”En visnet blomst i hæderskrandsen”

Anmeldt af Poul Grooss

”En visnet blomst i hæderskrandsen” af Niels Bjørn Hansen. Udgivet af Forlaget Den Blå Ugle (mail@denblaaugle.dk) den 1. februar 2013. 172 sider illustreret. Pris kr. 249,95.

 
 

Bogens undertitel er ”Historien om desertører og mytterister fra Slaget på Reden 1801”. Den er skrevet af journalisten Niels Bjørn Hansen, som er kendt fra blandt andet Radioavisen, Politiken og TV (DR). Han har udgivet en flot illustreret bog om den mere ukendte side af Slaget på Reden, hvor to officerer forlod kamphandlingerne, førend de var til ende. De befandt sig begge om bord i linieskibet Sjælland. De havde begge kæmpet tappert, men ca. en halv time inden kamphandlingerne blev afbrudt, slog det formentlig klik for dem. Sammen med nogle menige forlod de skibet uden skibschefens tilladelse. Den ene var skibets næstkommanderende, kaptajnløjtnant Philip Schultz, og den anden chefen for Soldatesquen (marineinfanteriet), stabskaptajn Niels Westerholt fra Norske Livregiment. 

 

Kamphandlingerne var i sig selv kaotiske, og noget overblik var der næppe mange der havde. Begge officerer havde været særdeles aktive i kamphandlingerne. Næstkommanderende kæmpede fra øverste dæk af linieskibet, og her var der kun to kanoner tilbage, som kunne skyde, og der var kun dueligt betjeningsmandskab til en enkelt kanon. Næstkommanderende havde svært ved på dette tidspunkt af kampen at skaffe ammunition. Stabskaptajnen fik under nogle af de sidste kamphandlinger bortskudt sit ene frakkeskøde af en kanonkugle, så der var tale om to officerer, som virkelig havde været med i kampen.

 

I dag ville man nok være mere overbærende og efterfølgende have sendt de pågældende i behandling for de traumer, som de havde været udsat for. Forfatteren beskriver selve tidsånden, der jo ikke tog hensyn til undersøgelser om folks psykiske tilstand, som først blev kendt 150 – 200 år efter slaget. Her drejede det sig ifølge befolkningen og folkestemningen om fædrelandskærlighed og mod. I samtidens aviser kunne man læse, ”at der ikke findes skønnere død, end den for fædrelandet”.

 

Selv om begge officerer nåede tilbage inden kampens ophør, blev deres fravær opdaget, og efter kamphandlingernes afslutning blev de under en militærdomstol nedsat af Admiralitets og Commissariats Collegiet (Admiralitetet) anklaget af den daværende søekrigsprocurør (nutidens auditør). De var ikke de eneste to, der havde været problemer med under kampene. Der var andre sager om desertering, mytteri og tyveri under slaget. Landets lovgivning havde ikke helt fulgt med tiden, og det var stadig Frederik Vs søkrigsartikler fra 1752, som var i kraft, og de rummede nogle drakoniske straffe for mytteri, fejhed og desertering. De to officerer blev, som de to eneste mytterister, dømt til døden og ført ud på Fælleden i august 1801. Forseelserne krævede ”arkebusering i ryggen”, hvilket vil sige skydning, mens de stod med ryggen til eksekutionspelotonen. At modtage en sådan straf var stort set så langt ned, som man kunne synke. Officerernes skæbne kunne man løbende følge i datidens BT og Ekstrabladet, som udgjordes af ”skillingsviserne”. De står omtalt i bogen. 

 

Bogen giver alt i alt en glimrende gennemgang af slaget og dets forudsætninger. Den tegner også et fint billede af samtiden og dens opfattelse af selve slaget og de mange andre begivenheder, som fulgte i dets kølvand. Den er forsynet med kildeangivelser og stikordsregister. Fire fonde har gjort det muligt at udgive bogen.

 
 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.