Analyseteknik og organisation af hærenheder

Som en fortsættelse af artiklen i Militært tidsskrifts februarnummer vedrørende forholdet mellem kamp- og ildstøtteenheder, redegør major J. C. Essemann, Forsvarsministeriet her for moderne analysetekniks anvendelse i forbindelse med bl. a. organisatoriske spørgsmål.

»Grundprincippet for den organisatoriske sammensætning af troppeenheder er organisationsform ernes tilpasning til krigens og taktikkens krav såvel som opnåelsen af den gunstigste kombination af mennesker og teknik, ved hvilken den maksimale effekt for de til rådighed værende våben sikres.« 

(Marskal Sokolowski)

 

Analyse er ikke noget for officerer ukendt begreb. I århundreder har officerer deltaget i analysering af problemer lige fra ministerielle spørgsmål, som har skullet løses under hensyntagen til politiske, diplomatiske, økonomiske, militære og en lang række andre relevante faktorer til simple taktiske eller organisatoriske spørgsmål. En analyse er et selvfølgeligt og naturligt led i enhver chefs og stabs virke og vil altid være det. Imidlertid må det erkendes at de problemer, der i øjeblikket skal, og kan forudses frem over at skulle løses, rummer så betydelige vanskeligheder, at det næppe længere er muligt at nøjes med den hidtil anvendte analyse teknik. Dansk forsvar er altid stillet over for et krav om begrænset anvendelse af pengemidler. Dette krav med fører, at forsvaret til stadighed må gennemføre en meget langsigtet planlægning, hvor under alle tekniske som taktiske udviklingsmuligheder må tages i betragtning. Ikke mindst materiel- og våbenanskaffelser er afgørende faktorer i en langsigtet planlægning. Imidlertid har de militære kommandomyndigheder stadig vanskeligere ved at følge den tekniske udviklingsindflydelse, dels ford i mange af problemerne er af meget teknisk karakter og i deres tilknytning til taktikken rummer en kompliceret vekselvirkning, dels fordi de militære stabe ikke råder over personel, som har tid til systematisk at studere de foreliggende udviklingsaspekter.

Udover de tildelte pengemidler stiller også Danmarks udsatte beliggenhed store krav til den militære planlægning. Det danske forsvar vil ikke i tilfælde af krig have mulighed for at ændre det i freds tid forberedte og opbyggede eller råde bod på eventuelle mangler. Denne mulighed  tilkommer alene de lande, som indtager en mere tilbagetrukken position eller har en sådan udstrækning, at de ikke umiddelbart kan besættes eller nedkæmpes. Danmark har ikke råd til at begå fejltagelser i fredstidsplanlægningen. Alt hvad det danske forsvar foretager sig i fredstid må derfor være affødt af nøjagtige og gennemgribende analyser, ikke blot for at sikre de økonomiske midlers rette anvendelse, men for ved et eventuelt krigsudbrud at give landet de bedst mulige betingelser for en fortsat eksistens.

Til at foretage disse analyser kan de matematiske analyse former - system- og operationsanalyse - være forsvaret til uvurderlig hjælp, fordi disse analysemetoder kan bearbejde problemer af en langt mere kompleks karakter, end det er muligt for en militær stab under anvendelse af de hidtidige metoder. Mens en militær stab idag altid må søge et problemløst ved at forenkle det, så det bliver overskueligt, kan en matematisk analyse ofte løse det uden at der foretages forenklinger. Ja, det er måske endog muligt at udvide problemet, således at det kan betragtes i en større sammenhæng.

Betragter man forsvaret som en helhed, er det en organisation bestående af en lang række enkeltsystemer. Helhedens virke er imidlertid helt afhængig af enkeltsystemernes afstemning dels efter hinanden, dels efter helheden. Krav til eller ønsker fra et enkeltsystem vil ofte modarbejde en optimal løsning for helheden, således at det af hensyn til helheden er nødvendigt at foretage ændringer i enkeltsystemerne. Det er almindeligt anerkendt, at en aktivitet i én del af en organisation altid vil påvirke alle de øvrige dele. Denne erkendelse giver sig imidlertid ikke altid udslag i praksis. En efterlevelse af princippet vil nemlig kræve at hvert enkelt led i forsvaret altid træffer sine beslutninger om aktivitet i bevidstheden om at være et led i en større organisation, og under hensyntagen til den indflydelse aktiviteten har på alle organisationens øvrige komponenter samt på organisationen som helhed.

At et så indlysende logisk grundlag for beslutninger kun sjældent anvendes, skyldes bl. a. at de analytiske forudsætninger for problemernes løsning, betragtet i en større sammenhæng, mangler. Man skærer det komplekse problem ned i om fang, isolerer det fra omgivelserne, og får det derved gjort så simpelt at en løsninger mulig. Denne form for problemløsning vil ofte medføre en kædereaktion, således at man bagefter må løse en lang række enkeltproblemer, som er opstået på grund af den først trufne beslutning. Måske er man endog senere nødt til at ændre den første beslutning, ford i den viser sig at indebære meget omfattende uheldige og uforudsete virkninger.

De matematiske analysemetoders store fordel ligger i, at de uden vanskelighed kan overskue selv det mest sammensatte problem og på forhånd klarlægge, hvilken indflydelse de forskellige løsningsmuligheder vil få på omgivelserne. En indledningsvis tilbundsgående analyse af hele problemkomplekset vil være tilfredsstillende for den samlede organisation, hindre utilfredshed i dele af organisationen på grund af uheldige uforudsete virkninger og ofte give en langt enklere og billigere løsning end man ellers ville være nået frem til. Det centrale i al militær organisationsplanlægninger de opgaver der stilles til forsvaret, samt vurderingen af egne og fjendens muligheder på det tidspunkt der planlægges for. Et tidspunkt, der ofte ligger ti-tyve år frem i tiden.

Det danske forsvarsopgave er primært - i samarbejde med de øvrige NATO-lande - at forhindre et krigsudbrud. Denne opgave løses ved at NATO til stadighed er i besiddelse af den fornødne afskrækkelsesstyrke. Dansk forsvars sekundære opgave er, såfremt krigen alligevel bryder ud, at søge landets frihed bevaret og at begrænse de skader, krigen kan tilføje landet. Bevarelsen af landets frihed søges opnået gennem tilstedeværelsen af sådanne styrker, at andre NATO-landes enheder får tilstrækkelig tid til at yde hjælp ind en landet som helhed eller væsentlige dele af det er gået tabt. Begrænsningerne af krigsskaderne opnås dels ved at hindre fjendens fremtrængen på vort territorium, dels ved at hindre hans luft- og missilstyrker i at rette angreb mod vort land- og søområde. Endelig må det sikres at en krig, hvis den bryder ud, ender med NATO’s sejr. Derfor må NATO’s midler ikke udelukkende være af defensiv karakter. De må i det mindste rumme mulighed for en sådan udbygning, at der ikke kan herske tvivl om at de militære midler er i stand til at gennem tvinge NATO’s politiske mål.

For hæren med fører løsningen af opgaverne på dansk territorium, at de til rådighed værende styrker må være tilstrækkelige til at forhindre en fjendtlig besættelse inden for et tidsrum, som må være nøje afstemt efter det tidsrum, der vil gå, ind en hjælp kan tilvejebringes. For så vidt angår hærenhedernes sammensætning, må det ved valget mellem et lille antal enheder med høj materiel standard og et større antal enheder med lavere materielkvalitet til stadighed holdes for øje, at antallet af enheder må være tilstrækkeligt stort, samtidig med at der opretholdes en rimelig balance mellem enheder af overvejende defensiv karakter, og enheder der er så veludrustede, at de kan udføre offensive operationer.

Analyseteknikkens anvendelsesområder

At et lands militære forsvar tager videnskaben til hjælp er ikke nogen ny foreteelse, det kan man finde eksempler på helt tilbage i oldtiden. Videnskabsmænds indtræden som hjælpere for de militære chefer i form af egentlige problem analytikere, påbegyndtes dog først kort før den 2. verdenskrig, hvor begrebet operationsanalyse (Operations Research) opstod i England. Operationsanalysen beskæftigede sig dengang hovedsagelig med analyser af våbenvirkning, våbenindsættelse, styrkeforhold, beregning af nødvendige kampmidler m.v. Af en lang række enkeltproblem er kan eksempelvis nævnes analyser i forbindelse med anvendelse af radar, konvojstørrelser og formationer, taktik under udførelsen af store bombeangreb, dybdeindstilling af flyudkastede miner og system er for udlægning af landminefelter. Det er som følge heraf naturligt, at det er studier af denne art, der også idag er længst fremskredne, mens de senere påbegyndte analyser af egentlige kamphandlinger, herunder taktikkens indflydelse på egne og fjendens operationer, er længst tilbage.

En helt anden årsag til, at analyser af våbenindsættelse og våbenvirkninger længst fremskredne er den tekniske udvikling, der har fundet sted på fly-, raket- og satellitom rådet. De enorme hastigheder, der her arbejdes med, har gjort automatik i ledelsen nødvendig , og derved fremtvunget tilbundsgående analyser på om rådet. Yderligere er dette teknisk højt udviklede materiel kun i ringe grad påvirket af menneskelig indflydelse, og matematikken gives derfor gode arbejdsbetingelser. Imidlertid må det erkendes, at de videnskabelig-tekniske faktorers antal også under kamp på jorden er stærkt stigende i forhold til de menneskelige faktorer. Hertil kommer, at operationerne sker i et stigende tempo og bliver mere og mere uoverskuelige. Hvis den militære chef derfor vil kunne træffe sine beslutninger med samme sikkerhed som det har været muligt under de hidtidige krige, må han skaffe sig betydelig specialviden på en lang række områder. Da en sådan specialviden af tidsmæssige grunde er vanskelig at opnå, må den alternative løsning være, at den stab af militære hjælpere, føreren har, suppleres med specialister, som kan løse opgaverne på det teknisk-videnskabelige område. Føreren kan derved indskrænke sig til at erhverve et alment overblik over de nye områder.

Den under den 2. verdenskrig udviklede operationsanalyse er en analysemetode, der med størst nytteeffekt kan anvendes vedløsning en af komplekse problemer, hvori der indgår et stort antal faktorer, som kan måles og beskrives kvantitativt. Dens betydeligste fordel er, at den er objektiv, undgår fagblindhed og sætter spørgsmålstegn selv ved tilsyneladende selvfølgeligheder. Operationsanalysen bar siden sin opståen gennemgået en eksplosionsagtig udvikling, hvorved der beklageligvis er fremkommet en lang række betegnelser formere eller mindre sammenfaldende analysetyper. Overblikket over disse er ikke gjort simplere ved, at man i de forskellige lande og institutioner ikke anvender de samme begreber. Selvom det således i øjeblikket næppe er muligt at give en definition på operationsanalyse, som tilfredsstiller alle analytikere, skal der her kort nævnes og defineres nogle enkelte af de oftest mødte betegnelser:

- Systems Analysis (systemanalyse): Det metodiske studium af de systemer, der betjener, kontrollerer og koordinerer en organisationsoperationer (virksomhed), med det formål at forbedre organisationens systemer.

- Operations Research, Operational Research og Operations Analysis (operationsanalyse): Det analytiske studium der foretages for at tilvejebringe en videnskabelig baggrund for den ansvarlige chefs beslutninger med hensyn til, hvorledes en operation skal udføres

- Cost - Effectiveness Analysis:* ) Den analyse, der har til form ål at klarlægge om kostningerne (ressourceforbruget) og udbyttet (effek­ten) ved de forskellige alternative valgmuligheder for en operations udførelse.

- Systems Design:*) Den analyse, hvis hovedformål er at skabe en organisation, der bedst muligt er tilpasset de operationer, hvortil den skal bruges.

- Management Science:*) Den analyse, der foretages for at kontrollere eksisterende systemers og materiels effektivitet.

- Operational Evaluation: Den analyse, der foretages af et bestemt system eller en bestemt materieltype, om muligt under operativt virke, med henblik på at afgøre, om effektivitets- eller anskaffelsesstørrelsen retfærdiggøres af det udbytte, der opnås, sammenlignet med andre mulige systemer eller materieltyper, idet der f. eks. for materiellets vedkommende tages hensyn til:

- personellets mulighed for betjening og vedligeholdelse , - materiellets størrelse, vægt og placeringsmulighed, - modpartens effektivitet på det pågældende område.

*) Rand Corporation: Analysis for military Decisions.

Af disse forskellige begreber, der som nævnt kun er et lille udsnit af de oftest anvendte, er der grund til specielt at hæfte sig ved det første. Alle andre analysetyper indgår nemlig som underordnede led i systemanalysen, og deres navne tjener kun det formål at give oplysning om, hvilke analyseopgaver, der er tale om. Selve metodikken i analyserne er fælles for dem alle. Selv om begreberne således synes at kunne placeres ret simpelt i forhold til hinanden, er der dog grund til at fremhæve, at systemanalyse og operationsanalyse ofte ses benyttet i flæng. For at søge at holde specielt disse to almindeligste begreber ude fra hinanden, skal der redegøres lidt nærmere for dem. En operation - og den behøver ikk en ødvendigvis at være militær - kan defineres som et system af handlinger, der er baseret på en bestemt ide og rettet mod et bestemt mål. For den militære chef og stab drejer det sig normalt ved beslutningen om en operationsgennemførelse om at finde en løsning, som balancerer mellem effektivitet, omkostninger og risici.

Hvis chefen forelægger en systemanalytiker sit problem, vil denne systematisk udforske chefens egentlige mål og, hvor det er muligt, kvantitativt sammenholde omkostninger, effektivitet og risici ved de forskellige valgmuligheder, der er for operationens udførelse. Herudover vil systemanalytikeren formulere nye valgmuligheder, så fremt han finder mangler ved dem, han allerede har fået forelagt. Forelægges det samme problem for en operationsanalytiker, vil denne ikke sætte operationen i forbindelse med chefens egentlige mål, og derfor heller ikke formulere nye valgmuligheder. Han vil alene indskrænke sig til at finde frem til den bedste af de forelagte valgmulighed er, samt anvise den arbejdsmetode, der giver den maksimale effekt. Forskellen mellem systemanalysen og operationsanalysen ligger således primært i, at systemanalysen søger at finde frem til, hvad der skal foretages, mens operationsanalysen alene søger at finde fremtil, hvorledes det skal gøres. Et eksempel kan nærmere belyse forskellen: Det er indlysende, at såfremt man kan forbedre træfsikkerheden for et luftværnsmissil som Redeye, så vil der blive skudt flere fjendtlige maskiner ned. Forelægger man problemet om opnåelse af større træfsikkerhed for missilet for en operationsanalytiker, vil denne kunne finde frem til de faktorer, der har indflydelse på træfsikkerheden, og redegøre for, hvorledes man mest fordelagtigt kan forøge præcisionen og dermed øge nedskydningssandsynligheden. En systemanalytiker vil imidlertid betragte det samme problem under en helt anden synsvinkel. Han vil spørge den militære chef, hvad denne vil opnå med den større træfsikkerhed, dvs. hvad chefens egentlige formål med den øgede træfsikkerheder. Systemanalytikeren vil herefter formentlig få at vide, at formålet er at give hærens enheder den bedst opnåelige beskyttelse mod fjendtlige fly. Analytikeren vil herefter koncentrere sig om dette egentlige formål, og f. eks. gøre sig klart, at mindst fire faktorer spiller ind, når det drejer sig om beskyttelse af hærenheder mod fjendtlige fly :

- antallet af luftværnsmissiler inden for et givet område,

- antallet af missiler, der kan affyres i det tid srum, fjendens fly er inden for rækkevidde,

- sandsynligheden for at det enkelte missiler operativt, og

- sandsynligheden for at missilet vil ødelægge målet (øget præcision vil øge denne sandsynlighed, men sandsynligheden kan også øges gennem større sprængladning eller sprængstykkevirkning ).

Systemanalysen vil således kunne afsløre, at en forøgelse af træffesandsynligheden måske slet ikke kan betale sig, men at det vil være en langt billigere og mere effektiv løsning at forøge antallet af missiler ved enhederne, eller at forøge missilets rækkevidde. Når en system analytiker får forelagt et problem, betragter han det således ikke som et delproblem, der skal undersøges, men han betragter problemet i hele dets sammenhæng. Ved det benyttede eksempel er der brugt et rent teknisk problem, og det er her muligt for analytikeren at løse problemet i sin helhed. Så simpelt vil problemerne imidlertid normalt ikke kunne løses. Oftest vil opgaverne være særdeles komplicerede, og analytikeren smuligheder overfor de personelorienterede faktorer som tradition, herkomst, social baggrund, moral, intelligens, viljestyrke og frygt er meget sparsomme. Disse faktorerer vanskeligt målelige, og analytikeren må holde sig til de faktorer, han kan omskrive numerisk. Analytikeren arbejder med matematiske metoder, og han kan kun behandle et problemmatematisk, hvis han kan bestemme de indgående faktorer kvantitativt.

Det stigende antal teknisk betonede faktorer i forsvaret øger således analytikernes muligheder, men de vil altid møde faktorer, som der må gives op over for. Analytikeren kan derfor kun sjældent give den militære chef en en delig og fuldstændig løsning på et problem, men han kan forbedre chefens muligheder for at træffe en rigtig eller brugelig løsning. Analytikerens vurdering må derfor som regel betragtes som et supplement til chefens egenerfaring og sunde fornuft, samt til hans stabs bedømmelse af navnlig de ikke numerisk omskrivelige faktores indflydelse. Disse indskrænkninger i analytikerens virkefelt, samt tids faktorens betydning, bevirker bl. a., at den matematiske analyse teknik kun i begrænset omfang kan anvendes i forbindelse med taktisk føring, især når det gælder enheder mindre end korps. Ganske vist må man ofte give den franske politiker Poincaré ret i sin udtalelse: »man skal vogte sig for det dunkle instinkt, der almindeligvis benævnes sund menneskefornuft« , men når det gælder taktiskføring, må man affinde sig med endnu i nogen tid at skulle støtte sig til denne usikre rådgiver.

Tidsfaktorens indflydelse på planlægningen og udførelsen af militære operationer er velkendt, og enhver taktisk fører har da også vænnet sig til at kunne løse de taktiske problemer på to måder: gennem ræsonnement (analyse), hvis tiden tillader det, eller ved intuition, hvis beslutningen skal tages umiddelbart. Grundbestanddelen i begge løsningsmetoder er logik. Såvel ræsonnementsmetoden som intuitionsmetoden kan give fremragende resultater, men intuitionsmetoden må selvsagt bære præg af en betydelig usikkerhed. Metoden bar imidlertid umådelige fordele, som ingen analytik er med sin elektronregnemaskine kan klare sig over for. Den taktiske fører, der på kamppladsen pludselig stilles overfor et problem, som skal løses øjeblikkeligt, handler efter sin intuition; og da hans hjerne er i besiddelse af betydelig erfaring og hukommelse, kan den på sekunder afgive en løsning, som kan være den helt ideelle. En analytik er tilmed sin regnemaskine som hjælper kunne ræsonnere sig til den samme eller en endnu bedre løsning, men han vil ikke idag kunne give en løsning med tilnærmelsesvis samme hurtighed som den menneskelige hjerne. Dette skyldes bl. a., at indkodningen af situationen tager en vis tid, og at regnemaskinen ikke har samme evne til at eliminere de ikke afgørende faktores indflydelse som hjernen. Man kan derfor endnu ikke føre krig alene med videnskabsmænd og maskiner, simpelthen fordi beslutningerne vil blive truffet for langsomt. Den amerikanske udnyttelse af elektroregnemaskiner i Vietnam til konstant at afgive rapport om egen og den fjendtlige situation viser dog tydeligt, i hvilken retning udviklingen går.

D et m å n em lig straks erkendes, at e fterhånden som k rig e n b liv e r m ere og m ere k om plice re t, må den m enneskelige lo g ik suppleres a f de a n a ly tiske m etoder. H e r til kom m er, at frem tid ig e ope ra tion e r ku n i begræ nset om fang v il kunn e bygges på erfa ring er. F . eks. v il ingen m ed sikke rh ed kunn e løse ta k tisk e p ro blem e r i fo rb in d else m ed anvendelsen a f ta k tiske atom våben, fø r disse h a r væ ret anvend t og et vist erfa rin g sg ru n dlag fo re ­ ligger. D e t v il væ re kendetegnet fo r frem tid en s ope ra tion e r, at b e slu tn in ­ ger skal træ ffes h u rtig t, og at de a fgørende fa k to re r o fte v il væ re a f teknisk natu r. D en m ilitæ re ch e f m å se i ø jnene, at han ik k e læ ngere kan k la re sig m ed sin egen viden og hukom m else. D en tekniske u d v ik lin g foregår så h u rtig t, at han o fte v il kom m e t il at stå over fo r problem e r, som er ganske nye, og h vo r e rfa rin g d e rfo r ik k e h jæ lper. Jo h u rtig e re u d v ik lin ­ gen går, jo hu rtig e re b liv e r e rfa rin g e rn e foræ ldede og væ rdiløse. H e r til kom m e, at den tekniske u d v ik lin g m ed fører, at fred stidsøvelser, som h id ­ t il h a r givet et væ sentligt e rfa ring sg rundlag , b liv e r m ere og m ere u realis tisk e . D en m oderne k rig s tem po og de nye våbens v irk n in g e r kan ik k e indøves på en øvelsesplads, og en re a lis tisk indøvelse uden fo r de m ilitæ re øvelsespladser v il m ed føre m eget be tydelige ødelæ ggelser.

Im id le rtid kan den m oderne an aly se teknik og elek tron regnem askinem e væ re forsvaret t il b e ty d elig h jæ lp i fred stid splanlæ gningen , og derved i nogen grad råde bod på de ulem per, den tekniske u d v ik lin g m ed fø re r fo r den m ilitæ re chefs m ulig h ed e r fo r at følg e u d v ik lin g e n på tilfre d s s tille n d e m åde. S kal m an prøve at d e fin ere , hvad den m ilitæ re chefs opgaver er, m å noget a f det væ sentligste fo rm e n tlig væ re hans k o o rd in a tio n a f de processer, der sker i de fo rsk e llig e led , som sorte rer u n de r ham , således at den sam lede organisa tion s m ål tilgodeses bedst m ulig t. D enne k o o rd in a tion kan væ re ganske k om plice re t, og det v il ofte væ re nødvendig t at tvinge unde rlag te le d t il at h an dle im od deres egne um idd elb a re interesser. D en m ilitæ re chefs koo rdin e ring sopga ve r h a r læ nge væ ret van skelige, og stigningen i de v a ria b le kom ponen ters an tal v il gøre den stadig vanskeligere . T il bely snin g a f van skelighederne skal h e r betragtes et eksem pel ved rørende o rg anisa tion a f hæ renheder: B e trag te r m an eksem pelvis o rganisa tion sp roblem erne ved en brigade, v il m an h u rtig t opdage, at o p s tillin g e n a f en hensigtsmæ ssig o rg anisa tion kræ ver en ganske indgående analyse a f h ele problem kom plekset. D en m enneskelige h je rn e kan udm æ rket løse sådanne analyseopgaver, b lo t de ik k e b liv e r fo r kom plicerede . B liv e r problem e rn e b lo t a f nogen svæ rhedsgrad, m å p a p ir og b ly a n t tages t il h jæ lp fo r hukom m elsen , og jo vanskelig e re p roblem e rne b liv e r, jo svæ rere v il h je rn en have ved at fa sth old e o v e rb lik k e t over de v a ria b le fa k to re r. H ukom m elsen slå r t il sid st ik k e læ ngere til, arbejdsm etoden b liv e r langsom og fe jlfy ld t , og opgaven kan m åske slet ik k e løses in d en fo r det tid srum , h v o r den h a r interesse. F a s th o ld e r m an brigaden s o rg anisa tion som eksem pel, v il m an se, at den rum m er et b e ty d elig t an tal fo rsk ellig a rte d e enheder. E n in fa n te rio ffic e r v il im id le r tid e fte r nogle års e rfa rin g have et re t godt in d b lik i h v ilk e fa k to re r, de r e r a fgørende fo r in fan te rien h edem e s organisa tion . H an s h je rn e v il rum m e et u ta l a f e rfa rin g e r, som b e virk e r, at den re la tiv t h u rtig t kan levere et b ru g elig t svar på o rg anisa to riske spørgsm ål. S im ple p ro blem e r v il endog ku n n e besvares, uden at et ræ sonnem ent er nødvendigt.

S kal brigaden s ø v rige enheder de rim od betragtes, er in fa n te rio ffice re n s e rfa rin g e r sparsomm e, m en han h a r m åske et b e ty d elig t teo re tisk g rundla g fra stu die r og k rig s sp il, som b e virk e r, at ban k an ræ sonnere sig frem t il b rugbare lø sn in g e r på o rg anisa to riske spørgsm ål også in d en fo r disse enheder. A rb e jd e t herm ed v il dog væ re m eget tidskræ vende og fo rb u n d e t m ed en ik k e rin g e u sikkerh ed . S kal in fa n te rio ffic e re n nu beskæ ftige sig m ed b rigaden s sam lede o rganisa tion , v il h an kom m e t il at stå over fo r endog sæ rdeles store van skeligheder, id e t de fo rs k e llig e en kelto rg anisa tio ­ n e r n u skal tilpasses hin an den , således at de r kom m er det m est fo rd e lagtige re sulta t u d a f den sam lede organisa tion . N u sk al de r tages hensyn a f et h e lt andet om fang end ved den en kelte enhed. F jen d en s sam lede o rg anisa tion og dens frem tid ig e u d v ik lin g sk al vurderes, a lle kam p fo rm e r skal gennem prøves, terræ nets in d fly d e lse bedømm es, kam penheders og ild stø tteenheders be tydnin g skal vurderes i h ve r en kelt kam p fo rm og de ø v rige støtteenheders k a p a cite t skal tilpasses den enkelte kam p fo rm og de v a ria tion e r, de r a fprøves i kam p- og ild stø tteenhedem es o rg anisa tion og i den anvendte ta k tik . In fa n te rio ffic e re n v il h e r stå over fo r et p ro ­ blem kom pleks, som h an k u n h a r rin g e m ulig h ed fo r at løse tilfre d s s tillende in d en fo r en rim e lig tid . D e t e r ved lø sning en a f sådanne kom ­ p lice re d e opgaver, system- og opera tion sanalysen og regnem askinen opn å r den største berettigelse , fo rd i elek tron regnem askinen u stand selig kan m odtage nye e rfa rin g e r, og dog huske det m a teriale , den i fo rve jen har, således at udregningern e kan foretages unde r hensyntagen t il a lle rele ­ vante fa k to re r, også dem den m enneskelige h je rn e v il væ re nødsaget t il at elim in e re på grund a f svigtende hukom m else og o v e rb lik . D e væ sentligste p ro blem e r i fo rb in d else m ed udny ttelsen a f den m oderne an aly se teknik er, at analyserne kræ ver et b e tyd elig t opbud a f v elk v a lific e re t personel sam t det nødvendige regneanlæ g. H e r til kom m er, at in d ko d nin g e n a f de m ange fa k to re r o fte v il kræ ve a fh old else a f re e lle e lle r sim ulerede hæ ndelsesforløb fo r at få fak to rern e s in d fly d else fastslået m ed rim e lig sikkerhed . Ind sam lingen og bearbe jdelsen a f resulta terne a f disse hæ ndelsesforløb er tidskræ vende, og m an m å d e rfo r n ø je gøre sig k la rt, in d en et p ro blem overgives t il en analysegruppe, om re sulta te t a f analysen kan a fvente analysens gennem førelse og står i et rim e lig t fo rh o ld t il de m ed analysen fo rbu n d n e udgifte r.

U m id d elb a rt v il m ange ch e fe r givetvis betragte system- og operationsan aly tik e rn e m ed m egen skepsis, og s tille sig selv spørgsm ålet: H vo rd an kan nogle få frem m ede m ennesker kom m e h e r og fo rtæ lle m ig noget om et p roblem in d en fo r m it eget speciale, n å r jeg selv, m ed m ange års e rfa rin g bag m ig , ik k e er i stand t il at løse det? D ette spørgsm ål kan ret le t besvares. D et kan de gøre, fo rd i a lle p ro blem e r - h v o r fo rsk ellig a rte d e de end ser u d - kan indpasses i m in d re end ti hoved form er, som an aly ­ tik e rn e kender og kan bearbe jde. D e t første en a n a ly tik e r d e rfo r gør, n å r han m øder et n y t p roblem , er at kon stru ere sig en arbe jd sm odel a f den organisa tion , han h a r m ed at gøre, og derpå kla s sifice re p roblem e t in d i en a f hovedproblem form erne . T il b ely snin g a f sådanne hoved form er, skal h e r an føres nogle enkelte, som h a r en vis fo rb in d else m ed m ilitæ re fo rh o ld :* ) K on ku rren cep roblem e r om fa tter de problem e r, h vo r en chefs be slu tnin g påvirke s a f en e lle r fle re andres be slu tninger. P å virk n in g e n k an enten være ko o p e ra tiv (f. eks. in d fly d e lse fra en a llie re t ch e f I e lle r k o n k u rre ­ rende (f. eks. in d fly d e lse fra en fje n d tlig ch e f). H e r skal k u n behandles de kon ku rre ren d e p å virk n in g e r, som kan opdeles i tre:

- kon ku rren ten s (m odstanderens) b e slu tnin g e r taget og kend t,

- kon ku rren ten s be slu tnin g e r u kend t, m en kend skabet t il ham og hans valgm uligh ed e r give r stor sand synlighed fo r at kun n e beregne hans be slu tning ,

- kon ku rren ten s be slu tnin g er ukend t, og det er ik k e m u lig t at fo ru d ­ beregne den m ed rim e lig sikkerhed .

*) P . Rivett og R . L . A cko ff: A Manager’s Gu ide to operational Research.

M a n v il h u rtig t kunn e konstatere, at kon ku rren cep roblem e rn e m ed lig e stor re t kan placeres in d en fo r handel, in d u s tri og i forsvaret. Tild elin g sp ro blem e r om fa tter de p roblem e r, h v o r ressourcer (penge, m a teriel, personel m. v.) skal fo rdele s t il fo rsk e llig e unde rlag te le d (enh eder). P ro b lem e t e r h e r at fin d e frem til, h v ilk e n e ffe k t de r opnås ved at fo rd ele ressourcer t il det enkelte led , id e t grundlage t fo r p roblem e t er, at m an ik k e råd e r over tils træ k k e lig t m ed ressourcer til, at a lle le d kan opnå m ak sim al ydeevne. M id le rn e sk al altså fo rdele s t il de enkelte led på en sådan m åde, at organisationens sam lede e ffe k t b liv e r størst m ulig . K ø p ro b lem e r om fa tter a lle transport- og fo rsyning sp roblem er, h v o r fo rsvarets van skeligh ed er e r ganske svarende t il c iv ile virksom heders. D enne hoved form e r den m est u d vikle d e a f analyse form em e , og p roblem e rn e in d en fo r denne gruppe kan næ sten a ltid løses m ed held . U dskiftning sp roblem e r om fa tter b l. a. u d s kiftn in g a f m a te riel e fte r nedslid n in g , og dele r sig i to grupper:

- m a te riel, som langsom t ned slides u n d e r b rug e lle r i lø b e t a f et vist tid s fo rlø b , og

- m a te riel, som ik k e n ed slides gradvist, m en som e fte r at have væ ret udsat fo r en vis bela stnin g e lle r e fte r et vist tid s fo rlø b p lu d se lig sæ tter u d og ik k e læ ngere fu n k tion e re r.
 
D en første gruppe om fa tter n o rm alt a lle store m aterielgen stande som m otorer, m o to rkø re tø jer, skib e m. v. D en anden gruppe om fa tter hovedsagelig små genstande, som i fo rh o ld t il de første ku n h a r rin g e væ rdi. D et kan f. eks. væ re ele k trisk e pæ rer, ra d io rø r, fjed re , rør- og slange forb in d else r o. lig n . M a te rie lle t i gruppe 1 v il n o rm alt b liv e m ere og m ere u an vendelig t, jo læ ngere anvendelse fin d e r sted uden vedligeholdelse . F o r at op re th old e e ffe k tivite ten foretages d e rfo r vedligeholdelse , m en denne v il m ed føre stigende anvendelsespris fo r m a te rielle t. S am tidig v il der n o rm alt ske en tekn isk u d v ik lin g in d en fo r om rådet, således at nye ko n s tru k tio n e r gøres bedre og m ere e ffek tive . E n sådan m aterielgen stand v il d e rfo r, jo læ ngere tid den bevares, b liv e dyre re og dyre re i d rift, sam tidig m ed at dens re la ­ tiv e e ffe k tiv ite t og m åske også den ab solu tte v il falde . P å den anden side v il investeringsom kostningerne stige voldsom t, h vis m a te rielle t udskifte s. P ro blem e t er d e rfo r at fin d e netop den balan ce , h vo r de sam lede investerings- og vedlig eh old else su d gifte r - sam m enhold t m ed m a te rielle ts e ffektiv ite t - b liv e r m ind st m ulige. F o r forsvare t er sådanne m a te rielb e reg nin ­ ger van skeligere end f. eks. fo r en fa b rik s p ro du k tion sm a skin e r, id e t fo rsvaret alene kan basere sig på vu rd e rin g e r a f eget m a teriels rela tiv e væ rdi i fo rh o ld t il m odstanderens. F o r så v id t angår m a te rielle t i gruppe 2 er p roblem e t n o rm alt, om der skal foretages g ru p p e u d skiftn in g e lle r in d iv id u e l u d skiftn in g . H vis m an u d s kifte r in d iv id u e lt, dvs. e fte rhånden som kom ponen terne sæ tter ud, v il m an bruge fæ rrest kom ponen ter, m en få r t il gengæld h yppige d rifts ­ fo rsty rrelse r, som m ed fø re r om kostninger. S kifte r m an om vendt a lle kom ­ ponen ter a f samm e type ud , fø r nogen a f dem b a r sat ud, få r m an et m in im um a f d rifts fo rs ty rre lse r, m en b ru g e r m ange kom ponen ter. V e d sådanne beregninger m å det dog også tages i be trag tning , at der n o rm alt kræ ves en m in d re arbe jdsindsats pr. kom ponen t ved g ru p p eu d skiftnin g e r end ved in d iv id u e lle u d skiftnin g e r.
 
Analysernes gennemførelse.
 
M ens der e r b e tyd elig fo rsk el på den m åde, h vo rpå system- og operation sanalysen g rib e r et p ro blem an, e r der i p rin cip p e t ing en fo rsk e l på selve analysens gennem førelse. Begge analyser v il n o rm alt ende i en om kostnings — e ffek tivite tsan aly se , som kan have to fo rm ål:
 
- at fin d e frem t il den b illig s te lø sning , n å r et bestem t k ra v om e ffe k tiv ite t skal op fyld e s, e lle r
 
- at fin d e frem t il den lø snin g , de r in d en fo r en given om kostningsram m e give r størst e ffe k tivite t
 
Analysens metodik kan i korthed opgøres således:*)
 
1. O rien te rin g sp e rio d e
2. M o d elu d fo rm n in g
3. Lø sn in g a f problem e t
4. E fte rp rø v n in g a f re sulta te t
5. G ennem førelse.
 
*) K . Nygaard: Operationsanalyse (Norsk M ilitæ rt T idsskrift 1958 og 1959),
 
1. Orienteringsperioden
 
O rien te rin g sp e riod en k an væ re den van skeligste d el a f h ele analysen. I denne p e riode sk al der foretages en præ cis d e fin itio n a f p roblem e t, id e t det m ål, der ønskes nået, n ø je m å beskrives. S am tidig m å a n aly tik e rn e i denne pe riode have den nødvendige in d fø rin g i p roblem e t og i den organisa tion , der ønskes undersøgt. H e re fte r m å det undersøges h v ilk e fa k to re r,  der in d g å r i p roblem e t, og hver en k elt fa k to r m å beskrives, hvad enten det nu kan ske ad lo g isk ve j, på g ru n dlag a f e rfa rin g , gennem a fh old else a f forsøg e lle r m å ske ved en vu rde rin g , fo rd i m an ik k e e r i besiddelse a f e rfa rin g på om rådet og ik k e e r i stand t il at a fh old e forsøg (f. eks. ved k o n tro l a f kem iske kam pm idle rs in d fly d e lse på kam ph an dlin g e rn e). Som et eksem pel på, h v ilk e van skeligh ed er an aly tik e re n m øder i denne fase a f analysen, skal h e r nævnes van skeligheden ved at vu rdere , h vo r god et a rtille rib a tte ris evne e r t il at foretage s tillin g s s kifte . V e d en sådan v u rde rin g m å der tages hensyn til:
 
- h vo r h u rtig t det k an gøres
- h vo r god in dm ålin g e n er i den nye s tillin g
- h vo r ly d lø s t det sker
- h vo r s k ju lt fo r lu fto b se rv a tio n det gennem føres
- h vo r h u rtig t og e ffe k tiv t b a tte rie t k an ophæ ve virk n in g e n a f fje n d tlig in d g rib e n fra lu fte n og jo rd e n
- om forsyningstjene sten fo reg å r u p å virk e t a f s tillin g s s k ifte t
- h v o r h u rtig t alte rn a tiv e s tillin g e r e r rekognosceret og in dm å lt
- h vo r e ffe k tiv sik rin g en m od fly og panser er u n de r og e fte r s tillin g s ­ skifte t.
 
A lle disse og m ange fle re fa k to re r h a r in d fly d e lse på besvarelsen a f spørgsm ålet, m en de h a r lan g t fra samm e vægt og in d fly d else . D eres bety d n in g v a rie re r m ed den ø je b lik k e lig e situ a tion , fjenden s og egne m id le r og ta k tik , terræ net og sig tbarheden . E n analyse a f et sådant de tailspørg sm ål kan m åske forekom m e uvæ sentlig t, m en et b a tte ri k an f. eks. u n d e r h en hold end e kam p m ed h yppig e s tillin g s s k ifte r pe riod e vis væ re den eneste t il rådigh ed væ rende ild s tø tte fo r en brigades kam penheder. F o r b rigad e ch e fen e r det d e rfo r sæ rdeles b e tydnin g s fuld t, om b a tte rie t e r t il rådigh ed , n å r h an skal b ruge det. K a n han ik k e stole på det, k an han tvinges t il at tilre ttelæ gge sin kam p ande rledes, end han havde tæ nkt sig. E n analyse a f et b a tte ris evne t il at sk ifte s tillin g k an således have in d ­ fly d else på, hvorledes kam pen sk al føres, m en analysen k an sam tidig fo rtæ lle h v ilk e fa k to re r, der nedsæ tter b a tterie ts e ffe k tivite t, f. eks. om det e r o rg anisa to riske ulem per, som det m åske e r m u lig t at re tte uden besvæ r, e lle r om m a te rielle t h a r visse ulem per, som i sæ rlig h ø j grad h a r nega tiv in d fly d else . Som om talt kan det fo r at be sk rive en fak to rs in d fly d e lse tils træ k k elig t væ re nødvendig t at a fh old e forsøg. V e d a fh oldelsen a f sådanne forsøg  tilstræ bes det at a fh old e dem i et sådant an tal, at der opnås et sik k e rt in d try k a f fa k to ren s gennem snitlige in d fly d else . F . eks. k a n m an tæ nke sig, at det in teresserer en ko rp sch e f at vide , h v ilk e n vægt han skal tillæ gge fje n d tlig e h eliko p te rb å rn e styrkers indsæ ttelse bag fron ten . H e r v il m an unde r et an tal øvelser kun n e lad e et h eliko p te rkom p a g ni agere m odstander og foretage in d fly v n in g e r over lan d e t og foretage land sæ tninger på e lle r ved bestem te ob jek te r. H e rved v il m an ku n n e konstatere, h vo rn å r h e likop te rn e opdages (a f ra d a r e lle r h jem m evæ rn), h v o r h u rtig t m eldingen om in d fly v n in g e n n å r frem t il f. eks. den pågæ ldende region s kom m andostation , i h vo r v id udstræ kning h elikop te rn e s fæ rden kan følges, h vo r h u rtig t og præ cist lu ftlan d sæ tnin g en konstateres, h v ilk e n m odstand, der kan ydes på stedet, h vo r h u rtig t de fo rn ø dn e sty rk e r t il nedkæ m pelse kan træ kkes til, sam t h v ilk e n in d fly d e lse landsæ tningen v il have på fo rsy ­ ningstjeneste, sig n alfo rb in d else r m. v.
 
2. Modeludformningen.
 
N å r an aly tik e ren h a r gennem ført orien tering sfasen , sk al han t il at opbygge sin m odel. A fhæ n g ig t af, om opgaven skal løses ved h jæ lp a f statis tik e lle r egen tlig m atem atisk m odelanalyse, k an m odellen væ re en g ra fik , ta b el e lle r en m atem atisk fu n k tio n . D en sidstnæ vnte k an være endog sæ rdeles k om p lice re t og kræ ver n o rm alt stor m a tem atisk kunnen . D en m odel, an aly tik e re n b ruger, er m atem atisk opbygget som en d el a f den v irk e lig e verden, således at m an ved h jæ lp a f m od ellen kan samm enh old e fo rsk e llig e fa k to re rs in d fly d e lse på den v irk e lig e organisa tion . M a n kan le ttest sam m enligne an aly tik e ren m ed en astronom . A stronom en kan ik k e p å virk e det him m elsystem , han studerer, og d e rfo r bygger han sig en m odel, som k an væ re m atem atisk. M o d e lle n repræ senterer stru k tu ren i det re e lle him m elsystem m ed k v a n tita tiv e benæ vnelser. D en opbyggede m odel kan astronom en på virke , studere og analysere lan g t le tte re end det v irk e lig e system , og han kan endog a fh old e forsøg a f fo rs k e llig art. H a n kan system atisk æ ndre systemets enkelte dele, h old e de ø v rige kom ponen te r konstan te, og på denne m åde fin d e frem t il det en kelte led s påv irk n in g a f helheden . P å ganske tilsva ren de m åde opbygger an aly tike ren sin m odel, ik k e m ed him m ellegem er, m en m ed personel og m a teriel, således at han få r en m odel a f den organisa tion , han v il studere. M od elop b yg nin g en v il n o rm alt ske e fte r følgende m ønster:
 
- b e slu tnin g a f h v ilk e fa k to re r, der er relevan te
- ud træ knin g a f de fa k to re r, de r k an om skrives n um erisk
- sam m ensm eltning a f disse fa k to re r i m u lig t om fang, således at det sam lede an tal fa k to re r b ringe s ned på et m inim um
- k v a n tita tiv o p s tillin g a f fak torern e s in d by rde s fo rbin d else .
 
U d træ knin g en a f de relevan te fa k to re r e r nødvendig , fo rd i m an in d le d ­ ningsvis v il væ re tilb ø je lig t il at m edtage unødvendig t m ange fa k to re r, som ved en næ rm ere e fte rfo rskn in g viser sig sle t ik k e at have in d fly d e lse på problem e ts lø sning . Disse fa k to re r er de r ing en g rund t il at belaste analysen m ed, og de sk al d e rfo r sorteres fra . D a k u n de fa k to re r, som k an beskrives num erisk , k an m edtages i m odelanalysen, m å de ø v rige udtages, in d en m od ellen opbygges. D e udtagne fa k to re r m å im id le r tid selvsagt ik k e u delu kke s a f analysen, b lo t fo rd i de ik k e kan om skrives. D e m å lægges t il side, m ens analysen a f de øvrige fa k to re rs in d fly d e lse fin d e r sted, og derpå a tte r tages frem . H e re fte r må det vurderes, h v ilk e n in d fly d e lse disse fa k to re r h a r på analyseresultaterne. Som eksem pler på sådanne fa k to re r kan f. eks. tæ nkes fry g tfa k to re n ved in fa n te rie t, som erfaringsm æ ssigt b e lt kan dom inere et k am p fo rlø b . M a n kan m ed sik k e rh ed sige, at fryg ten b l. a. v il nedsæ tte håndvåbnenes in d ­ fly d else på kam pen , m en d e rfra og t il n ø jag tig t at angive h v o r stor denne in d fly d e lse nedsæ ttes, er der et lan g t spring. F o r lid t næ rm ere at be skrive h v ilk e m etoder, der kan anvendes ved lø sn in g a f eksem pelvis o rg anisa to riske p roblem e r, sk al h e r nævnes en enkelt: dynam isk program m ering . D enne m etode k an k o rt beskrives som vu rde rin gen a f et p ro blem ved h jæ lp a f sand synligh ed sfo rdeling . M a n kan f. eks. betragte en vis ta k tisk ope ra tion , i h v ilk e n m an øn sker at a fprøve fo rsk e llig e o rg anisa tion sm uligh ed er fo r en enhed. V e d at gennem spille ope ra tion en et stort an tal gange m ed hver a f de organisa tion svarian te r, m an øn sker a fprøvet, k an m an ska ffe sig et e rfa rin g sg ru n dlag m ed hensyn t il den en kelte organisa tion s e ffe k tivite t. V e d derpå at æ ndre situ a tion en , fjenden s m id le r m. v. og fo rtsa t gennem spille ope ra tion en m ed de fo re ­ liggende organisa tion styper, opnå r m an t il slu t et godt o v e rb lik over den in d fly d else , organisa tionens fo rsk e llig e le d h a r på kam pe ffek ten . P å g rundla g a f de således in d vu n d n e e rfa rin g e r k an m an samm ensæ tte enheden på den m est hensigtsmæ ssige m åde.
 
3. Løsningen af problemet.
 
A n a ly tik e re n må, uanset h v ilk e n m etode han anvender t il at løse den s tille d e opgave, a ltid sam m enholde fak to re rn e s in d fly d else , således at han få r in d b lik i, h v ilk e alte rn a tiv e lø snin g e r der e r på problem et. H v e r a f  de m ulig e lø snin g e r, h an fin d e r frem til, v il væ re u d try k fo r et kom p rom is m ellem fo rsk e llig e fo rd e le og ulem per, og m ens det således er an aly tik e ­ rens opgave at fin d e frem t il de m ulig e kom p rom islø snin ge r, så e r det chefens - beslu tningstagerens - opgave at bestemm e, h v ilk e t kom p rom is han v il vælge. A n a ly tik e re n m å d e rfo r, n å r h an forelæ gger de fo rsk e llig e lø snin g e r fo r che fen , n ø je redegøre fo r de fo rd e le og ulem per, hver lø sn in g h a r, sam t fo r de m ere b e tyd nin g s fuld e fak to re rs in d fly d else . C h e fen m å derpå afgøre, h v ilk e fa k to re r han tillæ gg e r m est vægt, vu rde re h v ilk e n in d fly d e ls e de ik k e i m odelanalysen m edtagne fa k to re r har, og en d elig be slu tte sig fo r et a f kom prom isforslagene .
 
4. Efterprøvningen af resultatet.
 
E fte rp rø v n in g a f det valgte kom p rom isfo rslag b ø r, h vo r det e r m ulig t, a ltid fin d e sted. I k rig s tid v il e fte rp rø vnin gen n o rm alt ik k e kun n e gennem ­ føres, m en i fre d s tid v il det o fte ku n n e lad e sig gøre, selv om en ræ kke fa k to re r a f hensyn t il m enneskeliv m å udelades ved e fte rp røvningen . D er v il n o rm alt væ re to gennem gående årsager t il a fslø rin g en a f fo rk e rte analyseresultater: enten er m åle t bleve t fo rk e rt de fin e re t, e lle r m an h a r i o rien tering sfa sen glem t, fo rb ig å e t e lle r fe jlv u rd e re t væ sentlige fak to re r. Som eksem pel på fo rk e rt m å ld e fin itio n sk al h e r nævnes en engelsk analyse fra den 2. verden skrig . M a n havde konstateret, at lu ftvæ rn sa rtille rie t på handelsskibene k u n nedskød et u b e ty d elig t an tal fje n d tlig e fly , og da m an havde h å rd t b ru g fo r lu ftvæ rn andre steder, ble v det u n de rsøgt, om en fje rn else a f lu ftvæ rn e t fra skibene v ille m ed føre kon sekvenser. D e t viste sig da, at lu ftvæ rn e t på handelsskibene sp ille d e en b e tyd elig ro lle , fo rd i det generede de ang ribende fly så stæ rkt, at a n talle t a f sænkede skib e m ed lu ftvæ rn var lan g t lavere end a n talle t a f sæ nkede skibe uden lu ftvæ rn . F o rm å le t m ed lu ftvæ rn e t var ganske sim p elt fo rk e rt op ­ s tille t. D e t dre jede sig ik k e om , h vo r m ange fje n d tlig e fly , de r ble v skud t ned, m en om at a n talle t a f sæ nkede h andelsskib e b le v reduceret. E t andet eksem pel, hen tet fra K o re a k rig en , kan illu s tre re tilsid e sæ ttelsen a f væ sentlige fa k to re r. A m e rik an e rn e v ille i K o re a gerne læ gge a r tille r iild over fje n d tlig e m ål, sam tidig m ed at m ålene b le v angrebet fra lu ften . M a n regnede m ed, at selv om de r opstod en ris ik o fo r egne fly ved beskydningen , så v ille den fje n d tlig e lu ftvæ m sild t il gengæ ld m in d ­ skes stæ rkt. E n analyse viste da også, at det v ille væ re en fo rd e l at lad e a r tille rie t skyde, og at risik o e n fo r n ed skydning a f egne m askiner var ganske m in im al. I p ra ksis b le v resulta tet im id le rtid , at flyen e s træ fsikker lie d blev væ sentligt fo rrin g e t, fo rd i p ilo te rn e fø lte sig generet ved tanken om de m ange a rtille rig ra n a te r, der flø j om k rin g dem , og d e rfo r ik k e flø j så tæ t ned m od m ålene som norm alt. A n aly sen havde ik k e ku n n e t forudse , at p ilo te rn e v ille reagere im od ræ sonnem entets fo rn u ft, og b le v d e rfo r fo rk e rt.
 
5. Gennemførelsesfasen.
 
V e d gennem førelsen a f en valg t p ro blem lø snin g e r det sæ rdeles væ sentlig t, at m an gør sig k la rt, h v ilk e forudsæ tninger den valgte lø snin g bygger på. P å grund a f d e fin itio n e n s kon k re te u d fo rm n in g og visse fa k to re rs nødvendige udskydelse a f analysen, v il de r m ed lø snin g en a ltid væ re fo rbundet et an tal forudsæ tninger, som b a r fo rsk e llig e vægt a lt e fte r h v ilk e fa k to re r, de er tilk n y tte t. H o ld e r m an sig ik k e disse forud sæ tninge r fo r ø je, kan p ro blem lø snin gen le t b liv e tilla g t større gyldighedsom råde, end den egen tlig har. Om vendt kan det n a tu rlig vis også ske, at en e lle r fle re forudsæ tninger tillæ gges større vægt end nødvendig t, hvorved p ro blem ­ lø sningen v il b liv e u dn y tte t i m in d re udstræ kning , end det re e lt e r m ulig t. H o ld e r m an sig im id le r tid forudsæ tningerne fo r ø je, b a r m an e fte r analysens gennem førelse og e fte rp røvnin gen a f lø snin g en m eget stor ga ran ti fo r, at den valgte lø snin g v irk e lig er den bedst tæ nkelige.
 
Eksempler på anvendelsesmuligheder.
 
I det følgende v il det ved h jæ lp a f en ræ kke eksem pler*) b liv e søgt illu s tre re t, hvorledes m a tem a tikken kan fin d e anvendelse fo r m ilitæ re chefer. D e in d led en d e eksem pler h a r p rim æ rt t il fo rm å l at fastslå begreberne: iso e ffe k tku rv e r, su b stitu tion og skyggepriser, m ens de e fte rfølgen d e eksem pler u dn y tte r disse begreber.
 
*) Eksemplerne er i forenklet og omarbejdet form gengivet efter afdelingsingeniør Lennart Grapes artikler i det svenske M ilitä r Tekn isk T idsskrift fra 1964.
 
Eksempel 1 (figur 1).
 
E n ope ra tiv hæ rstyrke sk al sammensæ ttes a f p a n se rin fan te rib a taljo n e r og a rtille ria fd e lin g e r fo r at u d fø re en bestem t ope ra tion . O pera tionens m ål er at nedkæ m pe en fje n d tlig styrke, som opgøres t il f. eks. 15 fje n d tlig e standardenheder, h ve r bestående a f et pan se rin fan te rikom p agni fo rstæ rket m ed kam pvogne og støttet a f a r tille ri. D e ressourcer, de r er t il rådigh ed fo r opgavens lø sn in g e r 10 p a n se rin fan te rib a taljo n e r og 10 artille ria fd e lin g e r.
 
I et koordinatsystem afsæ ttes a rtille ria fd e lin g e rn e ud ad abscisseaksen og p a n se rin fan te rib a taljon e rn e u d ad ordina taksen . P å g ru n dlag a f fo re ­ tagne kam pvæ rdiberegninger, kan der nu i koordina tsystem et indlæ gges en ku rve , som u d try k k e r de m ulig e samm ensæ tninger a f vore b a taljon e r og a fd elin g e r, fo r at k rave t om nedkæ m pelsen a f 15 fje n d tlig e standardenheder op fyldes. E n sådan ku rve , der betegner kom bin a tion en a f fo rsk ellig e ressourcer ved h v ilk e en vis kon stan t e ffe k t opnås, kald e s en isoe ffektkurve .
 
 
I fo rb in d else m ed den ind tegnede iso e ffe k tku rv e kan de r nu tegnes en » trappestigekurve« , som viser, h vorledes en fo rm in d skelse a f a n talle t af a rtille ria fd e lin g e r m odsvares a f en forøgelse a f a n talle t a f pan se rin fan te riba taljon e r, såfrem t samm e e ffe k t skal opnås. A f » trappestigekurven« v il det frem gå, at tager m an én a r tille ria fd e lin g fra styrken , m å der ske en kom pensa tion i fo rm a f p a n se rin fan te rib a taljon e r, og denne kom pensation s størrelse forøges m eget h u rtig t, hvis fle re a fd elin g e r fjernes. D a e ffek ten langs iso e ffe k tku rv en er konstan t, v il det sige, at e ffe k tb id ra g e t pr. in fa n te rib a ta ljo n m indskes, e fte rhånden som m an fje rn e r a r tille ria fdelin ge r. D e t ses h e ra f tyd elig t, hvad der ik k e kan overraske nogen, at jo m ere m an indsæ tter a f en bestem t ressource i fo rh o ld t il en anden, jo m in d re u db y tte v il m an opnå ved y d e rlig e re at forøge denne ressource.
 
V e d at udregne, h vo r m ange p a n se rin fan te rib a taljo n e r de r sk al t il fo r at erstatte én a rtille ria fd e lin g , h vis m an går ned fra f. eks. 3 t il 2 a r tille ria fd elin g e r, v il m an få et u d try k fo r pan se rin fan te rib a taljon e rn e s væ rdi i fo rh o ld t il a rtille ria fd e lin g e rn e i ne top dette tilfæ ld e . M a n k an sige, at m an få r en skyggepris (h e r 1,3) på en a rtille ria fd e lin g . G å r m an y d e rligere ned fra 2 a rtille ria fd e lin g e r t il 1, v il skyggeprisen stige (h e r t il 3,7). D ette er også n a tu rlig t, da en vare, der e r m angel på, a ltid v il stige i pris. Jo større m anglen b liv e r, jo h ø je re b liv e r prisen . D ette system , hvorved an talle t a f p a n se rin fan te rib a taljo n e r og a r tille ria fd elin g e r veksles u n de r b ib eh old else a f en bestem t e ffek t, kalde s sub stitu tio n m ellem fastlag te ressourcer.
 
 
Eksempel 2 (figur 2).
 
B ygger m an vid e re på eksem pel 1, kan m an u d vid e eksem plet t il at om fatte en styrke bestående a f 12 p a n se rin fan te rib a taljo n e r og 12 a r tille ria fd elin g e r, som skal u d fø re to geogra fisk a d skilte k am ph an dlin ge r. F o r den ene ope ra tion s vedkom m ende forudsæ ttes det, at et næ rm ere fastsat an tal fje n d tlig e standardenheder, benæ vnt m*, skal nedkæm pes. F o r den  anden op e ra tion fastsæ ttes a n talle t a f fje n d tig e enheder t il m2 . Væ lge r m an n u f. eks. m i = m 2 = 10, k an m an i to koordina tsystem er ind tegne iso e ffe k tku rv em e fo r hver sin ope ra tion . D e terræ nmæ ssige v ilk å r kan m ed føre , at ku rve rn e ik k e b liv e r ens. F o r at sam m enholde de to operatio n e r m ed h e n b lik på udvæ lgelsen a f en re a lis tisk s ty rk e fo rd elin g , drejes det ene koordina tsystem 180° i fo rh o ld t il det andet. D ette e r g jo rt i fig u r 2, h vo r den ene opera tion s iso e ffe k tku rv e er ind tegne t i koordinatsystem et m ed n u lp u n k i Q .I., den andens i koordina tsystem et m ed n u lp u n k t i Q.2.
 
D e t v il nu ses, at de to ind tegnede iso e ffe k tk u rv e r skæ rer hin an den i pu n k te rne P .l. og P.2., og m an k an altså f. eks. væ lge pun k te t P.2. som givende u d try k fo r en m u lig s ty rk e fo rd e lin g m ellem de to opera tion sstyrker. P u n k te t angiver en fo rd e lin g m ed ca. 21/, p a n se rin fan te rib a taljo n og ca. 10 a rtille ria fd e lin g e r t il op e ra tion 1, og ca. 9% p a n se rin fan te rib a ta ljo n og ca. 2 a rtille ria fd e lin g e r t il op e ra tion 2. F o r n u at søge belyst, om den fu n d n e m ulig e s ty rk e fo rd e lin g er den fo r ope ra tion e rne m est hensigtsmæ ssige, indtegnes fo r ope ra tion 2 isoe ffek tku rv e rn e m 2 = 11, m 2 = 12 og m 2 = 13 (i fig u r 2 e r k u n m 2> = 13 ind tegn e t). D e t vise r sig nu , at de to fø rste iso e ffe k tk u rv e r skæ rer isoe ffek tku rv en m i = 10, m ens m 2 = 13 netop tangerer den. B en y tte r m an nu pu n k te t P.2. som udgangspunkt og bevæ ger sig op ad iso e ffe k tku rven m i = 10, v il m an se, at de r fo r o p e ra tion 2 opnås en stigende e ffek t, in d til tangeringspunk tet S .l. nås. Bevæ ger m an sig vide re , v il e ffek ten fo r opera tio n 2 a tte r fald e . D a bevæ gelsen h a r fu n d e t sted på op e ra tion l ’s iso ­ e ffek tku rv e m i = 10, v il den sam lede e ffe k t altså væ re størst i pun k te t S .l., n em lig 23, m od 20 i pun k te t P.2.
 
Ind tegner m an n u om vendt fle re iso e ffe k tk u rv e r fo r ope ra tion 1, v il m an på iso e ffe k tku rven m 2 = 10 fin d e et p u n k t S.2., h vo r ku rven tangeres a f iso e ffe k tku rv en m t = 12. V e d at væ lge dette p u n k t som u d try k fo r en sam let e ffe k t a f de t il rådigh ed væ rende enheder, opnås altså en sam let e ffe k t på 22. P å denne m åde v il det væ re m u lig t at fastlæ gge et an tal pu n k te r, som giver den m aksim ale sam lede e ffe k t på fo rsk e llig e iso e ffe k tku rv e r, og ved at fo rb in d e disse pu n k te r k an der ind tegnes en ku rve Q .l. — S .l. - S.2. D enne ku rve v il da u d try k k e ressourcernes m est e ffe k tiv e udnyttelse, alt e fte r h v ilk e k ra v der i den en kelte op e ra tion s tille s t il kam pstyrke. I det givne eksem pel v il den m est hensigtsmæ ssige s ty rk e fo rd e lin g lig ge på ku rve stykke t S .l. - S.2. A fstan den m ellem pun k te rne S .l. og S.2. fo rtæ ller, at de t il rådigh ed væ rende sty rke r er større end det strengt taget  e r nødvendig t fo r at løse de s tille d e opgaver. C h e fen h a r altså i dette tilfæ ld e m ulig h ed fo r at tild e le rig e lig e m id le r t il begge ope ra tion e r, læ gge tyngde ved den ene ope ra tion , e lle r udspare en reserve.
 
Im id le rtid v il det a f det forannæ vn te frem gå , at ku rven Q .l. - S .l. - S.2. ik k e alene k an anvendes, h vo r kravene i de to op e ra tion e r e r ens, som det h e r in d led nin g svis blev fastsat. K ræ ves det således, at der i op e ra tion 1 sk al kunn e nedkæm pes 12 fje n d tlig e standardenheder, og i o p e ra tion 2 fle s t m ulige , v il ku rven h u rtig t vise, at pu n k te t S.2. angiver den id e e lle sty rk e fo rd elin g . Ligelede s kan det um id d elb a rt aflæ ses, at der i op e ra tion 2 kan nedkæm pes 10 fje n d tlig e enheder. S ty rk e fo rd elin g en v il i dette t ilfæ lde b liv e 6Yz p a n se rin fa n te rib a taljo n og 8 a rtille ria fd e lin g e r i ope ra tion 1 og 5Y2 p a n se rin fan te rib a taljo n og 4 a rtille ria fd e lin g e r i o p e ra tion 2. D en o p tru kn e ku rve Q .l. - S .l. - S.2. k an y d e rlig e re kaste ly s over væ rd ifo rh old e t m ellem p a n se rin fa n te rib a taljo n e r og a rtille ria fd e lin g e r. D ette h a r be tydning , fo rd i det er givet, at der i enhver o p e ra tion e r en id e e l skyggepris på en a rtille ria fd e lin g , og at det d re je r sig om at fin d e denne id e e lle skyggepris, h vis den troppeenhed , d e r sk al u d fø re o p e ra tio ­ nen, skal have en samm ensæ tning, d e r give r den de bedst m u lig e b e tin ­ gelser. B e trag te r m an op e ra tion l ’s iso e ffe k tku rv e m i = 10 i fig u r 2, v il det væ re k la rt, at den tro p p e tild e lin g , der fin d e s fo r ope ra tion en i pu n k te t P.2., n em lig ca. 2l/2 p a n se rin fa n te rib a taljo n og 10 a rtille ria fd e lin g e r , ik k e e r sæ rlig hensigtsmæ ssig. D en che f, de r sk al u d fø re ope ra tionen , v il fo rm en tlig gerne h y tte tre a rtille ria fd e lin g e r væ k fo r at få to p a n se rin fa n te rib a taljo n e r i stedet. H a n h a r derved fåe t 4Y2 p a n se rin fa n te rib a taljo n og 7 a rtille ria fd e lin g e r t il opera tionens ud førelse . D e t er m u lig t, at che fen gerne v il b y tte y d e rlig e re , m en lig e så givet e r det, at på et e lle r andet tid sp u n k t, v il han ik k e undvæ re m ere a r tille ri. C h e fen h a r da nået det tid sp u n k t, h v o r han skønner, at a rtille ria fd e lin g e rn e s skyggepris e r bleve t fo r h ø j.
 
F o r che fen og hans stab e r det u h y re van skelig t at fin d e frem t il den rette balan ce i troppeenhedens organisa tion . V e d h jæ lp a f fig u r 2 v il det d e rim od nem t lykke s. D en id e e lle skyggepris på en a r tille ria fd e lin g i op e ra tion 1, u n d e r forud sæ tning a f at de r i ope ra tion en skal ku n n e n ed ­ kæm pes 10 fje n d tlig e standardenheder, frem gå r således a f pu n k te t S .l. F o r op e ra tion 2 v il det samm e p u n k t u d try k k e den id e e lle skyggepris, n å r de r i denne ope ra tion sk al ku n n e nedkæm pes 13 fje n d tlig e enheder. D et k an således konstateres, at ku rven Q .l. - S .l. - S.2. e r et u d try k fo r id e e lle skyggepriser i de to op e ra tion e r m ed de fo rud sa tte ressourcer.
 
K u rv e n Q .l. - S .l. — S.2. kan også om tegnes i et koordina tsystem m ed m i og n i2 væ rdierne a fsat u d ad h enhold svis o rdin a t- og abscisseaksen. I dette koordina tsystem v il ku rven be sk rive de k om b in a tio n e r a f fje n d tlig e enheder i de to ope ra tion e r, der m ak sim alt kan tilintetgøre.« a f de t il rådigh ed væ rende styrker. D e ovennæ vnte to eksem pler, som be skæ ftiger sig m ed anvendelsen af de m id le r, der er t il rådigh ed , m å betegnes som eksem pler på ope ra tion sanalyse. System analysen v il p rim æ rt b liv e anvendt t il lø sn in g a f p ro blem e r ved rørende forsvarets frem tid ig e u d fo rm nin g . Ressourcerne v il h e r ik k e væ re enheder t il rådigh ed , m en penge, personel, a rb e jd skapa cite t m. v., som kan benyttes t il at skabe de nødvendige m ilitæ re enheder. F o rsk e lle n på de oven fo r betragtede ope ra tion san aly tiske eksem pler og system analysen ved rørende forsvarets frem tid ig e u d fo rm n in g er p rim æ rt, at ressourcerne i system analysen kan substitueres på en h e lt anderledes f r i m åde end i operationsanalysen .
 
I det følgende v il de system analytiske eksem pler b liv e r kn y tte t så snæ vert som m u lig t t il oven fo r an fø rte eksem pler på operationsanalyse. E k sem p el 3 ( fig u r 3). Id e t det forudsæ ttes, at der i Jy lla n d skal kun n e ud føre s en ope ra tion , h v o ri der n ødvendigvis m å in dgå p a n se rin fa n te rib a taljo n e r og a r tille ria fd elin g e r, ønskes beregnet h v ilk e t an tal a f de to enheder, der er nødvendige fo r operationens ud førelse . D e sam lede om kostninger t il o p s tillin g e n a f enhederne (budgetram m en) fastsæ ttes t il B . E r p risen på en p a n se rin fa n te rib a taljo n nu q og p risen på en a r tille ria fd e lin g p, v il v i kunn e o p s tille lig n in g e n : p x - f q y = B , h vo r y og x er a n talle t a f h enhold svis p a n se rin fa n te rib a taljo n e r og a rtille ria fd e lin g e r, der kan anskaffes in d en fo r budgetram m en. B eregner m an n u u dgifte rn e t il h en h old svis en in fa n te rib a ta ljo n og en a fd e lin g t il eksem pelvis 1 og 2, og er budgetram m en 24, v il v i få lig n in g e n 2 x - f y = 24. D enne fu n k tio n k an indtegnes i et koordina tsystem ( fig u r 3) m ed p a n se rin fan te rib a taljo n e r og a rtille ria fd e lin g e r a fsat u d ad henhold svis ordin a t- og abscisseakse. P å den b u d g e tlin ie m an derved få r, v il a lle kom bin a tion sm uligh ede rn e m ellem b a taljo n e r og a fd e lin g e r ligge , og det d re je r sig nu om at fin d e frem t il den rette kom bin a tion . D ette kan gøres ved f. eks. at beregne de fo rsk e llig e kom bin a tion sm uligh ede rs evne t il at tilin te tg ø re fje n d tlig e standardenheder. I koordinatsystem et indtegnes et an tal iso e ffe k tku rv e r, angivende de kom bin a tion e r a f enheder, som give r en bestem t tilin te tg ø relse se ffek t.
 
P å fig u re n er ind tegn e t tre, n em lig m i = 20, m , = 30 og m i = 40. K u rv en m i = 20 skæ rer b u d g e tlin ie n 2 x -)- y = 24 i pu n k te t S .l. D e tte pu n k t angiver altså den k om bin a tio n a f enhederne, der in d en fo r den givne b u d ­ getramm e give r en tilin te tg ø relse se ffe k t på 20 fje n d tlig e standardenheder. Im id le rtid e r det givet, at jo større e ffe k t m an v il have, jo læ ngere væk  fra koordinatsystem ets n u lp u n k t skal m an søge isoe ffek tku rve rn e . D en ku rve , der v il give den største e ffe k t in d en fo r det givne budget, v il d e rfo r væ re den iso e ffek tku rve , som netop be rø re r bu d g e tlin ie n . I dette tilfæ ld e ser m an altså, at en kom bin a tion på ca. 7 a rtille ria fd e lin g e r og ca. 9y2 in fa n te rib a ta ljo n (p un k te t S.0.) give r den størst opn å elig e e ffe k t in d en fo r budgettet.
 
 
System et kan im id le r tid også benyttes t il at gå den m odsatte ve j, id e t m an kan starte m ed at gå u d fra , at der ønskes en tilin te tg ø relse se ffe k t på 30 fje n d tlig e enheder, og sam tidig det lavest m ulig e budget in d en fo r h v ilk e t denne e ffe k t kan opnås. D a fa k to re rn e p og q i bu d g e tlinien s fu n k tio n e r konstante, kan m an ind tegne en ræ kke p a ra lle lle b u d g e tlin ie r i koordinatsystem et, og den lin ie , de r e r tangent t il iso e ffe k tku rv en m i rrr  30 v il da angive det lavest m ulig e budget. K om m er b u d g e tlin ie n fo r lang t t il venstre (budgettet fo r lille ) , kan den ik k e rø re iso e ffe k tku rv en og den ønskede e ffe k t altså ik k e opnås. K om m er b u d g e tlin ie n fo r lan g t t il hø jre , v il den skæ re iso e ffe k tku rven , og der v il væ re tale om d å rlig udny ttelse a f det t il rådigh ed væ rende budget.
 
 
Eksempel 4 (figur 4, 5 og 6).
 
D e r sk al nu betragtes et m ere k om p lice re t eksem pel. D e t forudsæ ttes, at Jy ske D iv isio n sk al kunn e udkæ m pe forsvarskam p i et bestem t terræ n m ed to b rig ad e r ind sa t, id e t der ved d ivision en ønskes et cen tralise re t a r tille ri, som k an støtte begge b rigaders kam p. D e r ønskes foretaget en beregning a f fo rh o ld e t kam penheder - ild stø tteen h ed e r ved divisio n en u d fra en given v u rd e rin g a f den fje n d tlig e styrke.
 
In d lednin g svis v il den ene ind sa tte brigade , benæ vnt 1. brigade , b liv e betragtet. Senere m edtages den anden b rigade , benæ vnt 2. b rigade . P ris fo rh o ld e t m ellem p a n se rin fan te rib a taljo n e r (y) og a r tille ria fd e lin ­ ger (x) fastsæ ttes h e r a tte r som væ rende 1:2. D en givne budgetram m e fo r o p s tillin g e n a f kam p- og ild stø tteenh edern e ved de to b rig a d e r og d iv isio n sa rtille rie t fastsæ ttes t il 24. E n fu ld udny ttelse a f den givne budgetram m e give r således fu n k tio n e n 2 x -f- y = 24. D enne b u d g e tlin ie er ind tegnet på fig u r 4. P å g ru n dlag a f den vu rderede fje n d tlig e angrebsstyrke øn sker division sch e fen nu , at 1. b rigad e , m ed støtte a f d ivisio n sa rtille rie t, skal kun n e tilin te tg ø re 20 fje n d tlig e standardenheder. Iso e ffe k tku rv en m i = 20 indtegnes d e rfo r i koordiona tsystem et. Iso e ffe k tku rv en skæ rer b u d ­ g e tlin ie n i de to p u n k te r P .l. og P .3 ., m ens a lle på iso e ffe k tku rv en lig ­ gende pu n k te r m ellem P .l. og P.3. kræ ver m in d re b elø b end den givne budgetram m e. Væ lge r m an n u kom bin a tion sm uligh ede rn e i p u n k te t P .l. (14 b a taljo n e r og 5 a fd elin g e r) e lle r P.3. (ca. 2y2 b a taljo n og ca. 11 a fdelin g e r) , v il h ele budgettet væ re opb rug t, og de r v il ik k e væ re m id le r t il kam penheder t il 2. b rigade . D en ønskede kom b in a tio n m å d e rfo r nødvendigvis lig g e på iso e ffe k tku rv en m ellem pu n k te rne P .l. og P.3.
 
O rd in a tfo rsk e lle n m ellem pu n k te rn e på iso e ffe k tku rv en og b u d g e tlin ie n v il d ire k te kunn e fo rtæ lle , h vo r m ange kam p a fd elin g e r, de r v il kunn e b liv e t il 2. b rig ad e fo r ethvert p u n k t på isoe ffek tku rven . U dvæ lger m an f. eks. pu n k te t P.2., v il m an således få 6 a rtille ria fd e lin g e r ved division en , 8 b a taljo n e r ved 1. b rig ad e og 4 b a taljo n e r ved 2. brigade. V e d at aflæ se o rd in a tfo rsk e lle n e m ellem iso e ffe k tku rv en og budgetlin ie n fo r en lan g ræ kke pu n k te r på iso e ffe k tku rven , k an m an i et n y t koordina tsystem ( fig u r 5) ind tegne den ku rve , der vise r h vo r m ange b a taljon e r, der k an tild e le s 2. b rigad e , n å r det fa stholdes at 1. b rig ad e skal have en tilin te tg ø relse se ffe k t på 20 fje n d tlig e standardenheder. Ind tegne r m an n u i fig u r 5 fo rs k e llig e iso e ffe k tk u rv e r fo r 2. brigade , v il m an kunn e fin d e netop den iso e ffe k tku rve , der tangerer den ind tegnede o rd in a tfo rskelsku rve, og de r v il herved frem kom m e et p u n k t T .I., som angiver den m ak sim alt opn å elig e e ffe k t fo r 2. brigade.
 
D ivision sch e fe n v il således u d a f fig u r 4 og 5 ku n n e se, at den gunstigste o rg anisa tion fo r de to in d sa tte b rig a d e r og d iv isio n s a rtille rie t m ed den givne budgetram m e er 4y2 p a n se rin fa n te rib a taljo n ved 1. brigade , 4]/2 b a taljo n ved 2. b rig ad e og 1V2 a r tille ria fd e lin g ved d ivisio n sa rtille rie t. B ygger m an lid t vid e re på de ind tegnede k u rv e r i de to k o o rd in a tsystem er, således at kravene t il 1. b rigad e s tilin te tg ø relse se ffe k t varieres, k an m an i fig u r 5 ind tegne de fo rs k e llig e o rd in a tfo rskelsku rv e r, og fo r hver k u rve fin d e pu n k te t T , d e r angive r den m ak sim alt opn å elig e e ffe k t fo r 2. b rig a d e ( fig u r 6). F o rb in d e s t il slu t pu n k te rn e T .l. - T.2. - T.3. osv., v il m an have kon stru ere t en ku rve , som angiver a lle de gunstigste k om b in a tion sm uligh ed e r m ellem 1. og 2. b rigades k am p a fd elin g e r og divisio n sa rtille rie ts a rtille ria fd e lin g e r, således at organisa tion en kan tilpasses netop de k rav , de r s tille s t il den en kelte brigade.
 
I dette sidste eksem pel er der foretaget en sam m enligning m ellem to b rig a d e r og en kon cen tre re t ild stø tteen h ed (d iv isio n sa rtille rie t) . I de fo re ­ gående eksem pler h a r der k u n væ ret betragtet ild stø tteen h ed e r i fo rb in ­ delse m ed én brigade. P rø v e r m an nu at sam m enholde den e ffek t, m an opn å r ved at anvende to b rig ad e r m ed hver sit a r tille ri, og to b rigad e r, der støttes a f et fæ lle s d iv isio n s a rtille ri, kan det næ ppe und re , at m an konstaterer, at u d g ifte rn e ved anvendelse a f et fæ lles ild stø tte elcm en t er b e tyd elig t m in d re end ved den de cen traliserede løsning.
 
 
I de givne eksem pler e r enhver fo rm fo r be regninger udelad t, id e t det på en sim p el m åde er søgt frem s tille t, hvorledes m a tem a tikken i p rin cip p e t kan anvendes i fo rb in d else m ed lø sning en a f m ilitæ re p roblem e r. D e beregninger, der m å gå fo ru d fo r analysernes gennem førelse, v il selvsagt væ re o v e ro rd en tlig om fattende, og m åske også så om fattende at m an v il  vige tilb a g e fo r at foretage dem . P å den anden side v il m an, h vis m an foretager dem , opnå en b e ty d e lig sikk e rh ed fo r, at forsvarsbudgettet anvendes på den m est hensigtsmæ ssige måde. D e r e r a l m u lig g rund t il at antage, at den m oderne an aly se teknik i de kom m ende år v il få større og større in dpa s i såvel cen traladm inis tra tion en som i forsvare t og store c iv ile virksom heder. F o r det p o litis k e liv v il analysern e kun n e m ed virke t il at gøre debatterne m ere sobre, n å r m inistren e i vig tige spørgsm ål a ltid h a r solid e analyser at støtte sig til. A n aly se rn e v il le t kun n e a fslø re ik k e relevan te be trag tninger e lle r fo rk e rte fo ru d ­ sæ tninger og slu tning er. Også i forsvaret v il in d fø re lse a f an aly se teknikken m ed føre større soberhed. A n a ly se r v il h u rtig t vise, hvorledes forsvarets pengem idle r bedst kan anvendes, og derved v il endeløse disku ssioner om de enkelte væ rns størrelse og m id le r, e lle r om hæ ren skal have to e lle r ti panserregim en ter h u rtig t forstum m e.
 
M od e rn e an aly se teknik e r ik k e noget ganske u ken d t begreb i forsvaret, m en den e ffe k tiv e udny ttelse h a r h id til væ ret ringe. Forsvare ts Fo rsk n in g srå d h a r i m ange år h a ft et ope ra tion san aly tisk la b o ra to rium m ed arbe jdsg ruppe r fo r a lle tre væ rn, m en la b o ra to rie t h a r u delu kken de beskæ ftiget sig m ed sp e cielle opgaver a f te k n isk ka rak te r. I den senere tid h a r der dog væ ret en vis u d v ik lin g på om rådet, som m å hilse s m ed tilfre d sh ed , om end en større k o o rd in a tio n og ce n tralice rin g kan forekom m e øn skelig . S kal analyser anvendes i forsvaret, b ø r a n aly tik e re væ re tilk n y tte t de m ilitæ re stabe, de skal betjene, og væ re pla cere t samm en m ed stabene. K u n herved v il an aly tik e rn e have m ulig h ed fo r at sætte sig in d i m ilitæ r tankegang, og k u n herved v il an aly tik e rn e og de m ilitæ re stabsm edlem ­ m er - gennem et da glig t sam kvem - kom m e t il at fo rstå hinanden . F o r an aly tik e rn e er det a fgørende, at de kend er de m ilitæ re p ro blem e r ret indgående og e r fo rtro lig e m ed den m ilitæ re te rm in olo gi. O ffice re rn e i stabene m å t il gengæld væ re i be siddelse a f så m egen m atem atisk fo rståelse, at de kan følg e an aly tike rn e s tankegang, n å r et p ro blem diskuteres. A n a ly tik e re og o ffic e re r m å kunn e tale fagsprog m ed hin an den m ed sikk e rh ed fo r ik k e at b liv e m isforstået. Som et eksem pel på, hvorledes an aly tik e rn e kan indpasses i et forsvar a f begræ nset størrelse, k an f. eks. betragtes det canadiske forsvar, h vo r analysevirksom heden e r pla ce re t i forsvarsstaben som en sæ rlig a fd e lin g i lig h e d m ed op e ra tion sa fd eling en , e fte rre tnin g sa fd elin g en m. v. A fd e lin ­ gens o rg anisa tion er således:
 
 
D en m ilitæ re ledelse herh jem m e betæ nker sig ik k e på at udru ste sine enheder m ed det m est m oderne m a te riel, d e rfo r b ø r den h e lle r ik k e betæ nke sig på selv at anvende de m est m oderne h jæ lp em idle r.
 
J. C. Essemann
 
Litteratur:
 
P . Rivett og R . L . A cko ff:  A Manager’s Gu ide to Operational Research (1963).
 
G . C . Th ierschm ann:  Operations Research in der m ilitärischen Führung - Voraussetzungen, Aufgaben
und Auswertung der E r ­ gebnisse (1967).
 
K . Ehrhardt:  Aufgaben, Möglichkeiten und Grenzen der operationalen Forschung (Wehrkunde 1959).

R . N . M cKean : Efficiency in Government through Systems Analysis (1958).

H . Ste in: Operations Research (Wehrkunde 1961).

A . C . Enthoven: Systems Analysis and Decision Mak ing (M ilitary Review 1963).

J. Hansen: Operationsanalyse (Tidsskrift for Søvæsen 1966).

C . W . Churchman, R . L . Acko ff og E . L . Am o ff: Introduction to Operations Research (1959).

L . G rape : Kriteriers och kostnaders ro li i operations- och systemanalys (M ilitär Tekn isk T idskrift 1964).

J. Wentzel: Operationsforschung (Moskva 1964).

Rand Corporation: Analysis for M ilitary Decisions (1964).

Kristen Nygaard: Operationsanalyse (Norsk m ilitært T idsskrift 1958 og 1959).

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon analyseteknik_og_organisation_af_haerenheder.pdf

 

Litteraturliste

Del: