5th SS Wiking at war 1941-1945. A history of the division. Rare photographs from wartime archives.

Forfatter: Ian Baxter

136 sider. Paperback. Pen & Sword 2018 £ 14.99/$ 24.95

Anmelder: Claus Eskild Andersen, Major, cand.phil.

 

Bogen er først og fremmest en billedbog med meget lidt brødtekst, men hvor stammer fotografierne fra? Det får man ikke megen svar på i selve bogen, idet kildeangivelser er ikkeeksisterende. Fotografierne er sandsynligvis oprindeligt taget af fotografer fra de særlige propagandakompagnier, som blev opstillet af SS-organisationen under Himmler. Da fotografierne for størsteparten ikke har været vist før, må man formode, at der er tale om fravalg. Der er slet ingen billeder af prominente personer fra divisionen, og personerne på billederne er ikke identificeret. Desuden er selve fotografiernes kvalitet af stærkt varierende beskaffenhed. Nogle er direkte elendige. Selvom det nævnes flere gange i bogen, at danskere og nordmænd var indrulleret i divisionen, nævnes de ingen steder i billedteksterne, som fylder hovedparten af bogen. Man kan roligt sige, at læseren udsættes for en 2. sortering af fotografier i dette værk.

Ikke alle billeder i bogen er nye. F.eks. er det sidste foto et meget anvendt foto, der viser en ødelagt tysk pansret mandskabsvogn set forfra i Berlin i 1945. Et andet foto af samme pansrede mandskabsvogn fra en anden vinkel – ikke vist i bogen – viser en norsk sygeplejerske som sidder dræbt i døråbningen bagtil (http://c1.staticflickr.com/9/8499/8320586793_4d86e1274f_h.jpg).

Tre anerkendte danske historikere anførte i deres stort anlagte værk fra 2015 om Waffen-SS (Christensens et al. Waffen-SS. Europas nazistiske soldater (2015), at ”den seriøse, forskningsbaserede historie om Waffen-SS og formidlingen af denne vil (…) altid have nazismen og udryddelseskrigen som helt centrale elementer. Når disse forhold nedtones, glemmes eller bortforklares, er det på sin plads at være på vagt og forsøge at finde årsagen dertil.” (Christensen et al. Waffen-SS 2015, side 604). Hvorfor vælger Ian Baxter så ikke at omtale division Vikings rolle i folkemordet på østfronten?

I lang tid opretholdt veteraner og apologeter forestillingen om, at SS division Viking var en division med ”rene hænder”, og som ikke havde deltaget i folkemordet på østfronten, men efter at seriøse historikere er begyndt at undersøge divisionens rolle er flere og flere oplysninger dukket op om etniske udrensninger og folkedrab på civile og jøder, som divisionen deltog i.

Det står der intet om i den foreliggende publikation. Det er indlysende, at forfatteren er fascineret af soldaterne og kampene, men ikke ønsker at sætte divisionen ind i en historisk kontekst, som også inkluderer folkedrabet på østfronten. Hvis man vil læse om divisionens krigsforbrydelser, så er de indgående beskrevet i de anerkendte norske historikeres bøger over flere sider, som det vil føre for vidt at komme ind på her (Emberland & Kott Himmlers Norge 2013, side 236-247 og Sørlie Solkors eller Hakekors 2015, side 326-345).

Generelt findes der ikke megen litteratur om den 5. SS Division Viking, men foreliggende bog blev udgivet sidste år og blev angivet til at være en dækkende fortælling om divisionens historie. Felix Steiner, tidligere chef for divisionen, udgav allerede i 1958 Die Freiwilligen der Waffen-SS. Idee und Opfergang og i 1968 udgav tidligere Waffen-SS frivillige Peter Strassner bogen Europäische Freiwillige. Die 5. SS Panzerdivision Wiking på Waffen-SS-veteranernes eget forlag og. I begge bøger blev danske frivillige i divisionen omtalt. Herhjemme udgav den tidligere danske officer, nazist og frivillig i Waffen-SS, Oluf Krabbe bogen Danske Soldater i kamp på Østfronten 1941-1945 i 1976, i hvilken der var to kapitler om division Viking og den ligeledes frivillige i Waffen-SS Poul Engelhardt udgav trebindsværket Fra Kaukasus til Leningrad i 1980 – ganske vist under pseudonym. Ingen tvivl om, at de tidligere frivillige havde sat sig tungt på historien om division Viking og deres udlægning deraf, idet ingen historikere på dette tidspunkt interesserede sig synderligt for fortællingen om division Viking og i det hele taget historien om Waffen-SS. I stort set alle udgivelser om division Viking sidenhen har der været tale om et svagt ekko af de ovenfor anførte udgivelser, og ingen faghistorisk kritisk bog om divisionen har indtil videre set dagens lys.

Flere i eftertiden bekendte danske officerer deltog i 1941-1945 i division Vikings felttog mod øst. De mest kendte var nok C.F. Schalburg og dernæst Søren Kam, men også en ærkenazist og kaptajn i hæren som Poul Engelhardt, hvis uniform med ”Wiking” armbånd er udstillet på Krigsmuseet, gjorde tjeneste ved divisionsstaben. Alle tre meldte sig til det tyske Waffen-SS endog før krigen mod Sovjetunionen brød ud, og hvor Tyskland/Sovjet havde sluttet en ikke-angrebspagt, hvilket modsagde den udbredte myte om, at de udelukkende meldte sig til tysk krigstjeneste for at bekæmpe bolsjevismen. En myte som fik megen medvind i efterkrigstidsårene og under den kolde krig. Eksempelvis skrev Peter Strassner: ”Sie handelten also lediglich in der Überzeugung, durch ihren Einsatz vor allem ihr eigenes Land, aber auch ein ihnen vorschwebendes geeinigtes Europa vor dem Bolschewismus zu schützen”, (side 16). Faktuelt forkert og noget af en efterrationalisering fra et nazistisk diktatorisk overherredømme til et ”forenet Europa.”

Flere gange undervejs i bogen omtaler Ian Baxter division Viking som en militær eliteenhed. På side 52 var division ”Wiking (…) fighting (…) with other premier Waffen-SS divisions”, På side 53 betegnes divisionerne flere gange som ”elite combat formations” og på side 112 betegnes divisionerne som ”crack Waffen-SS divisions”. Hvor stammer denne antagelse fra? Man kan se, at elite-omtalen første gang forekommer i SS propagandaen (Lehnhardt Die Waffen-SS. Geburt einer Legende. 2017, side 376). Det er altså SS selv, som indførte begrebet ”elite” ifm. flere af divisionerne i Waffen-SS. Sidenhen er begrebet blevet videreført af tidligere veteraner fra Waffen-SS i deres beskrivelser af SS divisionerne herunder division Viking. I en nylig udgivet bog om den nyeste forskning ang. Waffen-SS bliver elitetanken betegnet således: ”Zu den Konstrukten schon der Kriegszeit gehörte auch der Hinweis auf den Elitecharakter der Waffen-SS. Diese Behauptung wird in der populären Literatur bis heute nicht kritisch hinterfragt.“ (Schultze et al. Die Waffen-SS. Neue Forschungen 2014, side 16).

Den tyske historiker og ekspert i Waffen-SS Jens Westemeier skriver endvidere om elitebegrebet: ”Hohe Motorisierung, privilegierte Ausstattung mit Panzern, Fanatismus und Opferwille, dürfen nicht für strukturelle Merkmale einer militärischen Elite gehalten werden (…) Die Leibstandarte war keine militärische Elite” (side 641). Og hvis Hitlers første og bedst udrustede SS division og personlige livvagt ikke var en elite, så var division Viking det slet ikke. En SS-underfører fra division Totenkopf anførte desuden efter krigen: ”Wir haben uns nicht als Elite gefühlt. Man hat uns dazu gemacht” (Schultze et al. Die Waffen-SS. Neue Forschungen 2014, side 335). Ergo havde myten om division Viking som en elitedivision sit udspring i SS-propagandaen, blev videreført af veteranerne i deres apologetiske skrifter og kritikløst taget op af engelsksprogede forfattere som Ian Baxter.

Division Vikings felttog beskrives meget overordnet i de forskellige tekstafsnit i bogen. Læseren mangler oversigtskort, som kunne anvise, hvor og hvordan divisionen blev indsat. De findes i rigt mål i andre udgivelser, så det havde vel ikke været den store anstrengelse at forsyne bogen med disse, men det giver til gengæld indtrykket af en hurtig bog, som primært er fremstillet med hensynet til profit.

Der forefindes endvidere ingen litteraturliste. Ingen indeks. Ingen angivelser af kilder hverken til billedmaterialet eller til brødteksten; bortset fra en kryptisk meddelelse i bogtitlen om, at billederne stammer fra ”wartime archives”.

Overordnet lader Baxters bog læseren i stikken, hvad angår historien om division Viking. Opstilling, problemer med hvervning, miks af nationaliteter etc. berøres stort set ikke, selvom det var væsentlige problemer for divisionen. Dertil kommer total tavshed om de krigsforbrydelser, som divisionen begik på østfronten. Bogstavelig talt ”en tynd bog” i mere end én henseende.

Man siger ofte, at det er sejrherrerne, der skriver historien; men lige i tilfældet med Waffen-SS har det i højeste grad været veteranerne eller deres sympatisører, som siden krigen sluttede har skrevet historien. Først i de sidste 10-20 år har seriøse historikere meldt sig på banen og beskrevet den side af Waffen-SS, som veteranerne for alt i verden ikke ønskede offentliggjort; men de har stadig god hjælp af forfattere som Ian Baxter, som fuldstændig ureflekteret viderebringer myten om en elite som kæmpede mod bolsjevismen og for fædrelandet uden dadel. SS-veteranerne ville nikke bifaldende til en sådan bogudgivelse.

Bogen bidrager som sådan ikke med nyt om division Viking, som ikke også kan læses i de apologetiske værker nævnt ovenfor. Det skal ikke være en generel kritik af, at man ikke kan udgive et billedværk om 5. SS division Viking. Man kan sagtens udgive et billedværk om divisionen, men vil jeg anbefale, at man i stedet anskaffer den fremragende bog af Douglas E. Nash og Remy Spezzano Kampfgruppe Mühlenkamp: 5. SS-Panzer Division Wiking , Eastern Poland, July 1944 fra 2016, hvori man finder enestående fotos fra en kort 14-dage periode, hvor kampgruppen er i kamp og med gode dækkende beskrivelser af personer og begivenheder. Samt det hele kyndigt sat ind i en historisk kontekst. Det kan altså godt lade sig gøre at udgive et billedværk, hvor kvaliteten af billederne og deres indhold er i fokus uden at gå på kompromis med den historiske sammenhæng.

Man kunne jo håbe, at Ian Baxters udgivelse var en enlig svale, men desværre er bogmarkedet mættet med samme slags udgivelser, og man må jo tro, at der findes en i bedste fald naiv, i værste fald bifaldende og sympatisk læserskare til sådanne udgivelser. I hvert fald synes bøgerne at sælge godt.

Jeg vil til enhver tid hellere anbefale Christensens et al. Waffen-SS. Europas nazistiske soldater (2015) – anmeldt på disse sider: https://krigsvidenskab.dk/waffen-ss-europas-nazistiske-soldater) som et faghistorisk godt dækkende alternativ til ureflekterede bøger som Ian Baxters og i øvrigt med adskillige sider om 5. SS Division Viking.

 

 

 

 

Del: