Arnhem – slaget om broerne 1944

Forfatter: Antony Beevor

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Diverse: Udgivet den 17. maj 2018. 592 sider; illustreret; Pris kr. 349,95

Anmelder: Poul Grooss

Den kendte britiske forfatter Antony Beevor har skrevet endnu en bog om en af Den anden Verdenskrigs skelsættende begivenheder. Denne gang er det om ”Operation Market Garden” i september 1944. I virkeligheden bestod operationen af to planer, ”Market” og ”Garden”.

”Market” bestod af en serie store luftlandsætninger, som skulle sikre en række broer, hvoraf den nordligste og sidste var broen over Rhinen ved Arnhem. ”Garden” var en hastig fremrykning med XXX Korps (britisk) over en strækning på ca. 100 km. Denne styrke skulle overtage de erobrede broer og hermed sikre feltmarskal Montgomery en bro over Rhinen, så det afsluttende angreb kunne føres ind i Tyskland og dermed bringe en hurtig afslutning på krigen.

Kampene i Normandiet sluttede med omringningen af de tyske styrker ved Falaise i slutningen af august, og fra dette tidspunkt og frem til midten af september 1944 forelå en række planer for indsættelse af de luftbårne styrker fra USA og Storbritannien. Fælles for disse planer var, at de var lavet i hast og ikke grundigt gennemtænkt. Bernhard L. Montgomery var lige blevet udnævnt til feltmarskal af premierminister Churchill, og hermed var han fra et militært synspunkt af højere rang end Dwight D. Eisenhower, som var hans chef. Montgomery havde en mildt sagt egocentreret optræden. Han ville gerne fremstå som Europas frelser, og han var uenig med Eisenhower. Under Eisenhower var der også andre temperamentsfulde generaler, som han skulle holde styr på. Generalløjtnant George C. Patton ville gerne koncentrere en stor styrke i syd og gå over Rhinen i Saar-området. Problemet for Eisenhower var, at forsyningerne stadig kom med ”the Red Ball Express” fra Normandiet. Det var lastbilkonvojer, og en meget stor del af forsyningerne gik til simpelthen at holde lastbilkonvojerne kørende. Kunne man åbne en stor havn nærmere fronten, så ville forsyningsproblemerne blive forbedret og generalerne ved fronten ville være bedre stillet. Derfor gik admiral, Sir Bertram Ramsay, RN, til Eisenhower for at få afsluttet kampene i Antwerpen-området, så havnen kunne åbnes. Byen Antwerpen blev erobret allerede den 4. september, men da tyske styrker på øen Walcheren ikke havde overgivet sig, kunne man stadig ikke sikre indsejlingen til havnen. De interne stridigheder blandt de allierede topchefer endte med beslutningen om at støtte Montgomerys plan for et angreb mod nord. Planen var risikabel, men havde man heldet med sig, så kunne krigen bringes til afslutningen inden julen 1944.

Den britiske forfatter lægger ikke skjul på, at den britiske planlægning havde katastrofale fejl, og da det efterhånden som operationerne skred frem stod klart for alle, at dette var ”a bridge too far”, så begyndte hele det gamle old boys’ network at placere skylden hos nogle ledende faldskærmsofficerer, som havde kæmpet utroligt tappert – trods en umulig plan. Den hastige planlægning medførte endvidere dårlig kommunikation, hvor personel på jorden ikke kunne kommunikere med flyene, radiostationerne havde ikke de samme krystaller med etc. På grund af afstanden til Storbritannien og tidspunktet på året kunne der kun flyves en og ikke to daglige flyvninger i dagslys med faldskærmstropper og luftlandetropper.

Forfatteren skildrer også situationen fra tysk side. Efter nederlaget ved Falaise i august, hvor en del tyske tropper slap bort, men uden deres udrustning, måtte man genopbygge disse enheder. Det skete blandt andet i området omkring Arnhem, hvor der stod dele af to tyske SS-Panzer divisioner. Britiske efterretningsenheder havde registreret SS-aktivitet i dette område, men meldingerne herom nåede ikke frem til beslutningstagerne før meget sent, og så ville de ødelægge den udmærkede planlægning. Derfor valgte man at overhøre advarslerne.

Da operationerne gik i gang, etablerede tyskerne hurtig nogle ad hoc ”Kampfgruppen” med et skrabsammen af enheder i området, og det spændte fra regulære kampvante SS-enheder, Wehrmacht-enheder, Luftwaffes faldskærmstropper, hollandske SS-frivillige og til politiorkestre, ukrainske HiWis (Hilfswillige), Kriegsmarines Stammschiffabteilungen (personelreserver), kasernearbejdere fra Organisation Todt, drengesoldater fra Hitler Jugend og mange flere. På trods af det sene tidspunkt i krigen var tyskerne i stand til at fremsende forstærkninger fra Tyskland (som lå lige på den anden side af Rhinen). Det skete med særlige ”Blitz”-transporter, som havde særprioritet på hele det tyske jernbanenet. Et gennemgående træk som undrede de allierede var, at der blandt de tyske krigsfanger var mange, som var overbeviste om, at selv om det gik hårdt for sig i øjeblikket, så ville Tyskland gå sejrrigt ud af kampene, specielt med alle de nye ”Wunderwaffen”, som Hitler havde i ærmet. V-2-kampagnen startede den 8. september, og ”Operation Market Garden” blev iværksat den 17. september 1944.

Bogen er opbygget kronologisk. Når hele baggrunden er skitseret, skildres operationerne dagligt fra både britisk og tysk side. Den hollandske civilbefolkning kom til at lide voldsomt under selve krigshandlingerne, men også navnlig i den følgende vinter, hvor der var decideret hungersnød og et tysk terrorregime. Den hollandske modstandsbevægelse støttede den allierede fremrykning, men den tyske hævn over støtten til de allierede blev grusom. Læseren følger den britiske fremrykning med XXX Korps og de amerikanske luftlandsætninger på vejen mod nord, men hovedfremstillingen er de britiske faldskærmsstyrkers voldsomme kampe i området omkring Arnhem-broen. Da det kneb, nedkastede man en polsk faldskærmsbrigade under generalmajor Stanislaw Sosabowski, og trods en fantastisk indsats fra ham og hans mænd, så var det ham, der endte med at stå ”med aben”. Han var oven i købet en af de få, som inden starten påpegede operationsplanens svagheder og fejl over for generalløjtnant Frederick Browning, chefen for I Airborne Corps (UK). Alle de polske faldskærmssoldater var på dette tidspunkt klar over, at tyskerne var ved at nedkæmpe opstanden i Warszawa, og ville derfor have foretrukket en indsats der.

Bogen indeholder relevante fotos og kort over området samt noter, indeks og kildefortegnelser. Den er velskrevet og henvender sig både til den professionelle officer og til den almindelige krigshistorieinteresserede læser. Er man interesseret i organisation, ansvar og ledelse kan bogen også bruges som lærebog – med alle de dårlige eksempler.

 

Del: