elektronik.
 
 
angiver den beredskabsgrad, enheden havde ved sidste eftersyn iværksat af højere myndigheder og optræder kun af sammenligningsmæssige og statistiske grunde.
 
Sektion D - ENHEDENS SAMLEDE VURDERING
Enhedsberedskabsgraden er det samlede resultat af målingerne på de tre måleområder. Man kan gå forskellige veje ved opstilling af kriterier.
A.
Hvis de enkelte områder har givet følgende beredskabsgrader:
PERSONEL : C.2.
UDDANNELSE : C.l.
FORSYNINGSSITUATION : C.2.
VEDLIGEHOLDELSESTILSTAND : C.3.
enhedens aktuelle beredskab.
 
angiver laveste beredskabsgrad 
 
Metoden en enkel og begrundelsen for at anvende den er, at laveste/' dårligste faktor altid vejer tungest i relation til enhedens kampværdi.
 
B.
En lidt mindre grov, men til gengæld noget besværligere udregnings- metode, er opstilling af en skala, hvor de enkelte målområder indgår med forskellige værdifaktorer.
 
4. Rapporteringen
Rapporteringen bør finde sted periodisk f.eks. kvartalsvis. Det ville klart være ønskeligt at råde over månedsrapporteringer, men da alene målingen af materieltilstanden er ret tidskrævende vil det nok være urimeligt, den nuværende uddannelsestid taget i betragtning, at kræve så korte rapporteringsintervaller. Rapporteringerne skal primært ske ved enhedernes eller nærmeste højere enheds foranstaltning. Udover disse periodiske rapporteringer bør der ved FKO foranstaltning foretages en kontrolmåling, der specielt vil omfatte uddannelsesområdet og materieltilstanden.
 
5. Konklusion
Med de to artikler har jeg villet henlede opmærksomheden på et hidtil ikke systematisk dyrket felt, hvis betydning dog i relation til det danske forsvars ressourcer og nuværende arbejdsvilkår er blevet stadig større. At det er muligt at foretage brugbare målinger og derigennem periodisk angive hærens kampværdi er ikke nogen påstand, alene af den grund, at dette er muligt i andre lande. Det er også muligt i Danmark og i dag har vi endvidere efterhånden fået etableret de værktøjer, der er en forudsætning for at kunne gennemføre målingerne. Der må udarbejdes et reglement med de nødvendige direktiver og tabeller, så rapporteringerne kan udføres af enhederne uden større vanskelighed. Med et brugbart rapporteringssystem vil ikke blot den overordnede planlægning og anvendelse af ressourcerne blive bragt ind i en mere fast styring, men såvel enheder som respektive kommandoer vil løbende kunne følge tilstanden og udviklingen i hærens enheder.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_104_aargang_jan_1.pdf
 
 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: