Bemærkninger vedrørende hærens udvikling

Kort fortalt om obersternes forslag
Generelt bevares hærens opgavekompleks og den værnepligtsba­sere­de operative struktur med Danske Division og Den Danske Internationale Brigade som kerneelementer og divisionen som troppeenhed.

Forbedringer skal ske på følgende områder:
- Etablering af en stående reaktionsstyrke bataljon inden for Den Danske Internationale Brigade
- Etablering af yderligere to brigadehovedkvarterer til i alt seks
- Overgang til en ”Task Force” (brigadeniveau) struktur
- Udnyttelse af divisionskommandoen som hovedkvarter i internationale operationer
- Forøgelse af ambitionsniveauet for internationale operationer fra (nuværende) 1000 mand pr. år til 2000.
- Forøgelse af investeringsniveauet med 1 mia. kr. (primært til søværnet og flyvevåbnet)
- Forbedring af uddannelsesmiljøet ved tilførsel af moderne materiel og entydig placering af uddannel­ses­ansvaret i den operative struktur
- Etablering af motoriserede enheder, der kan samarbejde med søværnet og flyvevåbnet.

Finansiering af ovennævnte forbedringer skal ske på følgende måde:
- Besparelser i forsvarets kommando- og støttestruktur
- Blanding af reel decentralisering og konsekvent centralisering
- Omprioritering i anvendelse af hærens faste personel
- Overgang til værnepligt i kampvognseskadroner.

Med forslaget udskriver forfatterne en betydelig regning, som der efter min bedste opfattelse ikke er nogen realistisk mulighed for at få dækket inden for de besparelsesforslag, som de opstiller. Det gælder selvfølgelig især forslagene om at øge det internationale engagement til 2000 og forslaget om at øge materielinvesteringerne med 1 mia.kr.

Selvom besparelsesforslagene kunne være nok så interessante at gå tættere på, vil jeg i det følgende sætte fokus på forslaget om den stående, internationale bataljon, forslaget om valg af ambitionsniveau for hovedkvarterer til internationale operationer, forslaget om valg af troppeenhed og forslaget om materielforbedringer til hæren.  Jeg vil I mine kommentarer tage udgangspunkt i Forsvarets Vision 2010, der udgør de eneste tilgængelige tanker fra Forsvarskommandoen om forsvarets langsigtede udvikling.                                                                                              

Den stående internationale bataljon
Med opstillingen af Den Danske Internationale Brigade valgte forsvaret at etablere en enhed, der kunne udgøre en fleksibel pulje for sammensætning af hærens bidrag til internationale operationer. Det var klart forudsætningen i arbejdet, at bidragene skulle kunne sammensættes efter opgaven. Det var imidlertid også klart, at der var tale om en lavprismodel, der forudsatte, at man i det løbende engagement kunne basere sig på, at værnepligtige meldte sig frivilligt til at tage et halvt års tjeneste i en international operation. Det var altså en model, der var beregnet til at vedligeholde et internationalt engagement. Brigaden indeholder således kunne i meget begrænset udstrækning enheder bemandet med fast personel, der kan udsendes med kort varsel. I virkeligheden drejer det sig alene om telegrafpersonel og kampvognseskadroner. At dette er et problem, så vi, da forsvaret sommeren 1998 skulle stille en bataljon med kort varsel til KFOR. Man var her nødt til at aktivere rådighedspersonellet til en af Den Danske Internationale Brigades bataljoner. Jeg kan sige, at da Forsvarskommandoen i 1992 arbejdede med modellen, drømte jeg ikke om, at man kunne komme i en sådan situation. Siden har vi flere gange set, at forsvaret har  haft behov for at kunne udsende enheder med kort varsel. Det har i disse situationer stort set kun været muligt at trække på den lette opklaringsenhed på Bornholm.

Et krav om hurtig udsendelse af et i dansk perspektiv substantielt hærbidrag kan nemt opstå igen. Jeg er derfor meget enig med obersterne i behovet for opstille en stående enhed af bataljonsstørrelse, og jeg har ved flere lejligheder udtalt mig om et sådant behov. En sådan bataljon kan opstilles omkring III Jyske Dragonregimentet (Skolebataljonen ved Hærens Kampskole), det kunne være en fordel af hensyn til dennes rolle som momentstyrke for Hærens Kampskole. Der har ved flere lejligheder været udtalt ønske om at tilføre denne bataljon mere personel. Det vil imidlertid også være en ulempe at tage denne bataljon, fordi dens evt. fravær vil vanskeliggøre kursus – og øvelsestilrettelæggelsen i Oksbøl. Min opfattelse er derfor, at man bør udbygge den eksisterende kapacitet af lette opklaringsenheder og på baggrund af III Gardehusarregimentet opstille en let bataljonskampgruppe. Bataljonen bør udrustes med lette, pansrede hjulkøretøjer (opklaringskøretøjer) med god kampevne og en veludviklet elektronisk opklaringskapacitet. Bataljonen bør desuden have en egentlig stabseskadron, der kan varetage logistiske, lejrrelaterede og føringsmæssige opgaver. Man kan selvfølgelig vælge andre løsninger. Det væsentlige er imidlertid, at man etablerer en sådan kapacitet.

Opstillingen af denne bataljon bør efter min opfattelse have den højeste prioritet i hæren. Uddannelsesmæssigt bør bataljonen indgå i Den Danske Internationale Brigade, idet det vil være en naturlig ramme forvaretagelse af bataljonens uddannelse. På dette område er jeg altså stort set enig med obersterne.

Hvad siger så Forsvarets Vision 2010 herom. Under den globale rolle nævnes, at ”forsvaret med udgangspunkt i Den Danske Internationale Brigade med kort varsel skal kunne udsende og opretholde et landmilitært styrkebidrag af bataljonsstørrelse”. Formuleringen ”med udgangspunkt i” kan tolkes som en fastholdelse af muligheden for at aktivere reservepersonellet, hvis behov skulle opstå. Det er da også klart, at denne mulighed fortsat vil eksistere. Det er imidlertid min opfattelse, at dette ikke i tilstrækkelig grad sikrer evnen til hurtig og professionel indsats.

Ambitionsniveau for hovedkvarterer
Obersterne anbefaler, at man etablerer endnu to brigadehovedkvarterer, således at disse kan rotere om evt. internationale opgaver. Den tanke, der ligger bag dette, er formentlig, at det kræver seks enheder at kunne udsende en enhed kontinuert, hvis kravet om to år mellem udsendelser skal opfyldes. Tanken kan synes logisk nok, men på den anden side virker det barokt at ville opstille flere brigadehovedkvarterer en situation, hvor det langsigtede perspektiv for forsvaret er yderligere reduktioner. Det er min erfaringe, at man skal være varsom med at opstille hovedkvarterer, der ikke har en praktisk rolle i dagligdagen. Det er vanskeligt for mig at se, hvorledes disse hovedkvarterer skal få lejlighed til at uddanne sig på en sådan måde, at de kan leve op til dagens krav til taktisk og operativ rutine og professionalisme.

I Forsvarets Vision 2010 siges, at forsvaret skal kunne tage en ledende rolle ved at indsætte et landmilitært hovedkvarter på brigadeniveau. Det har vi i øvrigt praktisk erfaring med. Vi har gjort det i Den Nordisk Polske Brigade i SFOR, hvor 2.sjællandske Brigade indledningsvis udgjorde kernen. Man skal imidlertid ikke glemme, at der følger en række andre forpligtelser af at stille et brigadehovedkvarter og af at tage ledelsen. Stabskompagni, telegrafenhed, brigade flyveelement m.m. Som vi husker fra NordPolBrigade tiden blev vi meget hurtigt presset på strukturen, og der var ikke nogen, der kunne aflaste os. Det er derfor meget væsentligere, at vi i det nordiske samarbejde sikrer os, at vore partnere også er i stand til at levere varen. Det bør ikke være os, der skal levere og vedligeholde strukturen alene. Det vil være rationalt, at dette kan gå på omgang, eller at vi gør det sammen. Den Nordiske Brigade i NORDCAPS regi er da også et udtryk for den samme tanke. Det er derfor væsentligt, at vi råder over en veluddannet struktur, der kan udsende et brigadehovedkvarter med kort varsel, men der er ikke behov for, og det er ikke hensigtsmæssigt, at vi skal opbygge en struktur mhp. at vi alene skal vedligeholde en sådan udsendelse over en længere periode.

Obersternes forslag indeholder også en tanke om, at man skal kunne stille et hovedkvarter på divisionsniveau. Jeg finder, at det er en besnærende tanke, og det er min opfattelse, at det var under overvejelse, da Forsvarets Vision 2010 blev til. Det er imidlertid også klart, at der følger en væsentlig regning med at ville tage ansvaret for et divisionshovedkvarter i international tjeneste. De der har set den amerikanske divisionsstruktur i SFOR eller blot den franske brigadestruktur i KFOR ved hvor store krav, der stilles til den nation, der tager ”lead” i ledelsen af en sektor. Det er derfor med fuldt overlæg, at Visionen nævner, at man skal kunne bidrage. Når bidraget også omfatter et korpshovedkvarter, er det selvfølgelig fordi det nationalt er ønskeligt, at hovedkvarteret i Stettin kan spille en rolle i denne sammenhæng. Jeg tror imidlertid, at man skal være meget varsom med at sætte ambitionsniveauet for højt. Forsvarets struktur er ikke særlig robust. Vi har spredt os meget i vort internationale engagement. Jeg finder, at det vil tjene hæren bedst, hvis man lægger tyngde. Brug divisionen til det, som den er god til: at uddanne brigaderne og bidrage til engagementet med Tyskland og Polen. Her kan den ikke undværes. Hvis man udsender divisionsstaben vil den være ude af drift i 1 – 1½år. Det er min erfaring fra mit hovedkvarters indsættelse i KFOR5. Der er i øvrigt mange opgaver på den hjemlige arena, hvor der er brug for divisionsstaben.  Det gælder i relation til samarbejdet med de blå værn, og det gælder i relation til uddannelsen af lokalforsvarsstrukturen.

Troppeenhed
I mit virke som Chef for Forsvarets operative Styrker og chef for Joint Command Northeast har jeg – desværre – en begrænset føling med studievirksomheden i hæren. Jeg er derfor ikke bekendt med tankerne om en ”Task Group” organisation og overvejelser om troppeenhedsniveauet.

Troppeenhedsniveauet først. Jeg er sikker på, at man kan have lange og småreligiøse diskussioner om dette emne. Det væsentlige er, at der er sammenhæng mellem doktrinen og organisationen. Vi har hidtil skrevet doktrin for brigadeniveauet og ladet denne doktrin være retningsgivende for divisionsniveauet. Jeg tror, at man i en lille hær står sig ved at prioritere brigaden. Ser vi på Den Danske  Internationale Brigade, så er den i sin fulde struktur som selvstændig brigade meget tæt ved at være det, der oprindelig var tænkt på som troppeenhed på brigadeniveauet. Ser man på Danske Division, så er der næppe tvivl om, at vi er gået mod en udvikling, hvor divisionen er den grundlæggende troppeenhed. For mig er det  imidlertid ikke et enten eller. Jeg vil foretrække et både og, hvor vi skriver Feltreglement 1 så fleksibelt, at der tages højde for både ”plusser og minusser” med vægt på brigaden.

Så til ”Task Group” organisationen.  Obersterne kunne med fordel havde ofret lidt mere tid på dette emne. Er forslaget resultatet af en nærmere analyse, som er foregået i hæren gennem den seneste tid, eller er det blot en strøtanke. Jeg har altid ment, at vores brigadestruktur rigtigt anvendt var så fleksibel, at den kunne tilgodese alle operative og føringsmæssige behov. For mig er det væsentligste imidlertid, at vi tænker på, hvem det egentlig er, der bemander vore brigader og bataljoner. Er det fast personel, er det tjenstgørende officerer? Det er min opfattelse, at det ingenlunde er tilfældet. Hovedparten af vore underafdelinger og bataljonsstabe og en væsentlig del af brigadestabene er bemandet med reservepersonel. Det er min erfaring med reserveofficererne, at de mangler megen rutine i føring af deres enheder, og at de mangler en betydelig rutine i og indsigt i stabsarbejdet på bataljons- og brigadeniveau. Jeg vil derfor advare mod at gå væk fra den faste struktur, som brigaden dog som regel er i dag. Hvis man efter moden overvejelse beslutter dette, bør det være med skyldig hensyntagen til dette forhold.

Materiel
Det er interessant, at obersterne lægger op til, at der skal anvendes flere penge til materiel, og at de fleste ressourcer bør gå til de blå værn. Det er muligt, at de blå værn har et stort materielmæssigt efterslæb, men det er nu min opfattelse, at det også er tilfældet i hæren. Det ville derfor have været interessant at høre, hvilke erfaringer brigadecheferne har gjort sig med hensyn til den materielmæssige kvalitet af hærens brigader. Vi har mulighed for at sammenligne os med polske og tyske styrker gennem vort samarbejde i det trilaterale korps. Vi har også mulighed for at sammenligne os med britiske, franske og amerikanske styrker gennem vor deltagelse i SFOR og KFOR og vort øvelsessamarbejde med 1.UK Division. Er vi på højde med dem, som vi gerne vil sammenligne os med? Hvordan kan vi honorere kravene til hurtig og fleksibel indsættelse, til effektive føringssystemer og til sikre forbindelser i vanskeligt terræn, til passage af vandhindringer, til ildstøtte på bataljonsniveau osv. Som jeg har nævnt tidligere, tvivler jeg meget på det realistiske i at skaffe ressourcer til øgede materielinvesteringer ved driftsbesparelser i den administrative struktur. Men hvis der skulle blive flere ressourcer, er det afgørende, at man i hæren har gjort sig sine behov klart og har prioriteret disse på en hensigtsmæssig måde. I kraft af deres virke i division og brigade kan de fire oberster bidrage væsentligt her. Det ville måske være at foretrække frem for arbitrære indhug i den administrative struktur. Men det er som tidligere nævnt en diskussion for sig.

PDF med original udgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra: militaert_tidsskrift_131.argang_nr.1_2002.pdf

I indledningen omtales Militært Tidskrift fra 2001, PDF til den udgave findes her: militaert_tidsskrift_130.argang_nr.5_2001.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.