”Kamikaze”

Anmeldt af Poul Groos

”Kamikaze” af Albert Axell og Hideaki Kase. Udgivet af Askholms Forlag den 27. januar 2012. Undertitlerne er ”Japans dødspiloter” og ”Selvmordet som våben i fortid og nutid”. ISBN 978- 87-91679-22-3. 352 sider illustreret. Pris kr. 349 (vejledende).

 
 

Foto: Amazon.com

Bogen handler om kamikaze-piloter, og for at sætte læseren i stand til at fatte

begrebet ”selvmord som våben” giver de to forfattere en historisk oversigt over tidligere anvendelse af selvmord som våben. Her får hændelserne den 11. september 2001 en central placering, men bogens vigtigste formål er at beskrive den japanske kamikaze-indsats i 1944 og 1945. Den ene forfatter er amerikaner og den anden er japaner.

Betegnelsen kamikaze betyder ”den guddommelige vind”, og udtrykket stammer fra de to mongolske invasioner af de japanske øer i henholdsvis 1274 og 1281, som begge endte i en katastrofe for angriberne, da der rejste sig en ”guddommelig vind”, som i begge tilfælde udslettede angribernes flådestyrke. Da Japan i 1944 var hårdt trængt, foreslog viceadmiral Takijiro Onishi som en sidste udvej, at Japan udrustede et antal Mitsubishi Zero-Sen jagerfly hver med en 250 kg bombe og lod piloterne styre flyene ind i de amerikanske krigsskibe, som truede Japans eksistens. Onishi havde tidligere været imod ideen, men situationens alvor tvang ham til at skifte mening. Den japanske propaganda var hurtigt med på ideen, og snart kunne man læse opfordringer til den japanske ungdom om at melde sig. ”Hvis man udførte vædringsangreb, ville man automatisk erhverve sig en plads i Yasukunitemplet”, hed det sig. (Det er den japanske helligdom i Tokyo, hvor Japans 2,5 millioner krigsofre siden 1868-revolutionen bliver mindet, og hvor de 2 millioner alene stammer fra ”Den store Stillehavskrig”, som krigen kaldes i Japan.) Propagandaen oplyste endvidere, ”at der var strålende muligheder for at dykke ind i fjendens flådefartøjer samt mulighed for at vædre hans bombefly”. Da den japanske flåde var begyndt på selvmordsangreb, måtte den japanske hær nødvendigvis også følge trop.

Det pudsige var – hvis man må bruge det udtryk om et så alvorligt emne – at det ikke var de teknisk begavede, som havde mulighederne for at lære at flyve, som meldte sig. Det var ikke de studerende fra de tekniske studier. Det var nationalromantikere, humanister og digtere, som meldte sig. Uddannelsen af disse unge mennesker blev særdeles problemfyldt for regimet, for der var ikke tilstrækkeligt med brændstof til rådighed til den fornødne flyvetræning. De nye piloter ville ikke selv kunne navigere ud til målet, så der måtte sendes uddannede piloter til at følge dem ud til målet, hvorefter de selv måtte klare selvmordsangrebet, når målet var i sigte.

Blandt de professionelle piloter, som ”blev opfordret til at udføre kamikaze-missioner”, brød kun et fåtal sig om ideen. Piloterne var ikke bange for at dø i kamp, men mange af dem mente, at de ville gøre bedre fyldest i jagerforsvaret eller under regulære modangreb mod flådestyrkerne. De mente selv, når de fik opfordringen, at de ikke kunne undslå sig, at de skulle adlyde ordrer, at de gjorde det af kærlighed til fædrelandet, for nationens og familiens ære og ikke mindst på grund af hengivenhed over for kejseren. Propagandaen fik at vide, at ikke alt, hvad der blev skrevet om aktionerne, behøvede at være i overensstemmelse med sandheden, blot stoffet var ”positivt og opmuntrende”.

Baggrunden for hele kamikaze-kampagnen var, at Japan søgte en vej ud af krigen. Den eneste måde man kunne opnå en ærefuld fred på, hvor kejseren bevarede sin stilling og Japan sin integritet, var at påføre de amerikanske styrker så store tab, at man fra amerikansk side var villig til at gå ind på en fredelig løsning – på nøjagtig samme måde, som Japan var kommet ud af krigen mod Rusland på 40 år tidligere.

Bogen kommer vidt omkring i de japanske synspunkter omkring hele kamikaze-begrebet og i øvrigt også omkring harakiri eller seppuku (rituelt selvmord), opofrelse i en højere sags tjeneste etc. Viceadmiral Onishi begik i øvrigt seppuku dagen efter krigens afslutning, blandt andet for at sone sin medskyld i de mere end 4.000 kamikaze-piloters død. Forfatterne har blandt andet interviewet kamikaze-piloter, som blev forhindret i at gennemføre deres angreb. Sådanne personer er i øvrigt i særdeles høj kurs som foredragsholdere i dagens Japan! Bogen er meget velskrevet og giver et usædvanligt indblik i japansk tankegang i forbindelse med afslutningen af Den anden Verdenskrig. Den er forsynet med mange gode fotos.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

mt.02.2012.aug_.pdf

 
 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.