Anmeldelse af bøger version 8 - 1968

Johan Jørgen Holst: Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv, l- Il. Norsk Utenrikspolitisk Institutt, Oslo 1967, 229 + 294 sider.

Arne Olav Brundtland: Sikkerhetspolitisk omprøving? Norsk Utenrikspolitisk Institut, Tidens Ekko-bøkene, Oslo 1968, 254 sider, n.kr. 12,-

Her i landet er der først i de senere år oprettet professorater i International Politik ved universiteterne i Århus og København ligesom etablering af et udenrigspolitisk institut er af så ny dato, at dette endnu ikke egentlig har manifesteret sin eksistens i offentligheden. De studier, der er foretaget indenfor sikkerhedspolitiske områder, er derfor stort set foregået på privat basis og initiativ, bl.a. i tilslutning til Det udenrigspolitiske Selskab.

Anderledes stillet har man været i Sverige og Norge, hvor man i en årrække har drevet sikkerhedspolitiske studier ved udenrigspolitiske institutter og de under forsvaret hørende forskningsråd. Der findes derfor i begge lande en række unge forskere indenfor dette speciale, ligesom der regelmæssigt i det norske tidsskrift Internasjonal Politikk, og det svenske Strategisk Bulletin offentliggøres studier om disse emner. Hertil kommer fremlæggelse af studier i bogform, på hvilket de to bøger, der her nærmere skal omtales er eksempler. Begge forfattere er typiske eksempler på den type specialister i sikkerhedspolitik og strategi, som er kommet frem i efterkrigstiden, og som navnlig i USA har været toneangivende i den sikkerhedspolitiske debat. Begge har de taget magistergraden i Statsvidenskab ved universitetet i Oslo i 1. halvdel af 60'erne. Johan Jørgen Holst har herudover en række studieår bag sig ved amerikanske universiteter og han er i øjeblikket forsker ved Hudson Institute, Croton-on-Hudson, N.Y. USA. Han har endvidere virket som forsker i en specialgruppe for nedrustningsspørgsmål og strategi ved det norske Forsvarets Forskningsinstitutt. Udover den her nævnte bog har han allerede en omfattende skribentvirksomhed i fagtidsskrifter og dagblade bag sig. Også Arne Olav Brundland har studeret i USA, ved Harvard University, Center for International Affairs. Han har i flere år været forsker ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt med strategi og nedrustningsspørgsmål som speciale. Også Brundtland har en omfattende skribentvirksomhed bag sig. Den her foreliggende bog er en del af et større forskningsprojekt om Nordisk Balance, som gennemføres af instituttet og hvoraf en tidligere del blev fremlagt i tidsskriftet Internasjonal Politikk nr. 5/1966.

Sigtet med Johan Jørgen Holsts bog er, som det indledningsvis hedder, »at fremlægge en analyse som på systematisk vis søger at strukturere den samlede sikkerhedspolitiske problematik og tager sigte på at give læseren et brugbart begrebsapparat for videre tænkning.« Bogen er således ikke tænkt som et indlæg i den aktuelle debat som - ligesom her i landet - foregår i anledning af, at Atlantpagtens 20-årige uopsigelighedsperiode udløber i 1969. Hensigten er derimod at fastlægge begreber og definitioner, som kan være hensigtsmæssige for den vurdering og diskussion om sikkerhedspolitik, som der altid vil være behov for i et demokratisk samfund og i en verden i udvikling. Holsts fremstilling får hermed et generelt sigte, selv om han tager sit udgangspunkt i Norges sikkerhedspolitiske situa tion som en småstat i en verden, der domineres af de to store supermagter USA og Sovjet. Norges nære beliggenhed ved sidstnævnte og medlemskab af den atlantiske alliance er en udmærket illustration til småstatens problemer. Holst har opdelt sin fremstilling i to hind, hvoraf det første, der benævnes analyse, er fremstillingens hoveddel, medens det andet udelukkende indeholder den fornødne dokumentation, i form af officielle dokumenter, erklæringer og vurderinger. Efter en kort indledning redegør forfatteren i de følgende kapitler for, hvad sikkerhedspolitik er og hvilken målsætning og funktion, den har. Sikkerhedspolitikken opfatter Holst som »de tiltak og den adferd som antas å verne om et lands sikkerhet« (side 23). Det første krav til en relevant sikkerhedspolitik er at den baseres på en analyse af, hvor man står idag, og hvilken retning udviklingen synes at pege imod. Det nytter ikke at fortabe sig i abstrakte konstruktioner af idealtilstande. Opmærksomheden må vendes mod de processer som kan muliggøre tryggere forhold.

Holst analyserer indgående det miljø, i hvilket sikkerhedspolitikken skal skabes og virke. Han opstiller eksempler på, hvorledes en sådan analyse kan foretages. Hans bog er i det hele — som det anføres i forordet af det norske udenrigspolitiske instituts direktør John Sannes - et grundlæggende arbejde, som vil være til nytte for alle dem, der arbejder med forskning og med udformning af sikkerhedspolitikken. Bogen henvender sig naturligt i første række til et norsk publikum , men den har netop ved sit almene sigte også bud til alle, der er beskæftiget med lignende virksomhed her i landet. I en tid hvor netop vor forsvarspolitik tages op til nyvurdering, burde den være obligatorisk læsning for alle ansvarlige.

Medens Holst således lægger vægt på en almen fremstilling, er Arne Olav Brundtlands bog Sikkerhedspolitisk omprøving? et indlæg i debatten i anledning af, at det norske Storting i år skal tage stilling, både til en melding fra udenrigsministeriet om norsk NATO -politik i de kommende år, og til et forslag fra forsvarsministeriet om en ny langtidsplan for forsvaret. Også denne bog vil have interesse for et dansk publikum ikke mindst p. gr. a. den indgående diskussion, Brundtland gennemfører af Norges sikkerhedspolitiske alternativer. Selv om udviklingen i Europa i denne sommer måske gør problemstillingen mere enkel end den tegnede til at blive ved årets begyndelse, er Brundtlands analyse af de forskellige alternativer egnet til at sætte tanker igang. Han siger selv i sine afsluttende bemærkninger: »De ændringer i sikkerhedspolitikken, som vi har diskuteret her, er ikke ændringer Norge ønsker,« men »idag er det mere påkrævet end for få år siden, at norske myndigheder, ud fra en realistisk vurdering af norske nationale interesser, ser landets udenrigspolitiske problemer i et fremtidsperspektiv, hvor både sikkerhedspolitiske, handelspolitiske og alment udenrigspolitiske interesser bliver varetaget. Det kræver samlet overblik og realistisk prioritering.« (side 237-238) Det samme kunne siges om danske forhold. 

K. V. Nielsen

Niels Jørgen Haagerup: NATO ejter 1969. Berlingske Verdenspolitiske Bibliotek, 1967, 119 sider.

Allerede ved årsskiftet udsendte Berlingske Forlag denne bog som en optakt til den debat, man måtte forvente ville komme i dette år i anledning af, at Atlantpagtens 20-årige uopsigelighedsperiode udløber næste år (jfr. pagtens artikel 13). Redaktør Haagerups forudsætninger for at indlede en debat om NATO's fremtid behøver næppe nærmere begrundelse for dette tidsskrifts læsere. Det kan da også straks slås fast, at Haagerups bog er en god debat-indledning, præget som den er, af forfatterens store indsigt i NATO's problemer og indtrængen i den europæiske sikkerheds problematik. Medens Haagerup skrev bogen, var indstillingen i det meste af offentligheden i den vestlige verden og ikke mindst her i landet præget af forventninger om, at der nu endelig en snes år efter den kolde krigs indledning var begyndt at ske en optøning af fronterne og at en tilnærmelse mellem blokkene lå lige om hjørnet. I kapitlet »NATO's fremtid«, der er bogens centrale, redegør Haagerup klart for de tilpasningsvanskeligheder, den formodede optøning har skabt inden for alliancen, men siger han »trods indre politiske storme i de enkelte medlemslande og afskyvækkende politiske tilstande i andre, er Atlantpagten et for vigtigt instrument at give afkald på« (side 57). Den seneste politiske udvikling omkring Czekoslovakiet turde være tilstrækkelig bekræftelse på disse betragtninger. Haagerup redegør indgående for problemstillingen omkring etablering af et eventuelt europæisk forsvarsfæUesskab, og han analyserer i forbindelse hermed det tyske problem, hvis løsning, når alt kommer til alt, er dette spørgsmåls kerne. Han peger på den række af vanskeligheder, der v il tårne sig op, og skriver herom bl.a.: »I det forløbne år har man set den forskrækkelse, som den vestlige ’åbning mod øst’ har fremkaldt. Hvad kan man da ikke forvente, hvis man i Vesteuropa udvider det bestående økonomiske samarbejde til også at omfatte det militære og opfordrer østlandene til at kvitte Warszawa-pagten eller de tosidede aftaler med Moskva til fordel for deltagelse i et europæisk forsvarssystem, hvis fritstående karakter i forhold til USA det vil være meget svært at overbevise russerne om« (side 82). Et europæisk forsvarsfællesskab ligger derfor efter Haagerups mening langt ude i fremtiden og dets realisation bør ikke søges forceret, for »den bevægelighed i den europæiske politik, som nu er blevet et hovedmål i den atlantiske alliances politik, tilsigter en pragmatisk og fleksibel politik, som langtfra at sigte mod et snævrere separat europæisk forsvarssamarbejde snarere bør fastholde det hidtidige forsvarssamarbejdes atlantiske karakter, indtil der en dag med begge supermagters samtykke kan tages skridt til at ordne de europæiske sikkerhedsproblemer på en anden vis end i dag. Men at lade det ske på trods af den ene supermagt og med uvisse reaktioner fra den anden kan være et politisk hasardspil, som situationen heldigvis ikke gør nødvendig«. (side 82) Også de væsentligste aspekter i nedrustningsspørgsmålet og især dets virkninger for NATO har Haagerup fået med. Hertil kommer at bogen indeholder meget fyldige notehenvisninger og en supplerende bibliografi over den væsentligste sikkerhedspolitiske litteratur i efterkrigstiden. Trods sin ringe størrelse er denne bog et fyldigt og sobert indlæg i NATO-debatten, som uanset udviklingen ikke har mistet sin aktualitet og som sammen med bogen »Danmark og NATO« (anmeldt i nr. 7-8/68) er de hidtil væsentligste bidrag til årets NATO-debat.

K. V. Nielsen

Dansk sikkerhedspolitik 1948-1966 I-1I Udenrigsministeriet, København 1968, 188 + 541 sider, kr. 45,-

Med års forsinkelse udkom endelig i begyndelsen af august den ventede udenrigsministerielle redegørelse for dansk sikkerhedspolitik i efterkrigstiden. Redegørelsen rækker ikke længere end til 1966, og der er da også ved dens udgivelse stillet et supplement i udsigt, der skulle dække perioden op til idag. Redegørelsen er delt op i to bind, hvoraf det første i 14 kapitler giver en fortløbende fremstilling og et personregister, medens bind II indeholder dokumentationen i form af referater, udtalelser af politiske personligheder og officielle dokumenter i deres helhed eRer i uddrag. Efter et forord af udenrigsminister Poul Hartling og en kort indledning tager fremstillingen sin begyndelse med en redegørelse for de skandinaviske forsvarsforhandlinger og deres forlis. Det følgende kapitel redegør for Danmarks tilslutning til den nordatlantiske traktat. Herefter følger to kapitler, der omhandler henholdsvis Grækenlands og Tyrkiets samt den tyske Fo rbundsrepubliks optagelse. Grønlands og Færøernes stilling indenfor traktaten er emnet for de følgende to korte kapitler. Et kapitel omhandler NATOs civile og militære struktur og spørgsmålet om politiske konsultationer indenfor alliancen. Spørgsmålet om stationering af allierede flyverstyrker i Danmark, oprettelsen af NATO-enhedskommandoen i Østersøregionen samt dansk atompolitik behandles i de følgende kapitler. Det danske forsvar behandles i kapitel XI og i det følgende redegøres for forskellige praktiske sikkerhedspolitiske foranstaltninger, hvilket dækker over forholdsordren, regler for afvisning af krænkelser, fremmede krigsskibes og flys adgang til dansk område og regler for øvelsessamarbejde samt den såkaldte tankskibsaffære, hvor USA modsatte sig dansk levering af tankskib til Sovjet med henvisning til reglerne for strategisk eksportkontrol, men til sidst bøjede sig for de danske synspunkter. Et kapitel er viet en redegørelse for dansk deltagelse i FNs fredsbevarende operationer, og i et afsluttende kapitel beskrives nedrustnings- og afspændingsforanstaltninger. Redegørelsen indeholder som helhed intet væsentligt nyt, mest interessant er klarlæggelsen af den rolle de danske ambassadører i Washington og London spillede under forhandlingerne om det skandinaviske forsvarsforbund og dansk tilslutning til den nordatlantiske traktat. Væsentligst betydning har redegørelsen ved fremlæggelse af dokumentarisk materiale, men her må man dog være opmærksom på, at redegørelsen kun indeholder et skønsomt udvalg. Udenrigsministeren peger i den forbindelse i sin indledning på, at Det udenrigspolitiske Nævn af principielle grunde har afslået at tillade Nævnets forhandlinger offentliggjort.

V.

Ole Helmer Jensen: Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Politikens Forlag, København 1968, 448 sider, kr. 24,-

Politikens forlag har med denne bog føjet en ny til sin nyttige serie af håndbøger. Stoffet er ordnet kronologisk, men dog samlet i syv hovedafsnit, hver med en indledning, der kort redegør for de strategiske planer og hovedbegivenheder, inden man dag for dag kan følge krigens gang. Det er et enormt arbejde major 0. R. H. Jensen har lagt i denne bog, og resultatet er blevet en klar oversigt for den, der hurtigt ønsker at orientere sig om den anden verdenskrigs begivenheder. Udover det allerede nævnte indeholder bogen adskillige gode oversigtskort og skitser til anskueliggørelse af de krigsførendes planer og operationernes forløb. Hertil kommer et fyldigt billedmateriale. For at få det fulde udbytte af en sådan håndbog er et fyldigt register en nødvendig forudsætning, her synes forlaget imidlertid at have været for karrig med pladsen, man kan eksempelvis hverken finde Låne- og lejeloven, Singapore eller Stalingrad i registret. Det ville være en god idé af forlaget, i næste oplag at bevilge endnu nogle sider, så denne fejl kunne rettes. Man kunne måske så i tilgift også få plads til en fyldigere bibliografi og til en oversigt over kodenavne, som denne krig er så rig på. 

K. V. Nielsen

N. Borchgrevink: Den norske Brigade i Tyskland 1947-1953. Forsvarets Krigshistoriske Avdeling, Oslo 1967, 60 sider.

En kortfattet skildring af den norske brigade fra dens oprettelse til den i foråret 1953 blev trukket hjem. Bogen skildrer brigadens sammensætning, dens garnisonering og livet i garnisonerne og på orlov, bl. a. til Danmark. I sin afsluttende vurdering understreger forfatteren brigadetidens værdi for genopbygningen af den norske hær. Mulighederne for i Tyskland at kunne udnytte allerede eksisterende øvelsespladser, skoler, forsynings- og vedligeholdelsessystemer bevirkede, at der kunne gennemføres en effektiv og ensartet uddannelse på et tidspunkt, hvor den norske hær med den daværende forsvarsministers ord »lå med brukket rygg«. Bogen indeholder en række illustrationer samt oversigter over dislocering, væsentlige øvelser og navnene på kommandoog brigadechefer. 

K. V. Nielsen

Bodo Herzog: 60 Jahre deutsche U-Boote 1906-1966. J. F. Lehmanns Verlag, München 1968. 324 sider, 137 billeder, 118 skitser, 1 kort. D M indb. 92,-, heft. 88,-.

Dette er historien om det tyske u-bådsvåben fra dets fødsel ved århundredskiftet frem til idag. Det var ingeniøren Lorenzo D’Equevilley, der fremsatte forslag om påbegyndelse af bygning af u-både overfor Krupp i Essen. I løbet af kort tid havde man konstrueret forsøgsubåden Forelle og og allerede i 1906 løb den første af den kejserlige marines ubåde, SMU 1, af stabelen. Forinden havde den kejserlige russiske marine bestilt tre ubåde. Alle væsentlige områder indenfor det tyske u-bådevåbens historie er dækket med denne bog. Stoffet er overskueligt stillet op i oversigter og tabeller, hver eneste u-båds data og skæbne findes her. I en 19 sider lang oversigt finder man samtlige ubåds kommandanter og hvilke både, de har ført. Bogen er særdeles velforsynet med k ildehenvisninger og bibliografi. Billedmaterialet, hvoraf noget ikke tidligere har været offentliggjort, er nydeligt og instruktivt.

V.

Weyer: Taschenbuch der Kriegsflotten - X IX Jahrgang, 1918. J. F. Lehmanns Verlag, München 1968. 574 sider, 1011 illustrationer, genoptryk, DM 42,-.

Af hensyn til den store efterspørgsel, der har været på ældre udgaver af Weyer, specielt omkring 1. verdenskrig foreligger nu også 1918-udgaven i genoptryk.

Alistair Maclean: Ørneborgen. Gyldendal, København 1968, 270 sider, kr. 31,50.

En forrygende skildring af et engelsk specialkommandos angreb på den sydtyske efterretningstjenestes og Gestapos fælles hovedkvarter Schloss Adler i de bayerske alper under den anden verdenskrig.

Dansk Tidsskrift-lndex 1967. Bibliotekscentralens årlige tidsskrift-index foreligger nu i 53. årgang. Det indeholder som vanligt en systematisk fortegnelse over indholdet af ca. 300 danske og en del norske tidsskrifter.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon boeger.8.1968.pdf

Litteraturliste

Del: