Udviklingen og anvendelsen af dansk forsvars landmilitære doktrin

Undervisning ved Operations -og Føringsuddannelsen (OFU) ved Forsvarsakademiet. Forsvaret 2017 

 

I Danmark vælger vi lejlighedsvis at sende soldater i krig og ud til løsning af konflikter. Som førere og ledere har vi alle en forpligtigelse til at forholde os aktivt kritisk til, hvordan dette gøres. Doktrinen er det militære sprog vi taler.
Landmilitære operationer er et håndværk, der ikke kun kan baseres på forskning og teorier, det handler om praksis. Omvendt kan forskningen og studie- og udviklingen tilsikre, at vi kigger ind i fremtidens konflikter og ikke kun baserer os på erfaringerne fra den sidste krig.
Gennem nedenstående artikel redegør jeg for hvad landmilitær doktrin er, hvordan vi udvikler denne i Danmark og hvorfor jeg mener, at det er væsentligt, at vi fastholder en egen national landmilitær doktrin, således at danske officerer fastholder det gode ry, som doktrinære kompetente, analytiske og kritiske hærofficerer, som kan indgå på relevante landmilitære niveauer overalt i verden.

 

Af Susanne Kiholm Lund, tidligere chef for Center for Landmilitære Operationer (CLO), overlærer på Operations- og Føringsuddannelsen (OFU), Institut for Militære Operationer (IMO), Forsvarsakademiet (FAK), nuværende chef for Forsvarets Veterancenter. 

Indledning

Bør vi i Danmark fastholde vores egen nationale, landmilitære doktrin og udviklingen af samme?

Det korte svar er ja. Begrundelsen for dette er forklaret i denne artikel, der indledningsvis er inspireret af Søren Nørbys artikel: Udviklingen- og afviklingen af Flyvevåbnets Operative Doktrin 1997-2010 publiceret på krigsvidenskab.dk i august 2017. På baggrund af denne inspiration fandt jeg det påfaldende i en refleksion og sammenligning til flyvevåbnets overvejelser om doktrinært ståsted, at redegøre for dansk landmilitær doktrin – hvad, hvordan og hvorfor?

Ved at have vores egen doktrin forholder vi os nationalt til Danmarks situation i verden og adapterer ikke blot en doktrin, som er en konsensus af mange nationers fokus eller et resultat af én nations verdensbillede i et operativt miljø, hvor det primære forhold er menneskelig interaktion.

Ved at have en national doktrin forholder vi os som nation operativt til krigsførelsens ydre, såvel som indre kredsløb.

Gennem egen doktrinudvikling på Forsvarsakademiet får Hæren et intellektuelt kraftcenter, der har evnen til at reflektere over egen praksis på det operative felt og endvidere bidrage til NATO-doktrinudviklingen med praksisnær erfaring og indsigt.

Ved at doktrinudvikle styrkes vidensgrundlaget, som dermed ikke kun understøtter og udvikler vores operative/taktiske evner, men i høj grad også er med til at sætte standarder for generel vidensformidling i rammen af Forsvarsakademiet, intellektuelt såvel som pædagogisk.

Ved at bruge Forsvarsakademiets lærerkræfter både som doktrinudviklere og som undervisere af fremtidens officerer i landmilitære doktriner, ved vi, hvorfra doktrinen kommer og hvilken argumentation, der har været med til at skabe hver en sætning og hvert et afsnit. De af os, der arbejder med doktriner ved, at en doktrin ikke er udenadslære. Den landmilitære doktrin giver Hæren en ensrettet opfattelse af, hvorledes resurser indsættes med den størst mulige effekt under hensyntagen til de mange udefrakommende faktorer, der selvsagt altid vil være i et operationsområde.  Ydermere giver en sådan doktrin en platform i form af et fælles sprog på linje med vores samarbejdspartnere/NATO, men justeret specifikt i forhold til Danmarks strategiske kultur, fysiske rammer, vilkår og prioriteter.

 

Hvad er en landmilitær doktrin?

Indledningsvis er det nødvendigt med definitioner af doktrin og det taktiske niveau som begreber. Doktriner findes på alle niveauer, fra det strategiske, over det operative, til det taktiske niveau. Den taktiske landmilitære doktrin udspringer af den ramme, som det operative niveau giver.

Begrebet doktrin omfatter de grundlæggende principper, hvorefter militære styrker udfører deres handlinger for at opnå fastsatte mål. Doktrinen er retningsgivende og bør i hvert enkelt tilfælde anvendes tilpasset situationen, herunder den ramme i hvilken enheder indgår.
Gennem doktrinen gives hæren en ensartet opfattelse af, hvorledes midler kan indsættes koordineret, med henblik på at opnå den størst mulige effekt og dermed succes i operationsområdet.1

Af NATO Allied Joint Doctrine for Land Operations fremgår, at det landmilitære domæne karakteriseres ved, at det er der, hvor mennesker bor. En joint doktrin, eller værnsfælles doktrin, er en doktrin, der omfatter mere end et værn, f.eks. Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationer m.v. Landmilitære indsættelser er komplekse grundet mængden af soldater, mængden af våben og våbenplatforme og disses interaktion med modstanderen, miljøet, civile og hinanden. Landoperationer er derfor fundamentalt anderledes fra sø- og luftkamp.2

Landmilitære operationer på de højere taktiske niveauer er kendetegnet ved følgende forhold:

-       Der indgår til stadighed menneskelig interaktion.

-       Operationerne har ofte lang varighed.

-       Indsættelse af en bred vifte af militære og civile aktiviteter og kapaciteter.

-       Behov for fleksibilitet og tilpasningsevne, da ikke to situationer er ens.

-       Håndtering af kompleksitet … lykkedes ved at tilpasse simple planer … koncentreret om det essentielle.

-       Evnen til at tage kalkulerede risici.

-       Evnen til at agere pragmatisk.3

Væsentligt er, at doktrinen omfatter de grundlæggende principper, for hvordan militære styrker udfører deres handlinger for at opnå fastsatte mål.
Doktrinen er således retningsgivende og skal altid tilpasses situationen. Gennem doktrinen gives et fælles grundlæggende sprog for hvorledes både militære og civile resurser kan prioriteres koordineret med henblik på, at opnå den størst mulige effekt og dermed succes i operationsområdet.

I Danmark er Feltreglement I (FR I)4 øverst i doktrin-hierarkiet inde for det landmilitære felt, se figur 1. FR I er Hærens rammedoktrin og dækker den grundlæggende doktrin for indsættelse af danske styrker på troppeenhedsniveau (i brigaden, divisionen og korpset) i såvel national, som international ramme på det taktiske niveau.Troppeenheden defineres i Danmark som en organisatorisk sammenstilling af enheder, der er i stand til at føre en selvstændig indsættelse – i tid begrænset af troppeenhedens kampkraft, udholdenhed og evne til at genforsyne.6

Det taktiske niveau, under troppeenheden, er bataljonskampgruppen, der defineres som en kampenhed, der sammensættes til løsning af en eller flere taktiske opgaver i det aktuelle operationsmiljø.7 En bataljonskampgruppe vil, som udgangspunkt, ikke kunne føre selvstændig indsættelse, da den ikke besidder enheder fra alle våbenarter.

Under bataljonsniveauet er det enhedsreglementer, der definerer taktikker og standardprocedurer for speciale bataljoner/enheder, underafdelinger, delinger og grupper.

Der findes således nationalt seks taktiske niveauer gående fra gruppe- til divisionsniveauet inden for det landmilitære område.

Af figur 1 fremgår det, hvorledes danske doktriner placeres i forhold til NATO doktriner på området.8

 


Figur 1: Sammenhæng mellem operationernes niveauer, styrkestruktur og doktrinhierarki

 

Hvordan udvikles dansk landmilitær doktrin?

Figur 29 viser den proces, hvormed rammedoktrinen for dansk landmilitær doktrin udvikles. Processen gennemføres i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og Hæren.
Hærens rammedoktrin, FR I, skrives af Center for Landmilitære Operationer, hvor penneførerne er de lærere, som underviser på Operations- og Føringsuddannelsen.
Grundlaget for den skrevne doktrin er en proces, hvor Hæren og Forsvarsakademiet i samarbejde bliver enige om, hvilke justerede eller nye doktriner Hæren har brug for. Efter gensidig aftale om hvilke årlige fokusområder, der skal være på det doktrinære felt igangsættes en syv-trins proces jf. figur 2.

Indledningsvis igangsættes en kildeindhentning samt gennemlæsning og analyse af relevante NATO doktriner (trin 1).10 Samtidig initieres indhentning af relevante studier og doktriner fra prioriterede/relevante nationer (trin 2).11 Som supplement og grundlag for identifikation af relevante kilder og for samtidig bidrag til andre nationers kildeindhentning, deltager Center for Landmilitære Operationer på vegne af Hæren i NATO Land Operations Working Group og NATO Land Doctrine Panel (trin 3). De to paneler mødes halvårligt og deler her viden om det landmilitære doktrinære felt, ligesom det i disse fora besluttes, hvilke doktriner/STANAG,12 der skal udvikles/videreudvikles/afvikles. Den danske repræsentant holdes gennem disse grupper orienteret om udviklingen af øvrige relevante NATO-doktriner samt andre nationers doktrinudvikling.
Samtidig med kildeindhentningen og analysen af udenlandske doktriner og relevant forskning gennemføres en intern/national proces i regi af en arbejdsgruppe med betegnelsen arbejdsgruppe doktrin (trin 4).13

 

Figur 2: STUV-processen

 

Arbejdsgruppe doktrin driver doktrinudviklingen inden for Hærens ressortområde via en bred forankring af interessenter på tværs af Hærens struktur, idet samtlige operative myndigheder og tjenestegrenscentre er repræsenteret i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen gennemfører sit arbejde efter de givne retningslinjer i Hærens overordnede studie- og udviklingsprogram. Studie- og udviklingsprogrammet indeholder Hærens fokus på doktrin, organisation, teknologi og uddannelse på kort (3-5 år), mellemlangt (5-10 år) og langt sigt (+10 år). Det overordnede sigte med arbejdet er, at Hærens doktriner til stadighed er opdaterede og danner det bedst mulige grundlag for føring af Hærens enheder.

Ansvaret for doktrinudviklingen af de overordnede taktiske reglementer for troppeenheden, Feltreglement I, føringsvirksomheden, Feltreglement III, samt reglement for Bataljonskampgruppen og Taktisk Ordbog er placeret ved Center for Landmilitære Operationer ved Institut for Militære Operationer under Forsvarsakademiet.14 Formanden for arbejdsgruppen er chefen for Center for Landmilitære Operationer, hvis ansvar det er at inkludere relevant viden fra Hærens underliggende doktriner (trin 6).

Arbejdet i arbejdsgruppen er synkroniseret med Hærens Studie- og Udviklingsforum15 (trin 7). Dette forum består af Hærens myndighedschefer, og dets formål er at drøfte udviklingsopgaver i Hæren. I forummet drøftes Hærstabens oplæg til udvikling af Hæren, dens kapaciteter samt arbejdsgruppe doktrins anbefalinger og oplæg til det fremtidige fokus inden for doktrinudviklingen. Alle emner drøftes i rammen af krigsførelsens indre og ydre kredsløb.16 Hærens studie- og udviklingsforum direktivgiver og rammesætter således arbejdet i arbejdsgruppe doktrin. Formanden er chefen for Hærstaben.

Ud over de analytiske relationer til det internationale og nationale doktrinmiljø, er Center for Landmilitære Operationer samtidig ansvarlig for at relevant viden på højeste niveau inkluderes i doktrinudviklingen (trin 5).
Chefen for Institut for Militære Operationer, Jens Ringsmose, beskriver formålet således:

Forsvarsakademiet skal forske i og studere emner, der er væsentlige for Forsvaret. Det betyder også, at Forsvarsakademiet forskningsmæssigt i et meget stort omfang skal lytte til Forsvaret og de forskellige værns ønsker og behov. Forsvarsakademiet vil imidlertid også forbeholde sig retten til at studere emnefelter, der ikke umiddelbart har Forsvarets prioritet, men som vurderes, vil have væsentlig betydning for Forsvaret/Hæren i fremtiden”. 17

Udgangspunktet er således, at Center for Landmilitære Operationer har adgang til internationale studier og doktriner, relevant forskning, nationale erfaringer og taktiske principper. Dette kombineret med et fagfællemiljø, hvor der konstant søges efter udvikling af ny viden, ideer og doktriner til gavn for den danske hær i rammen af Forsvaret. Det foregår i et relativt begrænset ’øko-system’, hvilket betyder, at der for udvikling af dansk doktrin ikke er langt fra handling til effekt, samtidig med at doktrinen er bredt forankret i erfaringer og fagfællemiljøer både nationalt og internationalt.

 

Hvorfor en dansk doktrin?

Dette afsnit vil søge at afdække, hvorfor den danske hær overhovedet bør fortsætte med, at have sin egen doktrin og udvikle en sådan; også selv om Forsvarets øvrige værn ikke finder at have samme behov.

Af britisk doktrin fremgår at:

“Doctrine is based on the hard-won experiences of war, but it also allows for its own evolution in response to developments in the security environment, availability of resources, advances in technology, experience of contemporary operations and trail on exercise. As such, it has 3 functions: philosophical, based on enduring lessons from the past; practical, making it relevant to contemporary operations; and predictive, taking in foreseeable developments in terms of threats, technology and domestic policy”.18

Nogle af de samme argumenter gælder for dansk doktrinudvikling. Hærens nationale doktrin, Feltreglement I, beskriver, at hærenheder løser deres opgaver i et komplekst operationsmiljø, der typisk vil indeholde mange forskelligartede aktører; spændende fra regulære, velorganiserede modstandere med moderne våben og udstyr over irregulære styrker, kriminelle organisationer, aggressive demonstranter m.v., til civile, der skal støttes for at afværge lidelse og nød. Ofte vil hærenheder tillige skulle bistå civile myndigheder og venligtsindede lokale sikkerhedsstyrker i deres opgaveløsning.19
Da landmilitære operationer til stadighed handler om menneskelig interaktion, er det væsentligt, at vores doktrin er funderet i et sæt ’spilleregler’, hvor også dansk strategisk kultur er inkluderet - på den måde afspejles de danske nationale værdier.

Alle operationer kendetegnes ved en (ultimativ) kombination af fare, friktion og stress, som medfører at operationerne kan være karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet.20 Den militære fører skal derfor fokusere på at håndtere den kompleksitet, som landmilitær kamp medfører. Et element af kompleksiteten er individet, herunder soldatens, førerens og modstanderens oplevelse af kampen.  Doktrinen er med til at udvikle et fælles sprog og sikre en fælles forståelsesramme, som gør at militære styrker som udgangspunkt forstår hinanden. Doktrinen er med til at give forslag til handlingsmønstre, som ved en national doktrin inkluderer dansk normsæt, værdier og rammer, da dette indgår som elementer i den danske doktrinudviklingsproces.

Landmilitær kamp foregår i det fysiske domæne, men i lige så høj grad i det kognitive domæne.21 Et element er de fysiske styrker, der kæmper mod hinanden, et andet element er den kognitive forståelse af, hvad der foregår på slagmarken.
I dansk landmilitær doktrin har moral og etik sit eget punkt i operationernes grundelementer.22 Førere skal på ethvert niveau løbende vurdere – og hvor nødvendigt styrke – soldaternes moral og trivsel. Førerne skal til enhver tid sikre, at soldaterne optræder etisk forsvarligt og under hensyntagen til danske værdier.

Doktrinen er således et resultat af fysiske komponenter (personel, materiel, træning, udholdenhed), konceptuelle komponenter (foresattes doktriner, underliggende doktriner og processer, kontekst forståelse, uddannelse) og en moralsk komponent (motivation, moral, etisk fundament).23

Dansk doktrin påvirkes derfor ikke kun af krigsførelsens indre kredsløb (doktrin – organisation – teknologi), men i lige så høj grad af det ydre kredsløb (samfundets ideologi – samfundets politiske struktur – samfundets udviklingsniveau), se figur 3.24

 

Figur 3: Det ydre miljø

 

En national doktrin forholder sig specifikt til danske landmilitære enheders rammevilkår. Det gør en NATO doktrin ikke, da det altid vil være en konsensus mellem de deltagende nationers interesser. Adaption af en enkelt anden nations doktrin vil forudsætte sammenlignelige fysiske, konceptuelle og moralske komponenter. At finde frem til disse ligheder og forskelle vil kræve doktrinspecialister, der kan og skal have det som fokus.

Hvad er alternativerne? I rammen af NATO findes den taktiske landmilitære doktrin ATP-3.2.1 (Allied Land Tactics).  I doktrinen anføres, at doktrinen til stadighed skal ses i sammenhæng med AJP-3.2. (Allied Joint Doctrine for Land Operations) sammen med øvrige NATO doktriner.25 ATP-3.2.1. beskriver som laveste niveau troppeenheden, og i denne sammenhæng opnår vi et bedre resultat ved at have en national doktrin. Det danske FR I’s styrke er, at det fokuseres mod alle de niveauer Hæren arbejder med; bataljonskampgruppen, brigaden samt divisionen i rammen af korpsniveauet. FR I’s fokus er på at binde de lavere taktiske niveauer og troppeenheden sammen, som beskrevet under afsnittet vedrørende dansk doktrinudvikling.

ATP-3.2.1 Land operations er en doktrin skrevet i konsensus mellem 28 nationer - alle med vidt forskelligt fokus. De østeuropæiske nationer ser den største trussel som værende Rusland og ønsker grundlæggende en doktrin, der næsten udelukkende håndterer dette forhold. Sydeuropæiske lande ser migration som den største trussel og ønsker doktriner med et stærkt fokus på at håndtere årsagerne til bl.a. migration. USA har et globalt fokus og ønsker en doktrin, der er passende generel til at dække alle landets behov. Sådan kunne man blive ved og sådan argumenteres der i bl.a. Land Operations Working Group for doktrinerne og derfor har langt de fleste lande påberåbt sig nødvendigheden af en national doktrin, i rammen af NATO doktriner.26
FR I og reglement for bataljonskampgruppen er skrevet til dansk forsvar og de rammevilkår danske styrker forventes indsat i nu og i fremtiden, i konteksten af de samarbejder Danmark indgår i, både i rammen af NATO, men også som en del af andre koalitioner.

I regi af NATO findes doktriner under troppeenhedsniveau alene i samarbejdspartneres nationale doktriner.
Hvis Danmark på det taktiske landmilitære felt skulle adoptere en anden nations doktrin og gøre den til vores egen, ville det kræve et sikkert blik for, hvilke strategiske samarbejdspartnere Danmark skal arbejde sammen med og en forståelse for, hvilke strategiske agendaer den taktiske doktrin er skrevet ud fra. Anvendelse af en anden nations doktrin for landmilitære operationer i samspil med dansk strategisk kultur og generel uddannelse vil, som anført ovenfor, kunne medføre friktion i forhold til vores nationale normer, værdier, ståsted og strategiske agendaer.

Et yderligere argument for en national doktrin er, at Danmark med egen landmilitær doktrinudvikling har en hurtigere implementeringscyklus i forhold til nationale fokusområder, teknologiindførelse m.v. NATO’s cyklus for revidering af dets doktriner er i bedste fald hvert 7.-8. år. Til sammenligning er seks ud af ni kapitler i Hærens FR I revideret indenfor de sidste fire år.27 Det betyder, at dansk doktrinudvikling kan håndtere og påvirke Hærens generelle studie- og udviklingsfokus mere dynamisk og adaptivt på både kort, mellemlangt og langt sigt. Igennem Hærens studie- og udviklingsproces kan krigsførelsens indre kredsløb gensidigt påvirke hinanden, hvor man med en adaption af NATO doktriner vil risikere, at doktrinen halter efter den organisatoriske og teknologiske udvikling. Doktrinen binder således kapaciteter sammen på tværs af niveauerne, teknologien og organisationen. 

Landmilitære operationer foregår på seks (syv) 28 forskellige niveauer, fra gruppeniveauet til divisionsniveauet (i rammen af korpset, det niveau har Danmark ikke), som beskrevet tidligere. Organisatoriske og teknologiske implementeringer har betydning for, hvorledes dansk landmilitær kamp gennemføres. Et eksempel herpå, er dansk tilgang til forsvarskamp på bataljonskampgruppeniveau. Hærens andel og typer af pansrede køretøjer sætter en ramme, baseret på vores teknologi og organisation for, hvor mobil en forsvarskamp danske enheder kan gennemføre.29 Denne rammepræmis er implementeret i dansk doktrin for forsvarskamp for bataljonskampgrupper i det netop publicerede reglement for bataljonskampgrupper. En adaption af en anden nations doktrin vil ikke kun risikere friktion i forhold til nationale normer og værdier, men i lige så høj grad i forhold til de organisatoriske og teknologiske valg og fravalg, som dansk forsvar gennemfører. Dette er et eksempel på en hurtig implementeringscyklus, idet vi, hvis vi var en nation, der ’lever af en anden nations doktrin’, ikke vil kunne forvente, at denne anden nation vil omskrive deres doktrin, fordi vi har fået ændrede køretøjstyper i Danmark.

Et ikke uvæsentligt argument er, at Forsvaret gennem national doktrinudvikling styrker vores vidensgrundlag også i forhold til den generelle vidensformidling.

Institut for Militære Operationer under Forsvarsakademiet har en ambition om, at uddannelserne og øvrige formidlingsaktiviteter skal være baseret på viden og ideer af højeste karat. Vidensfattige uddannelser er ikke relevante, og vi bidrager kun til skabelsen af ”nogle af de dygtigste og mest anerkendte officerer i NATO”, hvis der er kvalitet i de ideer og den viden, vi formidler. Det betyder imidlertid også, at Forsvarsakademiet i samarbejde med Hæren konstant må stræbe mod at generere viden og ideer på højeste niveau i forhold til forskning og studieudviklingsvirksomhed. Dette kan kun sikres gennem en systematisk og kritisk tilgang til de emner, som studeres, samt via et kontinuerligt fokus på at skabe og vedligeholde aktive og dynamiske fagmiljøer, fagfællebedømmelser og et netværk, som indbefatter relevante internationale forskningsmiljøer.30
Den doktrinære kernekompetence i forhold til fortsat udvikling er og skal fortsat være militære operationer, hvor gennemførelsen af militære operationer bør anskues som et håndværk, der ikke kun baseres på forskning og teorier. Forskningen kan udfordre en traditionel værdi - og erfaringsbaseret studie - og udviklingsvirksomhed, men det er afgørende, at den gøres praksisnær og tilpasses den danske Hærs behov ved at inddrage erfaringer og behov fra den operative virkelighed og struktur.

Doktrinudvikling er ikke blot et nationalt anliggende. Såvel NATO som Danmarks primære allierede samarbejdspartnere gennemfører en proaktiv og løbende revision og udvikling af deres relevante doktrinære publikationer. Dette stiller krav til Hærens evne til at være involveret i doktrinområdet for aktivt at kunne bidrage til doktrinudviklingen i internationale fora, for herigennem at kunne påvirke danske agendaer i NATO doktriner, samt at tilsikre øvrig interoperabilitet i internationale sammenhænge.

Danmark har en forpligtigelse over for NATO og vores øvrige samarbejdspartnere til at kunne bidrage aktivt til NATO´s doktrinudvikling. Et eksempel på dette er Danmarks bidrag til NATO’s arbejde med APP28, en fælles NATO proces for planlægning af militære operationer på troppeenhedsniveau. Danmarks opbygning af vores militære uddannelser, det forhold at Center for Landmilitære Operationer har let adgang til personel uddannet i andre nationers doktrinære processer (eksempelvis gennemførelse af VUT II i US, Tyskland og UK) samt vores fleksible doktrinmiljø, hvor vi bl.a. har et forskningssamarbejde med Institut for Ledelse og Organisation (innovation) og Institut for Sprog og Kultur (ift. kurset Kultur som operativ enabler), bevirker, at dansk bidrag til NATO´s doktrinudvikling fokuseres mod evnen til at se sammenhænge på tværs af nationer og interesser, da vores miljø er småt, internationalt fokuseret, men samtidigt har et sikkert analytisk nationalt ståsted. 

Den danske konstruktion, hvor de landmilitære doktrinudviklere samtidig er ansvarlig for Forsvarsakademiets uddannelser af Hærens officerskorps på alle niveauer, resulterer endvidere i at den landmilitære doktrin umiddelbart implementeres i den doktrinære undervisning af lærere, der kender doktrinens kerne, kender dens oprindelse og de diskussioner, der er bag dens tilblivelse. Samspillet mellem doktrinudviklere og doktrinundervisere gør, at doktrinære forsøg kan gennemføres i miljøer med studerende, der har rod og fundament i den operative struktur. Et eksempel på dette er den netop iværksatte revidering af Hærens FR III, stabsprocesserne, hvor de studerende på både operations- og føringsuddannelsen og Forsvarsakademiets brigade videreuddannelse har deltaget i sparring og forsøg med lærerne i forhold til synopsisskrivning. Den synopsis som Forsvarsakademiet således udfærdiger til godkendelse i Hærens studie- og udviklingsforum, forud for selve skrivearbejdet på doktrinen, er ’trykprøvet’ på de kommende brugere af doktrinen, hvilket giver en bottom-up tilgang til en doktrinudvikling, som efterfølgende gennemføres både top down (via forskning, studier af andre doktriner m.v.) og bottom up (gennem implementering af underliggende doktriner, teknologi, organisationer m.v.)

 

Konklusion

“You would not employ a lawyer to fight for you in court if he professed to be uninterested in keeping up-to-date with changes in the law; you would not put your life in the hands of a surgeon who professed an ignorance of anatomy. You should not expect men and women to put their lives in your hands if you are ignorant of either the enduring truths or the current developments of your trade”.31

Efter min mening illustrerer ovenstående citat fra en britisk doktrin, hvorfor Danmark skal have en national landmilitær doktrin. I Danmark vælger vi at sende danske soldater i krig og ud til løsning af konflikter. Jeg mener vi som førere og ledere har en ultimativ forpligtigelse til at forholde os aktivt kritisk til, hvordan dette gøres. Doktrinen er det sprog vi taler, og det sprog og den faglighed vi underviser kommende førere og ledere i krig og konflikthåndtering i.

Ved i lighed med stort set alle andre NATO samarbejdspartnere at have en national doktrinudvikling kan dansk forsvar forholde sig til de nationale rammevilkår, inklusiv vilkårene i krigsførelsens ydre og indre kredsløb. Danmark kan, med vores doktrinudviklingsproces baseret på operative erfaringer, kombineret med forskningskræfter, med en troværdig stemme, bidrage til NATO´s doktrinudvikling på studie- og udviklingsområdet og ikke kun applikere andre nationers doktriner. Dette skyldes, at doktrinskriverne er militære lærere på samme niveauer som doktrinen skrives, og at doktrinen der udvikles, har bredde, både internationalt, nationalt og forskningsmæssigt, på trods af organisationens ringe størrelse qua den proces hvorunder doktrinudviklingen gennemføres.

Doktrin er grundlæggende en koordinerende funktion for adfærd. Landmilitær doktrin forholder sig bl.a. til relationen mellem mennesker. Doktrinen skal altid tilpasses det miljø, de modstandere, de civile og egne styrker, hvori doktrinen skal operationaliseres. Danmark står i den situation, at vi har en lille, men effektiv struktur for både doktrinudvikling og uddannelsen i samme. Forudsætningen for god uddannelse er et godt vidensgrundlag. Et vidensgrundlag opbygget gennem erfaringer fra internationale fora, nationale arbejdsgrupper og et forskningsmæssigt fagfællemiljø, der tager specifikt udgangspunkt i dansk forsvars behov, igennem et koordineret og tydeligt samarbejde mellem Hæren og Forsvarsakademiet.

Hære overalt i verden består af mange niveauer med hvert deres fokus og ansvarsområde. Forsvarsakademiets nuværende uddannelser for Hærens officerer afspejler niveauerne med en diplomuddannelse for delingsføreren, et bataljonskursus for kompagnichefen og den unge stabsofficer, et brigadekursus for stabsofficeren på troppeenhedsniveau og så operations- og føringsuddannelsen for generalstabsofficeren. Hvert niveau har en egen national taktisk procedure/doktrin i lighed med alle de lande Danmark sammenligner sig med. De doktrinære uddannelsesniveauer fra underafdelingen og til det højeste taktiske niveau (Korpset) ses angivet i figur 4. Det særlige ved landmilitære operationer er de mange niveauer, og at NATO ikke har doktriner, der dækker niveauerne under troppeenhedsniveau. 

 


Figur 4: BTNVUK, BDEVUK og OFU

 

I margenen af Forsvarets budgetanalyser pågår der en diskussion af on-the-job, mentorordninger, sidemandsoplæring, blended learning og andre uddannelsesmodeller, hvor tanken er at placere mest mulig uddannelse i den operative struktur.

Kan man det? Ja, det kan man sagtens.

Ved alle former for on-the-job mentorordninger32 og sidemandsoplæring gælder, at ideen er, at eleven følger en mere erfaren kollega og af ham/hende lærer faget, i dette tilfælde doktrinen for landmilitære operationer. Men hvem udvikler den erfarne kollega? Hvordan udvikles dansk landmilitær doktrin, i skellet mellem underafdelinger, bataljoner og troppeenheden, til at være på forkant med fremtidens behov? Hvordan sikrer Hæren, at den enkelte officer får en ensartet opfattelse af, hvorledes militære og civile resurser prioriteres og anvendes koordineret? Hvordan sikres det, at vi som udgangspunkt taler et fælles sprog, et sprog, der ser ind i det fremtidige operationsmiljø og ikke kun baserer sig på erfaringer fra den sidste krig? Det bør afdækkes inden man beslutter sig for at ændre voldsomt på vores doktrin- og uddannelsesstruktur.

Den danske professionalisme samt de hidtidige og nuværende grundige uddannelser har været med til at give danske hærofficerer det gode ry i udlandet, som vi har. Danske soldater har nemlig evnen til både at læse, forstå og debattere doktrin, netop fordi vi har et institutionelt studie- og udviklingsmiljø kombineret med en uddannelsesstruktur, som fundament for at skabe hærofficerer i et miljø, hvor den militære profession er i fokus. At denne evne til at diskutere doktrin og processer så også kan give værdi på andre felter er kun glædeligt. Det må dog aldrig overskygge formålet, nemlig at sikre, at vi uddanner doktrinære kompetente, analytiske og kritiske hærofficerer, som kan indgå på de relevante landmilitære niveauer alt efter behov. 

Dansk landmilitær doktrin skal kunne håndtere dagens konflikter gennem relevant uddannelse og være på forkant med fremtidens konflikter gennem relevant studie og udvikling. Doktriner skrives i krydspresset mellem de fysiske komponenter; det Hæren har og kan arbejde i rammen af og sammen med. Den skrives i rammen af de konceptuelle komponenter, såsom overliggende doktriner, underliggende doktriner, vores nationale ståsted og vores måde at gennemføre egen uddannelse på. Sidst men ikke mindst, gennemføres landmilitær doktrinudvikling også med en moralsk komponent, vores etik, vores moral og vores motivation for som soldat at gå i krig og blive indsat for det ultimative: at sætte eget eller andres liv på spil. Det kræver uddannelse at vide, hvordan man skal tænke, og ikke hvad man skal tænke i forhold til det komplekse landmilitære operationsmiljø. Formidlingen af doktrinerne bør understøttes af pædagogisk formidling, der ikke primært argumenterer i erfaringer og værdier, men i lige så høj grad i en faglighed baseret i et studie- udviklings- og forskningsmiljø, der ser ind i fremtidens konflikter. Derfor mener jeg, at vi skal have en national landmilitær doktrin og at det er resurserne værd. 

 

Henvisninger

1 Feltreglement I (FR I), HRN 010-001: forord p. 1

2 NATO Allied Joint Doctrine for Land Operations (AJP-3.2), version 1: pkt. 0106 og 0132.

3 AJP-3.2.: Sektion 4 (oversat af forfatteren).

4 FR I, HRN 010-001.

5 FR I, HRN 010-001: s. II.

6 FR I, HRN 010-001: P. 1

7 Reglement Bataljonskampgruppen, HRN 023-300.

8 FR I, HRN 010-001: s. 2.

Chef CLO indlæg under Hærens Kampskoles kursus for operative chefer. Oktober 2016.

10 Eksempler på relevante NATO-doktriner: NATO Allied Land Tactics (ATP-3.2.1.); NATO Command and Control of Allied Land Forces (ATP-3.2.2.).

11 Eksempel på en relevant partnerdoktrin: DEU Truppenführung im Einsatz (2014).

12 STANAG er en NATO forkortelse for Standardization Agreement, der opsætter processer, procedurer, termer og betingelser for militære eller tekniske procedurer og udstyr mellem  medlemmerne i NATO alliancen.

13 Kommissorium AG DOK godkendt af CH HST i regi af STUVFOR, August 2016

14 Værnsfælles Kommando Bestemmelse (VFKBST), H.230-100:  s. 2 og pkt. 7.4.

15 VFKBST, H.230-100: pkt. 6.3.

16 Storm, M (2004) ”Krigsførelsens kredsløb”, tilgængelig på https://www.krigsvidenskab.dk/krigsfoerelsens-kredsloeb (tilgået 24. oktober 2017).

17 CH IMO Jens Ringsmose NOV 2016. Onepaper p. 1

18 UK Ministry of Defence, Army Doctrine Primer (AC 71954): s. 1-2.

19 FR I, HRN 010-001: s. 2.

20 FR I, HRN 010-001: pkt. 1.2.3.

21 FR I, HRN 010-001: kapitel 2.

22 FR I, HRN 010-001: pkt. 1.4.10.

23 UK Army Doctrine Primer, AC 71954: s. 1-2.

24 Storm, M (artikel DKVS 1/04 2004): s. 1 

25 NATO Allied Land Tactics, ATP-3.2.1. 2 SD: s. xiii.

26 MJ Peter Raunholt Sørensen. Dansk medlem af NATO Land Doctrine Panel. Lærer CLO/IMO/FAK.

27 HRN 010-001 FR I. JUN 2016. p. I-IV.

28 Gruppen, delingen, underafdelingen, bataljonen, brigaden, divisionen (og korpset).

29 Reglement BTNKG, august 2017. Diskuteret under Hærens STUVFOR maj 2017.

30 CH IMO one-paper til IMO medarbejdere. NOV 2016. Præsenteret for AG DOK 24. NOV 2016

31 UK Army Doctrine Primer, AC 71954: s. Iii.

32 Grønlund, T. og Sjøstedt, P. (2016), Instruktørvirke i Forsvaret, Forsvarsakademiet, tilgængelig på http://www.fak.dk/publikationer/Documents/Instrukt%C3%B8rvirke%202016%20NET.pdf?pdfdl=InstruktoervirkeiForsvaret (tilgået 24. oktober 2017): pkt. 6.3.3. og 6.4.2. 

 

 

 

Litteraturliste

Kommentarer

Gode og vigtige pointer om nødvendigheden af formaliseret og struktureret uddannelse for den militære profession; herunder ikke mindst betydningen af moral og etik. Der er al mulig grund til ikke at "effektivisere" forsvarets uddannelsessystem yderligere i retning af professionel inkompetence!

Som du helt rigtigt skriver, "Det kræver uddannelse (og dannelse!) at vide hvordan man skal tænke, og ikke hvad man skal tænke....". Den militære profession, og i særlig grad officersgerningen, er fyldt med dillemaer og paradokser, hvor valg løsning, midler og metoder kan have ultimative konsekvenser.

Kære Susanne,

Super god artikel, der behandler et meget vigtigt emne.

At udvikle og forstå doktrin er professionsbærende. 

Jeg læste på en nylig ferie igen Thomas E. Ricks' bog 'Fiasco' om den ameriskanske indsats i Irak. Bestemt ikke opløftende læsning. Jeg faldt dog over et afsnit, der meget godt beskriver vigtigheden af, at doktrin ikke blot skal læses men også forstås;

En general var i en artikel citeteret for at sige, at 'Army doctrine hadn't prepared him for what he was facing in Iraq'. Efterfølgende mødte den doktrinansvarlige oberst den pågældende general og sagde; ' I don't understand why you said that, look in 1993 we introduced 'military operations other than war' and then we introduced the idea of full spectrum operations. From 1997 to 2001 we introduced the idea that opertions are a seamless combination of offense, defense, stability and support. How could you say your doctrine didn't prepare you for what you experienced in Baghad?' Generalen svarede;' Yeah, I know, I read all that stuff.....But I can remember quite clearly, I was on a street corner in Baghad, smoking a cigar, watching some guy carry a sofa by - and it never occured to me that I was going to be the guy to get that sofa back'.

Doktrin er fundamentet for vores virke, og forudsætningen for meningsfulde diskussioner med de lavere niveauer er, at vores folk på skoler og højere stabe er intimt involveret i udviklingen af doktrinen. Hvad har vi lært, og hvilke udfordringer vil vi få på fremtidens kampplads? Det bør vores doktrin afspejle!

Ligner vores FR I en gang imellem visse udenlandske reglementer? Ja, men der er i vores doktrin stadig tænkt over hvert ord, der er lavet nationale prioriteringer ligesom doktrinen afspejler vores teknologi, uddannelse samt etik og moral.

Så lad os undgå at spare dette vigtige arbejde væk. Og lad os blive ved med at dække hele spektret af operationer. Nogen har ytret, at dækker vi kampoperationerne, så er det tilstrækkeligt. Helt forkert! Ingen kan forudse de fremtidige opgaver, så derfor skal vi forske i og forstå alle operationstyper - og diskutere bredt i Hæren, hvorledes vores doktrin anvendes i forskellige operative kontekster. Så undgår vi, at nogen næste gang siger; 'Hæren havde doktrinmæssigt ikke forberedt mig'.

Vh Michael Lollesgaard

 

 

Del: