Anvendelsen af den elektroniske cifferregnemaskine indenfor uddannelsesområdet og som støtte i selve ledelsesfunktionen

Den 14. november 1966 holdt lektor, cand. polit., Erik TrolleSchultz, Stærkstrømsafdelingen, Danmarks tekniske Højskole, et foredrag med nævnte titel i Det krigsvidenskabelige Selskab. Artiklen er en bearbejdelse af dette foredrag.

Artiklen har til formål for det første at give læseren et indtryk af lighedspunkterne imellem de militære systemer og de teknisk-økonomiske systemer når man betragter sådanne systemer fra et ledelses- eller styringssynspunkt. For det andet at orientere om forsvarsminister McNamara’s Planning-Programming-Budgeting system og herunder bl. a. begreber som cost-effectiveness analyser. For det tredie at om tale forskellige muligheder for udnyttelse af krigsspil i ledelsesfunktionen, ved uddannelse og ved forskning.

Styring af teknisk-økonomiske systemer.

Betragter man ledelsesprocessen på det generelle plan, synes ledelse eller styring at have afgørende lighed spunkter, hvadenten man betragter militære eller teknisk-økonomiske systemer (erhvervsvirksomheder). For at understøtte denne hypotese vil der i det følgende blive givet en fremstilling af den systemorienterede opfattelse af ledelsesproblemet indenfor et vilkårligt, men målsat system. Systemorientering indebærer en systematisk udnyttelse af forskellige fagdiscipliners viden og fremgangsmåder ved problemformulering og problemløsning. Der bliver således tale om et tværfagligt eller tværvidenskabeligt arbejdsområde, der ofte er orienteret mod udnyttelsen af den elektroniske cifferregnemaskine som et hjælpemiddel i styreprocessens forskellige faser fra problemformuleringen til problemets løsning.

Det gælder for både de militære systemer og de teknisk-økonomiske systemer, at de beskæftiger sig med mennesker i en eller anden kombination med andre mennesker samt teknisk udstyr af forskellig karakter. Fra et styringsorienteret synspunkt synes afvigelsen mellem de to systemer alene at kunne findes i målsætningernes specifikke udformning. I en erhvervsvirksomhed søger man således at maximere et eller andet gevinstudtryk med udgangspunkt i et givet sæt af resourcer; eller alternativt hvis målene lægges fast da at søge disse mål realiseret med den mindst mulige indsats af resourccr. I forsvaret, antager jeg, at man oprindeligt herhjemme startede med at opstille visse mål, udtrykt som sikkerhed for landets styre og selvstændighed; disse mere fastliggende mål skulle da søges opfyldt med den mindst mulige indsats. Dette billede har nu sikkert ændret sig som følge af de seneste års stærke relative budgetnedskæring, således at målene nu må antages at være den størst mulige sikkerhed med de til rådighed stående resourccr, - nemlig de af Folketinget godkendte bevillinger. Men uanset hvilken af disse to generelle fremgangsmåder, der følges, indebærer de begge, at de generelle teknisk-økonomisk prægede styringsprincipper må finde anvendelse, fordi man også inden for Forsvaret til stadighed står i valgsituationer på samme måde som virksomhedslederne.

De knappe resourccr i relation til de opstillede mål - samt muligheden for at vælge imellem forskellige fremgangsmåder til at realisere de opstillede mål — vil indebære, at man har en problemstilling, der er af samme karakter som på de teknisk-økonomiske områder. Dette vil sige, at man indenfor forsvarets ledelse må kunne anvende den fond af viden, der idag eksisterer på det styringsorienterede område. - Styring vil jo netop sige, at man vælger én kurs fremfor en række andre mulige. Såfremt disse principielle antagelser kan akcepteres vil det være muligt at udnytte erfaringsmaterialet indenfor de teknisk-økonomiske discipliner og derigennem drage de paralleller, der forhåbentlig kan føre til gensidige ideer for såvel uddannelses- som styringsområdet inden for forsvaret og indenfor erhvervslivet. Betragter man erhvervsvirksomhederne har man ved den praktiske anvendelse af den elektroniske cifferregnemaskine i vidt omfang både her i landet og i USA ladet regnemaskinerne overtage en lang række af de arbejdsfunktioner, der hidtil har været udført på hulkortanlæg, på bordregnemaskiner og ved hjælp af regnestok og andre mere manuelle fremgangsmåder. Den væsentligste indsats af cifferregnemaskinerne har således normalt været en fuldstændig kopiering af en række af de arbejdsopgaver, der historisk har været udført i det pågældende teknisk—økonomiske system.

En sådan kopiering af arbejdsopgaver indebærer kun en begrænset udnyttelse af regnemaskinens egenskaber. Det store spring i tekniskøkonomiske fremskridt opnås først, når regnemaskinens umådelige hastighed i forbindelse med det, at den kan foretage logiske sammenligninger, får afgørende indflydelse på selve problemformuleringen af de opgaver, hvor det vil være hensigtsmæssigt at anvende cifferregnemaskiner. Udnyttes regnemaskinens egenskaber til at opbevare og genfinde datamateriale, bliver cifferregnemaskinen et revolutionerende hjælpemiddel i selve den styreproces, der er nødvendig for at bringe de komplicerede teknisk-økonomiske systemer til at opfylde de stillede mål, af hvad karakter disse så end måtte være. De nye anvendelsesmuligheder for cifferregnemaskinerne stiller således ganske utilslørede krav om nedbrydning af de fordomme eller traditioner, der eksisterer inden for det enkelte system, det være sig i erhvervslivet eller i militæret, og dermed i sidste instans inden for hele samfundet. Fordomme og traditioner virker i øjeblikket som en vanskeligt overstigelig barriere for hele udviklingen, der kunne sættes i gang med indsættelsen af cifferregnemaskinen som menneskets tjener i forsøget på at udnytte de eksisterende rcsourcer i samfundet på én for samfundet bedre måde. Man må derfor afvise en ukritisk overførelse af eksisterende arbejdsopgaver til behandling på cifferregnemaskinerne. Resultatet af en sådan kopiering af de eksisterende opgaver vil i bedste fald blive en reduktion af behandling som kostningerne pr. arbejdsopgave. Denne passive fremgangsmåde må erstattes med en mere aktiv udnyttelse af regnemaskinen, hvilket også ville svare til samfundets krav. For at opnå dette må man derfor hele tiden - gennem en bevidst styreproces - søge at udnytte det sæt af faktorer, man råder over. Ønsker man at styre et teknisk-økonomisk system i en given retning, vil dette indebære, at man til stadighed må gennemføre visse beslutninger, hvilket vil sige, at man skal vælge imellem et antal specificerede muligheder for handlingers iværksættelse. Normalt antager man at den handling, der fører det teknisk-økonomiske system nærmest et opstillet mål, er den udvalgte handling, som dernæst skal iværksættes; men man må huske at der altid vil være valgmuligheder, og ét af vore problemer bliver at specificere disse muligheder.

Sådanne styreprocesser betjener alle personer sig af, lige fra husmoderen, der skal købe ind og til stadighed må stille sig selv overfor de nye valgmuligheder, der opstår i det stærkt voksende vareudvalg, og op til regering og folketing, der i debatten opstiller en række muligheder for afvigende handlinger. Én af disse handlinger, eller måske en kompromisløsning bliver valgt og iværksat. - På samme måde foregår det hos virk­somhedslederen eller den militært ansvarlige, der gennem sin ledelsesindsats skal søge at styre, sit system mod et eller andet i fremtiden liggende mål.

En styreproces indeholder formelt set fire tidsmæssigt ad skilte faser. Man begynder med opstillingen af en problemstilling, der bl.a. indeholder det eller de mål, man vil have sit system til at opfylde. Når denne problemformulering er tilendebragt, søger man dernæst frem til de forskellige muligheder der har det tilfælles, at de mere eller mindre godt op­fylder de opstillede mål. Som tredie punkt søger man gennem en analyse at klarlægge de enkelte muligheders forhold til målsætningen. Endelig skal man i fjerde fase vælge den bedste af de til rådighedstående muligheder, som igennem en beslutning fører til en handlings iværksættelse.

Styreprocessen er med andre ord en dynamisk proces, fordi der indgår forhold, som vedrører valg på forskellige tidspunkter. Det er endvidere værd at bemærke, at hele styreprocessen er rettet fremad i tid, og al handlingernes værdi i sidste instans må bero på de forhold, der vil udspille sig i fremtiden. En nærmere gennemgang af den moderne systemteori ligger uden for rammen af denne artikel; men det må fremhæves, at den tværvidenskabelige systemteori gradvis er ved at afløse den partielle tankegang, der hidtil har karakteriseret problemformulering og problemløsning inden for de ledelsseorienterede områder. Systemteori indebærer samtidig meget store muligheder for en mere effektiv udnyttelse af regnemaskinernes egenskaber, således at samfundet i dag står med såvel teoretisk viden som tekniske hjælpemidler til at skabe større indsigt i de meget komplicerede systemer, der i dag udgør det moderne samfund.

Denne viden skulle dernæst kunne indebære en stadig forbedret udnyttelse af samfundets resourcer; men det enkelte menneskes kendskab til fortiden bremser udviklingen, idet fordomme forsinker den nødvendige omstillingsproces hos nutidens ledere. Hastigheden af denne omstillingsproces skal forøges for at opnå en mere tilfredsstillende udnyttelse af udviklingen på de forskellige teoretiske og tekniske områder, der samler sig omkring moderne systemteori.

Planning-Programming-Budgeting.

Ligheden i ledelsesprocessen indenfor de forskellige systemer understreges også af den gensidige udnyttelse der har fundet sted af metoder og fremgangsmåder udviklet på de respektive områder. Det amerikanske forsvar anvender i dag en lang række moderne teknisk - økonoiniske principper for målsætningsformulering, syntese, analyse og optimering der alle er frembragt ved et gensidigt samarbejde mellem grupper i og uden for forsvaret. Et markant eksempel er Planning-Programming-Budgetting systemet, der under andre betegnelser blev indført i det amerikanske forsvarsministerium i 1961. PPB-systemets ivrigste fortaler var den dengang nyudnævnte forsvarsminister McNamara, der kom fra det amerikanske erhvervsliv, hvor lignende fremadrettet planlægning og budgettering længe havde været i anvendelse i styreprocesserne. Anvendelsen af PPB-systemet indebærer en systematiseret og koordineret fremgangsmåde for alle facetter af styreprocessen for meget komplicerede systemer. Økonomisk bar PPB-systemet ifølge amerikanske kilder medført årlige besparelser der i de seneste år er nået op på flere milliarder dollars. Et mere omfattende udtryk for tilliden til PPB som et afgørende hjælpemiddel for det amerikanske samfunds øverste ledelse findes i en instruks udstedt af præsident Johnson i marts 1965. I instruksen meddeles, at de enkelte ministerier øjeblikkeligt skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der vil muliggøre en anvendelse af PPB-systemet. Hele dette omfattende arbejde skal koordineres af The Bureau of the Budget. Når dette arbejde er gennemført vil fremgangsmåden i fremtid en kunne indebære en koordineret og målsat indsats af den amerikanske regerings samlede resourcer, - og dette vel at mærke på en sådan måde, at man har kendskab til de enkelte elementers placering og indvirken på helheden. Det er værd at understrege, at PPB -systemet først blev iværksat i forsvarsministeriet, og det system, der her er tilpasset og afprøvet, vil være mønsteret for de andre ministerier. PPB-systemet er naturligvis for omfattende til en nærmere beskrivelse; den følgende omtale er derfor meget generel. I USA var den financielle og den militære ledelse forud for 1961 to stærkt adskilte aktiviteter. Organisatorisk fulgte man den traditionelle opdeling i hær, flåde og flyvevåben med yderligere opdeling på hovedvåbensystemer. Tvunget af den teknologiske udvikling blev der i planlægningen ofte inddraget 5-10 års horisont. Her overfor stod den finansielle ledelse med en budgetramme der kun strakte sig udover 1 år. Budgettet fulgte opdelingen hær, flåde, flyvevåben, og indenfor hver enkelt våbenart blev budgettet videre nedbrudt på personale, drift og vedligeholdelse, anskaffelser o. s. v.

Denne fremgangsmåde indebar også i USA, at den militære planlægning og budgettering fuldstændig manglede en tidsmæssig koordination. De individuelle militære planer blev lagt uden hensyntagen til de økonomiske begrænsninger, fordi de enkelte fremtidige planer simpelthen ikke blev koordineret før det kommende års budget skulle stilles op. Endvidere indebar den gamle fremgangsmåde, at det, der normalt fremkom i  budgettet, kun var en addering og proportional reduktion af de enkelte våbenarters delbudgetter. Den funktionelle struktur, hvorpå budgettet var opbygget før 1961, kan være anvendelig som informationskilde for ledere på lavere niveauer; men for planlæggerne på de højeste niveauer, hvor det gælder den samlede koordination af alle militære aktiviteter, må budgettets struktur netop udtrykke disse totale aktiviteter. I en sådan ændret budgetstruktur vil der fremkomme en sammenhæng imellem omkostninger, bevillinger og målsætninger forsikkerhedspolitikken, specielt når budgetterne kan fremstilles med flere års planhorisont. En sådan målorienteret og koordineret indsats af resourcer søges realiseret via PPB-systemet. Indenfor fasen »planning« søger man at udvikle de planer inklusive resourcer, der er nødvendige for at realisere de opstillede sikkerhedsmål baseret på de stadigt ændrede forventninger om fjendens krigspotentiel. Dette er således en dynamisk proces, hvor planerne til stadighed må modificeres som følge af de ændrede forudsætninger. Ændringen af de gamle forudsætninger fremtvinges gennem den stadige informationsstrøm der tilflyder planlæggerne fra efterretningstjenesten, fra industrien om nye våbensystemer, fra økonomer om ændrede prisrelationer etc. Alle disse informationskilder vil løbende medvirke til at fremkalde nye alternativer for opfyldelse af opstillede militære formål. Analyser må iværksættes som baggrund for valget mellem alternativerne. I »planning«-fasen indgår en meget væsentlig del af de moderne kvantitativt orienterede fremgangsmåder for problemformulering, syntese- og analyseberegninger. Fremskaffelse og organisation af datamateriale er også af væsentlig betydning i denne fase. De i figuren nævnte »cost-effectiveness« analyser svarer til normale teknisk-økonomiske analyser af afgrænsede områder. Fremgangsmåderne benævnes »cost-benefit« i en række amerikanske kilder.

I figuren er det antydet, at der bagved hver plan ligger en række genneinanalyserede alternativer. Den gennem analysen og optimeringsprocessen valgte plan ledsages af forskellige informationer, der fortæller hvad 100 % opfyldelse koster, hvad 85 % koster etc. Denne dokumentation foretages, ford i planen er en del af et større program, der bliver sammenstykket af de partielle planer. Derfor kan de samlede til rådighed stående resourcer blive overskredet og en total reduktion være nødvendig. Denne yderligere viden om sammenhængen mellem planens militære effekt og planens omkostninger gør det muligt hurtig tog på kvantitativt grundlag at foretage de økonomiske nedskæringer, hvor den militære forringelse bliver mindst.

Ved »programming« forstår man i PPB-systemet en aktivitet bestående af et større handlingssæt, der er orienteret direkte mod et af de militæ re hovedmål. De programmer, man hidtil har arbejdet med, er følgende:

1. Strategic Retaliatory Forces

2. Continental Air and Missile Defense Forces & Civil Defense

3. General Purpose Forces

4. Airlift and Sealift

5. Reserve and Guard Forces

6. Research and Development

7. General Support

8. Military Assistance.

Der er således brudt med den organisatoriske struktur, som herskede forud for 1961. Et af hovedformålene med denne nye opdeling er at skabe de førnævnte muligheder for at knytte omkostninger til effektiviteten af de forskellige forslag til løsning af de opstillede hoved forsvarsformål. Et andet hovedformål er at skabe en plan- og budgethorisont på minimum 5 år. De opstillede hovedprogrammer har adskillige opdelinger på en lang række underniveauer, således at man på visse af de lavere niveauer kan genfinde de tidligere opdelinger på våbenarter. Inden for »budgeting«-fasen er den væsentligste opgave at koble de forskellige ministerier sammen inden for én samlet budgetramme. Det er kun forsvarsministeriet, som kan forbinde de forskellige planer på »program«-stadiet, da PPB-systemet endnu ikke er gennemført i de andre ministerier. Anvendelsen af PPB-systemet stiller en lang række krav til de personer, som skal udføre arbejdet på de forskellige områder, - ligesom det stiller nye krav til de personer, som med baggrund i PPB-systemet skal træffe beslutninger.

Krigsspil.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at PPB og andre moderne fremgangsmåder indebærer en langt større indsigt i det system, man har ansvaret for, og som man skal styre. Den informationsmængde, der står til rådighed for lederen, vokser enormt, hvorfor den skal organiseres på en hensigtsmæssig måde. Desuden bliver informationsmængden hele tiden fornyet, fordi der bliver skabt et dynamisk billede af det eksisterende system. Men inden for de traditionelle uddannelsessystem er, som skulle tage sigte på at uddanne bl. a. disse personer, som skal deltage i styringen af de komplicerede systemer har det sjældent været muligt at udtrykke den dynamiske og gensidige afhængighed mellem elementerne, der karakteriserer virkelighed ens systemer. Man har brugt det praktiske job som lærestedet netop for disse to problem områder dynamisk og gensidig afhængighed. Man har gjort det med henvisning til erfaringen som den bedste læremester; men det er desværre en alvorlig fejlslutning, hvis vi accepterer, at vi lever i en verden med stærk udvikling d. v. s. dynamisk. I en dynamisk verden kan den samme situation næppe forventes at fremkomme igen. Selv om nogle alligevel har stor tiltro til erfaring som grundlag for rationelle beslutninger, må man dog erkende, at det er en meget kostbar og tidskrævende uddannelsesform.

Hvis man ønsker at træne de kommende beslutningstagere i de forskellige principper for informationsbehandling, teknisk-økonomiske og militære analyser og planlægning, må man skabe et grundlag, der er billigt både i tid og penge, og som kan efterligne dynamiske situationer. De normale fremstillinger i klasseværelser ved hjælp af matematiske modeller bliver meget komplicerede, hvis man vil have dynamikken ind, og kun de færreste vil have et rimeligt udbytte, når man ved matematiske fremstillinger søger at demonstrere de dynamiske sammenhænge, der også i praksis må antages at eksistere mellem de forskellige handlinger. Men disse matematiske hjælpemidler og udviklingen af nye begreber til problemformulering er nogle af de forudsætninger, der ligger bag en effektiv udnyttelse af cifferregnemaskinen til efterligning eller - som det rent teknisk kaldes - simulering af de komplicerede sammenhænge på de teknisk-økonomiske ledelsesområder. Ved hjælp af matematikken og forskellige andre videnskabelige hjælpemidler er det muligt at opbygge såkaldte simuleringsmodeller til anvendelse på cifferregnemaskinen, for derigennem at skabe en bedre forståelse af de meget komplicerede dynamiske sammenhænge der må antages at karakterisere virkelighedens verden. I de seneste år er der sket en meget kraftig udvikling i cifferregnemaskinernes anvendelse til simulering af forskellige af de situationer, der forekommer for en praktisk systemledelse. Krigsspil i den moderne for må her betragtes som én type af sådanne simuleringer. Ideen til krigsspil går adskillige hundrede år tilbage. I litteraturen hævdes det, at kortmanøvrer har et nært slægtskab til skakspil; men mere nøjagtigt tidsfæstede krigsspil har man f. eks. her i Europa, specielt Tyskland, hvor man allerede i det 17. århundrede har sat krigsspil ind i uddannelsen af officerer. De direkte forløbere for spil med en struktur, der svarer til nutidens får vi i det 19. århundrede ligeledes i Tyskland, hvor teknikken tilsyneladende har haft så stærke tilhængere, at forårsoffensiven i 1918 skulle være planlagt ved hjælp af et krigsspil, og dette gentog sig ved blitzkrig en i 1940-41. Idag må USA inden for den vestlige verden antages at være den førende nation på dette område.

Det var først i begyndelsen af 50’erne, at cifferregnemaskinen kunne tages i anvendelse som støtte for gennemførelsen af krigsspil. - Man vil her spørge, hvordan kan regnemaskinen støtte gennemførelsen af krigsspil? Hvis det er muligt at give et konkret udtryk for den rolle, en dommer udfører i et krigsspil, kan denne rolle efterlignes via en model, som kan programmeres og derefter overføres på en regnemaskine. Modellen vil efterligne dommeren, hvis man gennem målinger, der svarer til, hvad dommeren vil iagttage, kan fremskaffe måledata, som derefter indlæses i regnemaskinen. Hvis programmet virker efter hensigten vil beregningerne som resultat frembringe dommerens reaktion .

Afslutning.

Det er mit indtryk, at man ved konstruktionen af forskellige simuleringsmodeller kan skabe tre slags laboratorier, i hvilke eksperimenter og træning kan gennemføres.

1. Ledelseslaboratorier

2. Uddannelseslaboratorier

3. Forskningslaboratorier.

Til det konkrete systemsledelse søger man at skabe et ledelseslaboratorium, hvor det er muligt for ledelsen at eksperimentere, det vil sige, at ledelsen får mulighed for at afprøve forskellige tænkte handlinger forud for deres konkrete iværksættelse på systemet. For at udføre disse eksperimenter behøver ledelsen ikke at kende matematikken og regnemaskineprogrammet, der gør det muligt at skabe en model af systemet på en regnemaskine. For ledelsen er modellen en kopi af deres eget system, således at ledelsen kan koncentrere sig om at udnytte deres intuition og erfaring i forsøget på gennem eksperimenter at skabe grundlaget for de handlinger, som skal bringes til udførelse i praksis. PPB-systemet svarer først og fremmest til de tanker, der ligger bagved et ledelseslaboratorium, men PPB kan naturligvis også kobles til udddannelse og forskning. På uddannelsessiden vil man kunne lade personer indtage forskellige roller inden for ledelsen og derigennem opøvede egenskaber, der karakteriserer de enkelte stillinger, idet personen i de enkelte roller - kontrolleret på forskelligg måde — skal søge at gennemføre det sæt af handlinger, som må forventes at høre hjemme på det ledelsesniveau, hvor personen er placeret. Systemlaboratorier vil endelig kunne udnyttes som forskningslaboratorier, hvor det vil blive muligt at konstruere og afprøve f. eks. et nyt informationssystem forud for dets praktiske iværksættelse på det system, man har simuleret. Det er igennem forskning af denne art, at militæret vil få værktøjer i hænde, der gør det, muligt - på én for den enkelte forståelig måde - at skabe overblik over de vanskelige problemstillinger, - som skal kunne beherskes for at kunne styre de militære enheder i nutidens dynamiske verdenssituation. Cifferregnemaskinen vil i fremtiden kunne få en dominerende plads som et hjælpemiddel i styreprocessen, men for at dette skal kunne lykkes, er det nødvendigt for de højere læreanstalter i samarbejde med de personer, der har nutidens aktuelle problemstillinger, at drive en intensiv forskning på disse områder. Forskningens resultater vil dernæst gradvis nedbryde de fordomme og traditioner, som idag hindrer en effektiv udnyttelse af allerede eksisterende viden. Man plejer at fremhæve, at den, der sover, synder ikke; men dette gælder ikke, når økonomiske forhold spiller ind. Overser man nu tidens muligheder vil de besluttende myndigheder og enkeltpersoner miste en chance for at øge samfundets velstand og sikkerhed. Det én gang mistede optræder ikke som en opsparing, der af samfundet kan udnyttes i en senere periode.

E. Trolle-Schultz

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon anvendelsen_af_den_elektroniske_cifferregnemaskine_indenfor_uddannelsesomradet.pdf

Litteraturliste

Del: