Anmeldelse af bøger version 7 - 1967

Debat om forsvaret Steen Hasselbalchs Forlag, København 1967, 183 sider.

Med henblik på at skabe en bred offentlig debat om forsvaret og forsvarets problemer udsendte Det radikale Venstres folketingsgruppe i december 1965 er piece under redaktion af K. Helveg Petersen med titlen ’Forsvaret - synspunkter til debat’. Det er denne piece, i uændret form, der er hovedindholdet af nærværende bog. Hertil kommer en række kritiske indlæg, der har været fremme i dagspressen om piecens problemer. Disse er udvalgt af K. Helveg Petersen, der endelig i et tredie afsnit fremkommer med nogle meget summariske kommentarer til kritikken samt fremsætter en række synspunkter i forbindelse med den udenrigs- og militærpolitiske udvikling , der har fundet sted siden den oprindelige pjeces fremkomst. Disse 28 sider er det egentlig nye i pjecen. I disse afsluttende betragtninger hævder Helveg Petersen, at ’medens dansk sikkerhedspolitik i den øjeblikkelige debat i overvejende grad præges af danske økonomiske og snævre forsvarspolitiske interesser, er det nu nødvendigt at anlægge et bredere syn og tage op t il vurdering en række opgaver, der alle på den ene eller anden måde har tilknytning t il landets sikkerhedspolitik’ (side 173). Blandt disse nævnes forholdet t il udviklingslandene, etablering af FN-styrker, civiltjeneste m. v. - hvormed menes opgaver af civil, humanitær karakter dels uden for landets grænser, dels inden for landets egne områder - udsendelse af fredskorps, konfliktforskning, nedrustningsbestræbelser og civil-forsvarspolitik, hvorved forstås alle former for ikke-voldelig modstand. Helveg Petersen har sikkert for en stor del ret, når han hævder, at dansk sikkerhedspolitik i overvejende grad præges af danske økonomiske og snævre forsvarspolitiske interesse. Hans eget parti kan næppe i så henseende sige sig fr i for direkte medansvar. Han har derimod næppe ret, når han - direkte eller indirekte - ønsker at fremstå som den, der introducerer et bredere syn på landets sikkerhedspolitik. Hertil har i langt højere grad den tiltagende udenrigspolitiske orientering af en række kommentatorer i TV, radio og presse været medvirkende. Også den tidligere udenrigsminister Per Hækkerups bog om dansk udenrigspolitik, der blev udgivet på foranledning af et af landets største oplysningsforbund som grundlag for studiekredse, bør nævnes i denne forbindelse.

Det må imidlertid hilses med glæde, at Steen Hasselbalchs Forlag har fundet anledning t il at udgive denne række debatindlæg om forsvarsproblemer i bogform. Det har dog været uundgåeligt, at den har fået en noget flimrende karakter og mere er blevet en bog om detailler i vort forsvar end om dansk sikkerhedspolitik. Det indlæg, der klarest redegør for deprincipiellelinier i sikkerhedsproblematikken er ikke skrevet af Helveg Petersen, men af oberstløjtnant N ils Berg. Trods sit ønske om »på en helt ny måde at arbejde med disse ting ud fra et bredere syn på sikkerhedspolitiske opgaver« (side 184) må Helveg Petersen bære hovedansvaret herfor. I sin oprindelige piece beskæftigede han sig nem lig nok så meget med en række interne detailproblemer i forsvaret som med den sikkerhedsmæssige problematik som sådan. I denne indgår som Helveg Petersen så rigtigt i sine afsluttende bemærkninger anfører, en lang række problemer af ikke direkte militær karakter. Forsvarspolitikken er kun en del af sikkerhedspolitikken, men dog en ikke uvæsentlig del, for som Helveg Petersen da også bemærker (side 180), »når staterne stadig betragter militærstyrker og våben som det afgørende element i deres sikkerhedspolitik, er det svært at give afkald på nogle af disse midler«.

K. V. Nielsen

Erik Krogh: Focus på Danmarks sikkerhedspolitik. Særnummer 2 af ’International Analyse’, marts 1967, 24 sider, kr. 2,50.

I et særnummer af tidsskriftet ’International Analyse’, der udgives af organisationen Frihed og Folkestyre, har generalmajor Erik Kragh givet en kort og særdeles klar redegørelse for Danmarks sikkerhedsproblemer. Forfatteren redegør indledningsvis for de forskellige områder, som dansk udenrigspolitik omfatter og bygger på: Indsatsen i FN, u-landshjælpen, forholdet til Europa såvel økonom isk som politisk samt endelig vor direkte sikkerhedspolitik, byggende på medlemskabet af Atlantpagten.

Herefter redegør generalen for en række spørgsmål, der kan stilles i forbindelse med det, der betegnes som den direkte sikkerhedspolitik: 3r der nogen trussel fra Sovjet? Er Nato ved at gå i opløsning? Bør Nato og Warszawa-pagten opløses? Om den danske sikkerhedspolitiks muligheder konkluderer generalen, at alternativet til medlemskabet af Nato vil være en tilbagevenden t il tredivernes politik med de følger, dette med vor geografiske beliggenhed ville indebære i tilfælde af kriser i Centraleuropa. Generalen definerer det danske forsvars opgave som værende at opretholde en sådan styrke, at vi ikke frister modparten til under en storpolitisk krise, f. eks. om Berlin at forsøge et »48-timers angreb« mod vort land. Vi skal på vor del af Natofronten hindre, at den stabilitet, der er opnået i Europa, svækkes ved at skabe et svagt punkt i det strategisk vigtige område om den vestlige del af Østersøen. På baggrund af det kollektive allianceforsvar har et dansk forsvar derfor mulighed for at løse sine opgaver, hvoraf den vigtigste er at virke krigsafskrækkende. Piecen, der i sin helhed er gengivet i tidsskriftet Reserveofficeren, juli 1967, er en særdeles nyttig indføring i danske sikkerhedspolitiske problemer.

K. V. Nielsen

Tonnes Kleberg: Bibliotek i krigstid, Vppsala universitetsbibliotek i store nordiska krigets slutskede. Uppsala 1966, 64 sider, sv. kr. 12,-.

Bevarelsen af de kulturelle værdier i tilfælde af krig spiller en væsentlig rolle for de fleste kulturnationer. Mange vil erindre, hvorledes man under sidste verdenskrig her i landet bl. a. ’indkapslede’ statuer for at forhindre deres ødelæggelse, og Civilforsvaret har forberedt evakuering af værdifulde samlinger til sikrede magasiner under en eventuel ny konflikt.

At sådanne foranstaltninger ikke er af nyere dato vidner nærværende publikation om. Den skildrer hvilke foranstaltninger bibliotekaren Eric Benzelius på baggrund af erfaringer fra andre biblioteker iværksatte for bevarelsen af Uppsala universitetsbiblioteket under den store nordiske krig. Allerede før 1709 diskuteredes livligt, hvorvidt Lunds bibliotek skulle føres til Våxjii. Sejren ved Hålsingborg afværgede imidlertid faren, inden evakuation kunne iværksættes. I diskussionen fremførtes bl. a., at en flytning v ille være tegn på defaitisme og få uheldige psykologiske følger. Karl XII var absolut ingen tilhænger af flytning. I et svar af 26/1—1716 på en forespørgsel om, hvordan man skulle forholde sig med lipps da-biblioteket, hedder det kort og godt, al det »funne Hiigstbem (al)te Hans Kong l. M a j:t bast, at ber(iir)de B ib liothek aldeles orubbat i Uppsala qwar blifwer«. Efter kongens død blev dog omkring en femtedel af bogbestanden pakket ned og anbragt i Osterundt kirke. Allerede året efter førtes bøgerne imidlertid igen tilbage til Uppsala. Denne lille bog giver et godt indtryk af de bekymringer og besværligheder datidens bibliotekarer stod overfor i forsøget på at redde Kulturværdier fra k r igens ødelæggelse.

kvn.

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon boeger_7.pdf

Litteraturliste

Del: