Uendelig krig? Danmark, samtænkning og stabilisering af globale konflikter

 

Anmeldt af Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag, historiker. 

Forfatter:. Henrik Ø. Breitenbauch, Forlag: Jurist og Økonomforbundets forlag, 2015, Diverse: 211 sider; 295,- kr. (iflg forlagets hjemmeside)

Foto: djoef-forlag.dk

Henrik Breitenbauch har skrevet en bog, som vil samle næsten samtlige dimensioner og perspektiver fra krigene i Irak og Afghanistan, beskrive fundamentet fra halvfemserne og før, som de hviler på, og samtidig gøre det både i et dansk og et internationalt perspektiv. Det sidste dog primært for USA’s vedkommende. Det er ikke nogen let opgave at sætte sig for, fordi der er så uendeligt mange vinkler. Måske er der også derfor tale om en uendelig krig. Missionen er nogenlunde lige så vellykket som de to føromtalte krige, for det bliver lidt forvirrende undervejs, idet der er meget der skal fortælles.

Måske af den grund bliver det en ret direkte fortælling, som nok virker rigtig og plausibel, men hvor der er levnet (for) lidt plads til en fyldig analyse, eller til grundige forklaringer, hvor der er behov for det. Af den grund kunne man ønske sig, at der var lidt færre voluminøse ordbilleder, som f.eks. når han f.eks. beskriver miljøet i Norfolk og om E-2C fly der flyver omkring som ”fede bier” og at sommerheden er kvælende. Det er knapt så relevant for analysen og i længden lidt trættende. Forfatteren anvender i øvrigt en lang række militære fagudtryk, både som termer og navne på amerikanske commands, som normalt ikke er en del af den civile debat og litteratur. Samtidig anvender han et meget ligefremt sprog i sin forklaring, så der ikke er noget at tage fejl af. Det er tydeligt at forfatteren er godt inde i historien, og også har det kildemæssigt underbygget med referencer, men det virker lidt tilfældigt, hvornår der er referencer.

Særlig ros skal tilkomme for at tage fat på nogle af de rigtig svære begreber, nemlig hvordan CIMIC, samtænkning og stabilisering egentlig adskiller sig, og hvor meget forvirring om begrebet der egentlig er at spore igennem hele perioden, og hvordan det forstås forskelligt, afhængigt af hvilket niveau man befinder sig på. Breitenbauchs konklusioner og anbefalinger til sidst i bogen, er klare og efter min vurdering rigtige. Stabilisering og samtænkning er kommet for at blive, og vi bør ikke glemme det som vi ikke har lært i Afghanistan og Irak, for vi får brug for det igen de næste årtier, konkluderer han.

Bogen er dog særdeles vigtig, fordi den henvender sig til alle, og selv for embedsmanden i samtænkningssekretariatet i Udenrigsministeriet eller for politikeren, vil den sætte refleksion i gang. Spørgsmålet er, om der er for meget at reflektere over, når det hele præsenteres på én gang? Bogen viser helt klart værdien i at se ting i en historisk helhed, og med alle aspekter på én gang, og alene af den grund bør den læses, måske sluges på kort tid, for derefter at blive genlæst lidt grundigere. Mange vil nikke genkendende til mange af hændelserne og episoderne, men der er en styrke i, at få dem alle præsenteret på én gang, og i sammenhæng. Bogen får fire bånd, eller tre bånd med pil op, som man nok også ville give indsatsen i Afghanistan. Så svært er det, at få hold på alt det som bogen sætter sig for.

Afsluttende bør titlen ”Uendelig krig?” kommenteres. At skrive en bog med den titel burde ikke være nødvendigt, men det er jo netop den sarkastiske kommentar til den fremherskende diskurs om, at freden er over os. Krig og konflikt er et samfundsvilkår, og nok ser de lidt anderledes ud i dag, men grundlæggende er det det samme det går ud på, og bogen opnår dermed også det formål at udstille vores ahistoriske samfund. Man bør læse Jeanette Varbergs bog om fortidens slagmarker (”Fortidens slagmarker. Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid”, Gyldendal, 2014, red.), og huske, at krig og konflikt er et grundvilkår. Den næste mission er lige om hjørnet, og jeg håber vi lærer af dem vi har været igennem.

 

Del: