Andorra - Et spørgsmål om mod - Anmeldelse

Dagens debat om fremtidens krigs- former er i særlig grad rettet mod anvendelsen af masseødelæggelses- våben, lokale og begrænsede krige, og revolutionær krigsførelse — men samtidigt erkender man, at sådanne krigsformer i sikkerhedspolitisk henseende er for groft virkende værktøjer til at være hensigtsmæssige, og at i hvert fald store magter har andre muligheder for at gennemtvinge deres vilje over for svagere naboer. I denne forbindelse støder man stadigt hyppigere på udtrykket »finlandisering«. Hvad dette betyder, fornemmer vel enhver dansker, og altså også, at det adskiller sig fra den sikkerhedspolitiske situation, der benævnes »kold krig«, men at det måske grænser op til psykologisk krigsførelse.
Nu drejer det sig jo ikke om en ny forkortelse - selv vor egen nyeste historie rummer belysende eksempler, blot har man tidligere brugt eufemistiske, komplementære betegnelser, og anskuet problemerne i andre sammenhænge. På den anden side må det indrømmes, at begrebet ikke på samme måde egner sig for sikkerhedspolitisk teoritisering som teknologiske problemer, da »finlandisering« betjener sig af anonyme, korrumperende kræfter, hvis spil knægter den lille nation og overbeviser den om følgagtighedens nødvendighed, uden direkte tryk udefra. Problematikken skimtes ganske vist i spilteoretiske betragtninger af sikkerhedspolitiske spørgsmål, men vil man have det skjulte belyst, er det i dag nødvendigt at ty til litteraturen. Derfor trækkes her Max Frisch’s skuespil Andorra frem -----som et laboratorieforsøg i »finlandisering«.

Max Frisch, hvis forholdsvis få værker regnes som betydningsfulde i den moderne tysksprogede litteratur, er schweizer. Hans forfatterskab er præget af den særlige schweiziske situation under sidste verdenskrig, der efterlod landet uberørt af krigens rædsler. Meget blev for landet materielt vundet ved neutraliteten, men til gengæld gav denne nationen en fornemmelse af skyld og »dårlig samvittighed«, fordi man undertiden havde købt sit materielle velvære for dyrt. Denne problemstilling ligger dybt begravet i alle Max Frisch’s arbejder------hvor ligger grænsen mellem orden og kaos i den enkeltes sind og i samfundet som helhed? I Biedermann og Brandstifterne tegnes et mare- ridtsbillede af den fuldstændige tolerances pris: tilintetgørelse, og i Andorra illustreres, hvorledes selvtilstrækkelighed og manglende moralsk og psykisk mod eroderer samfundets vilje til eksistens vis-a-vis den mægtige nabo.
Skuespillets Andorra er ikke det virkelige Andorra eller for den sags skyld Schweiz, men en fiktion, en overforenklet model af den lille nation, der optaget af egne små fordomme og smålighed, uden virkelig modstand giver sig begivenhederne i vold. Både handlingen og persontegningen er besynderligt to-dimensionale som i et dukketeater, hvor personerne stift flyttes omkring som brikker i et spil, men på trods af den tilsyneladende enkelthed får forfatteren i det korte spil af dækket mange lag virkelighed - fra den enkelte til samfundet som helhed - og blotter »finlandiseringens« mekanik.

Stykket er yderst moderne i sin sceniske form og udæsker tilskueren til at stille sig selv og sine omgivelser spørgsmål - men er på den anden side så afslørende, at man måske som spillets personer viger tilbage herfor og lader begivenhederne overhale én, mens man travlt optaget rationaliserer egen egoisme og kort synethed.
Det ville føre for vidt nærmere at beskrive stykkets tilsyneladende banale intrige og gennemsigtige persongalleri - blot skal understreges, at det ved sin appel om personlig ansvarsførelse og ærlighed indadtil og udadtil samt sin påstand om, at personlig demoralisering uafvigeligt fører til national korruption og sammenbrud, er en klar advarsel - på aktuel baggrund - om, at det ikke alene er den direkte anvendelse af væbnet magt, der kan true en nations eksistens. En advarsel, som det nok er værd at holde sig for øje i en tid, hvor man er tilbøjelig til at anskue problemerne om en nations fremtid i mere håndgribelige vendinger.

e-

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_99_aargang_okt.pdf

Litteraturliste

Del: