Anmeldelse af bøgerne "Clausewitz" og "Carl von Clausewitz. Lebensbild eines patriotischen Militärs und fortschrittlichen Militärtheoretikers."

Michaél Howard: Clausewitz. Oxfort University Press. Oxfort 1983 79 s. 7.95 £. (paperback 1.95 £.). I serien »Past Masters« v. Keith Thomas.

Gerhard Förster: Carl von Clausewitz. Lebensbild eines patriotischen Militärs und fortschrittlichen Militärtheoretikers. Militärverlag der Deutschen Demokratischen Republik. Berlin-Ost 1983. DDR. DDR: 5.60 M. D.kr. 44,25. 56 s. I serien: Militärgeschichtliche Skizzen.

På en i mange måder meget befriende engelsk måde gennemgår Michael Howard her så at sige det teoretiske grundlag for sine egne »Studies in War and Peace« al den stund, at Clausewitz faktisk er den militære tænker, der til stadighed citeres hyppigst. Han udgav i 1976 sammen med Peter Paret en amerikansk udgave af Clausewitz’s »Vom Kriege«, baseret på originaludgaven fra 1832 (Carl von Clausewitz: »On War«, ed. and trans. M. Howard and P. Paret. Princeton University Press 1976), og denne udgave var forsynet med indledende og forklarende introduktioner af både de to udgivere og af den nu afdøde kendte amerikanske militærhistoriker Bernhard Brodie.
Dette lille, men meget nyttige arbejde, der ikke lægger skjul på sin gæld til den vesttyske professor Werner Hahlwegs store indsats i Clausewitz-forskningen - der tænkes her eksempelvis på hans 19. udgave af »Vom Kriege« der udkom hos »Ferdinand Dümmlers Verlag« i Bonn 1980, udgivet i 200-året for Clausewitz’s fødsel - forklarer på en meget overskuelig måde Clausewitz’s grundlæggende forestillinger om krig og krigsførelse. Det må her fremhæves, at der er himmelvid forskel på disse to begreber, fordi krigen som begreb for denne forestillingsverden er den tidløse kamæleon,der tager farve efter sine omgivelser, hvor selve krigsførelsen er afhængig af tidsbundne begreber som teknisk udviklingsstadie, sociale og økonomiske forhold. Det er af de her antydede grunde, at Clausewitzfiguren stadig har bud til vor samtid, ja er mere aktuel end nogensinde. Det er tidløse begreber, der gennemsyrer hans store værk om krig, selvom han skrev på et tidspunkt, hvor den effektive træfsikkerhed for en ahnindelig infanterimusket næppe oversteg et halvt hundrede.meter, men hvor til gengæld Napoleons krige med Stend- hals ord ikke alene var en smule nyttige, men ovenikøbet overordentlig smukke (Vandringer i Rom, s. 296), hvorfor de ville skabe lighed.
At Michael Howards lille introduktion imidlertid er nøgtern mands tale,understreges af det stærkt idealiserende billede, der gives af Clausewitz i den østtyske pendant hertil. Den netop afdøde østtyske militærhistoriker, oberst, dr. Gerhard Förster har i sin lille Clausewitz-skitse egentlig mere beskrevet hans samtid end hans livsværk, for slet ikke at tale om hans betydning for eftertiden. Mange af de ledsagende illustrationer er virkelige overordentlig smukke - sagt og ment uden ironi. Den afgørende indvending, man kan fremhæve, er begribeUgvis af ren ideologisk karakter og går på, at man ikke udelukkende kan vurdere Clausewitz’s betydning for eftertiden på, hvorvidt Friedrich Engels betegnede Clausewitz som »Naturgenie«, eller om Lenin satte pris på ham eller ej. På et område har Gerhard Förster imidlertid ret, nemlig når han fremhæver, at Clausewitz aldrig blev forstået - »wurde nie Allgemeingut der bürgerlichen Militärtheorie« (s. 54). Hans arbejder blev hyppigt eiteret, men blev sjældent forstået af den enkle grund, at de ikke blev læst i deres helhed. At der er tale om en meget ensidig udnyttelse af Clausewitz-figuren, kan ikke fragås, men det må på den anden side også fremhæves, at man måske i Østeuropa bedre end i den vestlige verden har forstået værdien af det ideologiske aspekt af begrebet militærhistorie overhovedet. Men Michael Howards udtryk - med med tydelig adresse til de moderne fredsbevægelser - kan det måske udtrykkes på den måde, at dersom de vestlige folk ikke er forberedt på om nødvendigt at deltage i forsvaret af deres egne lande, kan de ikke i det lange løb beskyttes - og hvis de omvendt ikke er indstillet på at acceptere fremmed erobring, kan denne ej heller i det lange løb undgåes (s. 72). Ønsker man at få noget at vide om det, der er kernepunktet i selve fredsproblematikken: hvorfor det under visse omstændigheder kan være nødvendigt at kunne føre krig for at undgå at blive tvungen til at skulle føre krig, tilbydes der her indsigt i denne materie på en rimelig tilgængelig måde.

O.B.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_114_aargang_jul-aug-sep.pdf

Del: