Anmeldelse af bøger version 8 - 1967

Bertrand Russell: Krigsforbrydelser i Vietnam. 178 sider, kr. 12,75. Arthur M . Schlesinger, jr.: Den bitre arv. 131 sider, kr. 9,75.

Forlaget Spektrum, København 1967. Den første af disse to bøger om Vietnam-krigen, udsendt i serien Spektrums Aktuelle, kan man uden skade lade ligge, med mindre man da ønsker at sætte sig ind i den fremgangsmåde, som anvendes også af andre fanatiske Vietcong-tilhængere. Den er en stadig gentagelse, uden nærmere dokumentation, af beskyldninger mod USA. Den anden derimod, der er skrevet af den fremragende amerikanske historiker, Arthur M. Schlesinger, jf., som var rådgiver for afdøde præsident Kennedy, hvem han har portrætteret i bogen Kennedy s 1000 dage, er vel nok den hidtil bedste redegørelse for det amerikanske engagement i Vietnam. Med sine kun 131 sider beskriver den kort og klart, hvordan det gik til, at amerikanerne kom til Vietnam. Den argumenterer sobert og overbevisende for, hvorfor de ikke bør være der og indeholder forfatterens forslag til, hvorledes man bør kunne finde en vej ud af det. Han er ikke enig med dem, der mener, at et amerikansk disengagement automatisk ville lægge Sydøst-Asien åben for Kina, men han gør på den anden side opmærksom på de vanskeligheder, en ændring af amerikansk politik vil indebære. »Når man ser tilbage«, skriver forfatteren, »er Vietnam den politiske uagtsomheds triumf. Vi er kommet i vore nuværende vanskeligheder, ikke efter passende og bevidste overvejelser, men gennem en række små beslutninger«. Johnsonadministrationen har bevæget sig bort fra »den fleksible reaktions subtile strategi« og er blevet et offer for »eskalerings-maskineriets triumf«. Den har benyttet sig af en række historiske analogier for at forsvare de skridt, den har taget, men den har hermed gjort vold på statsmandens udnyttelse af historien. I et særdeles klart afsnit om ’historiens uudgrundelighed’ hedder det bl. a.: »— Det er uomgængelig nødvendigt at forstå den historiske analogis begrænsning. Størstedelen af brugbare historiske generaliseringer er fremstillinger af vigtige sociale og intellektuelle retninger over en betydelig tidsperiode. De muliggør omfattende, langfristede forudsigelser. Men de berettiger ikke til kortfristet forudsigelse på et enkelt, begrænset plan. For den kortfristede forudsigelse gælder prædiktion om enkeltheder, og samfundsmæssige begivenheders sammensatte struktur taget i betragtning, samt vanskeligheden ved at foregribe forskellige begivenheders indgriben og sammenstød mellem sådanne, og endelig den indviduelle afgørelses mysterium - om ikke dens uovervindelige frihed - som man aldrig kan se bort fra, er der simpelt hen for mange variable størrelser til at berettige t il nøjagtige varsler om den nært forestående fremtid« (side 97-98).

I forfatterens konklusioner hedder det bl. a. (side 120-121): »Hvis vi udvider krigen, indskrænker vi muligheden for forhandling. Hvis vi indskrænker krigen, åbner vi måske vejen for muligheder, som vi ikke i øjeblikket kan forudse. Hvis vi har lært noget af de senere års begivenheder, må det være vanskeligheden ved på forhånd at udtale os om løsningen af kriser - fra Berlin blokade til nukleariseringen af Cuba. Ved begge lejligheder gjaldt det, at de der ikke kunne se, hvordan krisen rent logisk kunne løses, pressede på for at få en drastisk løsning bragt i stand, mens de, der forstod historiens uberegnelighed, holdt på at undgå uafvendelige handlinger.« Og videre: »Afeskalering kunne give resultat, hvis viljen var til stede til at følge denne kurs . . . Dette er det vanskelige punkt. Med sin tilbøjelighed for vilkårlig magtanvendelse, indviklet som den er i eskalerings-maskineriets skurende hjul og bundet til tesen om, at Kina er den virkelige fjende i Vietnam, kunne administrationen givetvis ikke slå om til afeskalering uden betydeligt indre røre. Det afgørende spørgsmål i De forenede Stater i de kommende måneder vil være, om præsident Johnsons lederevner er tilstrækkelige smidige og overbærende til, at han vil lade ske en ændring i sin politik og standse, hvad der i stadig stigende grad forekommer at være en hastigt accelererende strøm mod en vældig og unødvendig katastrofe«. 

V.

Michael Blankfort: De våbenlflse. Steen Hasselbalchs Forlag, København 1967, 432 sider, kr. 34,75 hft.

Få dage efter lynkrigen i Mellemøsten i juni udsendtes på dansk i Michael Tejns oversættelse den jødisk-amerikanske forfatter Michael Blanforts bog om jødernes kamp for oprettelsen af deres egen stat.

Bogen foregår under den 1. verdenskrig, hvor jøderne led under det tyrkiske overherredømme. Den handler om en lille gruppe jøder, som meget mod deres overbevisning og i kamp ikke blot med de tyrkiske herskere, men også med deres egne, beslutter sig for at gå aktivt ind i kampen for oprettelsen af en jødisk stat. De engagerer sig i spionage til fordel for englænderne for på den måde at få engelsk hjælp til oprettelsen af et jødisk Palæstina. Michael Blankfort beretter levende om kampene i ørkenen, om erobringen af Jerusalem og om de meget frygtsomme civile jøder, som frivilligt lader sig rive med i krigens begivenheder, og om deres begejstring ved offentliggørelsen af Balfour-erklæringen, der lovede oprettelsen af en jødisk stat. Hermed slutter bogen, men det jødiske folk måtte gennem mange skuffelser og lidelser, inden Balfour-erklæringen kunne b live gennemført. Det er egentlig ikke nogen spændingsfyldt krigsroman, men den virker ved sin menneskelighed ægte og interessant.

kvn.

Jean Amsier: Hitler. Gyldendals Uglebøger, København 1966. 214 sider. Oversat t il dansk fra fransk af Gerd Thorkild Hansen.

Gyldendal har ladet den franske historiker Jean Amsiers bog om Hitler indgå i en serie af uglebøger. Jean Amsier beskriver i sin bog Hitlers liv fra de første barneår i Østrig til de sidste timer i bunkeren i Berlin i slutningen af april 1945. Biografien er en kold og nøgtern skildring, undertiden tegnet med en unødig arrogant og nedladende pen. Man møder ikke i bogen en dybtgående analyse af Hitlers mål, virke og bevæggrunde. Omtalen af hans ungdomsår og behandlingen af teorien om Hitlers basedowslidelse viser dog et tilløb hertil. Krigsperioden 1939—45 behandles meget summarisk. De vægtigste kapitler forekommer én at være de to, der starter og slutter Hitlers karriere, nem lig kapitlet om forberedelserne til samt overtagelsen af magten i Tyskland og kapitlet om de sidste dage i Rigskancelliet, hvor sygdom, selvopgivelse og rådvildhed var de mest fremtrædende faktorer hos Hitler og kredsen omkring ham. Især synes dog kapitlet om magtovertagelsen at være af betydning. Ikke så meget på grund af Hitler selv, men snarere ford i skildringen af de politiske forhold i tyvernes Tyskland viser, hvor let udemokratiske tanker og kræfter kan få frit løb i et svagt demokrati. Det er en illustration af, at man også i dag må støtte svage og ikke fuldt udbyggede demokratier og ikke som i tyverne helt eller delvis forstøde dem, da de så kan blive et let bytte for mænd af stærk vilje og ensporet tankegang. Bogen, der er illustreret, indeholder en kronologisk oversigt over Hitlers liv og de vigtigste begivenheder omkring ham samt et personregister. E n oversigt over anvendte kilder ville have været ønskelig og havde bl. a. givet en bedre bedømmelse af beretningen om Hitlers død.

Pt.

]. L . Moulton: The Norwegian Campaign of 1940. Eyre & Spottiswoode, London 1966, 328 sider, 55,- sh.

Krigen i Norge er efterhånden gjort til genstand for indgående behandling i en række bøger. Den norske Forsvarets krigshistoriske Avdeling har i en hel serie foretaget en detailleret analyse af krigens forløb, ligesom den norske krigshistoriker, generalmajor Odd Lindbåck-Larsen i bogen ’Krigen i Norge 1940’ har givet en samlet oversigt over krigshandlingerne. Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at der også fra engelsk side foreligger flere analyser af dette i verdenskrigens perpektiv ubetydelige norske intermezzo. Den første af disse kom i 1952 som det første b ind af den officielle britiske fremstilling af den 2. verdenskrig. Den er skrevet af T. K. Derry og giver en meget frimodig fremstilling af den britiske indsats. I 1964 kom en ny, men uofficiel bog med en indgående behandling af samme emne (Bernhard Ash: Norway 1940). Formålet med denne bog synes først og fremmest at være at give ’de hårdt prøvede mænd’ i Norge - heri indbefattet nordmændene selv - en smule oprejsning. »- L iden ære er tilfaldet det hårdt prøvede mænd i Norge, for hvad de forsøgte at gøre, men uden de midler, som var nødvendige. Verden har aldrig villet forstå hvor lid t de havde at rutte med, eller hvad de kunne have udrettet med bare en smule mere. Det er på tide de får deres anerkendelse«, skriver forfatteren som indledning til denne bog.

Nu foreligger så den tredie fremstilling fra engelsk side, der ligesom Bernhard Ash’s er en uofficiel fremstilling. For general Moulton har problemet ikke så meget været at skaffe oprejsning til nogen for, hvad der skete, men nok så meget at analysere felttoget ud fra dets forudsætninger og stille det i relief til, hvad der senere skete i den 2. verdenskrig. Det er da også værd at mærke sig bogens undertitel: ’A study of Warfare in Three Dimensions’. Det, der skete i Norge, skriver forfatteren, kan kun forstås i sammenhæng med de erfaringer, man havde fra den første verdenskrig og den udvikling, der var sket i mellemkrigsårene. Efter 1. verdenskrig havde den engelske flåde svært ved at fordøje erfaringerne fra Jyllandsslaget, ford i det havde rokket ved den traditionelle og selvfølgelige overbevisning i Royal Navy om dens egen kvalitative overlegenhed over andre flåder. U-båds krigen havde hertil givet krigen til søs en karakter, som stred mod det billede søkrigen efter britisk tradition burde have. Ende lig havde den engelske flåde skaffet sig, hvad forfatteren kalder et Dardanellerkompleks. Et kompleks, som den delte med hæren.

I modsætning til flåden måtte hæren imidlertid slikke sine sår efter 1. verdenskrig i fuld offentlighed. Flåden var under hele krigen forblevet et professionelt værn, isoleret fra resten af nationen, hæren derimod blev en folkehær, i hvis rækker store dele af den mandlige befolkning måtte bære byrderne af de resultatløse angreb og døje anstrengelserne under livet i skyttegravene på Vestfronten. Under krigen var denne identifikation mellem folk og hær en styrke, i selvransagelsen og kritikken efter krigen blev det en svaghed for hæren. Ingen af de to værn var tilbøjelige til at foretage en dybere vurdering af flyvevåbnets plads, hvilket førte til, at Royal Air Force måtte savne det nødvendige korrektiv, som kunne have givet det den rette placering i det samlede billede. Hvert af de tre værn var således udelukkende optaget af egne problemer og i stadig strid med hinanden for at få den størst mulige del af de sparsomme midler, der blev forsvaret som helhed til del.

Ved den 2. verdenskrigs begyndelse tænkte og planlagde de politiske ledere og de enkelte værn stadig i en forestilling af adskilte strategier, uden nogen forestilling om en fælles formel, der kunne præge krigens forløb. General Moulton giver en indgående beskrivelse af disse forudsætninger, ford i de kom t il at præge den spredte, oftest modsat virkende og ukoordinerede indsats i Norge, netop på et tidspunkt, hvor kravet om øjeblikkelig og koordineret indgriben var en bydende nødvendighed. Det var så meget mere tragisk, ford i problemet Norge ikke var ukendt for den britiske øverste ledelse. I den første krigsvinters inaktivitet havde man netop øjnene rettet mod Norge i håb om her at finde et angrebspunkt over for tyskerne. M uligheden for, at tyskerne på den anden side kunne kom ­ me de allierede i forkøbet havde man ikke taget med i drøftelserne - den britiske flådes overlegenhed turde udelukke noget sådant.

Men tyskerne handlede først, og general Moulton beskriver indgående de heldige tyske angreb på den norske vestkysts byer og deres fremtrængen op gennem landet, over for hvilken det norske forsvar midt i sin mobilisering kun kunne yde delvis organiseret modstand. For vestmagterne var der, efter at tyskerne var kommet først, to naturlige mål i Norge, nemlig Bergen og Trondheim . Den britiske ledelse besluttede sig da også allerede den 9. april for at sætte hovedaktionen ind over Trondheim. Men det samvirke mellem de tre forsvarsgrene som var forudsætningen, for at indgriben her kunne føre til et heldigt resultat, var slet ikke til stede. Efter vaklen frem og tilbage valgte man til sidst at koncentrere sig om et tredie område — Narvik — som i denne situation var uden betydning. Narvik havde på grund af udskibningerne herfra af svensk malm til Tyskland spillet en væsentlig rolle i de allieredes overvejelser vedrørende Norge i løbet af vinteren, nu måtte midlertid - som situationen var - Narviks skæbne b live afgjort i Syd-Norge. Moulton antyder tilmed, at det var den totale engelske flådesejr i Narvik den 9. april, som reddede tyskerne ved Narvik . Det blev ved hjælp af de overlevende skibsbesætninger fra de sænkede tyske skibe, at general Dieti og hans alpejægere blev i stand til at konsolidere det tyske forsvar indtil hjælpen sydfra nåede frem.

General Moulton yder den norske øverstkommanderende, general Ruge, megen anerkendelse. Han og kong Håkon var med deres stærke personligheder, intellekt og personlige mod de to grundpiller i den norske modstand, skriver forfatteren, selv om han også giver udtryk for stor skepsis over den norske disponering af den først ankomne britiske brigade. Denne blev splittet op og brugt til at stive det norske forsvar af, trods det, at den allerede fra udskibningen fra England var desorganiseret, uden tilstrækkelige forsyninger og tunge våben. En reorganisering på norsk grund inden indsættelsen ville have medført en langt større nyttevirkning.

Forfatterens meget detaillerede skildring af kampene indtil den endelige evakuering af de allierede styrker fra Narvik giver en deprimerende række af eksempler på hvilke muligheder, der forspildtes, på mangel på forståelse af krigens tredimensionale karakter og af samvirkets nødvendighed og på menneskelig utilstrækkelighed. Som en kontrast til dette gennemgår general Moulton i et afsluttende kapitel den amerikanske landgang på Guadalcanal i 1942, der var det første skridt i offensiven mod japanerne i Stillehavet. Forfatteren redegør for de detaillerede forberedelser, for det intime samvirke mellem de forskellige værn og for de åbenlyse ricici, man tog under denne operation, der kostede dyrt både i personel og materiel, men blev et afgørende vendepunkt i Stillehavskrigen. Bogen er velskrevet og forsynet med gode kort og noter. Den giver en grundig redegørelse for et par af de afgørende milepæle i amfibiekrigsførelsen, der blev et af den 2. verdenskrigs kendemærker og som kulminerede med landgangen i Normandiet. Det er, som bogens undertitel anfører, et studie i tredimensional krigsførelse. 

K. V. Nielsen.

Alverdens uniformer i farver. Farvetavler og tekst: Preben Kannik , redaktion: Jørgen Lundø . Politikens Forlag, København 1967, kr. 20,90 (indb.).

»Alverdens uniformer i farver« er den første egentlige håndbog om dette emne, udsendt i Danmark. Bogen gengiver og beskriver 500 uniformer fra alverdens hære, flåder og luftvåben. Uniformerne er gengivet i kronologisk rækkefølge, efter krige, strækkende sig fra den militære uniformerings første spæde begyndelse i 1400- og 1500-tallenes fyrstelige drabant- og vagtkorps, over 1600-, 1700- og 1800-tallenes europæiske storkrige og kolonikrige, udkæmpet af soldater i farverige uniformer, til de to sidste verdenskrige med deres feltgrå, grønne og khakiklædte soldater. Som en naturlig afrunding af denne uniformernes kavalkade er FN's fredsbevarende styrker med de karakteristiske blå baretter og hjelme og vore dages garde- og repræsentative tropper marcheret op på bogens sidste plancher.

I uniformsbeskrivelserne er der, udover hvad man direkte kan se på farvetavlerne, gjort rede for de enkelte uniformers udformning, snit, farvesammensætning, lidse- og tressebesætning, funktions- og gradtegn og anden udsmykning, ligesom de forskellige uniforms- og udrustningsgenstandes funktionelle begrundelse er forklaret. Bogen afsluttes med en forklarende oversigt over de i teksten nævnte uniforms- og udrustningsgenstande og med et register, der gør det muligt for læseren nemt og hurtigt at finde frem t il enhver deltagende hærs uniformering under de i bogen omhandlede krige. I forbindelse med omtalen af denne bog, bør det nævnes, at forlaget ZAC, Kgs. Lyngby, medio november udsender første b ind af en serie på tre om danske uniformer. Værket, der kun v il b live trykt i et begrænset oplag, er faksimileudgave af Chr. V. Bruuns: Danske Uniformer 1-V, der udkom i årene 1837^12 med nye samlinger i 1845 og 1850 og som med sine 265 kobberstik giver et rigt detaljeret billede af datidens uniformer, såvel militære som civile. 

red.

Arne Hoff og Anton Hvidt: Den danske Reserveofficer 1842-1967. Reserveofficersforeningen i Danmark, København 1967, 160 sider, kr. 27,50.

Foruden med et jubilæumsstævne på Dybbøl Banke i dagene 30. jun i og 1. juli har Reserveofficersforeningen i Danmark markeret 125-året for reserveofficerskorpsets oprettelse med udsendelse af et festskrift. Festskriftet, der er forfattet af to af foreningens medlemmer, giver en skildring af korpets omskiftelige tilværelse fra dets oprettelse med hærloven af 1842 og til vore dage. Bogen giver et levende billede af reserveofficerens ikke altid lige eftertragtelsesværdige tilværelse og af den indsats korpset gennem tiderne har ydet t il gavn for hæren. Forfatterne har lagt megen vægt på at skildre de vekslende vilkår civile medborgere frivilligt eller påtvunget har underkastet sig for at kunne uddanne sig til og virke som reserveofficerer. Carlsbergs M indelegat har ydet støtte til udgivelse af bogen, der fremtræder i smuk udførelse og med et righoldigt billedmateriale. Den skæmmes imidlertid af et unødigt stort antal trykfejl. En litteraturoversigt og henvisninger til flere af de citerede kilder ville have øget dens historiske værdi.

K. V. Nielsen.

Årsskriftet Hæren 1967 udsendes i begyndelsen af december. Det vil komme til at indeholde bl. a. følgende bidrag:

- Forord af chefen for Hæren, generalløjtnant O. Blixencrone-Møller

- Hærens reserveofficerer - en bro mellem det civile liv og det militære forsvar, af major H. B. Konradsen

- Den åbne dørs politik, af major J. Schmidt

- En by og dens garnison, af borgmester Holger Jensen, Vordingborg

- Den første nye panserinfanteribataljon, af oberstløjtnant H. T. Havning

- Soldater med svendebrev, af kontorchef Helge Madsen, Forsvarets C ivilundervisning

- Hærens øverste ledelse

- Hærinspektoratet

- Skolekommandoen, af oberst J. Poulsen

- Hærens brændstofforsyning, af direktør P . Jagd

- E D B i Hæren, af oberstløjtnant J. P . Elmgreen

- På øvelse med Hjemmeværnet, af d istriktsleder P . O . A . Carreby

- En dansk FN-observatør, af oberstløjtnant T. Tryde

- Hærloven af 1867 Selskabets medlemmer vil ved bestilling inden 25. november på tidsskriftets ekspedition, Forsvarsakademiet, Østerbrogades Kaserne, 0 ., telf. T R 5707, loka l 75, kunne købe årsskriftet til en forkøbspris af kr. ca. 13,50 (incl. Moms).

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon boeger_8.pdf

Litteraturliste

Del: